BioNyt Videnskabens Verden har udgivet et temanummer om alger.  Med udgangspunkt i olieudslippet i Den Mexicanske Golf konstaterer bladet, at fossil olie medfører uheld og krige – og spørger, om alger kan levere en mere sikker olie.

Alger danner selv olie – faktisk er meget af den fossile olie oprindelig alger. Nogle alger er ekstremt gode til at lave olie – hos en mikroskopisk grønalge er over 90% af tørstoffet fedtstoffer.

Ifølge nogle fremskrivninger forventer man, at udviklingen vil gå fra 3 millioner liter algeolieproduktion i år 2011 til 22.000 millioner liter i år 2025 globalt.

Måske kan alger dyrkes i Danmark – f.eks. tang, såsom Søsalat. En række danske institutioner er i gang med at undersøge sådanne tanker – og har fået millionstøtte hertil.

Danmark har specielle forudsætninger – bl.a. særligt kendskab til biogas-produktion, samt know-how om, hvordan organismer kan dyrkes, og hvordan stoffer kan udvindes.

På det seneste er der blevet fokuseret på brugen af tang i mad. Kendte danske kokke har kastet sig over dette nye tema i dansk madkultur, og fødevareindustrien er også interesseret.

Alger indeholder en rigdom af stoffer, hvoraf nogle vil kunne udnyttes til lægevidenskabelige formål og andre vil kunne bruges til industrielle formål i bred forstand.

Alger kan være giftige – men tang er ikke giftige, og faktisk har tang mange gode egenskaber. Måske var tang ligefrem vigtige for menneskets tidlige evolution, fordi menneskets store hjerne næppe ville kunne være blevet udviklet uden adgang til marine fødeemner.

Tang kan visse steder i verden høstes ved blot at samle tangen op i tidevandszonen, men mange steder sker der en egentlig dyrkning af tang, og dyrkningen er blevet effektiviseret på forskellige måder. Alger kan også dyrkes i bioreaktorer, enten med lystilgang eller i mørke.

Der er mange fordele ved alger – bl.a. vokser de meget hurtigere end landplanter, og de lægger ikke beslag på den sparsomme muldjord og ferskvand og kræver ikke, at man fælder regnskovene.

Der er meget at lære, før man har fundet en optimal dyrkningsform og lært at udnytte algerne rigtigt. Men alger repræsenterer fremtiden.

Temanummeret er på 56 storsider (A4), og kan købes hos www.bionyt.dk. Supplerende oplysninger om alger – bl.a. spørgsmål/svar om alger – kan findes på www.bionyt.dk/alger for bladets abonnenter.

BioNyt Videnskabens Verden er i 2010 udkommet i 30 år.

Ifølge det kinesiske sundhedsministerium er helt op mod 300.000 børn blevet syge af at drikke det forgiftede mælkepulver, og seks børn er døde.

860 børn var i november 2008 stadig indlagt med nyreproblemer og urinvejsproblemer på sygehuse over hele Kina. 160 børn er stadig i kritisk tilstand, når dette skrives.

Mælkepulveret var blevet forurenet med melamin. Dete stof bruges normalt i fremstillingen af bl.a. lim, maling og plastic. Melamin kan give nyresten og i værste fald være dødeligt.

Mælkebønder og malkestationer synes at have tilsat melamin i mælken. idet den således fortyndede mælk kunne sælges for flere penge . Melamin får det til at se ud som om, at mælken har et højt antal af proteiner.

I alt er mere end 20 mejerier involveret i sagen.

Man har også fundet melamin i utallige andre produkter, der indeholder større eller mindre mængder af mælk. Blandt andet kiks, flydende mælk, slik, ost, chokolade, yoghurt og chips.

I oktober 2008 fandt myndighederne i Hong Kong også melamin i æg. Det er første gang, at  stoffet er blevet fundet i andet end mælkeprodukter. Man gætter på, at hønsene har spist foder, som der har været melamin i.

De kinesiske myndigheder – både de lokale, samt provinsregeriknger  og centralregeringen er blevet beskyldt for at dække over sagen. De kinesiske medier har ikke frit kunnet skrive om sagen.

http://www.berlingske.dk/article/20081202/verden/81202080/

 [6225] 

Fødevareforgiftninger med Salmonella og Campylobacter ville kunne undgås. Hvis man kun kunne købe frosne fjerkræ ville man undgå infektionerne. Desuden kunne man teste for bakterier tættere på salgstidspunktet, og ikke som nu hele 7-10 dage forinden, hvor kyllingerne testes og lægges på køl, hvis de er inficerede. Frysning reducerer Campylobakter-koncentrationen ca. 100 gange.

Forbrugerne vil ikke have bestrålede eller kemisk behandlede produkter, selv om dety ville kunne reducere bakterieantallet. Men man kunne holde op med at køre kontinuerlig produktion i fabrikkerne. Stop undervejs ville give mulighed for bedre rengøring.

Endelig ville mere forskning og dataopsamling på området kunne påvise, hvor smittekilderne især er.

http://ing.dk/artikel/93777-hurtige-test-og-mere-rengoering-skal-skaane-danskernes-maver [6188]