Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 29th januar 2009
19.jan.2009 [6722]:
Din tunge gør dig afhængig af tobak. Forskere har således opdaget, at der sidder nikotinreceptorer på tungen, gemt i selve tungens smagsløg. Måske kan denne nye viden bruges til udvikling af nye tobaksafvænningsmidler.
Læs mere [*kræver log-på, men du kan få gratis oplysning om links én gang]
Posted i Narkotika, Tobak | 0 kommentarer »
Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 1st juni 2006
Kokain virker ved at udkonkurrere dopamintransporteren i nerveceller, som derved hæmmes og dette gør optagelsen af udskilt dopamin langsommere. Resultatet er, at der forbliver mere aktivt signaloverførende dopamin i mellemrummet mellem de to nerveceller. Nu har man imidlertid også påvist en anden mekanisme, som man længe har haft mistanke om. Kokain frigiver også et reservelager af dopamin, som findes i nervecellen. Undersøgelser på mus viste, at kokain dels forøgede udskillelsen af det let frigjorte dopamin med 50%, dels derefter fortsatte med at øge udskillelsen fra de mere utilgængelige reservelagre i nervecellen. Tre typer af såkaldte synapsiner er i stand til at få depotvesiklerne med dopamin til at samle sig til reservelagre. Synapsinerne er nødvendige, hvilket ses af, at der i knock-out mus (uden generne for synapsinerne) kun kan fremkaldes meget mindre dopaminfrigivelse, fordi disse mus ikke kan danne dopamin-reservelagrene. Der er ukendt, hvordan kokain får dopaminet i reservelagrene til at blive frigjort. (4430)
Posted i Biologi, Narkotika | 0 kommentarer »