Det lyder ret utroligt, men medicinalfirmaet Merck har fået det – bortset fra denne sag måske stadig velanskrevne – forlag Elsevier til at udgive et falsk-videnskabeligt tidsskrift med en videnskabeligt-klingende titel. Intet sted fremgik det, at tidsskriftet var et rent reklameprodukt for Merck. Artiklerne er klip af artikler, som roser Merck’s produkter (f.eks. 2/3 af artiklerne i bladets nr. 2). Det pågældende tidsskrift "The Australasian Journal of Bone and Joint Medicine" udkommer ikke længere, men så længe det blev udgivet (indtil 2004) betalte Merck altså verdens største udgiver af videnskabelige tidsskrifter, Elsevier, et ukendt beløb for at udgive tidsskriftet og dermed indirekte lægge navn til indholdet, skriver The Scientist. Tidsskriftet udkom første gang i 2003, og Merck kunne undervejs referere til artikler i det, når Merck skulle markedsføre produkter - f.eks kunne de skrive: "Som en artikel i The Australasian Journal of Bone and Joint Medicine konkluderer…", osv. Tidsskriftet blev rundsendt til forskere og læger, som ikke vidste, at det var et reklameblad, idet det helt lignede et videnskabeligt tidsskrift. Merck forsvarer sig med, at artiklerne var klip fra andre tidsskrifter, som var peer-reviewed (vurderet for valør), men under alle omstændigheder er det forkert at lancere et tidsskriftet under falsk varebetegnelse og fylde det med rosende omtale af firmaets egne produkter – under dække af en række fremtrædende videnskabsfolk som er tildelt en plads i bladets "redaktionskomite". [7064][]

Sagen vagte stor opmærksomhed: Se de mange kommentarer.

Det var en fed løgn, da statsminister Anders Fogh Rasmussen i en tale i USA’s Handelskammer i februar 2008 sagde "Fra 1980 til 2005 har Danmark nydt godt af omkring 70% økonomisk vækst med knap nogen vækst i sit energiforbrug".

Sagen er, at vi danskere har eksporteret vores forurening til Kina. I FN-systemet bliver CO2-udslippet skrevet på den kinesiske klimaregning, så realiteten er altså, at Danmarks energiforbrugende og CO2-udsendende produktion reelt udføres i Kina og andre steder, og ikke medregnes i regnestykket.

Verdensnaturfonden har beregnet, at hver dansker udledte 1500 kg CO2 fra kinesiske kraftværker og fabrikker i 2006. En Peugeot 207 skal køre 10.000 km for at udlede den samme mængde drivhusgas, skriver Politiken 23. okt. 2008 s.9..

Danskerne udleder betragteligt mere CO2 end de officielle statistikker viser, skriver Politiken 24. juni 2008 på forsiden.

En rapport "Dansk forbrug, global forurening" fra WWF Verdensnaturfonden konkluderer, at Danmarks udledning er steget markant siden 2001 og allerede dengang var den reelle dansk-frembragte CO2-udledning og energiforbrug mindst 20% over de officielle opgørelser. Rapporten beregner for første gang, hvor meget yderligere CO2-udledning Danmark er årsag til, fordi vi i stigende grad køber vores varer og tjenesteydelser fra ineffektive fabrikker i Kina, Indien og Rusland.

Når man sender grisetarme til rensning i Kina, og tilbage igen for at bruge dem til danske pølser, koster det CO2-forurening. Baggrunden er naturligvis den enorme forskel i løn, men CO2-regnskabet bør ikke sminkes af den grund.

Danmark har flyttet sin produktion til lande, som ikke har forpligtigelser til at reducere deres CO2-forurening. Hele den danske tøjindustri foregår f.eks. bl.a. i Kina, og i øvrigt med langt større indtjening end tidligere.

Kineserne er nu oppe på at lukke 6 milliarder ton CO2 ud om året. En trediedel, 2 milliarder ton CO2, kommer fra eksporterhvervene. Når Kina er blevet en del af problemet er det, fordi kineserne producerer til os. Men Kina er heller ikke interesseret i at have en massiv forurening på hjemmefronten for at kunne eksportere til resten af verden har den kinesiske ministerpræsident Wen Jiabao udtalt.

Danmark er langt fremme når det gælder energieffektivisering på visse områder, og det er dette, og ikke den kreative bogføring, som man bør slå på.

Ministeriet forsvarer sig med, at det opgør tallene på samme måde som andre lande. Men det er ikke en undskyldning for kreativ bogføring, og slet ikke, når Danmark i forhold til andre lande får meget mere af sin produktion foretaget i udlandet.

I 1992 lovede verdens regeringer for første gang hinanden at gøre noget ved de klimaændringer, som skyldes drivhuseffekten. Samtidig lovede man at forsøge at forhindre den menneskeskabte udryddelse af andre arter på Jorden: Konventionen om Biodiversitet blev vedtaget på miljøtopmødet i Rio de Janeiro i Brasilien. 10-året efter, i 2002, lovede man hinanden, at tabet af biodiversitet skal ske meget langsommere i 2010, end det sker nu.

Konventionen om Biodiversitet er imidlertid stadig ukendt for de fleste, og kun få kæmper for den. Den bliver slet ikke opfyldt. Mennesket er for dovent til, at det gider forsøge at undgå at udrydde andre arter, skriver økonomiprofessor Jeffrey Sachs, som er leder af The Earth Institute ved Columbia University. (Politiken 23/3-2007 II s6 "Blodbad. Mennesket bliver den sidste mohikaner").

Dovne – ja, fordi der er ikke økonomiske grunde til, at vi ikke forhindrer arternes uddøen. F.eks. kunne vi uden større økonomiske problemer forbyde fiskeri med bundtrawl (som medfører at truede og endnu ukendte arter uddør). En økonomisk kompensation til de berørte fiskere i en overgangsperiode ville ikke koste meget. Man ville også uden større økonomiske problemer kunne forhindre, at tropisk regnskov fældes for at blive til (hurtig udpint) landbrugsjord. Indtægten herved er så kortvarig, at økonomisk tilskud let vil kunne overbevise bønderne om, at de skal beskytte skoven i stedet. Faktisk har mange lande med regnskov uden større held forsøgt at få rige lande til at oprette fonde, der kan udbetale småbeløb til bønderne for at beskytte skoven. Pengene ville kunne bruges til mikroinvesteringer, uddannelse og øget sundhed.

Tilsvarende ville man uden større økonomiske problemer på sårbare steder kunne forbyde sejlads, forurening, fiskeri, boringer og andre skadelige menneskelige aktiviteter.  Således beskyttede områder ville have afsmittende virkning på nærliggende havområder, så de bedre ville kunne tåle menneskets udnyttelse.

Der er behov for flere forskere på biodiversitetsområdet – ikke fordi de enkelte forskere på området ikke allerede nu ved, at det står dårligt til, men fordi politikere først lytter, når der er et helt kor af forskere, som siger det samme, skriver økonomiprofessor Jeffrey Sachs fra Columbia University.

Inden 2010 skal der vedtages en rammeaftale landene imellem om begrænsning af den menneskeskabte klimaændring. Klimaændringerne rammer mange arter, som (ligesom isbjørnene) ikke kan vandre til klimatiske områder.

I et anfald af åndsforværelse er vi ved at udrydde millioner af andre arter på kloden, skriver Jeffrey Sachs.