WHO er bekymret over en ny influenzavirus i Kina. Den ser ud til at være “en af de mest dødbringende” af sin slags for mennesker. Fra slutningen af februar 2013 til slutningen af april 2013 angiver myndighederne i Kina at have fundet og registreret 108 smittede mennesker med H7N9, hvoraf 22 er døde. Der var pr. 25. apr. 2013 ikke registreret smitte fra menneske til menneske. Men virusset har meget let ved at springe fra fjerkræ til menneske. Halvdelen af de senest smittede har ikke haft nogen kendt kontakt med fjerkræ. Et andet bekymrende træk er, at smittede fugle ikke har synlige tegn på, at de er smittede. Ved starten af maj 2013 var der konstateret smitte i Kinas kæmpebyer Shanghai og Beijing samt i fem østlige provinser af Kina. En mand bragte smitten med sig til Taiwan efter en rejse til Kina. Der var pr. 25. april 2013 endnu ikke konstateret H7N9 i vilde trækfugle. 

Kina har – i modsætning til sit meget dårlige ry fra SARS-epidemien for 10 år siden – denne gang håndteret udbruddet af H7N9 fugleinfluenza på en god måde, skriver Nature. Men der er dog stadig behov for forbedringer. Kina fortjener imidlertid ros for sin hurtige reaktion på udbruddene af H7N9 fugleinfluenza og sin tidlige åbne deling af data med WHO og andre. En dårligt ry er svært at ryste af sig. For ti år siden undlod Kina at rapportere de tidlige tilfælde af SARS (alvorlig akut respiratorisk syndrom, på engelsk forkortet til SARS), og fumlede på mange måde i sin tidlige reaktion på truslen. I dag ser nogle kommentatorer derfor stadig på Kinas reaktion på den nuværende H7N9-trussel med mistillid. Men på grundlag af alt, hvad man hidtil har set til Kinas reaktion på virusset i denne omgang har Kina reageret eksemplarisk, skriver Nature. Ved slutningen af april 2013 havde den nye H7N9 forårsaget 104 bekræftede humane tilfælde og 21 dødsfald.

Den nok grundigste gennemgang af SARS-epidemien på dansk finder man i temanummeret “SARS”, nr. 121 af tidsskriftet BIONYT VIDENSKABENS VERDEN fra maj 2003. (Bladet kan som alle andre udgivne numre af BioNyt Videnskabens Verden stadig købes hos www.bionyt.dk). Da SARS-epidemien startede i Kina var det påfaldende, at aviserne ikke skrev ret meget – bl.a.  fordi myndighederne forholdt sig tavse – , at myndighederne ikke ville fortælle om epidemien på grund af det kinesiske nytår, at der skabtes talrige rygter og at Kina afviste oplysninger, som rygtevis var kommet WHO for øre, at Kina “tilfældigvis” oplyste WHO om 300 tilfælde af “akut luftvejssyndrom” (SARS) netop efter, at et rygte herom var placeret på ProMed’s hjemmeside, som er oprettet af The Federation of American Scientists med det formål at overvåge nye infektionssygdomme i verden, at de kinesiske myndigheder indførte forbud mod avisomtale, at kinesiske læger og sundhedspersonale fik besked om ikke at fortælle om smittefaren, at læger ikke ville udtale sig med navn til aviserne af frygt for myndighedernes reaktion, at kineserne nægtede WHO indrejse, at de kinesiske aviser undlod at skrive om det, selv da WHO udstedte en global advarsel om den nye sygdom (SARS), som også dengang havde sit udspring i Kina, at Kina leverede forkerte tal til WHO, at Kina igen senere nægtede WHO adgang til Sydkina – men påfaldende godkendte WHO-eksperternes adgang til Sydkina netop efter, at WHO havde udsendt en advarsel mod at rejse til Sydkina, at lægerne i Kina ikke måtte fortælle om sygdommen til eller diskutere sygdommen med andre lægekolleger på HongKong’s hospitaler, hvortil sygdommen spredte sig, at myndighederne direkte undlod at beskytte sundhedspersonalet og de andre patienter på hospitalerne mod smitte fordi sygdommen blev benægtet, at journalister blev direkte bedt om eller truet til at holde bøtte, at Kina i 4 måneder ikke fortalte WHO om den nye, dødelige og smittefarlige epidemi, medens denne udviklede sig i Sydkina tæt på millionbyer som HongKong, at Kina – selv efter at have åbnet op for informationerne til WHO – sendte falske angivelser af sygdomstilfældene (hvor sygdomstilfælde f.eks. blev betegnet som “mistænkte” selv om de efter WHO’s standard ville blive kaldt “sandsynlige” og dermed ville blive medtaget i dagsstatistikken, hvilket mistænke tilfælde ikke medregnes i), at man få timer før WHO-eksperternes ankomst til et hospital i Beijing fjernede 40 patienter med konstateret SARS-smitte fra deres isolationsrum og beordrede patienterne ud af sengene og overflyttet til et hotel, der ligger på dette hospitals område, at et andet hospital i Beijing tømte to infektionsafsnit for SARS-smittede så WHO-inspektørerne kun kom til at møde patienter som var i bedring, at 31 patienter sammen med læger, sygeplejersker og hospitalspersonnel fra et hospital blev proppet ind i ambulancer og busser og kørt rundt i Beijing i den tid, som det tog WHO-inspektørerne at besøge hospitalet – og hvor sygeplejerskerne blev tvunget til at sidde i ambulancerne sammen med de smittefarlige patienter, at nogle smittede patienter blev overflyttet til en restaurant på hospitalsgrunden, at Kina skjulte dødsofre for WHO, og  først åbnede op for de rigtige informationer da vestlige journalister fandt frem til dem og offentliggjorde dem, at lederne af handelscentre og hospitaler fik ordrer på at lyve og skjule oplysninger om smitte og dødsfald.  Kinas ledelse var vant til at kunne klare kriser med tavshed, løgne, dementier og trusler, men kunne ikke holde til presset stillet over for truslen om en verdensomspændende epidemi. 

Men det var altså alt sammen for 10 år siden. Kina rapporterede det nye H7N9 udbrud fra foråret 2013 til World Health Organization (WHO) den 31. marts 2013, hvilket kun var 6 uger efter, at det første gang blev kendt, at en person var blevet syg af fugleinfluenza. Samme dag offentliggjorde Kina samtidig de gensekvenserne for de vira, som var blevet isoleret fra de 3 humane tilfælde, som var blevet identificeret på grundlag af gensekvenserne, som findes i databasen for ”det globale initiativ om deling af fugleinfluenza-data” (Global Initiative on Sharing Avian Influenza Data, GISAID). Kina har også delt alle disse gensekvenser med WHO og sendt levende virus til WHO og andre laboratorier uden for Kina. Det har givet forskerne mulighed for at identificere virusmutationer, samt hurtigt udvikle vigtige diagnostiske testmetoder. Kina fortsætter med at indberette nye tilfælde dagligt, og dets medier diskuterer H7N9 temmelig åbent. Kinesiske forskere og andre forskere har desuden hurtigt offentliggjort detaljerede analyser af virusset i tidsskrifter (R. Gao N. Engl J. Med. http://doi.org/k7r;.. 2013). Den kinesiske præsident Xi Jinping bidrog med politisk slagkraft til området, da han opfordrede til en effektiv indsats og sagde, at regeringen skal sikre frigivelsen af præcise oplysninger om sygdomsudbruddene.

Kinas eget svar på epidemien har også været hurtig. Diagnostiske test er blevet distribueret til hospitaler og forskningslaboratorier over hele landet i Kina. Det kinesiske center for sygdomskontrol og forebyggelse i Beijing har koordineret arbejdet blandt klinikere, virologer og epidemiologer. Markeder, hvor man sælger levende fugle, og hvor H7N9 er blevet fundet, er blevet lukket, og fuglene er blevet aflivet. Landbrugsministeriet har testet titusinder af fugle og andre dyr for virusset for at forsøge at indkredse kilderne til infektionerne hos mennesker og prøve at forklare forekomsten i byer, der ligger hundredvis af kilometer fra hinanden, hvilket ikke er nogen let opgave, da Kina har omkring 6 milliarder tamfjerkræ og en halv milliard svin, som også kan bære virusset. Indtil videre er der dog ikke fundet mange kilder til smitten, bortset fra fuglene på markederne. Man har således f.eks. ikke fundet smitten i vilde fugle. Kina har inviteret et hold af WHO-forskere og internationale influenzaeksperter til landet. De ankom i midten af april 2013.

Nogle kritikere har sat spørgsmålstegn om den tid, der gik mellem den første syge person blev påvist d. 19 februar 2013 og Kinas første meddelelse om virusset. Man har således spurgt om annonceringen bevidst blev forsinket. Det er uretfærdigt, skriver Nature. Med blot en håndfuld af alvorlige lungebetændelser, der var forårsaget af virusset omkring midten af marts 2013, er det faktisk imponerende, at Kina så hurtigt indså, at noget var galt. Det tog USA, som har et af verdens mest avancerede sygdomsovervågningssystemer, næsten samme tid at identificere den nye H3N2 svinevirus, der forårsagede en alvorlig sygdom hos et barn i 2011.

Kina har gjort en god begyndelse, skriver Nature, men det er afgørende for landet at fortsætte sin åbenhed over H7N9 udbruddet. I særdeleshed skal Kina omgående indberette ethvert tegn på sygdomsspredning fra menneske til menneske. Der er også muligheder for forbedringer: Data-offentliggørelse om humane tilfælde er ofte begrænset til kun at oplyse om basale fakta, såsom alder, køn, dato for sygdomsstart og stedets placering på landkortet. Men epidemiologerne har brug for mere detaljerede data, herunder mulige oplysninger om den smitte persons eksponeringer for infektion og oplysninger om eventuelle underliggende medicinske tilstande hos personen. Case rapporter bør offentliggøres i deres helhed i tidsskrifter eller online så hurtigt som muligt.

Det er også vigtigt, at gensekvenser fra så mange tilfælde som muligt indsættes på offentligt tilgængelige databaser, fordi sekvensdata er vigtige for at kunne spore evolutionære ændringer, såsom nye mutationer, der kan tillade virus at sprede sig mellem mennesker på lettere måde. Kina kan også give et fingerpeg om smittekilden. Selv da de kinesiske myndigheder har været åbne om H7N9, er nogle forskere begyndte at ”hamstre” epidemiologiske data og andre data på grund af, at der foregår en intens konkurrence om at være den første til at offentliggøre. Konkurrencen kan være sund, men set i lyset af et nyt virus, der har potentiale til at forårsage en pandemi, har forskerne frem for alt pligt til at dele vigtige data, skriver Nature. Tidsskrifter skal desuden være parate og villige – som i enhver folkesundhedsnødsituation – at lave hurtige peer review redaktionsvurderinger af videnskabelige H7N9-artikler og ikke lade en hurtig offentliggørelse af preprints (tidlige trykudgaver) står i vejen for at overveje offentliggørelse af egentlige, trykte artikler. I mellemtiden bør observatørerne fortsætte med at granske Kinas reaktion på H7N9, men de skal  give kredit, hvor dette er berettiget, skriver Nature. Det er på tide at erkende, at Kina har ændret sig, skriver tidsskriftet.

Nature editorial, 25 Apr 2013
Nature 496, 397 doi:10.1038/496397a p
http://www.nature.com/news/the-fight-against-bird-flu-1.12850?WT.ec_id=NATURE-20130425

H7N9 Is an ‘Unusually Dangerous Virus,’ International Group of Experts Concludes

Science AAAS ?

An international team of experts concluded an investigative mission to China today with both sobering and encouraging findings about H7N9, …

A Hospital Employee Broke The H7N9 Bird Flu News Over China’s Twitter

Business Insider?

Taiwan man contracts H7N9 bird flu, first outside mainland China

Yahoo! News?

Influenza A virus subtype H7N9 - Wikipedia, the free encyclopedia

en.wikipedia.org/wiki/Influenza_A_virus_subtype_H7N9

H7 normally circulates amongst avian populations with some variants known to occasionally infect humans. An H7N9 virus was first reported to have infected …

Avian Influenza A H7N9 - CDC

www.cdc.gov/flu/avianflu/h7n9-virus.htm

CDC Centers for Disease Control and Prevention Influenza Flu – Information about Avian Influenza A (H7N9).

Modelling Reveals Likely Spread of New H7N9 Avian Flu – Slashdot

science.slashdot.org/…/modelling-reveals-likely-spread-of-new-h7n9-avi…

“With Taiwan announcing the first case of H7N9 avian flu outside mainland China, researchers have revealed how the virus may …

Frequently Asked Questions on human infection with A(H7N9)

www.who.int/influenza/human_animal_interface/faq_H7N9/

Frequently Asked Questions on human infection with influenza A(H7N9) virus, China. Update as of 5 April 2013. Note that this document supersedes the …

News Of The New H7N9 Bird Flu Weibo – Business Insider

www.businessinsider.com/news-of-the-new-h7n9-bird-flu-weib…

The news of the first cases of the H7N9 bird flu were broken over china’s twitter-like microblogging service, Weibo.

H7N9 bird flu still spreading in China, worrying WHO | Ars Technica

arstechnica.com/…/h7n9-bird-flu-still-spreading-in-china-worryi…

Virus is “unusually dangerous” says World Health Organization researcher.

H7N9 may be ‘one of the most lethal’ influenza viruses ever seen …

shanghaiist.com/…/who_h7n9_may_be_one_of_the_most_lethal_influen…

Well this all sounds very frightening. The H7N9 bird flu virus, which has presently killed 22 people and infected up to 108 others (the most …

Source identification of H7N9 influenza virus causing human infections

medicalxpress.com/…/2013-04-source-identification-h7n9-influenza-vir…

In March 2013, a novel H7N9 influenza virus was identified in China as the etiological agent of a flu-like disease in humans, resulting in some …

Taiwan watching travelers after H7N9 bird flu case | The Jakarta Post

www.thejakartapost.com/…/taiwan-watching-travelers-after-h7n9-bird-fl…

Taiwan heightened surveillance of travelers from China on Thursday after authorities confirmed the island’s first case of a new deadly strain of …

Forskere har fundet et antistof, som inaktiverer alle undertyper af influenza-A. Antistoffets bindingssted på virusset ligger i et stabilt område af virusset, og derfor kan dette nyopdagede antistof måske blive bruges til at udvikle den første vaccine mod influenza, som ikke skal fornyes med nye vaccinetyper år efter år.

Det har nemlig hidtil været nødvendigt at lave nye vacciner i takt med, at influenzavirusset ændrer sig, og det gør det hurtigt. Virusset muterer konstant. Så hver gang det bliver influenzasæson må man have en ny vaccine parat.

En immunolog i Schweiz har imidlertid ved studier af, hvordan menneskets immunsystem reagerer på influenzavirus, opdaget, at det burde være muligt at lave en vaccine, som ikke lader sig påvirke af virussets hyppige mutationer.

Under pandemien i 2009 med H1N1-influenza (i begyndelsen kaldt svineinfluenza) fandt man nogle mennesker, som havde dannet antistoffer, der virkede mod flere forskellige undertyper af virusset.

Antistof er betegnelse for de proteiner, som de såkaldte B-celler (en type af hvide blodlegemer) danner. Disse antistoffer kan enten inaktivere virusset eller markere stedet, så det kan angribes af andre immun-forsvarsceller.

Ved at sammenligne B-celler fra 8 mennesker, som var blevet smittet med eller blevet immuniseret mod forskellige influenzastammer, og ved at foretage denne screening tidligt i immunresponset (hvor B-cellerne danner særlig mange forskellige antistoffer) lykkedes det at finde et antistof, som virker mod alle 16 kendte undertyper af influenza A. (Da dette lykkedes havde man så godt nok også screenet mange B-celler, nærmere bestemt 104.000 B-celler).Det er første gang man har set, at et antistof kan reagere på alle disse 16 kendte undertyper af A-influenza.

Det kan tage flere år at udvikle en ny vaccine på grundlag af bindingsstedet for antistoffet, men i mellemtiden vil antistoffet selv kunne bruges som behandling. Når antistoffet bindes til de frigjorte virus, forhindres disse i at inficere nye celler i kroppen. Forsøg med dyr har vist, at antistoffet kan bruges på denne måde. Dyrene overlevede infektion med flere forskellige influenzastammer og i doser, som ellers normalt ville være dødelige for dem. Hos mennesker ville blot en 10% nedsættelse i antallet af frie virus i kroppen kunne forhindre, at folk blev syge.

www.bionyt.dk,  (BioNyt – Videnskabens Verden)  kilde 9388

 

Nu skal antistoffet så bruges til at lave en vaccine. Man håber at kunne finde et lille proteinområde, som ligner det sted på virusset, som antistoffet genkender. Hvis man kan lave en vaccine ved brug af dette proteinområde, så vil man kunne få kroppen til at danne antistoffet, og altså derved “være vaccineret” mod virusset, som man kalder det.

Antistoffet bindes til et ikke-varierende område af virussets hæmagglutinin-protein, som findes på virusoverfladen. De fleste influenza-antistoffer bindes til hæmagglutinin, men oftest til det område af hæmagglutinin-proteinet, som rager mest frem, og ikke til områder, der er mere skjult, sådan som det fundne antistof gør. Virusset kan mutere de fremstikkende dele af hæmagglutinin-proteinet, men åbenbart ikke de mere skjulte dele. Mutationer i dette område gør virusset inaktivt, så virus med sådanne mutationer kan ikke formere sig.

Man har endnu ikke bevist, at en vaccine mod dette område af hæmagglutinin-proteinet vil virke mod forskellige A-influenza-undertyper hos mennesket, men man har kunne vise, at mus, der er blevet immuniseret med et lille protein fra stammen (det stabile område) af hæmagglutinin-proteinet var beskyttet mod flere forskellige influenzastammer, så det tyder jo godt.

Japanske forskere har opdaget, at  virusmidlet Tamiflu [oseltamivir-phosphat] via urin fra mennesker, der indtager dette antivirusmiddel, via kloakkerne kommer ud i floder og dermed kan ende i ænder mv., som ofte er inficeret med influenzavirus uden at blive syge selv. Forskerne er derfor bekymret for, at virusset dermed kan blive resistent over for Tamiflu.

Opdagelsen er gjort af Gopal Ghosh og kolleger ved Kyoto University, der indsamlede vandprøver fra tre lokale rensningsanlæg og fra forskellíge steder langs floder, som spildevandet blev udledt til. Indsamlingen begyndte i december 2008 i begyndelsen af den japanske sæsoninfluenzaperiode, og nye indsamlinger blev foretaget i februar 2009, hvor influenza var mest udbredt i Japan.

Tamiflu’s aktive form, oseltamivir-carboxylat, viste sig i det behandlede spildevand ved begge indsamlinger. Koncentrationerne var ved de første indsamlinger på nogle få nanogram pr. liter , men steg (til næsten 300 ng/l ved en spildevandsudledning) omkring toppen af influenzaepidemien.

Undersøgelser viser, at praktisk taget al Tamiflu vil ende i miljøet i den aktive form, og her kun nedbrydes langsomt med en halveringstid på 3 uger.  80% af det indtagne Tamiflu kommer på en aktiv form, når kroppen omdanner det til stoffets carboxylat-form, som kroppen derefter udskiller med urinen. De resterende 20%, der vedbliver på den oprindelige phosphatform, bliver også udskilt med urinen, og omdannes hurtigt til den aktive carboxylat-form i spildevandsanlægget.  Kilde:  (http://promedmail.oracle.com/pls/otn/pm?an=20091003.3439; 28 Sep 2009 i "Environmental Health Perspectives").

Ænder elsker det varmere, næringsrige spildevand ved spildevandsafløb fra rensningsanlæg i den kolde periode af året. Hvis dette forhold medfører udvikling af Tamifluresistente influenzavirus vil det ikke være pandemivirusset, fordi dette virus ikke synes at smitte fugle, men derimod spredes direkte mellem mennesker. Men fugleinfluenza og sæsoninfluenzavirus kunne blive Tamifluresistent via dette spildevands-link.

Japan har ikke så restriktive regler for brug af Tamiflu, som man har i USA, hvor man søger at reservere Tamiflu til de meget syge og folk med svækket immunforsvar.

Spildevandslinket er altså en potentiel mulighed for, at resistente virus kan opstå, men man har så vidt vides ikke påvist Tamifluresistente influenzavirus i vandfugle,

Se www.bionyt.dk/influenza om pandemi-influenza

57% af influenzatilfældene på den nordlige halvkugle er nu pandemiinfluenzatypen, medens 94% af influenzatilfældene på den nordlige halvkugle er pandemiinfluenzatypen. Virusset har ikke antigenisk ændret sig i forhold til den oprindelige type, hvilket betyder at den vaccine, der er udviklet, vil virke. Den amerikanske sundhedsmyndighed FDA har godkendt 4 vacciner (fra fire firmaer). Det synes at være tilstrækkeligt med én vaccinationsdosis.

Virusset er fortsat følsomt for Tamiflu (der er fundet 26 resistente tilfælde blandt 10.000 test; de resistente fund har alle båret H275Y-mutationen, som giver Tamifluresistens).

Influenzatendensen er pr. 18. sep. 2009 stigende i USA, Indien, Bangladesh, Bolivia og Venezuela. Influenzatendensen er lav i Canada, Centralasien og Europa, dog stigende i Frankrig fra uge 37. Lokal influenzaforekomst er rapporteret i flere lande (Østrig, Georgien, Irland, Luxembourg, Norge, Portugal, Tjekkiet, Cypern og Israel). Japan har stabil forhøjet influenzaforekomst, dog stigende på de sydlige øer ved Okinawa. Pandemien er nu efter en influenzaperiode faldende i Australien og Sydafrika.8055.

Se BioNyt – Videnskabens Verden’s over 500 svar på spørgsmål om pandemien her (Kræver abonnement, 299-525 kr/år). Se temanummeret om pandemien.

Folk, som ikke har risikofaktorer vedrørende influenza, bør ikke føle sig for sikre. Selv om hovedparten vil komme sig, vil nogle få en farlig lungebetændelse. Halvdelen af de pandemiramte, som på grund af alvorlige komplikationer blev indlagt på intensivafdelinger på hospitaler, havde ingen forudgående risikofaktorer eller sygdomme. Dette viser den hidtil største europæiske pandemiundersøgelse, udført på intensivafdelinger på 21 hospitaler i Spanien, og publiceret i lægefagbladet Critical Care. Undersøgelsen omfatter 32 patienter, der blev syge mellem 23. juni og 31. juli 2009.

Den ukomplicerede influenza-A sygdom består i 3-4 dage med feber over 38 grader, og derefter gradvis bedring over de følgende dage. Men en mindre gruppe af patienterne får det værre på 4. eller 5. dagen. En patient, som får åndedrætbesvær, skal hurtigst muligt kontakte sundhedssystemet – også selv om personen ikke havde nogen risikofaktorer før sygdommen. Det antages ud fra erfaringerne fra Storbritannien, at 0,2% skal behandles på intensivafdelinger. Det er 2000 personer pr. 1 million smittede. Selv dette begrænsede antal kan overvælde intensivafdelingernes kapacitet i nogle tilfælde. Patienter, der indlægges på intensivafdelinger, har primært syge lunger, men 75% udvikler ifølge den spanske undersøgelse sygdom i flere organer. Denne type fler-organ-lungebetændelse er yderst sjælden, eller måske hidtil ukendt. 22 måtte således have nyredialyse. 75% fik jernlungebehandling.

Gennemsnitsalderen for patienter, som indlægges med pandemiinfluenza på intensivafdelingerne i Spanien, var 36 år. Hver fjerde af disse patienter døde (8 patienter).

31% af de indlagte var fede, 6% var gravide og 50% havde haft forudgående medicinske komplikationer.

31% fik højdosis-Tamiflu (300 mg/dag) i 5-10 dage. Typisk var Tamiflubehandlingen forsinket, så den først påbegyndtes 2-8 dage efter sygdommens start.

Det er muligt, at sygdomsmønsteret er anderledes i Spanien end f.eks. i England, men årsagen hertil er i så fald ukendt.

[kilde].

BioNyt – Videnskabens Verden nr. 145 er tema om pandemivirusset, og på den tilhørende internetside for abonnenter findes over 500 svar på spørgsmål om den aktuelle pandemiinfluenza. Se [her].

Find bl.a. svar på disse spørgsmål (og 400 andre spørgsmål om influenzapandemi).
(Siden kræver, at der tegnes abonnement på BioNyt – Videnskabens Verden 299-525kr).

Er ældre mennesker immune mod ny-H1N1 fra 2009 ?
Hvilken alder har mennesker, der dør af ny-H1N1 fra 2009 ("svineinfluenza") ?
Hvilke midler findes mod influenza ?
Hvor hurtigt skal influenzamidler indtages for at virke ?
Hvor godt virker influenzamidlerne Tamiflu og Relenza ?
Er der bivirkninger ved Tamiflu ?
Hvorfor virker antivirusmidlerne amantadin og rimantadin ikke mod A-influenza af typen ny-H1N1 ?
Hvad er forskellen på Tamiflu (oseltamivir) og Relenza (zanamivir) ?
Findes der andre antivirale midler mod ny-H1N1 virusset fra 2009 ?
Hvad skal man gøre, hvis man som patient bliver dårligere af influenza ?
Er hospitalerne forberedte på en influenzaepidemi med ny-H1N1 ?
Hvordan skal man behandle personale, som har været udsat for mulig smitte med ny-H1N1 ?
Kan Tamiflu bruges til et 1-årigt barn ?
Kan Relenza bruges til et 1-årigt barn ?
Hvilken virkning har Tamiflu ?
Hvor meget reducerer Tamiflu influenzasygdommen ?
Hvor meget reducerer Tamiflu risikoen for influenzasygdom som forebyggende middel ?
Hvordan er virkningsmekanismen for Tamiflu og Relenza ?
Hvordan bør gravide behandles med Tamiflu ?
Hvilke bivirkninger har Relenza ?
Virker Tamiflu og Relenza mod forkølelse ?
Findes der Tamiflu-resistent ny-H1N1-virus ?
Findes der Relenza-resistent ny-H1N1-virus ?
Hvor længe kan immunsvækkede personer udskille Tamiflu-resistente virus ?
Bør man tage Tamiflu forebyggende ?
Er Tamiflu på recept ?
Hvilke overvejelser har man om brug af Tamiflu ?
Hvorfor er nye influenzavirus ofte mere dødelige end gamle typer ?
Hvor dødelig er ny-H1N1 fra 2009 ?
Hvad er reproduktionstallet ?
Hvordan undgår man at blive smittet af influenza ?
Hvordan undgår man at blive smittet af en hostende ?
Hvordan undgår man at smitte andre med influenza ?
Tages risikoen for pandemier alvorligt nok ?
Hvilke forholdsregler skal man tage mod ny-H1N1 fra 2009 ("svineinfluenza") ?
Kan man stoppe en pandemi fra at udvikle sig ved at vaske hænder og holde afstand mellem mennesker ?
Hvad skal man gøre, hvis man bliver syg ?
Hvad skal man gøre, hvis ens barn bliver syg ?
Skal man bruge hånd-tørreapparater med varmluft ?
Hvilke personlige værnemidler anbefales til laboratoriepersonale, der håndterer ny-H1N1 ?
Hvad er passende desinfektionsmidler ?
Hvilken rolle spiller svin for udviklingen af nye influenzaformer ?
Er svin modtagelige for menneskets influenzatyper ?
Kan mennesker, der er i kontakt med svin, smitte ?
Bliver mennesker syge, hvis de smittes af et influenzaramt svin ?
Hvor mange bliver smittet af influenza fra svin ?
Hvornår holdt WHO deres første møde om den nye epidemi med ny-H1N1 ?
Hvordan betragtede WHO ny-H1N1 i begyndelsen ?
Hvilke anbefalinger gav WHO om ny-H1N1 i begyndelsen ?
Hvordan er pandemien forløbet i New Zealand’s influenzasæson ?
Hvornår opgav man at indeslutte ny-H1N1 ?
Kan man forebygge, så man kan undgå, at der kommer en pandemi ?
Hvor mange mennesker er døde af fugleinfluenza ?
Kan man vaccinere mod fugleinfluenza ?
Hvad er fugleinfluenza ?
Hvor dødelig er H5N1-fugleinfluenza ?
Hvor kommer ny-H1N1-virusset fra ?
Hvornår erklærede WHO pandemi ?
Hvordan var situationen, da WHO erklærede pandemi ?
Hvad betyder ordet pandemi ?
Hvor hyppigt opstår pandemier ?
Hvor mange dør under pandemier i Danmark ?
Hvad ville en gentagelse af 1918-pandemien betyde i dag ?
Hvilken risiko udgør smitsomme sygdomme i forhold til andre risici ?
Hvad er det ikke-alarmerende ved ny-H1N1 ?
Hvad er det alarmerende ved ny-H1N1 fra 2009 ("svineinfluenza") ?
Hvad er dødeligheden af ny-H1N1 ?
Hvor dødelig var 1918-pandemien ?
Hvordan forløb 1957-pandemien ?
Hvordan forløb 1968-pandemien ?
Hvordan forløb 1976-influenzaen i USA ?
Hvordan forløb SARS-infektionen ?
Hvorved er ny-H1N1 forskellig fra SARS-infektionen ?
Hvornår opdagede man de første tegn på den nye pandemi af ny-H1N1 ?
Danmark: Hvornår var det første danske tilfælde ?
Hvad betyder pandemi-faserne ?
Kan svinekød smitte ?
Hvornår bliver man smittefarlig, efter at være blevet smittet af ny-H1N1 ?
Hvor længe er man smittefarlig af ny-H1N1 ?
Er nogle mennesker immune over for ny-H1N1 ?
Hvad er symptomerne ved ny-H1N1 ?
Er der specielle symptomer ved ny-H1N1 ?
Hvad er forskellen på forkølelse og influenza ?
Hvem er særlig udsatte for fare ved influenza ?
Hvilken betydning har bakteriefremkaldte co-infektioner ?
Hvor mange bliver smittet i Danmark under en sæsoninfluenza-epidemi ?
Hvad indeholder en influenzavaccine ?
Hvad er vaccination ?
Virker en vaccination, når man først er blevet smittet af influenzavirus ?
Hvornår har en vaccination virkning ?
Hvor længe har en vaccination virkning ?
Kan man få influenza, selv om man er blevet vaccineret ?
Hvordan gives en influenzavaccination ?
Hvor stor er verdens vaccineproduktionskapacitet ?
Hvor får Danmark sin vaccine fra ?
Hvad er virus ?
Hvordan ligner ny-H1N1 virusset de kendte influenzavira ?
Hvad er forskellen på influenzavirussets "drift" og "skift" ?

Find bl.a. svar på disse spørgsmål (og 400 andre spørgsmål om influenzapandemi).
(Siden kræver, at der tegnes abonnement på BioNyt – Videnskabens Verden).

Er ældre mennesker immune mod ny-H1N1 fra 2009 ?
Hvilken alder har mennesker, der dør af ny-H1N1 fra 2009 ("svineinfluenza") ?
Hvilke midler findes mod influenza ?
Hvor hurtigt skal influenzamidler indtages for at virke ?
Hvor godt virker influenzamidlerne Tamiflu og Relenza ?
Er der bivirkninger ved Tamiflu ?
Hvorfor virker antivirusmidlerne amantadin og rimantadin ikke mod A-influenza af typen ny-H1N1 ?
Hvad er forskellen på Tamiflu (oseltamivir) og Relenza (zanamivir) ?
Findes der andre antivirale midler mod ny-H1N1 virusset fra 2009 ?
Hvad skal man gøre, hvis man som patient bliver dårligere af influenza ?
Er hospitalerne forberedte på en influenzaepidemi med ny-H1N1 ?
Hvordan skal man behandle personale, som har været udsat for mulig smitte med ny-H1N1 ?
Kan Tamiflu bruges til et 1-årigt barn ?
Kan Relenza bruges til et 1-årigt barn ?
Hvilken virkning har Tamiflu ?
Hvor meget reducerer Tamiflu influenzasygdommen ?
Hvor meget reducerer Tamiflu risikoen for influenzasygdom som forebyggende middel ?
Hvordan er virkningsmekanismen for Tamiflu og Relenza ?
Hvordan bør gravide behandles med Tamiflu ?
Hvilke bivirkninger har Relenza ?
Virker Tamiflu og Relenza mod forkølelse ?
Findes der Tamiflu-resistent ny-H1N1-virus ?
Findes der Relenza-resistent ny-H1N1-virus ?
Hvor længe kan immunsvækkede personer udskille Tamiflu-resistente virus ?
Bør man tage Tamiflu forebyggende ?
Er Tamiflu på recept ?
Hvilke overvejelser har man om brug af Tamiflu ?
Hvorfor er nye influenzavirus ofte mere dødelige end gamle typer ?
Hvor dødelig er ny-H1N1 fra 2009 ?
Hvad er reproduktionstallet ?
Hvordan undgår man at blive smittet af influenza ?
Hvordan undgår man at blive smittet af en hostende ?
Hvordan undgår man at smitte andre med influenza ?
Tages risikoen for pandemier alvorligt nok ?
Hvilke forholdsregler skal man tage mod ny-H1N1 fra 2009 ("svineinfluenza") ?
Kan man stoppe en pandemi fra at udvikle sig ved at vaske hænder og holde afstand mellem mennesker ?
Hvad skal man gøre, hvis man bliver syg ?
Hvad skal man gøre, hvis ens barn bliver syg ?
Skal man bruge hånd-tørreapparater med varmluft ?
Hvilke personlige værnemidler anbefales til laboratoriepersonale, der håndterer ny-H1N1 ?
Hvad er passende desinfektionsmidler ?
Hvilken rolle spiller svin for udviklingen af nye influenzaformer ?
Er svin modtagelige for menneskets influenzatyper ?
Kan mennesker, der er i kontakt med svin, smitte ?
Bliver mennesker syge, hvis de smittes af et influenzaramt svin ?
Hvor mange bliver smittet af influenza fra svin ?
Hvornår holdt WHO deres første møde om den nye epidemi med ny-H1N1 ?
Hvordan betragtede WHO ny-H1N1 i begyndelsen ?
Hvilke anbefalinger gav WHO om ny-H1N1 i begyndelsen ?
Hvornår opgav man at indeslutte ny-H1N1 ?
Kan man forebygge, så man kan undgå, at der kommer en pandemi ?
Hvor mange mennesker er døde af fugleinfluenza ?
Kan man vaccinere mod fugleinfluenza ?
Hvad er fugleinfluenza ?
Hvor dødelig er H5N1-fugleinfluenza ?
Hvor kommer ny-H1N1-virusset fra ?
Hvornår erklærede WHO pandemi ?
Hvordan var situationen, da WHO erklærede pandemi ?
Hvad betyder ordet pandemi ?
Hvor hyppigt opstår pandemier ?
Hvor mange dør under pandemier i Danmark ?
Hvad ville en gentagelse af 1918-pandemien betyde i dag ?
Hvilken risiko udgør smitsomme sygdomme i forhold til andre risici ?
Hvad er det ikke-alarmerende ved ny-H1N1 ?
Hvad er det alarmerende ved ny-H1N1 fra 2009 ("svineinfluenza") ?
Hvad er dødeligheden af ny-H1N1 ?
Hvor dødelig var 1918-pandemien ?
Hvordan forløb 1957-pandemien ?
Hvordan forløb 1968-pandemien ?
Hvordan forløb 1976-influenzaen i USA ?
Hvordan forløb SARS-infektionen ?
Hvorved er ny-H1N1 forskellig fra SARS-infektionen ?
Hvornår opdagede man de første tegn på den nye pandemi af ny-H1N1 ?
Danmark: Hvornår var det første danske tilfælde ?
Hvad betyder pandemi-faserne ?
Kan svinekød smitte ?
Hvornår bliver man smittefarlig, efter at være blevet smittet af ny-H1N1 ?
Hvor længe er man smittefarlig af ny-H1N1 ?
Er nogle mennesker immune over for ny-H1N1 ?
Hvad er symptomerne ved ny-H1N1 ?
Er der specielle symptomer ved ny-H1N1 ?
Hvad er forskellen på forkølelse og influenza ?
Hvem er særlig udsatte for fare ved influenza ?
Hvilken betydning har bakteriefremkaldte co-infektioner ?
Hvor mange bliver smittet i Danmark under en sæsoninfluenza-epidemi ?
Hvad indeholder en influenzavaccine ?
Hvad er vaccination ?
Virker en vaccination, når man først er blevet smittet af influenzavirus ?
Hvornår har en vaccination virkning ?
Hvor længe har en vaccination virkning ?
Kan man få influenza, selv om man er blevet vaccineret ?
Hvordan gives en influenzavaccination ?
Hvor stor er verdens vaccineproduktionskapacitet ?
Hvor får Danmark sin vaccine fra ?
Hvad er virus ?
Hvordan ligner ny-H1N1 virusset de kendte influenzavira ?
Hvad er forskellen på influenzavirussets "drift" og "skift" ?

Pandemien ny-H1N1 "svineinfluenza" er udførligt behandlet i BioNyt – Videnskabens Verden nr. 145 (tema). Se her.

På den tilhørende internetside besvares over 500 spørgsmål om influenza og den nye pandemi.

Publikationen omhandler bl.a.:
Virusset A(H1N1)v
Hvor opstod ny-H1N1 virusset, også kaldet "svineinfluenzavirusset fra 2009"?
Virusepidemiens udvikling
Risiko for gravide.

Særlig udsatte for influenza-bivirkninger er mennesker med lungesygdomme (fx astma), autoimmune sygdomme såsom diabetes, samt hjertekarsygdomme eksempelvis i forbindelse med fedme. "Virusset er en særlig risiko for gravide samt måske også for meget kraftigt overvægtige."

Symptomerne for influenza (karakteriseret ved pludselig feber, svækkelse, hovedpine, muskelsmerter og ømme muskler, tør hoste mv) – sammenlignet med forkølelse.

Smittespredning af influenza
Genetiske ændringer af influenzavirus.
Infektionsforhold for influenzavirus.
Forebyggelse mod influenza.

Behandling af influenza.
Forholdsregler mod influenza.
Antivirale midler (fx Tamiflu).
Vaccination mod influenza.
Vaccineproduktion af influenzavaccine.

Sæsoninfluenza.
Influenzapandemier.
Tidligere pandemier.
Pandemi-faserne.

Den spanske syge i 1918.
Den asiatiske influenzapandemi i 1957.
Hong Kong influenzapandemien i 1968.
1976-influenzapandemien som aldrig kom.
H5N1-fugleinfluenzaen i 1997 og siden 2003.

Vaccinationsmetoder i fremtiden.
Influenzavirussets ‘drift’ og ‘skift’.
Hovedtyperne af influenza.

Influenza hos svin.
Svineinfluenzavirus.
Svin som mellemvært for influenzavirus.
Svinekød ikke smitsomt med influenzavirus.
Fugleinfluenzavirus.

8.jan.2009 [6786]:
Udbredt brug af virusmidlet Tamiflu i Asien vil være problematisk, og vil kunne medføre, at midlet ikke vil kunne bruges, hvis der opstår en større virusepidemi. Undersøgelser viser, at fugleinfluenza hurtig vil kunne udvikle resistens. Tamiflu (oseltamivir phosphate) er endnu ikke så udbredt i brug endnu, at virusresistens er udbredt. Men erfaringer med virusresistens mod andre midler viser, at det hurtigt vil kunne ske, hvis midlet tages i udbredt anvendelse.
Læs mere [*kræver log-på, men du kan få gratis oplysning om links én gang]