10.jan.2009 [6777]:
Forskere har fået øget viden om, hvordan stamceller forbliver i hvilestadiet, hvor de er mindre udsatte for cellegifte, kemoterapi og stråling. Man har således fundet, at proteinet p53 spiller en rolle for stamcellernes inaktive hvilestadie. Dette p53-protein er også kendt for at have en kritisk rolle i beskyttelsen af cellens DNA ved enten at få cellen til at dø eller få den til at holde op med at vokse, hvorved der bliver tid til at reparere cellens DNA. Læs mere [*kræver log-på, men du kan få gratis oplysning om links én gang]

7.jan.2009 [6787]:
Forskere har fundet et gen, som gør det muligt for stamceller at forblive udifferentieret. Når stamceller først er blevet differentieret kan de under naturlige forhold ikke vende tilbage til den udifferentierede tilstand. Læs mere [*kræver log-på, men du kan få gratis oplysning om links én gang]

10.jan.2009 [6775]:
Den smertestillende virkning af lattergas (nitrogenoxid) kan øges ved hypnose. Nogle tandlæger, der har fået træning i suggestion, kan ved beroligende, meditativ tale mindske smerte hos patienterne. Den nye forskning tyder på, at dette kan øge virkningen af det smertestillende lattergas, og måske andre smertestillende midler.
Læs mere [*kræver log-på, men du kan få gratis oplysning om links én gang]

26.jan.2009:

En Google-søgning på Hans Eiberg og "blue" (for blå øjne) gav i dag 5340 fund, heraf 505 billeder, på Google. Baggrunden er biokemiker Hans Eiberg’s påvisning af det nære slægtskab mellem alle, som har blå øjne. Hans Eiberg arbejder på Københavns Universitet.

Oprindelig havde vi brune øjne. Men for skønsmæssigt 6.000-10.000 år siden opstod et menneske med genet for blå øjne. Alle med blå øjne nedstammer fra denne fælles forfader. Forfaderen  (der både kan have været en mand eller en kvinde) havde ikke selv blå øjne. Blå øjne opstår nemlig kun, hvis begge forældre har arvet genet og begge giver det videre til barnet. Så det kan f.eks. have været et oldebarn, som var det første menneske med blå øjne i verden.

Der er tale om en genetisk mutation, som påvirker et gen, som kaldes OCA2. Mutationen resulterer i, at evnen til at lave brune øjne mistes. Mutationen bestod blot i en etbogstavsændring:  DNA-basen "A" (adenin) blev ændret til "G" (guanin) i DNA-strengen for genet.

Opdagelsen af den sene mutation for blå øjne kan fortælle om menneskets nyere vandringsveje og samliv via handelsveje osv. 

Da jeg første gang hørte om det, i øvrigt under en hyggelig krofrokost sammen med Hans og hans kone, drømte jeg ikke om, at hans opdagelse ville vække så stor opsigt. Jeg tror også, at det kom bag på ham selv.

(BioNyt har tidligere beskrevet Hans Eibergs genetiske forskning: Nr.95. Biobanker I: Gener for høfeber, sengetisseri mv. [her] og nr.96 Biobanker II: Diskussion om biobanker og eksempler på biobanker [her]).

1.jan.2009 [6793]:
Dårlig søvn og søvnløshed koster samfundet omkring en procent af nationalbudgettet, konkluderer en canadisk undersøgelse.
Læs mere [*kræver log-på, men du kan få gratis oplysning om links én gang]

Hormon hjælper, når vi genkender ansigter
Hormonet oxytocin er medvirkende, når vi genkender et ansigt, som vi har set før. I en undersøgelse fik forsøgspersoner en dosis oxytocin, og skulle derefter forsøge at genkende ansigter eller ting på nogle få sekunder. Oxytocin fik dem til at genkende ansigter bedre end før, men hormonet havde ingen virkning på genkendelsen af ting. Man har i tidligere undersøgelser påvist, at oxytocin får mus til at blive bedre til at genkende hinanden. Oxytocin har flere andre virkninger, f.eks. er det en socialt bindingsmiddel, som bl.a. får os til at tro på andre, selv når de har svigtet os tidligere. Oxytocin-behandling virker på autister, som netop er kendetegnet ved at have dårlige sociale funktioner. [6606]

Terrorangreb stopper selvmord
En undersøgelse, der er lavet af to forskere fra University of Liverpool og University College London og som er rapporteret i British Journal of Psychiatry, viser, at antallet af selvmord i England og Wales dalede med ca. 40% efter hvert af de to terrorangreb i London i 2005, og da USA blev ramt af terrorangrebet 11. september 2001. Man ved, at en stor national begivenhed som en fodboldlandskamp kan få folk til at føle sig som en del af en større gruppe, og det gælder altså også terrorangreb. Virkningen holder kun i kort tid. [6610]

Hiv smitter nemmere end forskerne har troet
Hidtil har forskere troet, at HIV kun smitter gennem sår og ekstremt tynd hud oppe ved livmoderhalsåbningen. Men ny forskning tyder på, at HIV også kan smitte gennem rask kvindevæv. HIV  behøver slet ikke indgange som herpes-sår eller andre sår. Forskere har hidtil troet, at HIV-virruset invaderede en kvindes immunsystem gennem det tynde hudlag helt oppe ved cervix (livmoderhalsåbningen), som man anså som det svage punkt. Forskning på Northwestern University i Chicago har vist, at HIV-virus kan trænge sig vej gennem en hudoverflade,som er taget inde fra vaginakanalen og angribe immuncellerne blot fire timer efter et samleje. Forklaringen kan være, at virusset trænger ind de steder i vagina, hvor hudceller er færd med at blive udskiftet og hvor det derfor er nemmere for ´virusset at trænge ind. Kvinden er dermed mere sårbar over for smitte, end man ellers har troet [6613]

Kvinder foretrækker internet frem for sex
Næsten hver anden kvinde er mere til internetadgang end til intimiteter og vil hellere undvære sex i to uger end mangle adgang til internettet i en tilsvarende periode. Det viser en meningsmåling i USA, hvor 46 pct. af de adspurgte kvinder angav, at de hellere ville undvære sex end internet i en to ugers periode, medens kun 30 pct. af de adspurgte mænd var tilsvarende indstillet på at afholde sig fra sex i bytte for internet. 95 pct. af deltagerne i meningsmålingen angav, at adgangen til internet enten var "meget vigtig, vigtig eller forholdsvis vigtig" for dem. I øvrigt angav 61 pct. af de adspurgte kvinder, at de hellere ville undvære at se TV i to uger end at undvære internet i bare en uge.[6617]

Klimaændringerne ved polerne er menneskeskabte
Forskerne mener, at de har fået afgørende bevis for, at menneskelig aktivitet er ansvarlig for stigende temperaturer i begge polare egne. Ændringerne i de polare områders temperaturer er  ikke i overensstemmelse med de naturlige klimaforandringer alene, siger forskere. Undersøgelserne viser dermed for første gang, at de menneskeskabte klimaændringer er ansvarlige for opvarmningen på Arktis og Antarktis. Studierne er udført på grundlag af data om temperaturer i Arktis i løbet af en 100 års periode og halvt så lang periode i Antarktis. Man sammenlignede to modeller, hvor den første kun medtog naturlige påvirkninger, og den anden også medtog menneskeskabte påvirkninger, såsom drivhusgasser, stratosfæreforurenende ozonlagsnedbrydning og sulfat-aerosol. De observerede temperaturændringer i Arktis og Antarktis var ikke i overensstemmelse med de naturlige påvirkninger alene. Specielt var accelerationskvotienten ikke i overensstemmelse med de fysiske påvirkninger alene, hvilket betyder, at disse ikke alene kan have frembragt en sådan opvarmning. Studiet er publiceret i Nature Geoscience.

Det internationale klimapanel konstaterede i 2007, at menneskeskabte klimaforandringer var påvist på alle kontinenter undtagen Antarktis. Disse nye data synes imidlertid at vise, at ikke-naturbestemt opvarmning faktisk sker på Antarktis. Der har ganske vist været noget forvirrende data fra Antarktis, idet der er en stærk opvarmning i den antarktiske halvø, medens der i flere årtier har været en mindre afkøling på resten af kontinentet. Denne lille afkøling skyldes forhold, som tildels kan forklares med ozonnedbrydningen over Antarktis, og den vil efterhånden bliver mindre. Dette er grunden til, at der har været lidt forvirring om, hvad der sker i Antarktis. [6619]

Parasit får malariamyg til at dø tidligt
Efter at en myg er blevet smittet med malariaparasitten eller denquefeber-virus tager det ca. 2 uger, før myggen selv er smittefarlig for mennesker. Ældre myg er derfor farligere for mennesker. Nu har australske forskere påvist, at hvis myggen er smittet med Wolbachia-bakterier, lever den kun halvt så længe. Denne bakterie overføres fra modermyggen til æggene, og er almindelig blandt insekter. Teoretisk vil man altså kunne reducere risikoen hos myggene ved at introducere denne bakterie hos myg. Forskerne fandt bakterien i bananfluer og kunne herfra overflytte den til myggene med den angivne virkning på myggenes livslængde. [6605]

Hvordan træfrøer hænger fast
Træfrøer og gekkoer kan gå på lodrette flader, men bruger forskellig teknik. Medens gekkoen har nanotynde, tørre pinde på fødderne, som skaber bindingskræfter ved tæt kontakt over underlaget, har træfrøer en sej væske, som leverer bindingskraften. Opdagelsen kan bruges til at lave mere bremsende bildæk. Gekkofod-lignende, syntetisk materiale er blevet brugt til at få en robot til at gå på lodrette flader. Sådanne eksempler på inspiration fra naturen kaldes "biomimetik". [6607]

Kulkraft truer isbjørne og hvaler
Et dansk studie af isbjørnehår fra perioden 1892 til 2001 har afsløret, at isbjørnene har optaget mere og mere kviksølv med årene. Forskerne har sammenlignet hårprøverne med historiske kviksølvprøver fra 1300-tallet. I sammenligning med dette førindustrielle niveau er indholdet af kviksølv i isbjørnenes hår i dag 14 gange højere.

Kulkraft er hovedkilden til den voldsomme kviksølvforurening af arktis, bl.a. Grønland og Færøerne. Meget af forureningen kommer fra Kina. Asien tegner sig for ikke mindre end to tredjedele af hele verdens udslip på omkring 2.000 ton om året. Til sammenligning står Europa og Nordamerika kun for hver otte procent. De nyeste tal fra USA’s energiadministration viser, at verdens forbrug af kul er fordoblet siden 1980, og at tendensen gå i retning af en tredobling inden 2030.

Nye undersøgelser tyder på, at kviksølv kan påvirke risikoen for Parkinsons sygdom og åreforkalkning. [6611]

Ansæt de grimme, chef
Arbejdsgivere, der ansætter smukke mennesker, kan ikke forvente, at det kommer til at klinge ekstra i kasseapparatet, viser nye studier fra Karlstads Universitet. Myterne om, at smukke medarbejdere giver en større indtjening, kan aflives. Det vigtigste for virksomheden er, at personalet er sunde og raske. [6612]

Golfkøller af titanium kan skade hørelsen
Titaniumkøllerne i golf kan producere tilstrækkelig kraftig lyd til at skade hørelsen midlertidigt eller endda permanent hos udsatte personer. Smældet fra en titaniumdriver, der rammer golfbolden, larmer så meget, at det svarer til en jetmotor tæt på. I en undersøgelse publiceret i British Medical Journal omtales en 55-årig mand, der har fået øreskader efter at have brugt en titaniumkølle tre gange om ugen i halvandet år.

Titaniumdriverne kommer fra producenterne King Cobra, Callaway, Nike, Masters, Ping og Mizuno. Dommen over dem alle var ifølge studiet, at de larmer mere end traditionelle drivere af rustfrit stål. Smældet fra titaniumdriveren fra Ping G10 var sågar oppe på hele 130 decibel, hvilket er lydniveauet for en jet-motor.

Titaniumkøllebrugere burde anvende ørepropper foreslår en af forskerne bag undersøgelsen. [6614]

Vikinger ofrede mennesker
Ny arkæologisk forskning dokumenterer, at vikingetidens stormænd stod for religion og ritualer og afholdt menneskeofringer. Vikinger fra Vestsjælland ofrede således mennesker ifølge Tissø-fundene. [6615]

Militær: Klimaforandringer kan føre til krige
Det australske forsvar frygter, at den globale opvarmning kan føre til, at flere stater i bl.a. Stillehavsområdet bryder sammen. Global opvarmning, stigende vandstand og andre konsekvenser af global opvarmning forøger dermed risikoen for militære konflikter, hvortil kommer risikoen for kamp om ressourcer, bl.a. i is-frilagte områder nær polerne. [6616]

Sorte huller kom formentlig før galakserne
Et kosmisk hønen-eller-ægget problem er måske nu løst. Spørgsmålet er "Hvad kom først: galakserne eller de sorte huller, som findes i galakserne". Det ser ud til, at de sorte huller kom først, idet man nu har fundet signaler fra den første milliard år efter Big Bang, og på dette tidlige tidspunkt var der ikke den sammenhæng mellem de sorte huller og galakserne, som man ellers altid ser. Det tyder på, at de sorte huller kom først, fortalte forskere på et astronommøde, "213th American Astronomical Society meeting" i Long Beach, California.[6618]

Homoseksuelle har kvindelige træk
Homoseksuelle har kvindelige træk, f.eks. ved at foretrække højre/venstre-ting vejanvisninger (drej til højre ved kirken) frem for afstand-retningsangivelser (drej mod øst efter 5 km). [6620]

Dødelige edderkopper trives i det fugtigere klima
En australsk edderkop, hvis bid kan være dødeligt for et menneske på blot 5 kvarter, er blevet mere almindelig på grund af klimaændringer ved Sydney, hvor man har fået mere varme, våde somre, der har fået edderkoppen til at fremskynde sit parringstidspunkt. [6622]

Mors stress og sorg giver for tidlig fødsel
Mødre, der oplever stress, sorg og ensomhed i op til et halv år før, de overhovedet bliver gravide, har større risiko for at føde for tidligt. F.eks. har kvinder, der oplever dødsfald, alvorlig sygdom eller anden stressende sorg en stærkt forøget risiko for at føde for tidligt. Man har ikke tidligere været klar over, at stress allerede er et problem før undfangelsen. Alvorlig sygdom eller død hos ældre børn, hos partneren eller hos kvindens forældre øger risikoen for tidlig fødsel med 16 til 23 pct. Særligt, hvis kvinderne står alene, er risikoen høj. Risikoen for barnet kan skyldes ophobning af stresshormoner i kvindens krop, samt at kvinden reagerer på sin stressede situation ved f.eks. at ryge og drikke alkohol. For tidlig fødsel er især udbredt blandt lavtuddannede kvinder og kan i værste fald give barnet øget risiko for kroniske lungesygdomme og indlæringsvanskeligheder.[6600]

Tobenet molekyle går på DNA-strengen
Hvert ben på det vandrende molekyle består af et lille stykke DNA, som kan genkende et modsvarende stykke af DNA-strengen. Benene konkurrerer indbyrdes, hvorved kun ét ben kan gå på DNA-strengen ad gangen. Forskerne mener, at sådanne "nanobot"-molekyler let vil kunne bære på noget, medens de sådan vandrer hen over DNA-strengen. [6601]

Mus: Moderens lugtemiljø påvirker ungerne
En drægtig mus, som kunne lugte en parasit-syg hanmus, fik unger, som havde et stærkere immunforsvar end normalt. Hunmusen må via sine stresshormoner kunne påvirke ungernes immunforsvar, så de er forjusteret til livets aktuelle forhold. [6602]

Forskere finder gen for spredning af kræft
Et amerikansk forskerhold ved Princeton Universitet har fundet et gen, som er uheldig ved brystkræft. Genet øger tilsyneladende brystkræftens spredningsevne. Ved at hæmme genet blev kræften mere modtagelig for kemoterapi, skriver forskerne i artiklen i tidskriftet Cancer Cell. Hvis man giver kvinderne medicin, der hæmmer genet, forhindres svulsten i at sprede sig. Mutationer i genet MTDH er en fællesnævner for kvinder med aggressiv brystkræft. Genet virker ved at hjælpe kræftcellerne med at hæfte sig til blodkar i organer, der ligger i en vis afstand fra selve kræftsvulsten. [6603]

Mælkevejen er meget tungere og hurtigere
Forskere har opdaget, at Mælkevejen roterer 15% hurtigere end hidtil vurderet. Mælkevejen roteret med over 900.000 km/timen. Den større hastighed betyder, at Mælkevejens masse må være 50% større end hidtil antaget . Mælkevejen kommer med den nye måling op på størrelse med Andromeda-galaksen. Det meste masse er "mørkt stof", som ikke kan ses, men den større masse øger risikoen for kollision med Andromada-galakse, som er den største galakse i vores lokale gruppe af galakser,  -  men det vil tidligst ske om 2-3 milliarder af år. Solen befinder sig 28.000 lysår fra Mælkevejens centrum.  Målingerne skete med 10 radioteleskoper i verden. De målte langbølget elektromagnetisk stråling fra de tydeligste nyfødte stjerner i Mælkevejen på forskellige tider i Jordens bane om solen. På dette grundlag lavede forskerne et kort over stjernernes placering, ikke kun efter den lokalitet, hvor de først var blevet set, men med tiden som en tredie dimension. -[6604]