Middel mod alle typer af A-influenza
Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 30th juli 2011
Forskere har fundet et antistof, som inaktiverer alle undertyper af influenza-A. Antistoffets bindingssted på virusset ligger i et stabilt område af virusset, og derfor kan dette nyopdagede antistof måske blive bruges til at udvikle den første vaccine mod influenza, som ikke skal fornyes med nye vaccinetyper år efter år.
Det har nemlig hidtil været nødvendigt at lave nye vacciner i takt med, at influenzavirusset ændrer sig, og det gør det hurtigt. Virusset muterer konstant. Så hver gang det bliver influenzasæson må man have en ny vaccine parat.
En immunolog i Schweiz har imidlertid ved studier af, hvordan menneskets immunsystem reagerer på influenzavirus, opdaget, at det burde være muligt at lave en vaccine, som ikke lader sig påvirke af virussets hyppige mutationer.
Under pandemien i 2009 med H1N1-influenza (i begyndelsen kaldt svineinfluenza) fandt man nogle mennesker, som havde dannet antistoffer, der virkede mod flere forskellige undertyper af virusset.
Antistof er betegnelse for de proteiner, som de såkaldte B-celler (en type af hvide blodlegemer) danner. Disse antistoffer kan enten inaktivere virusset eller markere stedet, så det kan angribes af andre immun-forsvarsceller.
Ved at sammenligne B-celler fra 8 mennesker, som var blevet smittet med eller blevet immuniseret mod forskellige influenzastammer, og ved at foretage denne screening tidligt i immunresponset (hvor B-cellerne danner særlig mange forskellige antistoffer) lykkedes det at finde et antistof, som virker mod alle 16 kendte undertyper af influenza A. (Da dette lykkedes havde man så godt nok også screenet mange B-celler, nærmere bestemt 104.000 B-celler).Det er første gang man har set, at et antistof kan reagere på alle disse 16 kendte undertyper af A-influenza.
Det kan tage flere år at udvikle en ny vaccine på grundlag af bindingsstedet for antistoffet, men i mellemtiden vil antistoffet selv kunne bruges som behandling. Når antistoffet bindes til de frigjorte virus, forhindres disse i at inficere nye celler i kroppen. Forsøg med dyr har vist, at antistoffet kan bruges på denne måde. Dyrene overlevede infektion med flere forskellige influenzastammer og i doser, som ellers normalt ville være dødelige for dem. Hos mennesker ville blot en 10% nedsættelse i antallet af frie virus i kroppen kunne forhindre, at folk blev syge.
www.bionyt.dk, (BioNyt – Videnskabens Verden) kilde 9388
Nu skal antistoffet så bruges til at lave en vaccine. Man håber at kunne finde et lille proteinområde, som ligner det sted på virusset, som antistoffet genkender. Hvis man kan lave en vaccine ved brug af dette proteinområde, så vil man kunne få kroppen til at danne antistoffet, og altså derved “være vaccineret” mod virusset, som man kalder det.
Antistoffet bindes til et ikke-varierende område af virussets hæmagglutinin-protein, som findes på virusoverfladen. De fleste influenza-antistoffer bindes til hæmagglutinin, men oftest til det område af hæmagglutinin-proteinet, som rager mest frem, og ikke til områder, der er mere skjult, sådan som det fundne antistof gør. Virusset kan mutere de fremstikkende dele af hæmagglutinin-proteinet, men åbenbart ikke de mere skjulte dele. Mutationer i dette område gør virusset inaktivt, så virus med sådanne mutationer kan ikke formere sig.
Man har endnu ikke bevist, at en vaccine mod dette område af hæmagglutinin-proteinet vil virke mod forskellige A-influenza-undertyper hos mennesket, men man har kunne vise, at mus, der er blevet immuniseret med et lille protein fra stammen (det stabile område) af hæmagglutinin-proteinet var beskyttet mod flere forskellige influenzastammer, så det tyder jo godt.
Posted i Influenza | 0 kommentarer »
