Med start i jan. 2011 og derefter hver måned året rundt arrangerer tidsskriftet BioNyt Videnskabens Verden (bionyt.dk) og Foreningen til Svampekundskabens Fremme (svampe.dk) en svampetur, der starter kl. 13 fra Hareskov Station.

Datoerne ses her (det er som regel sidste søndag i hver måned):
http://uglesiden.wikispaces.com/Hareskoven+-+svampeture

I svampesæsonen gennemgås svampene kl. 15-17.
I vintersæsonen er turene længere, og svampegennemgangen kortere.

Deltagerantallet har været fra 6 til 75.

Antallet af svampefund har været fra 25 arter til 150 arter.

Billeder af såvel navne-bestemte arter som ubestemte arter lægges på www.uglesiden.dk (søg: Hareskoven)

Der blev fra januar til september uploaded 430 billeder af svampe på www.uglesiden.dk’s Hareskov-sider.

www.uglesiden.dk åbner som en wiki-side (Wikispaces).

Alle inviteres til at skrive artikler på www.uglesiden.dk og indsætte billeder.

Artiklerne på www.uglesiden.dk kan handle om alle emner af varig værdi. F.eks. også undervisningskilder, undervisningsvideo osv. Og også emner som fysik, matematik, historie osv.

Artiklerne på www.uglesiden.dk er offentlige. Man bliver redaktør på siden ved simpelthen at tilmelde sig siden.

Ole Terney administrerer www.uglesiden.dk og www.bionyt.dk

Unge sms’er sig til slidgigt
Unge, der sender hundredvis af sms’er om dagen kan medføre sygdomme i fingerleddene. Allerede på kort sigt handler det om smertefuld overbelastning af senerne, som kan være besværlig at slippe af med.  Men flere års overforbrug kan medføre kronisk slidgigt. Over halvdelen af 13- 24 årige sender over 300 sms-beskeder dagligt. I værste fald har vi en hel generation om 15 år med slidgigt i tommelfingrene," mener  håndkirurg Torben Bæk Hansen, leder af Ortopædkirurgisk Klinik på Regionshospitalet i Holstebro. Man skal respektere kroppens faresignaler. [6623]

Stamceller frigives til særlige formål
Forskellige vækstfaktorer frigiver forskellige stamcelletyper, viser ny forskning. Studier udført på mus har åbnet et spændende potentiale: Måske vil man i fremtiden kunne undgå transplantation med stamceller ved i stedet for at få patientens egen krop til selv at frigive netop de stamcelletyper fra f.eks. knoglemarven, som der er brug for til behandlingen. Musestudierne har givet en metode, der kan øge en sådan proces, som til forskernes overraskelse i forvejen foregår i kroppen. Ved  en sådan selv-aktiveret behandlingsmetode ville man kunne undgå  risiko for vævsafstødning og der ville ikke være de sædvanlige religiøse/etiske betænkeligheder ved en sådan stamcellebehandling. Det er velkendt, at man har få kroppen til at frigive stamceller, som udvikler sig til blodceller. Dette kan opnås ved behandling med granulocyt-koloni-stimulerende faktor (GCSF) efterfulgt af stoffet Mozobil (der fremstilles og markedsføres af Genzyme i Cambridge, Massachusetts). En sådan behandling frigiver stamceller, som altså kan omdannes til blodceller i kroppen. Men ved den nye metode frigives stamceller, som udvikler sig til helt  andre vævstyper, nemlig ifølge museforsøgene til knoglevæv eller blodkarvæv. Det nye er,  at behandling af musene med vækstfaktoren "vascular endothelial growth factor" (VEGF) efterfulgt af stoffet Mozobil frigiver stamceller, som kan omdannes til blodkarvævceller og knoglevævceller. Således kan de mesenkymale stamceller (MSC) omdannes til knoglevævceller, hvilket hos mennesker ville kunne bruges til at reparere knogleskader. Da disse MSC-stamceller bremser immunsystemet, kan de måske også bruges mod leddegigt. Tilsvarende frembringes epiteliale progenitor-celler (EPC), der stimulerer væksten af blodkar, og sådanne stamceller kunne derfor hos mennesket være relevante til at genetablere blodtilslutningen til områder i hjernen eller hjertet, som har været blokeret for blodtilstrømning på grund af en blodprop. At der ved den nye metode med brug af  VEGF-vækstfaktor er tale om en helt anden mekanisme ses også af, at de blodcelledannende stamceller, som kan frigives med GCSF-vækstfaktor, faktisk hæmmes ved denne metode. Forskellige vækstfaktorer frigiver altså forskellige stamcelletyper, og det er faktisk ny viden. Den udførte forskning er som sagt udført på mus, og man ved derfor ikke, i hvor stor udstrækning metoden med selektiv stamcellefrigivelse kan bruges til behandling af mennesker. [6624]

Mount Everest bjergbestigere har meget lidt ilt i blodet
Normalt er der 12-14 kPa ilttryk i blodet, og værdier under 8 kPa tyder normalt på en kritisk tilstand (såsom hjertestop). Men 4 læger, der var klatret op i 8400 m højde, kun 448 m under toppen af Mount Everest, målte ilttrykket i deres eget blod ned til 2.55 kPa, og de kunne alligevel gå, tale, tage blodprøver og tænke klart. Måske vil mennesker altså kunne tilpasses til lavere blodtryk, f.eks. før en stor operation. [6625]

Bygninger og veje ligner vand for visse insekter
Når lys kastes tilbage fra en glat, sort flade kan det blive polariseret. Sollyset udsendes i alle retninger, men når det reflekteres, udsendes det i en mere ordnet retning, der viser hen til kilden, hvor det blev reflekteret fra. Dette bruger nogle insekter som vejviser. Lysreflektion fra biler, asfalt på veje, sort plastfolie, oliepøle, gravsten og bygninger med sorte ruder ser ud som vand for visse insekter, som opfanger polariseret lys, og som lægger æg i vand og derfor er afhængig af at kunne finde frem til vand. Forurening med polariseret lys har ikke tidligere været erkendt af forskerne som et muligt problem. Men det kan tænkes at virke forstyrrende på økologien sådanne steder. De kunstige, polariserende overflader ser faktisk mere ud som vand end rigtigt vand – fra insekternes synspunkt – især gælder det for skinnende, sorte flader. I forsøg vil sådanne  insekter foretrække den sort-glinsende bil fremfor vand, hvis de får valget. Veje og andre polariserende overflader kan dermed virke som økologiske fælder for insekterne, så de bare bliver ædt af fugle i stedet for at få lejlighed til at lægge æg. Man har set guldsmede sidde på bilantenner og insekter lægge æg på veje. Umiddelbart er der flere hundrede insektarter, som bruger polariseret lys til at finde frem til vand, men om fænomenet har væsentlig betydning vides ikke. Man kan følge udviklingen af denne nye forskning ved at bruge søgestrengen "polarized light pollution".[6626]

Insulin dyrket i planter er blevet indgivet til diabetikere
Et canadisk firma, Sembiosys Genetics i Calgary, Alberta, har indsat genet for menneskets insulin i planten Farvetidsel, som derved producerer et forstadie til menneskeinsulin, og dette er blevet undersøgt i sukkersygepersoner.  Firmaet mener, at insulin vil kunne produceres billigere i planter. Det er første gang, at forsøgspersoner har fået indsprøjtninger af menneskeinsulin, der er dannet i planter. [6627]

Fly bruger biobrændsel med alge-olie
En tomotorers Boeing 737-800 (Continental jet 516) har udført en 1½ times testflyvning fra Houston til 11 km højde med en 50% biofuel-blanding på den ene motor. Brændstoffet indeholdt 47,5% olie fra jatropha-plantens frø og 2,5% alge-olie. Jatropha-planten er en afrikansk busk, der også dyrkes i Indien. Den kan dyrkes på næringsfattige arealer, som ikke kan bruges til at dyrke levnedsmidler. Alligevel kan planten give 4 gange mere olie end soyabønner på et tilsvarende areal ville kunne give. Dyrkede alger er endnu mere effektive, og kan give 30 gange større udbytte end andre olieplanter, og algerne kan dyrkes i tanke og altså uden hensyn til jordbunden på stedet. Algeolien i testflyvningen produceredes af Sapphire Energy ud fra alger, som var dyrket af firmaet Cyanotech på Hawaii. Det er første gang algeolie er brugt i flybrændstof. Som en talsmand fra Sapphire Energy siger: "Råolie er alger, der er 10 mill. år gamle, og vi fremskyndede bare processen 10 mill. år". I februar 2008 fløj en Virgin 747 fra London til Amsterdam på en delvis blanding af olie fra brasilianske babassu-nødder og kokosnødder. Sidst i december 2008 fløj en Air New Zealand 747 med en 50/50 blanding af jatropha-planteolie og standard A1 jetfuel i den ene motor. (Kilde2: http://news.bbc.co.uk/2/hi/science/nature/7817849.stm)[6628]

1500 videnskabelige tidsskrifter er gratis på internettet
Stadig flere videnskabelige tidskrifter bliver lagt gratis ud  på Internettet, såkaldt "open-access". Efterhånden var mange videnskabelige tidsskrifter blevet så dyre, at mange institutioner ikke havde råd til dem. Dette har fremmet den helt modsat tendens, nemlig at gøre tidsskrifterne helt gratis – og så søge fondsmidler i stedet. Man antager, at 1500 videnskabelige tidsskrifter nu er gratis på Internettet. Et eksempel er tidsskriftet  PLoS ONE. Fra 1. jan. 2009 blev stamcelletidsskriftet Cell Transplantation – The Regenerative Medicine Journal, som anses for at være det næstvigtigste på sit felt, et gratis tidsskrift på Internettet. Fordelen ved, at de videnskabelige tidsskrifter er gratis tilgængelige, er naturligvis, at flere forskere og studerende har adgang til dem, og fri udveksling af viden fremmer dannelsen af ny viden. [6629]

Mystisk radiosignal er ekko fra universets ældste kæmpestjerner
Et mystisk og gigantisk radioekko buldrer gennem hele universet. Efter to års spekulation er en teori nu foreslået: Det kunne være støj fra de allertidligste stjerner, der blev dannet i tiden efter Big Bang. Det mærkelige radiosignal blev opdaget i 2006, da Alan Kogut’s gruppe lyttede efter mikrobølgestråling fra rummet ved hjælp af nogle stærkt afkølede antenner, der var blevet sendt 40 km op med ballon. Efter frafiltrering af Mælkevej-støj viste det sig, at der var langt mere spektakel ude i universet end man havde forventet. Støjen var seks gange større end det beregnede, mulige bidrag fra alle kendte galakser. Det var  radiostråling fra det ydre rum, og frekvenserne svarer til den stråling, som kommer fra radiogalakser, dvs.  partikler, der cirkler rundt i et magnetfelt. Men radiogalakser udsender altid en vis mængde infrarød varmestråling fra støvpartikler, og det  gør den kraftige, ukendte strålingskilde ikke. Alan Koguts teori er, at strålingen er så gammel,at den er et ekko fra den astronomiske oldtid og stammer fra de allerførste stjerner, der dannedes efter Big Bang, og som bestod af brint og helium. Støv, bestående af tungere grundstoffer, var endnu ikke skabt dengang og var derfor endnu ikke spredt ud i rummet af supernovaernes enorme eksplosioner. Tanken er ganske vild, for i givet fald er denne radiostråling det første spor af de tidligste kæmpestjerner, som forlængst er forsvundet. Derfor understreger Allan Kogut da også forsigtigt, at det eneste, man endnu ved, er at radiostrålingen ikke er noget,  man kender.[6630]

Bjergbestigere får muskelsvind
Selv om bjergbestigere bruger alle kræfter i kampen om at nå de højeste toppe, bliver de ikke stærkere, men mister en stor del af deres muskelmasse. Det er dansk forskning udført af læge og post. doc. Gabrielle Savard og professor Bengt Saltin fra Københavns Universitet, der er kommet til dette resultat. Da de to danskere  i 2006 hægtede sig på en svensk Mount Everest ekspedition målte de, at bjergbestigere i gennemsnit mister 15 pct. af deres muskelmasse uanset, om de er aktive eller inaktive. Muskelprøver (biopsier) på arme og ben hos de 15 ekspeditionsdeltagere blev taget i 5.250 meters højde. Målingerne viste tydeligt, at det i høj grad er bjergbestigernes muskelmasse, der svinder ind. Dette er den væsentligste årsag til vægttabet. I den tynde luft falder ilttrykket inde i kroppen, og dermed har blodet sværere ved at forsyne muskelfibrene med tilstrækkelig ilt. For at kompensere for denne utilstrækkelige iltforsyning, svinder musklerne ind, hvorved muskelfiberens midte kommer tættere på kapilærerne – de små blodårer. På den måde sikrer de sig, at hele muskelfiberen bliver forsynet med tilstrækkeligt ilt. Ekspeditionsdeltagerne får altså en fysiologisk gevinst ved at reducere muskelmassen. På trods af, at de rigtige bjergbestigere var meget mere fysisk aktive gennem vandring og bestigning med tung oppakning, oplevede de alligevel det samme tab af muskelmasse som dem, der blot opholdt sig i basecamp, og som oprindelig var blevet transporteret dertil i bil, De syv aktive bjergbestigere tabte sig i gennemsnit fra en udgangsvægt på 76,4 til en slutvægt på 71,0 kg, mens de otte, der var mindre aktive i basecamp tabte sig fra en udgangsvægt på 76,1 ned til 68,4 kg. Det er ingen god slankekur at opholde sig i ekstreme højder, for det er i  høj grad degenerering af musklerne og ikke fedttab, der er skyld i vægttabet. [6631]

Havene stiger tre gange mere end ventet
Havet kan stige meget mere, end FN’s Klimapanel har forudsagt,og også i Danmark kommer vi til at skulle beskytte os. Den globale opvarmning kan nemlig få havet til at stige 1 meter inden for de næste 100 år, viser ny forskning. Det er tre gange højere, end FN’s Klimapanel tidligere har forudsagt. I stedet for at lave beregninger ud fra, hvad man tror, der vil ske med iskappernes afsmeltning, er de nye beregninger lavet ud fra, hvad der rent faktisk er sket i fortiden. Man har kigget på den direkte sammenhæng mellem den globale temperatur og havniveauet 2.000 år tilbage i tiden. Forskningsresultaterne bygger på et samarbejde mellem danske, britiske og finske forskere og er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Climate Dynamics. FN’s Klimapanel kaldes også IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change). Selv om vi kunne stoppe den globale opvarmning i morgen, ville havet fortsætte med at stige 20-30 centimeter. [6632]

Kroppen kan lave sit eget aspirin
Ifølge et studie publiceret i Journal of Agricultural and Food Chemistry kan vores krop danne salicylsyre – det stof, som er det vigtigste i aspirin. Menneskekroppen kan gøre dette ud fra et forstadiemolekyle. I et andet studie, publiceret i Nature, vises, at planter danner salicylsyre i sår. Stoffet findes altså i planter, og vegetarer kan faktisk indeholde meget af stoffet i blodet, optaget fra planter. Stoffet er smertestillende, men i planterne er det ikke på grund af smerter, men for at nedkæmpe infektioner, at stoffet dannes. [6633]

Hormon hjælper, når vi genkender ansigter
Hormonet oxytocin er medvirkende, når vi genkender et ansigt, som vi har set før. I en undersøgelse fik forsøgspersoner en dosis oxytocin, og skulle derefter forsøge at genkende ansigter eller ting på nogle få sekunder. Oxytocin fik dem til at genkende ansigter bedre end før, men hormonet havde ingen virkning på genkendelsen af ting. Man har i tidligere undersøgelser påvist, at oxytocin får mus til at blive bedre til at genkende hinanden. Oxytocin har flere andre virkninger, f.eks. er det en socialt bindingsmiddel, som bl.a. får os til at tro på andre, selv når de har svigtet os tidligere. Oxytocin-behandling virker på autister, som netop er kendetegnet ved at have dårlige sociale funktioner. [6606]

Terrorangreb stopper selvmord
En undersøgelse, der er lavet af to forskere fra University of Liverpool og University College London og som er rapporteret i British Journal of Psychiatry, viser, at antallet af selvmord i England og Wales dalede med ca. 40% efter hvert af de to terrorangreb i London i 2005, og da USA blev ramt af terrorangrebet 11. september 2001. Man ved, at en stor national begivenhed som en fodboldlandskamp kan få folk til at føle sig som en del af en større gruppe, og det gælder altså også terrorangreb. Virkningen holder kun i kort tid. [6610]

Hiv smitter nemmere end forskerne har troet
Hidtil har forskere troet, at HIV kun smitter gennem sår og ekstremt tynd hud oppe ved livmoderhalsåbningen. Men ny forskning tyder på, at HIV også kan smitte gennem rask kvindevæv. HIV  behøver slet ikke indgange som herpes-sår eller andre sår. Forskere har hidtil troet, at HIV-virruset invaderede en kvindes immunsystem gennem det tynde hudlag helt oppe ved cervix (livmoderhalsåbningen), som man anså som det svage punkt. Forskning på Northwestern University i Chicago har vist, at HIV-virus kan trænge sig vej gennem en hudoverflade,som er taget inde fra vaginakanalen og angribe immuncellerne blot fire timer efter et samleje. Forklaringen kan være, at virusset trænger ind de steder i vagina, hvor hudceller er færd med at blive udskiftet og hvor det derfor er nemmere for ´virusset at trænge ind. Kvinden er dermed mere sårbar over for smitte, end man ellers har troet [6613]

Kvinder foretrækker internet frem for sex
Næsten hver anden kvinde er mere til internetadgang end til intimiteter og vil hellere undvære sex i to uger end mangle adgang til internettet i en tilsvarende periode. Det viser en meningsmåling i USA, hvor 46 pct. af de adspurgte kvinder angav, at de hellere ville undvære sex end internet i en to ugers periode, medens kun 30 pct. af de adspurgte mænd var tilsvarende indstillet på at afholde sig fra sex i bytte for internet. 95 pct. af deltagerne i meningsmålingen angav, at adgangen til internet enten var "meget vigtig, vigtig eller forholdsvis vigtig" for dem. I øvrigt angav 61 pct. af de adspurgte kvinder, at de hellere ville undvære at se TV i to uger end at undvære internet i bare en uge.[6617]

Klimaændringerne ved polerne er menneskeskabte
Forskerne mener, at de har fået afgørende bevis for, at menneskelig aktivitet er ansvarlig for stigende temperaturer i begge polare egne. Ændringerne i de polare områders temperaturer er  ikke i overensstemmelse med de naturlige klimaforandringer alene, siger forskere. Undersøgelserne viser dermed for første gang, at de menneskeskabte klimaændringer er ansvarlige for opvarmningen på Arktis og Antarktis. Studierne er udført på grundlag af data om temperaturer i Arktis i løbet af en 100 års periode og halvt så lang periode i Antarktis. Man sammenlignede to modeller, hvor den første kun medtog naturlige påvirkninger, og den anden også medtog menneskeskabte påvirkninger, såsom drivhusgasser, stratosfæreforurenende ozonlagsnedbrydning og sulfat-aerosol. De observerede temperaturændringer i Arktis og Antarktis var ikke i overensstemmelse med de naturlige påvirkninger alene. Specielt var accelerationskvotienten ikke i overensstemmelse med de fysiske påvirkninger alene, hvilket betyder, at disse ikke alene kan have frembragt en sådan opvarmning. Studiet er publiceret i Nature Geoscience.

Det internationale klimapanel konstaterede i 2007, at menneskeskabte klimaforandringer var påvist på alle kontinenter undtagen Antarktis. Disse nye data synes imidlertid at vise, at ikke-naturbestemt opvarmning faktisk sker på Antarktis. Der har ganske vist været noget forvirrende data fra Antarktis, idet der er en stærk opvarmning i den antarktiske halvø, medens der i flere årtier har været en mindre afkøling på resten af kontinentet. Denne lille afkøling skyldes forhold, som tildels kan forklares med ozonnedbrydningen over Antarktis, og den vil efterhånden bliver mindre. Dette er grunden til, at der har været lidt forvirring om, hvad der sker i Antarktis. [6619]

Parasit får malariamyg til at dø tidligt
Efter at en myg er blevet smittet med malariaparasitten eller denquefeber-virus tager det ca. 2 uger, før myggen selv er smittefarlig for mennesker. Ældre myg er derfor farligere for mennesker. Nu har australske forskere påvist, at hvis myggen er smittet med Wolbachia-bakterier, lever den kun halvt så længe. Denne bakterie overføres fra modermyggen til æggene, og er almindelig blandt insekter. Teoretisk vil man altså kunne reducere risikoen hos myggene ved at introducere denne bakterie hos myg. Forskerne fandt bakterien i bananfluer og kunne herfra overflytte den til myggene med den angivne virkning på myggenes livslængde. [6605]

Hvordan træfrøer hænger fast
Træfrøer og gekkoer kan gå på lodrette flader, men bruger forskellig teknik. Medens gekkoen har nanotynde, tørre pinde på fødderne, som skaber bindingskræfter ved tæt kontakt over underlaget, har træfrøer en sej væske, som leverer bindingskraften. Opdagelsen kan bruges til at lave mere bremsende bildæk. Gekkofod-lignende, syntetisk materiale er blevet brugt til at få en robot til at gå på lodrette flader. Sådanne eksempler på inspiration fra naturen kaldes "biomimetik". [6607]

Kulkraft truer isbjørne og hvaler
Et dansk studie af isbjørnehår fra perioden 1892 til 2001 har afsløret, at isbjørnene har optaget mere og mere kviksølv med årene. Forskerne har sammenlignet hårprøverne med historiske kviksølvprøver fra 1300-tallet. I sammenligning med dette førindustrielle niveau er indholdet af kviksølv i isbjørnenes hår i dag 14 gange højere.

Kulkraft er hovedkilden til den voldsomme kviksølvforurening af arktis, bl.a. Grønland og Færøerne. Meget af forureningen kommer fra Kina. Asien tegner sig for ikke mindre end to tredjedele af hele verdens udslip på omkring 2.000 ton om året. Til sammenligning står Europa og Nordamerika kun for hver otte procent. De nyeste tal fra USA’s energiadministration viser, at verdens forbrug af kul er fordoblet siden 1980, og at tendensen gå i retning af en tredobling inden 2030.

Nye undersøgelser tyder på, at kviksølv kan påvirke risikoen for Parkinsons sygdom og åreforkalkning. [6611]

Ansæt de grimme, chef
Arbejdsgivere, der ansætter smukke mennesker, kan ikke forvente, at det kommer til at klinge ekstra i kasseapparatet, viser nye studier fra Karlstads Universitet. Myterne om, at smukke medarbejdere giver en større indtjening, kan aflives. Det vigtigste for virksomheden er, at personalet er sunde og raske. [6612]

Golfkøller af titanium kan skade hørelsen
Titaniumkøllerne i golf kan producere tilstrækkelig kraftig lyd til at skade hørelsen midlertidigt eller endda permanent hos udsatte personer. Smældet fra en titaniumdriver, der rammer golfbolden, larmer så meget, at det svarer til en jetmotor tæt på. I en undersøgelse publiceret i British Medical Journal omtales en 55-årig mand, der har fået øreskader efter at have brugt en titaniumkølle tre gange om ugen i halvandet år.

Titaniumdriverne kommer fra producenterne King Cobra, Callaway, Nike, Masters, Ping og Mizuno. Dommen over dem alle var ifølge studiet, at de larmer mere end traditionelle drivere af rustfrit stål. Smældet fra titaniumdriveren fra Ping G10 var sågar oppe på hele 130 decibel, hvilket er lydniveauet for en jet-motor.

Titaniumkøllebrugere burde anvende ørepropper foreslår en af forskerne bag undersøgelsen. [6614]

Vikinger ofrede mennesker
Ny arkæologisk forskning dokumenterer, at vikingetidens stormænd stod for religion og ritualer og afholdt menneskeofringer. Vikinger fra Vestsjælland ofrede således mennesker ifølge Tissø-fundene. [6615]

Militær: Klimaforandringer kan føre til krige
Det australske forsvar frygter, at den globale opvarmning kan føre til, at flere stater i bl.a. Stillehavsområdet bryder sammen. Global opvarmning, stigende vandstand og andre konsekvenser af global opvarmning forøger dermed risikoen for militære konflikter, hvortil kommer risikoen for kamp om ressourcer, bl.a. i is-frilagte områder nær polerne. [6616]

Sorte huller kom formentlig før galakserne
Et kosmisk hønen-eller-ægget problem er måske nu løst. Spørgsmålet er "Hvad kom først: galakserne eller de sorte huller, som findes i galakserne". Det ser ud til, at de sorte huller kom først, idet man nu har fundet signaler fra den første milliard år efter Big Bang, og på dette tidlige tidspunkt var der ikke den sammenhæng mellem de sorte huller og galakserne, som man ellers altid ser. Det tyder på, at de sorte huller kom først, fortalte forskere på et astronommøde, "213th American Astronomical Society meeting" i Long Beach, California.[6618]

Homoseksuelle har kvindelige træk
Homoseksuelle har kvindelige træk, f.eks. ved at foretrække højre/venstre-ting vejanvisninger (drej til højre ved kirken) frem for afstand-retningsangivelser (drej mod øst efter 5 km). [6620]

Dødelige edderkopper trives i det fugtigere klima
En australsk edderkop, hvis bid kan være dødeligt for et menneske på blot 5 kvarter, er blevet mere almindelig på grund af klimaændringer ved Sydney, hvor man har fået mere varme, våde somre, der har fået edderkoppen til at fremskynde sit parringstidspunkt. [6622]

Mors stress og sorg giver for tidlig fødsel
Mødre, der oplever stress, sorg og ensomhed i op til et halv år før, de overhovedet bliver gravide, har større risiko for at føde for tidligt. F.eks. har kvinder, der oplever dødsfald, alvorlig sygdom eller anden stressende sorg en stærkt forøget risiko for at føde for tidligt. Man har ikke tidligere været klar over, at stress allerede er et problem før undfangelsen. Alvorlig sygdom eller død hos ældre børn, hos partneren eller hos kvindens forældre øger risikoen for tidlig fødsel med 16 til 23 pct. Særligt, hvis kvinderne står alene, er risikoen høj. Risikoen for barnet kan skyldes ophobning af stresshormoner i kvindens krop, samt at kvinden reagerer på sin stressede situation ved f.eks. at ryge og drikke alkohol. For tidlig fødsel er især udbredt blandt lavtuddannede kvinder og kan i værste fald give barnet øget risiko for kroniske lungesygdomme og indlæringsvanskeligheder.[6600]

Tobenet molekyle går på DNA-strengen
Hvert ben på det vandrende molekyle består af et lille stykke DNA, som kan genkende et modsvarende stykke af DNA-strengen. Benene konkurrerer indbyrdes, hvorved kun ét ben kan gå på DNA-strengen ad gangen. Forskerne mener, at sådanne "nanobot"-molekyler let vil kunne bære på noget, medens de sådan vandrer hen over DNA-strengen. [6601]

Mus: Moderens lugtemiljø påvirker ungerne
En drægtig mus, som kunne lugte en parasit-syg hanmus, fik unger, som havde et stærkere immunforsvar end normalt. Hunmusen må via sine stresshormoner kunne påvirke ungernes immunforsvar, så de er forjusteret til livets aktuelle forhold. [6602]

Forskere finder gen for spredning af kræft
Et amerikansk forskerhold ved Princeton Universitet har fundet et gen, som er uheldig ved brystkræft. Genet øger tilsyneladende brystkræftens spredningsevne. Ved at hæmme genet blev kræften mere modtagelig for kemoterapi, skriver forskerne i artiklen i tidskriftet Cancer Cell. Hvis man giver kvinderne medicin, der hæmmer genet, forhindres svulsten i at sprede sig. Mutationer i genet MTDH er en fællesnævner for kvinder med aggressiv brystkræft. Genet virker ved at hjælpe kræftcellerne med at hæfte sig til blodkar i organer, der ligger i en vis afstand fra selve kræftsvulsten. [6603]

Mælkevejen er meget tungere og hurtigere
Forskere har opdaget, at Mælkevejen roterer 15% hurtigere end hidtil vurderet. Mælkevejen roteret med over 900.000 km/timen. Den større hastighed betyder, at Mælkevejens masse må være 50% større end hidtil antaget . Mælkevejen kommer med den nye måling op på størrelse med Andromeda-galaksen. Det meste masse er "mørkt stof", som ikke kan ses, men den større masse øger risikoen for kollision med Andromada-galakse, som er den største galakse i vores lokale gruppe af galakser,  -  men det vil tidligst ske om 2-3 milliarder af år. Solen befinder sig 28.000 lysår fra Mælkevejens centrum.  Målingerne skete med 10 radioteleskoper i verden. De målte langbølget elektromagnetisk stråling fra de tydeligste nyfødte stjerner i Mælkevejen på forskellige tider i Jordens bane om solen. På dette grundlag lavede forskerne et kort over stjernernes placering, ikke kun efter den lokalitet, hvor de først var blevet set, men med tiden som en tredie dimension. -[6604]

Tidlig artsdannelse på Galapagos
Der kendes tre dragelignende landleguan-arter af Conolophus-slægten på Galapagosøerne. Nu har genetiske undersøgelser vist, at en rosafarvet art er ældre end de to andre arter (Conolophus subcristatus and C. pallidus. ) og at den rosafarvede art opstod for over 5 millioner år siden. Den rosafarvede art har mønstre af hilse- eller territoriebuk, som er mere komplekse end hos de andre arter,og dens kam har en anden form. DNA-studierne viser ikke tegn på hyppig krydsning, og DNA-studierne viser, at den rosafarvede art må være opstået for over 5 millioner år siden, selv om de ældste dele af øerne omkring det sted, hvor den rosafarvede art lever, i dag er mindre end 5 mill. år gamle, men forklaringen kan være, at nogle vulkaner, som nu er under vandet, var over vandet dengang de første leguaner ankom og kravlede op på øerne, og derved fik mulighed for at udvikle sig adskilt fra andre leguaner. Tidligere DNA-analyser tyder på, at de landbaserede leguaner splittedes fra havleguanerne for ca. 10 mill. år siden. Den rosafarvede art opstod før Volcán Wolf vulkanen dannedes på Isabela-øen, hvor denne i dag kritisk truede art kun lige overlever i få eksemplarer. Sidste år fandt man kun 10 individer på vulkanens sider, hvoraf de fleste allerede var blevet mærket ved tidligere ekspeditioner. Arten er endnu et bevis på, at evolutionsteorien er sand. [6589]

Mindre vækst i rummet
Salamandre har god evne til at regenerere en hale. Men regenerationen sker kun med halv kraft under et ophold i vægtløs tilstand i rummet. Tyngdekraften har åbenbart en vigtig virkning, måske ved at virke på signalstoffer for vækst. Om dette har relevans for menneskers ophold i rummet vides ikke. [6592]

Kul viser vej til nye oliefund
Et dansk forskningsprojekt har afsløret, at unge kul kan danne olie. Olieselskaberne er ellers hidtil gået i en stor bue uden om de områder, hvor der findes kul, idet man har troet, at der kun kan komme gas ud af kullagene og ikke olie.

Der er ifølge den nye viden en direkte sammenhæng mellem kullenes alder og deres evne til at producere olie. Der var nemlig flere langkædede kulbrinter i de senere udviklede planter, og dette øger muligheden for oliedannelse, hvis plantematerialet ellers samtidig blev begravet dybt, som det f.eks. netop skete i den sene Kridttid og efterfølgende Tertiærtid. Dermed kan disse unge kullag, dannet af planter, måske være olieholdige. Den olie vi bruger i dag, er derimod dannet af aflejring af alger i havet. [6593]

Træning giver blodpropramte et bedre liv
Ny forskning fra Århus Sygehus viser, at personer, som er blevet ramt af en blodprop i hjernen, kan få et bedre liv. I undersøgelsen gik 42 personer tre gange ugentligt over en periode 3 måneder til enten konditræning eller styrketræning hos en fysioterapeut, hvilket hjalp dem til at kunne gå længere, hurtigere og mere sikkert. [6594]

Teori: Meteor udslettede de første nordamerikanere
De første mennesker i Nordamerika blev ifølge en ny teori ofre for en meteorstorm udløst af en 5 km stor meteor, der medførte en fornyet istid over kontinentet. Meteornedslaget menes således at have udløst istid over Nordamerika for 13.000 år siden, vurderet efter fund af mikroskopiske diamantstykker fra nedfaldet. Klimaændringerne medførte udryddelsen af større dyr og dermed Clovis-kulturens forsvinden. Klimaforandringerne resulterede i Yngre Dryas-tidens kuldeperiode.[6596]

Gråd kan forlænge dine problemer
En tudetur virker ikke altid rensende og lettende, viser en ny undersøgelse. En tudetur kan ganske vist være en lettelse, men gråd kan også få problemerne til at trække ud. Selv om en tudetur altså kan gøre underværker, bør man ikke altid opfordre folk til at få grædt ud. Der findes nemlig en dårlig form for gråd. I en undersøgelse fik kun 60 procent det bedre efter en tudetur. 30 procent svarede, at de følte humøret var uændret. 10 procent mente ligefrem, at de havde fået det værre.

Mennesker, der lider af angst eller humørforstyrrelser, som for eksempel manisk-depressiv-diagnosen, hører til den gruppe, der mindst sandsynligt vil have gavn af en tudetur. I en klinisk situation er gråd det sidste, man bør opfordre til. Man troede tidligere, at det var god terapi at lade en person sidde og genopleve dramatiske hændelser, mens de græd uhæmmet. Men man har fundet ud af, at endog immunforsvaret tager skade hos de grædende patienter. I stedet skal man hjælpe deprimerede med at fokusere på lyspunkterne i tilværelsen. [6597]

Hegn skal beskytte tasmanske djævle mod kræft
Myndighederne på Tasmanien vil bruge hegn til at holde de raske tasmanske djævle fra artsfæller, som er blevet smittet med en smitsom ansigtskræft. De seneste ti år er omkring 80.000 tasmanske djævle blevet dræbt af ansigtskræften, der smitter ved bid. Alle smittede dyr dør af sygdommen. Sygdommen ikke kan konstateres, før den er i udbrud. Der er hverken medicin eller vaccine mod den. De tasmanske djævle – som er verdens største kødædende pungdyr – kan være udryddet om tyve år, hvis sygdommen ikke stoppes. Forskere har for nylig fundet ud af, at ansigtskræften ikke er arvelig. Den smitter heller ikke andre dyrearter og anses derfor ikke for at være smitsom for mennesker. [6598]

Kraftig meteoritregn kan have stimuleret livet på Jorden
Nye skotske studier tyder på, at det kan have været meteoritregn – og ikke vulkaner – der har stimuleret livet i havene for millioner af år siden. En meteoritregn på hundrede gange normal styrke kan således have stimuleret livets eksplosive udvikling i havene. Denne antagelse er forskerne kommet frem til på grundlag af fund af mikroskopiske meteoritfragmenter, der faldt ned i Skotland for 480 millioner år siden, dvs. i Ordovicium-perioden, da udviklingen af livet, som dengang endnu kun fandtes i havet, netop tog hurtig fart. Den vulkanske aktivitet, som også fandt sted i denne periode, kan dog også have stimuleret udviklingen. [6599]

Forskere beviser den sande kærlighed
Kærligheden hos par, der har holdt sammen i 20 år, kan være ligeså glødende som hos nyforelskede, viser hjernescanning på Stony Brook University i New York, hvor man har scannet hjernerne hos par, der har holdt sammen i 20 år og sammenlignet med hjernescanninger af nyforelskede. En tiendedel af de ‘ældre’ par var stadig nyforelskede ifølge både deres egne udsagn samt hjernescanningerne. Forskelskelsens følelsesmæssige rutschebanetur skyldes en kemisk reaktion i hjernen, som opstår, når man føler sig tiltrukket af og nærmest bliver besat af den anden person. Et ud af 10 par blandt de 20-årige forhold var i undersøgelsens scanningsresultater stadig i stand til at danne de samme kemiske stoffer i hjernen som hos de nyforelskede. Når disse ældre kærlighedspar så på billedet af deres partner udsendtes ifølge MRI-scanningen den dosis nydelsesproducerende dopamin, der som regel ses hos mennesker i den første fase af lyst efter en anden person. Den vigtigste ingrediens for at holde kærlighedsforholdet ved lige synes at være intensivt makkerskab og et livligt sexliv. Et af parrene afslørede deres hemmelighed: De sørger for, at deres liv hele tiden forandrede sig. [6584]

Blodprøve afslører knogleskørhed
Forskere fra Aarhus Universitet har fundet en effektiv metode til at afsløre knogleskørhed tidligt. Det kan mindske antallet af knoglebrud, håber forskerne. Forskerne har fundet frem til, at forandringer i et bestemt gen kaldet Alox-12 efter al sandsynlighed har forbindelse til knogleskørhed. Ved at undersøge blodprøver fra tilsyneladende raske personer, kan metoden slå fast, om en person har risiko for at blive ramt af knogleskørhed. Dermed kan behandlingen sættes tidligt i gang. [6581]

Defekt varmetæppe, trådløst internet og elektroniske bilnøgler forstyrrer verdens største radioteleskop
Rumforskningen trues af de mange signaler i luften, bl.a. fra trådløst internet og bilnøgler med automatlås og andet elektronisk udstyr, som går på samme frekvens som de signaler, som radioteleskoper prøver at fange fra neutronstjernerne. Et defekt varmetæppe i et hundehus 16-kilometer væk gav forskerne problemer. 16 km er netop den afstand, hvor man har forbudt sådanne elektroniske forstyrrende signaler fra verdens største styrbare radioteleskop, Green Bank  i West Virginia i USA  [6583]

Internettet truer miljøet
En tur på internettet koster 50% mere i strøm, end du kan se på din elmåler, viser dansk forskning. Dit skjulte elforbrug udhuler effekten af strømsparende apparater. Hver gang du bruger en kilowatttime i dit hjem på strøm til computeren, sætter du gang i en halv kilowatttimes elforbrug uden for murene. Den ‘skjulte’ strøm bliver brugt til at sende, lagre og behandle dine informationer på internettet samt til at holde serverne nedkølede i den anden ende af linjen.[6582]

Elsparepærer går op i giftig røg
Millioner af elsparepærer forurener omgivelserne med kviksølv, fordi kommunerne ikke får samlet ret mange af dem ind til genbrug. Danskerne kender ikke ordningen for elsparepærer, nemlig at de skal afleveres som giftigt affald. Via skraldespanden ender pærerne i affaldsforbrændingsanlæggene, hvorfra kviksølvet sendes med røgen ud i miljøet. Hvert år ryger henved to millioner kviksølvholdige elsparepærer op i giftig røg, selv om de burde være blevet genbrugt. Landets kommuner får kun indsamlet godt halvdelen af de miljøfarlige pærer til genbrug. Paradoksalt nok findes der allerede et EU-forbud mod kviksølv i energisparepærer. Men efter en undtagelse i forbuddet kan producenterne bruge kviksølv, indtil der er fundet et alternativ, der ikke giver flere ulemper end kviksølvet. I dag sælges der årligt omkring fem millioner elsparepærer i Danmark og tallet forventes at stige. [6585]

Stencirkler på Mars tyder på vand
Stencirkler kendes fra Jorden, når tø og frost veksler, og flytter stenene. Mystiske cirkler op til 23 m i diameter på Marsoverfladen kan være stencirkler dannet på denne måde, og er i så fald måske tegn på vand for relativt nylig. Vand i jord under sten fryser hurtigere end i den omgivende jord, og den udvidende is skubber stenen opad. Store sten skubbes hurtigere opad, hvorved der sker en sortering af lagene efter stenstørrelsen. Hvis der har været vand for nylig var temperaturen måske 40 til 60 °C varmere end man hidtil har antaget. [6579]

Afbrænding af træ er en klimabombe
Selv om afbrænding af træ giver et større udslip af drivhus­gassen CO2 end kul, brændes stigende mængder i kraftværkerne. Træ bliver anset for at være et såkaldt CO2-neutralt brændsel, fordi træet har optaget CO2 under væksten, hvilket betyder, at optaget og udslippet af CO2 i det lange løb går lige op. Men her og nu er der altså et stort faktisk udslip af CO2, som det vil tage mange år at kompensere for, hvis det skal ske gennem ny vækst. [6586]

Bjerge bidrager til ozonhullet
Hvis der ikke var høje bjerge ville mindre luft blive tvunget op i høje luftlag over polerne, især Antarktis, hvor de danner kolde skyer, hvorpå de ozonnedbrydende molekyler (bl.a. freongas-komponenter) kan dannes. Ny forskning har fundet, at der er sammenhæng mellem placeringen af de kolde skyer og forekomst af høje bjerge. [6577]

Døve babyer bør have tidlig implant i øret
Døve babyer, som tidligt får et implant i øret, lærer at tale normalt. Nu har nogle operationer på døve katte vist årsagen: Hjernen reagerer kun normalt på lydene, hvis implantet indsættes tidligt. [6578]

Afrikanere er bedre til at smage bitre ting
En undersøgelse af mange afrikanske befolkningsgrupper i Kenya og Cameroon viste, at der er stor variation i genet for at smage bitre ting. Europæere er dårlige til at skelne graden af bitterhed. [6580]

Den spanske syges gåde er løst
Det er lykkedes forskere fra USA og Japan at isolere tre gener, som forklarer den spanske syges dødelighed for 90 år siden, hvor mellem 20 og 50 millioner, ofte unge og ellers sunde, mennesker døde af virussygdommen med væskefyldte lunger og alvorlige skader fra blødninger. De tre gener medførte, at influenzaviruset kunne reproducere sig dybt nede i lungerne, og ikke kun i munden, næsen og halsen. Ved at tilføre de tre gener til en moderne influenzavirus, har forskergruppen i dyreforsøg skabt en influenzavariant, som ligner den frygtede spanske syge, og som medførte lungebetændelsen. [6560]

Morfin mere smertestillende i mænd
Morfin virker kraftigere på mænd. Nu har forsøg med rotter vist, at hanrotter har flere modtageproteiner for morfin i hjernen end hunrotterne. Medens hunrotter på morfin holdt poten i kun 1-2 sekunder længere tid på en varm plade, holdt hanrotterne poten i 20 sekunder længere tid på pladen.[6571]

Vestkyst-klitter afslører klimaændringer
Undersøgelser af jyske klitter afslører, at ikke kun varmere klima, men også koldere klima, giver flere storme. Det vil sige, at klimaændringer medfører dette. I dybtliggende sandlag har danske forskere fundet op til 7000 år gamle klitter og påvist, at øget sandflugt blev igangsat omkring 2200 f.Kr., 800 f.Kr., 100 e.Kr., 1050-1200 e.Kr. samt mellem 1550 og 1650 e.Kr. der er kendt som Den lille Istid med kølige, våde, stormfulde somre og kolde, tørre vintre. Sandflugten blev tilsyneladende sat i gang af sommerstormene, når havisen i Nordatlanten bredte sig sydpå. Sandflugten blev markant stærkere hver gang somrene blev køligere, fugtigere og mere blæsende, mest tydeligt i slutningen af Bronzealderen fra omkring 2800 til 2650 år siden. Årsagen til mindre sandflugt i visse perioder (som efter 1900), hvor somrene er blevet varmere, og hvor det stormer mindre, kan skyldes en stabilisering af klitterne med plantevækst. Sandflugt sættes primært i gang af sommerstorme. De kraftigste sandflugtsperioder blev igangsat under markante generelle klimaskift mod koldere vejr med kølige, våde og stormfulde somre. [6563]

Skildpadden Luffe erklæret danekræ
En velbevaret 11 cm babyskildpadde fundet i 54 millioner år gamle Moler-aflejringer på Mors i Limfjorden er blevet erklæret en national skat. Der er aldrig tidligere fundet et komplet skelet af en havskildpaddeunge, hvor der også er rester af de bløde dele. For det særlige ved dette fossil er, at det ikke kun er de hårde knogler, der er bevaret. Der er også bevaret aftryk af bløde dele af huden på lufferne og hornkanten af skildpaddens skjold. Det er ekstremt sjældent at finde dette hos fossiler, for de bløde dele rådner normalt bort, inden de kan nå at forstene.[6553]

Første passagerfly på biobrændstof
Et passagerfly, der til dels flyver på vegetabilsk olie, har gennemført en to timer lang testflyvning. Problemet med, at vegetabilsk olie fryser i de højere luftlag, er dermed løst. I testflyvningen fløj et Boing 747-fly på en 50-50-blanding af almindelig flybrændstof og olie fra planten jatropha i en af flyets motorer. Olie udvundet fra frøene fra jatropha-planten har et meget lavt frysepunkt.[6564]

Gigantisk dinosaur-kirkegård opdaget i Kina
På et kun 300 meter x 10 meter område, udgravet til 5 meters dybde, har man fundet 3000 dinosaur-knogler. Stedet er nær "dinosaurbyen" Zhucheng i Shandongprovinsen. Dyrene er døde i et sumpområde, som blev overrasket af et vulkanudbrud sent i Kridttidsperioden. [6569]

Hvorfor øger motion hukommelsen?
Langsommere omsætning af glucose i hjernen fører til forhøjet sukkerkoncentration i blodet, hvilket er dårligt for hjernen. Mennesket bliver igennem 30′erne langsommere til at omsætte glucose, hvilket falder sammen med tidspunktet, hvor hjernen bliver dårligere til at lære nye navne og til f.eks. at huske, hvor bilen står parkeret. Motion øger glucoseomsætningen og kan ad denne vej forbedre hukommelsen, antager forskerne. [6554]

Livets udvikling havde to spurtperioder
Da ilten ophobedes i atmosfæren, og da organismerne blev flercellede, havde evolutionen hurtigperioder, som tillod udvikling af organismer, der var 1 million gange større end i den foregående periode.[6567]

Bananer er blå under UV-lys
Når den umodne grønne banan modner, nedbrydes det grønne klorofyl til farveløse stoffer, som dog er fluorescerende. De er kendt som FCC, "fluorescent chchlorophyll catabolites", men i de fleste planter er de kun kortvarige. Man har opdaget, at disse stoffer i bananer stabiliseres kemisk, så de kan ses som blå farve under en UV-lampe indtil bananen er så moden, at den begynder at få brune pletter.[6572]

Mange eksempler på uintelligent design
De religiøst inspirerede fortalere for intelligent design glemmer, at mange ting i bl.a. menneskekroppen er uhensigtsmæssige, f.eks. kroppens rørføringer mv.[6562]

Saltpumpen i fiskegæller forstås nu bedre
Forskere på Syddansk universitet har samlet øget viden om, hvordan der i fiskegællen findes molekylære saltpumper (NaK-pumper) i forskellige varianter afhængig af, om fisken befinder sig i saltvand eller ferskvand, således at de forskellige pumpevarianter sikrer henholdsvis saltudskillelse og saltoptagelse.[6566]

Ny opdagelse kan være nøglen til supereffektive lavenergi-lasere
Amerikanske forskere har opdaget en ny "kvante-kaskade-laser", der udsender lys på to frekvenser. Hvis man kan lære at slukke lyset for den mindst kraftige frekvens, kan opdagelsen bane vejen for mere effektive lasere med højere temperaturer og som er bedre til diagnostik. Laserlys har modsat andre lyskilder almindeligvis kun lys med en enkelt frekvens. Almindeligt lys er fordelt over et kontinuerligt spektrum af frekvenser.[6561]

Mave-tarmkræft kan afsløres tidligere
Raske personer med en høj koncentration af et bestemt protein har større risiko for at udvikle kræft i mave-tarmkanalen. Personer med høj koncentration af proteinet YKL-40 har ifølge en dansk undersøgelse tre gange øget risiko for at få denne kræftsygdom i løbet af de næste 14 år. [6568]

Svampe kan bremse kræft
I et forsøg på Rigshospitalet viste det sig, at ekstrakter fra over 20 vilde danske spiselige svampe fik celler fra leukæmi, bryst- og prostatakræft til at vokse meget langsommere, når svampeekstrakterne blev tilsat. Svampe i rå tilstand har derimod ofte svag kræftfremkaldende risiko.[6570]

3D-billeder af virtuelle obduktioner
Ved hjælp af særlige briller kan studerende, læger og retsmedicinere se 3D-billeder af kroppe af mennesker og dyr lavet ved hjælp af talrige scanninger.[6550]

Fjedrende robotter
Delfts teknologiske universitet i Holland har udviklet en robot, som ved fjederophæng af armene ikke kræver meget energi til bevægelserne, og samtidig er meget lettere end traditionelle robotter. [6551]

Sultende isbjørne
Over en 20-års periode er antallet af sultende isbjørne tredoblet. Det viser målinger af blodet hos bedøvede isbjørne, hvor man måler forholdet mellem urinstof og creatinin, som afslører, at dyret faster. Faste ses normalt ellers kun midlertidigt hos han-isbjørne om foråret. [6552]

Dyr er intelligente
Intelligens har mange former og er udviklet mange gange. Forskning har vist, at komplekse hjernestrukturer er udviklet adskillige gange uafhængigt af hinanden ud fra mere simple hjernestrukturer, og har frembragt intelligente guldfisk, blæksprutter, fugle osv. Guldfisk kan f.eks. finde rundt i labyrinter på samme måde som rotter kan. En afrikansk papegøje, kaldet Alex, kunne navngive 50 forskellige ting, f.eks. 7 farver og 4 former, og kunne tælle op til 6 og syntes at forstå begrebet "nul" eller "intet". [6555]

Smil er medfødt
En undersøgelse af næsten 5000 fotografier af seende eller blinde sportsfolk viser, at de udviser samme ansigtsudtryk ved sorg over at have tabt (nedhængende mundvige, hævede øjenbryn nærmest næsen) eller glæde over at have vundet (løftede mundvige, hævede kinder osv.). Den sammenbidte mund ved negative følelser har måske evotionære årsager, såsom at det forhindrer personen i at råbe, bide eller udslynge fornærmelser. [6556]

Hvor mange ting kan korttidshukommelsen huske?
Man har hidtil ment, at man kan huske 7 ting, måske 5 – 9 ting, i korttidshukommelsen. Men en ny undersøgelse viser, at mennesket faktisk kun kan huske 3 eller 4 ting. Hvis der skal huskes mere, må der bruges hjælpemidler, såsom at gruppere flere ting sammen. Ved undersøgelsen skulle folk huske farvede firkanters placering i en række af firkanter.[6558]

Ny dræbersnegl er blind, bleg og kødædende
En ligbleg snegl fra Tyrkiet eller Georgien er fundet i England, formentlig spredt ved indførsel af planter. Dens navn er Selenochlamys ysbryda. Ysbryda er det walisiske ord for spøgelse, og den kaldes da også for Spøgelsessneglen. Den lever af regnorme om natten. Den blev første gang fundet i Wales i 2007, og kan overleve her. [6544]

Bruger spejle i øjet
For første gang har man i et hvirveldyr fundet et eksempel på anvendelsen af spejle i øjets opbygning. Spejlene, i form af små krystaller, bruges i stedet for en linse til at fokusere lyset i dybhavet, hvor fisken lever. [6536]

Prion-protein ikke kun kogalskab
Kogalskab og andre sygdomme skyldes en uheldig form af et bestemt "prion"-protein. Men proteinet har i sin normale form nyttige egenskaber. Den er vigtig for god lugtesans i hjernens lugtecenter hos mus, og har sikkert også andre betydninger. [6540]

Schweiziske gletsjere forsvinder
En forsker vurderer, at de schweiziske gletsjere kan være væk om 100 år. Deres smeltning er accelererende, viser undersøgelser. [6542]

Molekyler skal være fremtidens transistorer
Et forskerteam har bygget en simpel logik-gate med 30 atomer, som løser samme opgave, som ellers kræver 14 transistorer. En sådan molekylær switch kan være en mulig afløser for transistoren, der er den grundlæggende komponent i integrerede kredsløb i computere.[6545]

Bier bliver let afhængige af kokain.
Bier på kokain kommunikerer tydeligere, men får svært ved at skelne dufte som abstinenssymptom. I biens hjerne styrer oktopamin muskelaktiviteten og kommunikationen med andre bier. Dette påvirkes af kokain. [6547]

Løgnedetektorer afslører ikke løgne
Folk lyver mindre, hvis de tror sig overvåget af en løgnedetektor, men det er rent psykologisk. I sig selv afslører løgnedetektorer ikke løgne. En fabrikant fik tidsskriftet, som havde publiceret undersøgelsen, til at fjerne den fra sin netudgave. Forskerne vil nu udgive undersøgelsen på et andet tidsskrift. [6548]

Alzheimer når hjernen mangler sukker
Mangel på glucose-næring til hjerne, fx på grund af dårlig blodforsyning, kan måske trigge udviklingen af Alzheimer ifølge en undersøgelse. Ved glucosemangel øges produktionen af et enzym, kaldet eIF2alpha, som danner Alzheimer-stof. Måske vil blodkarudvidende stoffer virke forebyggende. Man bør også forebygge åreforkalkning. Løsningen er derimod ikke at spise mere sukker. [6523]

Vi er gode til at forstå symboler
Stole hængt på en væg opfattes som kunst, og støvsugere på geled opfattes som soldater. Vi er meget enige om tolkningen af symboler, viser en undersøgelse. [6549]

Tsunami-ramte koralrev på vej frem
Det overrasker forskere, at flere af de koralrev, som blev ødelagt under tsunamien i 2004, er ved at vende tilbage. Flere eksperter havde nemlig frygtet, at det ville tage omkring et årti, før koralrevene havde genskabt sig selv. [6543]

Politikere bringer myter om videnskab til torvs, som ikke er korrekte
En af myterne, bragt frem under valgkampen i USA, er at autisme skyldes vaccination. Alle studier afviser dette. [6522]

Kængurukød kan redde klimaet
Køer, får og geder udsender methan, medens kænguruen ikke gør det. Methan er en meget kraftig drivhusgas. Man kunne alternativt vaccinere køerne mod de methanproducerende bakterier. [6535]

Jordbundstest uden at grave
Ved at køre hen over jorden med en slæde kan man kortlægge jordens indhold af sand og ler ved at et magnetisk felt skabes og den resulterende elektriske strøm måles. Jordens leveevne afhænger af jordtypen. Sandet jord har lav ledeevne. Lerjord har høj ledeevne. Metoden er udviklet ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet.

Kiwi-frugt gør flæskestegen mør
Enzymerne i kiwi gør svinekød mere mørt uden at ændre på smagen. Det kan derfor være en idé at marinere stegen i pureret kiwi. Sejt bindevæv blev mørt efter 2 dages marinering.

Lancet: Blodprop-forskning vigtig
En tysk-svensk opdagelse af, at blodprop-opløsende medicin stadig virker 3-4½ time efter et slagtilfælde, anser tidsskriftet The Lancet for at være blandt de 6 vigtigste opdagelser i 2008. Blodprop-opløsende medicin forlænger den mulige behandlingstid med 50%.

Højfrekvente tyngdebølger afvist
En ekspertgruppe har afvist nogen praktisk anvendelighed af tyngdebølger, der populært sagt er en rynke i rumtiden, som udbreder sig som en bølge, der bevæger sig væk fra noget meget tungt. For eksempel et par neutronstjerner eller sorte huller, som cirkler om hinanden. Det kaldes også tyngdestråling. Et amerikansk firma, Graywave, ledet af særdeles veluddannede fysikere, havde ansøgt om penge til udvikling af praktiske apparater, som benytter højfrekvente tyngdebølger. Det diskuteres, hvem som kan have ret.

Blind mand ser uden synscentret
En mand, som efter hjerneblødning har fået ødelagt hjernens visuelle cortex, kan "se" alligevel. Han går ubesværet gennem en gang med ting på gulvet. Andre hjerneområder må deltage i synsoplevelsen, måske på ubevidst plan.

Omprogrammerede hudceller til medicinforsøg
Gensygdomme kan genskabes i laboratoriet: Ved at "overtale" en hudcelle fra en patient med en arvelig sygdom til at omdanne sig til en stamcelle, og dyrke denne stamcelle frem til en speciel, differentieret celletype, hvor de muterede gener aktiveres så den arvelige skade opstår, kan man gennemspille starten på sygdommen i laboratoriet igen og igen. I et forsøg blev stamcellen f.eks. til en nervecelle, som efterhånden døde, som den også ville have gjort det i patienten. Man har dermed en helt ny måde at lave lægemiddelstudier på, nemlig på starten af udviklingen af den arvelige sygdom.

Forsker: Øjets lysindtryk kan forstærkes
Det burde være muligt at forstærke lyset, som modtages i øjets retina. Man kunne bruge "quantum dot" teknologi, der kendt fra nanoteknologien. Disse "quantum dot" kunne indlejres i retina, øjets nethinde, f.eks. båret frem inde i en biologisk indpakning. Ifølge en patentansøgning er metoden lykkedes på rotter.

Bier reducerer larveangreb med 60%
Mange hvepse lægger æg i larver. Larverne kan mærke vibrationer via fine hår, og undgår planter med mange hvepse. Da de ikke skelner mellem hvepse og bier vil hyppige bibesøg medføre færre larveangreb på planten.

Steven Chu som USA’s energiminister
Barack Obama’s nye energiminister i USA er forsker og nobelprismodtager samt tilhænger af, at forskningen skal løse klima- og energiproblemerne. I det hele taget er videnskab nu ikke mere et fyord i Det Hvide Hus.

Geoengineering i København
Ved klimamødet i København 2009 skal Ken Caldeira fra afdelingen for global energi ved Stanford University, organisere en gruppe, som skal vurdere mulighederne for at ændre klimaet aktivt ved "geoengineering".

Menneskets liv for 60.000 år siden
Andelen af X-kromosomer i en population siger noget om andelen af mænd og kvinder. Det diskuteres, om man på den baggrund kan sige noget om fortidens flerkoneri og krigshistorie.

Titan-arum plantens 3 m høje blomst filmet
Blomsten er så kolossal, fordi den skal overvinde nattens lavtliggende kuldelag, som forhindrer duftes spredning i regnskoven. Ved at udsende varme (som nu er blevet filmet) kan blomsterstanden sprede sin ådsellugt i skoven. Blomstens enorme højde har samme formål. Efter 2 dage er det slut med duftafgivningen.

Hurtigt varmere klima påvirker kønnet hos visse dyr
Krokodiller bliver hanner, hvis ægget har det varmt. Det samme gælder for visse fiskearter. En hurtig klimaændring kan muligvis ændre kønsfordelingen hos visse arter.

Pacemaker i hjernen neutraliserer fantomsmerter
Hjerneforskere: Ved at stimulere hjernen med små, korte elektriske impulser kan man undertrykke symptomerne på Parkinson, kroniske smerter – og måske også depression.

Nanoteknologi skal bruges medicinsk
Nyt dansk nanoteknologisk forskningscenter skal fokusere på materialer til sygdomsbehandling og bedre medicin.

Milgram-eksperimentet gentaget: Vi er stadig bødler
En gentagelse af kendt forsøg fra 1961, hvor en skuespiller spiller smerte efter elektrisk stød, viser, at 70% vil fortsætte med at "udøve smertefuld straf" ansporet af "en leder", og 63% vil stadig gøre det, selv om en falsk forsøgsperson nægter og dermed er et etisk forbillede.

Headbanging er livsfarlig
Store, rytmiske cirkelformede kast med hovedet er livsfarlige. Det, der begyndte som en leg ved en Led Zeppelin-koncert i 1968, hvor fans bankede hovedet i scenekanten, har nu udviklet sig til et risikabelt ritual med risiko for hjerneskade.

Isen i Alperne er ved at forsvinde
De små gletschere i Schweiz kan ikke reddes, og de store er også i fare. Tendensen er accelererende.

Nasa savner videnskabelige badeænder
En flok gummiænder svømmer måske stadig rundt under Grønlands indlandsis. 90 badeænder under Jakobshavns-gletsjeren på Grønland for at undersøge smeltevandets vej gennem indlandsisen. Hver badeand er ellers forsynet med påskrifterne ‘belønning’, ‘videnskabeligt eksperiment’ og en mailadresse.

Vin kan forbedres med strøm
Kemiker i Kina: En ulagret vin kan få fin, lagret smag ved 3 minutter med 600 Volt/cm. Fem kinesiske vinproducenter laver nu forsøg.

Tortur ekstra smertefuld fordi det gives med vilje
Forskning viser, at påført smerte opleves som mere smertefuldt, hvis det gives med vilje. Man vænner sig til smerte, dog ikke hvis smerten gives med vilje – så er den lige smertefuld.

Vigtig dansk forskning hædret
En dommerkomite på Ingeniøren har besluttet sig for, at Odenseprofessor Don Canfield’s forskning i iltens betydning for livets udvikling var den vigtigste danske forskningsnyhed i 2008. Don Canfield’s gruppe påviste, at der er en klar sammenhæng mellem mængden af ilt i atmosfæren og i verdenshavene og livets udvikling på Jorden. Ilten har haft en afgørende betydning for fremkomsten af celler med cellekerner.

Afrikas ældste chimpanse død
Chimpansen Gregoire døde i en alder af ca. 66 år på et abehjem i Congo. Den blev symbol på dyrebeskyttelse i Afrika.

Danmark måske på vej mod ny varmerekord
Det afgøres af temperatuen i de sidste dage i året om 2008 i konkurrence med 2007 bliver det hidtil varmeste år i Danmark. På tredjepladsen er 2006.

Mænd tager en risiko for at skore
Psykologer har i et spil vist, at hvis mænd er seksuelt motiverede har de større tendens til at tage en risiko.

Amerikanske unge tænker vold
Spurgt om vold er acceptabelt svarer 1/3 af teenagerne, at vold er ok som hævn. Forskerne håber at svaret skyldes, at de ikke bruger deres forreste hjernebark så meget som voksne, så de vokser fra deres opfattelse.

2. Verdenskrig: Intelligente døde oftere
Blandt 491 skotske soldater, som døde under 2. Verdenskrig, var den gennemsnitlige IQ = 100,8. De overlevende havde i gennemsnit IQ = 97,4. Der spekuleres på årsagen.

USA: Dommere afviser hjernescanninger til at påvise skyld
En indisk domstol har dømt en person skyldig på grundlag af en hjernescanning, som "viser at han lyver". 50 amerikanske dommere har på et møde besluttet, at hjernescanning ikke er bevis nok.

Ftalater skyld i hormonforstyrrelser
Amerikanske forskere: Ftalater ødelægger mandlig formeringsevne, og bør vurderes som en samlet problemgruppe, og ikke gives som tilladelse til ét stof ad gangen, idet forskellige stoffer har samme sluteffekt, selv om deres specielle virkningsmekanisme er forskellig.

Flagermus kan redde dit liv
Et stof fra vampyrflagermus-spyt kan opløse blodpropper. Stoffet testes på patienter i 30 lande.

Genetik: Naturlig selektion mere afgørende for evolutionen end hidtil antaget
Naturlig selektion ER hoveddrivkraften bag evolutionen og artsdannelsen, sådan som Darwin foreslog. Det fastslår biologerne.

Dino-far passede ungerne
Sammenligninger mellem dinosaur-reders ægantal og ægantallet i reder hos nutidens fugle og krokodiller tyder på, at hos Oviraptor, Citipati og Troodon passede far undertiden reden. Flest æg i reden, når far vogter.

Mars havde et beboeligt klima
Fund af carbonater på Mars: Sådanne stoffer ville ikke kunne findes på et ubeboelig, sur klode, fordi syre opløser carbonater. Carbonaterne kan være dannet uden liv.

Særlig nervetype påvist i hjernen
Vores orienteringssans styres af specialnerver for retning, placering og den nyopdagede grænse-nervecelle, som aktiveres, når vi når en grænse (væg eller grøft).

Hviskende flagermus skriger
Nogle ekkolokaliserende flagermus, som syntes at være meget stille, viser sig med nyt måleudstyr at skrige 100 gange kraftigere, for at orientere sig i komplekse skovområder på jagt efter frugter.

Posted i Nyheder | 0 kommentarer »