En test, der kan skelne mellem godartede og farlige former for prostatakræft, kan måske udvikles efter at man nu har forstået vigtige dele af den komplicerede genetik, der ligger bag den mest almindelige form for kræft hos mænd, prostata-kræften.Forskere mener at have påvist, hvad der udgør den bagvedliggende forskel på den farlige metastatiske prostata-tumor, der breder sig til andre dele af kroppen, og den ret harmløse, langsomt-voksende prostata-svulst, der ikke spreder sig i kroppen.

Det har længe været en topprioritet at forstå mekanismen bag denne forskel. Nu mener et forskerhold på Cold Spring Harbor Laboratory i New York, at de kan have fundet et afgørende fingerpeg om, hvordan man kan udvikle en sådan test.

Forskerholdets leder, professor Lloyd Trotman, forestiller sig en test baseret på en simpel blodprøve – eller måske små biopsier fra prostata.

Undersøgelsen, som er publiceret i Cancer Cell, beskriver forholdet mellem tre gener, som tilsammen afgør, om en prostata-celle bliver til en cancercelle, og om den resulterende tumor vil sprede sig.

Forskerne fandt, at et gen, PHLPP1, arbejder sammen med et andet gen, PTEN, der er muteret hos omkring halvdelen af alle prostatacancer-ramte mænd. Normalt fungerer begge disse gener som “tumor-hæmmere”, dvs. at de normalt forhindrer kræft i at udvikle sig. Når begge disse gener er muterede, kan det imidlertid føre til kræftudvikling.

Et tredje gen, kendt som p53, fungerer også som en tumorhæmmer. Dette gen fungerer som en “brandslukker”, når de to andre gener er skadet. Det vil sige, at p53-genet forhindrer kræft-”branden” i at sprede sig yderligere. Men hvis p53 selv er muteret, er der meget stor risiko for, at metastatisk kræft udvikler sig, siger professor Lloyd Trotman.

Det er kendt, at fejlfunktion hos tre forskellige gener ofte er et kendetegnende træk ved metastase-kræftformer. Derfor forestiller Lloyd Trotman sig en test, der måler aktivitetsniveauet af disse tre gener, som tilsammen afgør om der udvikles kræft i prostata.

Det åbner også mulighed for at udvikle lægemidler, der kan påvirke de metaboliske veje, som styres af disse gener. Måske vil man kunne finde lægemidler, som kan erstatte funktionen af de beskadigede gener, og derved igen etablere den tumorhæmning, som disse gener normal bidrager med.

Omkring 250.000 mænd i Storbritannien lever med prostatakræft, men kun en lille brøkdel af disse tumorer vil blive metastatiske. Hvis kræften begynder at danne metastaser fører det imidlertid normalt til døden. Hver dag får 100 mænd i Storbritannien at vide, at de har sygdommen – og hver time i gennemsnit dør en mand i Storbritannien af prostatakræft.

(ref.9440).

I februar 2011 godkendte FDA (de amerikanske sundhedsmyndigheder) en 3-dimensional mammografi-metode, og apparatet er nu i brug i mindst ni stater i USA. Læger håber at 3D-mammografi vil give bedre påvisning af brystkræft og færre fejlalarmer.

Apparatet kaldes Hologic 3-D Selenia eller Selenia Dimensions systemet. Maskinen er fremstillet af firmaet Hologic i Bedford, USA.

Foreløbige studier af apparatet tyder på, at man opnår 7% forbedret evne til at skelne kræft fra ikke-kræft tilfælde. I USA screenes 39 millioner kvinder pr. år, og forbedringen vil i USA derfor betyde, at flere hundrede tusinder kvinder undgår at skulle til en ny undersøgelse på grund af et falsk positivt resultat.

Firmaet Hologic markedsfører sig som “The Women Health Company”, og sælger også en 2D-digital mammografi-maskine, en test for tidlig-fødsel-risiko, gynækologiske produkter og knogletæthed-målere.

Hologic er det eneste firma, som har en FDA-godkendelse af et 3D-mammografiapparat, men General Electric er også ved at udvikle en 3D-maskine.

En 3-D-maskine koster over 2 mill. kr.

Størst præcision opnås ved en kombineret 2D- og 3D-mammografi, men kvinden udsættes så for dobbelt dosis røntgenstråling (dog stadig inden for den FDA-godkendte grænse).

3D-mammografi virker nærmest som en CT-scanning. Apparatet tager 15 billeder af brystet i lidt forskellige vinkler, og sætter derefter billederne sammen til ét billede. Hvis brystkræftknuder altid var runde, ville de se ens ud på alle 15 billeder.

Men kræftknuder er næsten altid ikke-runde. Kræftknuden kan f.eks. have tendens til at følge vævsbaner i brystet, så knuden bliver aflang. Det kan gøre det meget vanskeligt at se knuden på et 2D-mammografibillede.

Tynde “spicules”-tråde, som rager ud fra kræftknuden – og som er tegn på at kræftknuden er ondartet – er meget lettere at se på et 3D-mammografibillede.

3D-apparatet er ikke det sidste, der sker på denne front. Muligheden for at bruge kontraststoffer overvejes, og endnu et nyt apparat, et “gamma-camera”, er blevet foreslået, samt computerprogrammer, som selv kan tolke billederne.

(ref.9437)

Muligt gennembrud inden for kræftforskning.

Tidlige resultater fra et klinisk forsøg tyder på, at gensplejsede T-celler kan bekæmpe leukæmi-celler. To ud af de tre patienter, der fik denne frontforsknings-behandling, har nu været fri for kræft i mere end et år.

På et mikroskopi-billede, som vises i artiklen fra Los Angeles Times, ses to T-celler binde sig til perler, som får cellerne til at dele sig. Når perlerne er fjernet, indgives de dyrkede og gensplejsede T-celler tilbage til kræftpatienten.

Det er forskere ved University of Pennsylvania, der gensplejsede patienternes egne T-celler – en type af hvide blodlegemer – hvorved T-cellerne blev bedre til at angribe kræftceller i fremskredne stadier af en almindelig form for leukæmi.

Forsøg har vist, at T-celler med denne teknik kan gøres i stand til at dræbe en række forskellige kræftformer, herunder kræft i blodet, lungerne og tyktarmen.

Lee M. Nadler, der er dekan for klinisk forskning på Harvard Medical School, betegner forskningsresultatet som et meget bemærkelsesværdig fremskridt. Det var ham, som opdagede det molekyle på kræftceller, som Pennsylvania universitets forskere brugte som mål for de manipulerede T-celler.

For at få T-cellerne til at angribe kræftcellerne, anvendte forskerne et virus, som blev ændret, så det kunne overføre informationen, som satte T-cellen i stand til at lave et molekyle, hvormed det kan binde sig på målmolekylet på leukæmicellerne så T-cellen kan dræbe disse kræftceller. Forskerne inficerede udtaget blod fra tre patienter, der alle led af kronisk lymfatisk leukæmi. Blodets T-celler blev inficeret med det informationsbærende virus, og derefter opformeret.

Da T-cellerne blev indgivet tilbage til patienterne, overlevede T-cellerne i månedsvis og formerede sig 1000 gange, og var altså i stand til at slå kræften ned. T-cellerne udviklede endog sovende “hukommelses”-T-celler, som kan stå på spring, hvis kræften skulle vende tilbage.

I gennemsnit dræbte hver gensplejsede T-celle mindst 1.000 kræftceller.

Der var nogle bivirkninger. Der var et omfattede tab af normale B-celler, en anden type af de hvide blodlegemer. Disse B-celler blev nemlig angrebet af de modificerede T-celler. En anden bivirkning var et “tumor lysis syndrom”, – en komplikation fremkaldt af de mange dræbte kræftceller (i øvrigt et tegn på, at behandlingen havde en meget dramatisk virkning).

Man ved, at knoglemarvstransplantationer fra raske donorer kan bruges mod denne kræftsygdom (kronisk lymfatisk leukæmi), men transplantationsbehandlingen kan give bivirkninger i form af infektioner og skader på leveren og lungerne. En femtedel af knoglemarvstransplantationsmodtagere dør af komplikationerne.

Man har derfor i flere år forsøgt at få patienternes eget immunsystem til at bekæmpe kræften, og man har også forsøgt at bruge manipulerede T-celler, men man har ikke tidligere været i stand til at få T-cellerne til at formere sig eller overleve i patienterne. I dette nye forsøg var T-cellerne gjort mere robuste, fordi man havde tilføjet ekstra instruktioner til virushjælperen, som medførte, at T-cellerne bedre kunne formere sig, overleve og i øvrigt angribe mere aggressivt.

Omkring 15.000 patienter bliver diagnosticeret med kronisk lymfatisk leukæmi hvert år, siger en amerikansk forsker. Mange kan leve med sygdommen i årevis. Knoglemarvstransplantationer er den eneste behandling, der kan udrydde kræften i patienterne.

Det vil være et stort fremskridt, hvis metoden kan bruges mod akut leukæmi – og i øvrigt mod andre kræftsygdomme. Endnu er denne forskning dog på et tidligt stade, som nævnt.

Forsøgsresultaterne er blevet publiceret i to videnskabelige tidsskrifter, New England Journal of Medicine og Science Translational Medicine.

Man kan blokere virus-indtrængen i celler ved hjælp af molekyler, som forhindrer at virusset kaprer proteinet clathrin, som normalt overfører hormoner og næringsstoffer til celler.

Forskere fra Newcastle, Sydney og Berlin har fundet på en revolutionerende måde at forhindre virus i at komme ind i den menneskelige krop.

Deres teknik har potentiale for en dag at kunne forhindre f.eks. HIV, ebola og visse kræftformer.

Prof. Phil Robinson fra Sydney og prof. Volker Haucke fra Berlin fandt under et måltid i San Francisco ud af, at de begge havde forsøgt at finde et molekyle, der kunne stoppe stoffer som virus i at komme ind menneskets kropsceller.

De to forskere besluttede at samarbejde, og da man på Volker Haucke’s afdeling identificerede to små molekyler, som så ud til at kunne stoppe virus i at komme ind i cellerne, satte Phil Robinson ham i kontakt med Adam McCluskey fra Newcastle University. Han er medicinsk kemiker, og det lykkedes ham at udvikle forbedrede kunstige udgaver af de to molekyler.

Teknikken har Volker Haucke kaldt “pitstop”. (Inden for motorsport betyder “pit stop”, at bilen stopper for at få benzin på, skifte hjul, blive justeret eller få ny fører mv.). Molekylerne blokerer proteinet clathrin, der giver stoffer som hormoner og næringsstoffer mulighed for at trænge ind i cellerne. Nogle virus har en evne til at kapre clathrin, så virusset på den måde kan invadere en celle. Når først virusset er kommet ind i sin værtscelle kan virusset bruge cellens genetiske materiale til at formere sig selv, og de nye virus kan så sprede sig gennem kroppen.

De eksisterende midler mod virus forsøger alle at stoppe virus, som allerede er kommet ind i kroppen. Forskerne håber, at de vil kunne lave nye lægemidler på baggrund af pitstop-teknikken, som vil kunne stoppe virus i at komme ind i cellerne i første omgang.

Indtil videre har forskerne i laboratorieforsøg kunnet vise, at pitstop-molekyler i vævskultur kan blokere HIV-virus i at trænge ind i celler. Tilsvarende kan man blokere hepatitis C virus i at komme ind i cellerne. Dertil kommer, at nogle kræftformer, bl.a. hjernetumorer, virker ved at clathrin i cellerne bringes til at få cellerne til at vokse.

Det næste skridt vil være at teste, hvor effektiv og sikker disse pitstop-molekyler er at bruge i dyr, og senere vil forsøg i mennesker så kunne komme på tale.

Det anerkendte videnskabelige tidsskrift Cell bringer en artikel om teknikken.

(9413, 9417)

BioNyt Videnskabens Verden har udgivet et temanummer om alger.  Med udgangspunkt i olieudslippet i Den Mexicanske Golf konstaterer bladet, at fossil olie medfører uheld og krige – og spørger, om alger kan levere en mere sikker olie.

Alger danner selv olie – faktisk er meget af den fossile olie oprindelig alger. Nogle alger er ekstremt gode til at lave olie – hos en mikroskopisk grønalge er over 90% af tørstoffet fedtstoffer.

Ifølge nogle fremskrivninger forventer man, at udviklingen vil gå fra 3 millioner liter algeolieproduktion i år 2011 til 22.000 millioner liter i år 2025 globalt.

Måske kan alger dyrkes i Danmark – f.eks. tang, såsom Søsalat. En række danske institutioner er i gang med at undersøge sådanne tanker – og har fået millionstøtte hertil.

Danmark har specielle forudsætninger – bl.a. særligt kendskab til biogas-produktion, samt know-how om, hvordan organismer kan dyrkes, og hvordan stoffer kan udvindes.

På det seneste er der blevet fokuseret på brugen af tang i mad. Kendte danske kokke har kastet sig over dette nye tema i dansk madkultur, og fødevareindustrien er også interesseret.

Alger indeholder en rigdom af stoffer, hvoraf nogle vil kunne udnyttes til lægevidenskabelige formål og andre vil kunne bruges til industrielle formål i bred forstand.

Alger kan være giftige – men tang er ikke giftige, og faktisk har tang mange gode egenskaber. Måske var tang ligefrem vigtige for menneskets tidlige evolution, fordi menneskets store hjerne næppe ville kunne være blevet udviklet uden adgang til marine fødeemner.

Tang kan visse steder i verden høstes ved blot at samle tangen op i tidevandszonen, men mange steder sker der en egentlig dyrkning af tang, og dyrkningen er blevet effektiviseret på forskellige måder. Alger kan også dyrkes i bioreaktorer, enten med lystilgang eller i mørke.

Der er mange fordele ved alger – bl.a. vokser de meget hurtigere end landplanter, og de lægger ikke beslag på den sparsomme muldjord og ferskvand og kræver ikke, at man fælder regnskovene.

Der er meget at lære, før man har fundet en optimal dyrkningsform og lært at udnytte algerne rigtigt. Men alger repræsenterer fremtiden.

Temanummeret er på 56 storsider (A4), og kan købes hos www.bionyt.dk. Supplerende oplysninger om alger – bl.a. spørgsmål/svar om alger – kan findes på www.bionyt.dk/alger for bladets abonnenter.

BioNyt Videnskabens Verden er i 2010 udkommet i 30 år.

8.jan.2009 [6782]:
Forskere har i dyreforsøg påvist, at anthocyaniner i hindbær hæmmer kræft. Hele hindbær virkede kun lidt bedre, og det vil være lettere at dosere de isolerede anthocyaniner. Man har udført kliniske forsøg med mennesker, som fik 60 gram hindbærpulver om dagen. Der vil kræves mindre doser, hvis de isolerede aktivstof benyttes.
Læs mere [*kræver log-på, men du kan få gratis oplysning om links én gang]