BioNyt – Videnskabens Verden (bionyt.dk) : Nyheder & debat


  • Abonner på

  • Meta

  • 

    Arkiv for 'Immunsystemet' Kategori

    Kræftbehandlingsgennembrud med gensplejsede T-celler

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 12th august 2011

    Muligt gennembrud inden for kræftforskning.

    Tidlige resultater fra et klinisk forsøg tyder på, at gensplejsede T-celler kan bekæmpe leukæmi-celler. To ud af de tre patienter, der fik denne frontforsknings-behandling, har nu været fri for kræft i mere end et år.

    På et mikroskopi-billede, som vises i artiklen fra Los Angeles Times, ses to T-celler binde sig til perler, som får cellerne til at dele sig. Når perlerne er fjernet, indgives de dyrkede og gensplejsede T-celler tilbage til kræftpatienten.

    Det er forskere ved University of Pennsylvania, der gensplejsede patienternes egne T-celler – en type af hvide blodlegemer – hvorved T-cellerne blev bedre til at angribe kræftceller i fremskredne stadier af en almindelig form for leukæmi.

    Forsøg har vist, at T-celler med denne teknik kan gøres i stand til at dræbe en række forskellige kræftformer, herunder kræft i blodet, lungerne og tyktarmen.

    Lee M. Nadler, der er dekan for klinisk forskning på Harvard Medical School, betegner forskningsresultatet som et meget bemærkelsesværdig fremskridt. Det var ham, som opdagede det molekyle på kræftceller, som Pennsylvania universitets forskere brugte som mål for de manipulerede T-celler.

    For at få T-cellerne til at angribe kræftcellerne, anvendte forskerne et virus, som blev ændret, så det kunne overføre informationen, som satte T-cellen i stand til at lave et molekyle, hvormed det kan binde sig på målmolekylet på leukæmicellerne så T-cellen kan dræbe disse kræftceller. Forskerne inficerede udtaget blod fra tre patienter, der alle led af kronisk lymfatisk leukæmi. Blodets T-celler blev inficeret med det informationsbærende virus, og derefter opformeret.

    Da T-cellerne blev indgivet tilbage til patienterne, overlevede T-cellerne i månedsvis og formerede sig 1000 gange, og var altså i stand til at slå kræften ned. T-cellerne udviklede endog sovende “hukommelses”-T-celler, som kan stå på spring, hvis kræften skulle vende tilbage.

    I gennemsnit dræbte hver gensplejsede T-celle mindst 1.000 kræftceller.

    Der var nogle bivirkninger. Der var et omfattede tab af normale B-celler, en anden type af de hvide blodlegemer. Disse B-celler blev nemlig angrebet af de modificerede T-celler. En anden bivirkning var et “tumor lysis syndrom”, – en komplikation fremkaldt af de mange dræbte kræftceller (i øvrigt et tegn på, at behandlingen havde en meget dramatisk virkning).

    Man ved, at knoglemarvstransplantationer fra raske donorer kan bruges mod denne kræftsygdom (kronisk lymfatisk leukæmi), men transplantationsbehandlingen kan give bivirkninger i form af infektioner og skader på leveren og lungerne. En femtedel af knoglemarvstransplantationsmodtagere dør af komplikationerne.

    Man har derfor i flere år forsøgt at få patienternes eget immunsystem til at bekæmpe kræften, og man har også forsøgt at bruge manipulerede T-celler, men man har ikke tidligere været i stand til at få T-cellerne til at formere sig eller overleve i patienterne. I dette nye forsøg var T-cellerne gjort mere robuste, fordi man havde tilføjet ekstra instruktioner til virushjælperen, som medførte, at T-cellerne bedre kunne formere sig, overleve og i øvrigt angribe mere aggressivt.

    Omkring 15.000 patienter bliver diagnosticeret med kronisk lymfatisk leukæmi hvert år, siger en amerikansk forsker. Mange kan leve med sygdommen i årevis. Knoglemarvstransplantationer er den eneste behandling, der kan udrydde kræften i patienterne.

    Det vil være et stort fremskridt, hvis metoden kan bruges mod akut leukæmi – og i øvrigt mod andre kræftsygdomme. Endnu er denne forskning dog på et tidligt stade, som nævnt.

    Forsøgsresultaterne er blevet publiceret i to videnskabelige tidsskrifter, New England Journal of Medicine og Science Translational Medicine.

    Posted i Blodet, DNA, gener, molekylærbiologi, Forskning, Immunsystemet, Kræft og kræftbehandling, Medicin, Virus | 0 kommentarer »

    Pitstop-teknik skal spærre for virus-infektion.

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 5th august 2011

    Man kan blokere virus-indtrængen i celler ved hjælp af molekyler, som forhindrer at virusset kaprer proteinet clathrin, som normalt overfører hormoner og næringsstoffer til celler.

    Forskere fra Newcastle, Sydney og Berlin har fundet på en revolutionerende måde at forhindre virus i at komme ind i den menneskelige krop.

    Deres teknik har potentiale for en dag at kunne forhindre f.eks. HIV, ebola og visse kræftformer.

    Prof. Phil Robinson fra Sydney og prof. Volker Haucke fra Berlin fandt under et måltid i San Francisco ud af, at de begge havde forsøgt at finde et molekyle, der kunne stoppe stoffer som virus i at komme ind menneskets kropsceller.

    De to forskere besluttede at samarbejde, og da man på Volker Haucke’s afdeling identificerede to små molekyler, som så ud til at kunne stoppe virus i at komme ind i cellerne, satte Phil Robinson ham i kontakt med Adam McCluskey fra Newcastle University. Han er medicinsk kemiker, og det lykkedes ham at udvikle forbedrede kunstige udgaver af de to molekyler.

    Teknikken har Volker Haucke kaldt “pitstop”. (Inden for motorsport betyder “pit stop”, at bilen stopper for at få benzin på, skifte hjul, blive justeret eller få ny fører mv.). Molekylerne blokerer proteinet clathrin, der giver stoffer som hormoner og næringsstoffer mulighed for at trænge ind i cellerne. Nogle virus har en evne til at kapre clathrin, så virusset på den måde kan invadere en celle. Når først virusset er kommet ind i sin værtscelle kan virusset bruge cellens genetiske materiale til at formere sig selv, og de nye virus kan så sprede sig gennem kroppen.

    De eksisterende midler mod virus forsøger alle at stoppe virus, som allerede er kommet ind i kroppen. Forskerne håber, at de vil kunne lave nye lægemidler på baggrund af pitstop-teknikken, som vil kunne stoppe virus i at komme ind i cellerne i første omgang.

    Indtil videre har forskerne i laboratorieforsøg kunnet vise, at pitstop-molekyler i vævskultur kan blokere HIV-virus i at trænge ind i celler. Tilsvarende kan man blokere hepatitis C virus i at komme ind i cellerne. Dertil kommer, at nogle kræftformer, bl.a. hjernetumorer, virker ved at clathrin i cellerne bringes til at få cellerne til at vokse.

    Det næste skridt vil være at teste, hvor effektiv og sikker disse pitstop-molekyler er at bruge i dyr, og senere vil forsøg i mennesker så kunne komme på tale.

    Det anerkendte videnskabelige tidsskrift Cell bringer en artikel om teknikken.

    (9413, 9417)

    Posted i Biologi, DNA, gener, molekylærbiologi, HIV og AIDS, Kræft og kræftbehandling, Virus | 0 kommentarer »

    Alger: Energi- og fødekilde

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 8th september 2010

    BioNyt Videnskabens Verden om alger.

    BioNyt Videnskabens Verden har udgivet et temanummer om alger.  Med udgangspunkt i olieudslippet i Den Mexicanske Golf konstaterer bladet, at fossil olie medfører uheld og krige – og spørger, om alger kan levere en mere sikker olie.

    Alger danner selv olie – faktisk er meget af den fossile olie oprindelig alger. Nogle alger er ekstremt gode til at lave olie – hos en mikroskopisk grønalge er over 90% af tørstoffet fedtstoffer.

    Ifølge nogle fremskrivninger forventer man, at udviklingen vil gå fra 3 millioner liter algeolieproduktion i år 2011 til 22.000 millioner liter i år 2025 globalt.

    Måske kan alger dyrkes i Danmark – f.eks. tang, såsom Søsalat. En række danske institutioner er i gang med at undersøge sådanne tanker – og har fået millionstøtte hertil.

    Danmark har specielle forudsætninger – bl.a. særligt kendskab til biogas-produktion, samt know-how om, hvordan organismer kan dyrkes, og hvordan stoffer kan udvindes.

    På det seneste er der blevet fokuseret på brugen af tang i mad. Kendte danske kokke har kastet sig over dette nye tema i dansk madkultur, og fødevareindustrien er også interesseret.

    Alger indeholder en rigdom af stoffer, hvoraf nogle vil kunne udnyttes til lægevidenskabelige formål og andre vil kunne bruges til industrielle formål i bred forstand.

    Alger kan være giftige – men tang er ikke giftige, og faktisk har tang mange gode egenskaber. Måske var tang ligefrem vigtige for menneskets tidlige evolution, fordi menneskets store hjerne næppe ville kunne være blevet udviklet uden adgang til marine fødeemner.

    Tang kan visse steder i verden høstes ved blot at samle tangen op i tidevandszonen, men mange steder sker der en egentlig dyrkning af tang, og dyrkningen er blevet effektiviseret på forskellige måder. Alger kan også dyrkes i bioreaktorer, enten med lystilgang eller i mørke.

    Der er mange fordele ved alger – bl.a. vokser de meget hurtigere end landplanter, og de lægger ikke beslag på den sparsomme muldjord og ferskvand og kræver ikke, at man fælder regnskovene.

    Der er meget at lære, før man har fundet en optimal dyrkningsform og lært at udnytte algerne rigtigt. Men alger repræsenterer fremtiden.

    Temanummeret er på 56 storsider (A4), og kan købes hos www.bionyt.dk. Supplerende oplysninger om alger – bl.a. spørgsmål/svar om alger – kan findes på www.bionyt.dk/alger for bladets abonnenter.

    BioNyt Videnskabens Verden er i 2010 udkommet i 30 år.

    Posted i Alger, Biologi, Debat, Evolution, Flyvning, HIV og AIDS, Hjernen, Invasive arter, Kost og levnedsmidler, Kræft og kræftbehandling, Landbrug, Livets udvikling, Medicin, Menneskets afstamning, Naturmedicin, Planter, Ressourcer | 1 kommentar »

    Kan man få en computer til at le, så det lyder naturligt?

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 28th juli 2010

    New Scientist har bedt sine læsere om at udvælge, hvilke lyde, som lyder mest som latter: På Internetsiden http://www.soundsfunny.org/turing/ bliver man bedt om at lytte til en række lyde, og undervejs vælge, om man tror, at den kommer fra et menneske eller fra en computer. 

    Latter behandles i artikler i New Scientist 17. juli 2010 s.32-36.

    Hvad ler vi af?

    Robert Provine fra Maryland universitet i Baltimore har undersøgt, hvornår vi ler. Han noterede sig situationerne ved 1200 forekomster af latter i et varehus. Kun 10-20% var reaktioner på noget, som måske kunne minde svagt om en vittighed. For det meste opstod latteren ved en banal kommentar eller som understregning af noget, som vi bare lige siger i hverdagssproget.

    I sin bog, “Laughter: A scientific investigation”, skriver Robert Provine, at vi er 50% mere tilbøjelige til at le, når vi taler, end når vi lytter.

    Man er desuden ikke mindre end 30 gange mere lattermild i en social sammenhæng, end når man ikke er i en social sammenhæng, såsom en TV-udsendelse.

    Robert Provine konkluderer, at den nødvendige betingelse for latter ikke er en vittighed, men derimod, at der er en anden person. Latter er et meget mere generelt fænomen end blot en reaktion på noget humor. Det er en social lim, som vi alle bruger på alle mulige måder for at lave sociale bindinger til hinanden.

    Den første latter kommer i en alder på fra 2 måneder til 6 måneder. Dette gælder også for døve babyer. Babylatteren udløses af overraskelse i en sikker situation.

    Eftersom latter er forbundet med aktivitet i hjernens dopamin-belønningssystem motiverer det babyer til at undersøge verden ved at få dem til at føle sig glade og sikre. Når småbørn tumler rundt med hinanden er latteren et signal om, at det hele ikke skal tages alvorligt. Derved kan barnet afprøve sociale grænser på en ufarlig måde. Latter er et socialt smøremiddel og bogstavelig talt lyden af rå-og-tumlende-leg, siger Robert Provine. De store menneskeaber har faktisk noget, som minder om latter i denne situation.

    Latter under samtale kan lette en stressfyldt, spændt situation ved at berolige mennesker, og latterens smittevirkning medfører, at humøret for hele gruppen bliver ens, og at adfæren for hele gruppen bliver den samme. Dette letter en koordineret aktivitet for gruppen, til fælles bedste. (The Quarterly Review of Biology bd.80 s.395).

    Psykologen Michael Owren fra Georgia State University i Atlanta påpeger, at latter også kan bruges til at påvirke andre. En insider-vittighed kan udelukke andre, og latter kan vise, hvem som er chefen.

    Vi kan være ret sikre på, at intet andet dyr ler, som mennesket gør. Det forhold, at mennesket går på to ben, har betydning. Dyr, som går på fire ben, må synkronisere åndedrættet med deres gang. Ved at tage trykket fra brystet fik vi kontrol over åndedrættet, således at vi kan tale. Desuden medfører det evnen til at tilbageholde udåndingen, hvilket giver menneskelatteren sin karakteristiske ha-ha-ha lyd.

    De store menneskeabers lyd under rå-og-tumlende-leg har ikke menneskets melodiske lyd, fordi lyden ikke fremkaldes ved at tilbageholde åndedrættet, men ved at ånde forceret ind og ud. Dette giver en anden lyd end vores latter. Da Robert Provine afspillede en optagelse af denne lyd for sine studerende, troede de fleste, at det var en hund, som gøede. Nogle få foreslog, at det var lyden af støjende sex og nogle foreslog, at det var lyden af savning eller slibning.

    Marina Davila-Ross fra Portsmouth universitet i England kildede 3 babyer og 21 orangutanger, gorillaer, chimpanser og bonobo’er og målte deres forskellige akustiske karakteristika ved de lyde, som de frembragte. Derved kunne man fremstille et familietræ for latter. Dette slægtskabstræ for latter var bemærkelsesværdigt lig det evolutionære træ (Current Biology vol. 19 s.1106). De stærkeste akustiske forskelle var mellem mennesket og menneskeaberne, fortæller Marina Davila-Ross. Men lydene fra chimpanserne og gorillaerne, som er vores nærmeste slægtninge, var akustisk mere lig menneskets latter end de skingre lyde, som orangutangerne udsender, når de kildes.

    Men skal vi definere latter som simpelthen en lyd, som frembringes under leg? Forskerne er ikke enige om dette. Jaak Panksepp fra Pullman universitet i staten Washington opdagede, ved at lave lydoptagelser af rotter ved hjælp af flagermus-detektorer, at rotterne frembringer karakteristiske ultrahøje kvidrelyde ved en frekvens på 50.000 Hertz, når rotterne kildes eller nusses. Han betragter dette som latter, og argumenterer for, at studier af rotterne kan hjælpe os til at forstå neurobiologien bag menneskets latter (Behavioral Brain Research bd.182 s.231).

    Har latter noget med kønnene at gøre?

    Den humoristiske sans varierer enormt fra person til person. Meget er indlært eller kulturelt påvirket. Men der er intet, som tyder på en systematisk forskel i de ting, som mænd og kvinder finder morsomme (Journal of Pragmatics bd.38 s.1).

    Nyere forskning støtter heller ikke, at kvinder ler mere end mænd, som en tidligere undersøgelse ellers tydede på (New Scientist nr.2769 s.34).

    Der er dog en situation, hvor forskellen på mænd og kvinder viser sig, nemlig når de to køn er sammen. Lige fra starten er drenge latter-frembringere. De er skoleklovne, som underholder de fnisende piger, konkluderer Robert Provine i sin forskning. Han har fundet det samme mønster i kontaktannoncer, hvor mænd har tendens til at annoncere med deres sans for humor, og kvinder leder efter en morsom mand. Robert Provine mener, at dette viser, at denne adfærd er udviklet ved seksuel selektion, og har kontroversielt foreslået, at kvindelig latter i nærvær af mænd er et signal om underkastelse (New Scientist nr.2769 s.34).

    En anden mulighed er, at denne forskel snarere er kulturelt bestemt end biologisk bestemt. Mange studier har vist, at dominerende individer – lige fra ældre i stammesamfund til bossen på jobbet – har større sandsynlighed for at frembringe latter end deres underordnede har, og at de kan bruge latter som et middel til at udvise magt eller til at binde deres underordnede til sig. Det forhold, at kvinder ler mere i grupper, hvor både mænd og kvinder er til stede, kunne så skyldes det forhold, at mænd generelt er mere magtfulde i samfundet end kvinder er.

    Eller måske manipulerer kvinder mænd i disse tilfælde, som psykologen Michael Owren fra Georgia State University i Atlanta og kollegaen Jo-Anne Bachorowski fra Vanderbilt University i Nashville, Tennessee, mener. De har fundet, at latter påvirker lytteren på to måder.

    For det første påvirker det – som enhver pludselig, høj og stigende lyd – ved at være stimulerende og påkalder sig opmærksomhed og agtpågivenhed. Men latter får også lytteren til at føle sig bedre tilpas ved association til positive følelser fra den tidligste barndom.

    Mænd og kvinder kan drage fordel af disse virkninger i forskellige sammenhænge, siger Michael Owren.  Kvinder har tilbøjelighed til at være forsigtigt tilbageholdende og på vagt over for ukendte mænd, men ved at le nervøst kan de påvirke hans humør, så situationen kommer til at føles mere positiv. Ifølge Michael Owren kan det samme trick ikke bruges af en mand, der møder en kvinde. Mandens latter ville tværtimod øge kvindens allerede hævede, alarmerede årvågenhed og gøre situationen mere anspændt (New Scientist nr.2769 s.35).

    Er latter den bedste medicin?

    Lee Berk fra Loma Linda University i Californien viste 14 frivillige 20 minutters videoklip af humoristiske TV-programmer, såsom Saturday Night Live. Han målte deres blodtryk og cholesterolniveau før og efter. Resultatet, som han præsenterede på 2009-mødet for Association for Psychological Science i San Fransisco, var, at cholesterolniveauet faldt og det systoliske blodtryk faldt også. Det er vanskeligt at sammenligne med motion, men Lee Berk vurderer, at den fysiologiske fordel svarer til 20 minutters moderat workout-motion. At se dystre scener fra filmen Saving Private Ryan havde ikke disse virkninger.

    Andre undersøgelser har vist, at latter øger virkningen af immunsystemet ved at øge produktionen af antistoffer og antiviteten af naturlige dræberceller. En moders latter kan forøge kvaliteten af hendes brystmælk, så den bliver mere effektiv til at bekæmpe hudallergier i det nyfødte barn  (New Scientist 16. juni 2007 s.23).

    Leslie Martin fra La Sierra University i Riverside, Californien, undersøgte livslængden hos 1215 amerikanere på grundlag af deres psykologiske profil, da de var 10 år. Hun fandt, at de mest humørfyldte (cheerful) også var dem, som døde tidligst. Et humørniveau i den øverste fjerdedel af den undersøgte gruppe mennesker øgede risikoen for dødsfald på et hvilket som helst tidspunkt i deres liv med 21% over risikoen for dem, der var i den nederste fjerdedel (Personality and Social Psychology Bulletin bd.28 s.1155).

    Undersøgelsen viste, at humørbørnene var mere tilbøjelige til at drikke og ryge senere i livet. Det kan være, at de mindre humørfyldte tager mere vare på sig selv (New Scientist nr.2769 s.35).

    Hvorfor er latter smitsomt?

    Det er velkendt, at latter smitter. Charles Dickens skrev for 160 år siden i “A Christmas Carol”, at under sygdom og sorg kan latter være uimodståelig smitsom. Men man ved stadig ikke, hvorfor latter smitter.

    Sophie Scott fra University College London målte hjerneaktiviteten hos 20 frivillige i en funktionel MRI-scanner, medens de hørte en CD med latter – og sammenlignede med lyde såsom triumfhujen, jamren osv. Hun afspillede også en neutral, kunstig lyd, som ikke havde nogen specifik mening for forsøgspersonerne.

    Alle de emotionelle lyde frembragte en reaktion i hjernens premotoriske cortex-bark, som er det område af hjernen, som styrer ansigtsmusklerne. Dette til trods for, at forsøgspersonerne ikke brugte disse muskler, medens de lå inde i hjernescanneren. Sophie Scott forklarer dette med, at hjernen er udstyret med spejlende forbindelser, som får os til at kopiere andres adfærd, når vi genkender deres følelser.

    Hjernens reaktion var tydeligere, når forsøgspersonen hørte latter og triumfhujen, end når lydene viste negative følelser. Dette kunne tyde på, at tilbøjeligheden til at kopiere er størst, når vi hører andres morskab og fryd (Journal of Neuroscience bd.26 s.13067).

    Dette kan altså måske forklare, hvordan latter er smitsomt. Men hvorfor skulle latter være smitsomt?

    En forklaring tager sit udgangspunkt i, at latter stammer fra dets evolutionære oprindelse i rå-og-tumlende leg, hvor latter udsender en tydelig meddelelse om, at vi ikke kæmper for alvor. Det kan være vigtigt, at hele gruppen modtager dette sikkerhedssignal, så legen ikke går over gevind, fordi nogen ikke har forstået, at det blot var en leg, siger Christian Hempelmann fra Purdue University i West Lafayette, Indiana.

    Sophie Scott har et andet forslag til forklaring. Hun mener, at ved at spejle den andens følelsesmæssige tilstand kan man lette kommunikationen og samspillet med hinanden. Ved at le af det samme, får vi lejlighed til at vise tilknytning til den anden. Dette kan være baggrunden for, at latter er specielt smitsomt. Latter er en umådelig sammenbindende ting, siger Sophie Scott.

    Der findes en anden slags smitsom latter, som ikke er så behagelig og legende. I 1962 var der i Tanzania noget, som blev kaldt “latterepidemien”. Den brød ud i en pigeskole, og spredte sig i løbet af nogle måneder over hele landet. Latteren var dog kun et enkelt symptom ud af en kompleks samling af symptomer, som blev kendt som en “massepsykogenisk sygdom” eller massehysteri, som opstod som resultat af politisk og socialt tryk i området (Humor bd.20 s.49). Det havde derfor næppe noget med den almindelige smittende latter at gøre.

    Kan man få en computer til at udsende latterlyde?

    Vores latter og fnisen varierer meget, og det er derfor ingen let sag at få en computer til at le. De komplekse frekvensmønstre i menneskets latter er vanskeligt at programmere en computer til at lave. Menneskets ha-ha-ha er den mest almindelige lyd, men variationer går over alle vokalerne (Journal of the Acoustical Society of America bd.110 s.1581). Vi varierer også rytme og betoning. Vi kan bruge dette til at give latteren forskellig karakteristik, såsom lykke eller latterliggørelse (Emotion bd.9 s.397). Lyde, hvor stemmebåndene vibrerer, såsom latterskrig, foretrækkes af lytterne frem for lyde, hvor stemmebåndene ikke vibrerer, såsom snorken, stønnen og grynt.

    New Scientist har bedt sine læsere om at udvælge, hvilke lyde, som lyder mest som latter: På Internetsiden http://www.soundsfunny.org/turing/ bliver man bedt om at lytte til en række lyde, og undervejs vælge, om man tror, at den kommer fra et menneske eller fra en computer. 

    Lydene er frembragt kunstigt af forskellige forskere:

    Jürgen Trouvain og kolleger fra Saarland universitet i Saarbrücken, Tyskland, arbejder med at lave modeller for bevægelserne af stemmelæberne og luftstømmene.

    Grégory Beller fra Pierre og Marie Curie Universitet i Paris bruger en algoritme, som laver tekst om til tale og ændrer rytmen og betoningen i forsøg på at efterligne forskellige følelser.

    Shiva Sundaram fra Deutsche Telekom i Berlin anvender en teknik, som kaldes liniær-forudsigelig talekodning for at frembringe individuelle “ha”-latterlyde og en simpel algoritme til at bestemme, til hvilket tidspunkt, de skal komme.

    Jérôme Urbain fra Mons Universitet i Belgien blander og manipulerer enkelte latterlyde, der er hentet fra rigtig latter.

    Internetsiden http://www.webkomplet.eu/frederiksberglatterklub indeholder mange oplysninger om latter – samt eksempler på latter.

    Posted i Aber, Hjernen, Immunsystemet, Latter og latteryoga, Menneskets afstamning, Psykologi, Sindslidelser | 0 kommentarer »

    500+ svar om pandemi ny-H1N1 (kaldt svineinfluenza)

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 28th august 2009

    Find bl.a. svar på disse spørgsmål (og 400 andre spørgsmål om influenzapandemi).
    (Siden kræver, at der tegnes abonnement på BioNyt – Videnskabens Verden 299-525kr).

    Er ældre mennesker immune mod ny-H1N1 fra 2009 ?
    Hvilken alder har mennesker, der dør af ny-H1N1 fra 2009 ("svineinfluenza") ?
    Hvilke midler findes mod influenza ?
    Hvor hurtigt skal influenzamidler indtages for at virke ?
    Hvor godt virker influenzamidlerne Tamiflu og Relenza ?
    Er der bivirkninger ved Tamiflu ?
    Hvorfor virker antivirusmidlerne amantadin og rimantadin ikke mod A-influenza af typen ny-H1N1 ?
    Hvad er forskellen på Tamiflu (oseltamivir) og Relenza (zanamivir) ?
    Findes der andre antivirale midler mod ny-H1N1 virusset fra 2009 ?
    Hvad skal man gøre, hvis man som patient bliver dårligere af influenza ?
    Er hospitalerne forberedte på en influenzaepidemi med ny-H1N1 ?
    Hvordan skal man behandle personale, som har været udsat for mulig smitte med ny-H1N1 ?
    Kan Tamiflu bruges til et 1-årigt barn ?
    Kan Relenza bruges til et 1-årigt barn ?
    Hvilken virkning har Tamiflu ?
    Hvor meget reducerer Tamiflu influenzasygdommen ?
    Hvor meget reducerer Tamiflu risikoen for influenzasygdom som forebyggende middel ?
    Hvordan er virkningsmekanismen for Tamiflu og Relenza ?
    Hvordan bør gravide behandles med Tamiflu ?
    Hvilke bivirkninger har Relenza ?
    Virker Tamiflu og Relenza mod forkølelse ?
    Findes der Tamiflu-resistent ny-H1N1-virus ?
    Findes der Relenza-resistent ny-H1N1-virus ?
    Hvor længe kan immunsvækkede personer udskille Tamiflu-resistente virus ?
    Bør man tage Tamiflu forebyggende ?
    Er Tamiflu på recept ?
    Hvilke overvejelser har man om brug af Tamiflu ?
    Hvorfor er nye influenzavirus ofte mere dødelige end gamle typer ?
    Hvor dødelig er ny-H1N1 fra 2009 ?
    Hvad er reproduktionstallet ?
    Hvordan undgår man at blive smittet af influenza ?
    Hvordan undgår man at blive smittet af en hostende ?
    Hvordan undgår man at smitte andre med influenza ?
    Tages risikoen for pandemier alvorligt nok ?
    Hvilke forholdsregler skal man tage mod ny-H1N1 fra 2009 ("svineinfluenza") ?
    Kan man stoppe en pandemi fra at udvikle sig ved at vaske hænder og holde afstand mellem mennesker ?
    Hvad skal man gøre, hvis man bliver syg ?
    Hvad skal man gøre, hvis ens barn bliver syg ?
    Skal man bruge hånd-tørreapparater med varmluft ?
    Hvilke personlige værnemidler anbefales til laboratoriepersonale, der håndterer ny-H1N1 ?
    Hvad er passende desinfektionsmidler ?
    Hvilken rolle spiller svin for udviklingen af nye influenzaformer ?
    Er svin modtagelige for menneskets influenzatyper ?
    Kan mennesker, der er i kontakt med svin, smitte ?
    Bliver mennesker syge, hvis de smittes af et influenzaramt svin ?
    Hvor mange bliver smittet af influenza fra svin ?
    Hvornår holdt WHO deres første møde om den nye epidemi med ny-H1N1 ?
    Hvordan betragtede WHO ny-H1N1 i begyndelsen ?
    Hvilke anbefalinger gav WHO om ny-H1N1 i begyndelsen ?
    Hvordan er pandemien forløbet i New Zealand’s influenzasæson ?
    Hvornår opgav man at indeslutte ny-H1N1 ?
    Kan man forebygge, så man kan undgå, at der kommer en pandemi ?
    Hvor mange mennesker er døde af fugleinfluenza ?
    Kan man vaccinere mod fugleinfluenza ?
    Hvad er fugleinfluenza ?
    Hvor dødelig er H5N1-fugleinfluenza ?
    Hvor kommer ny-H1N1-virusset fra ?
    Hvornår erklærede WHO pandemi ?
    Hvordan var situationen, da WHO erklærede pandemi ?
    Hvad betyder ordet pandemi ?
    Hvor hyppigt opstår pandemier ?
    Hvor mange dør under pandemier i Danmark ?
    Hvad ville en gentagelse af 1918-pandemien betyde i dag ?
    Hvilken risiko udgør smitsomme sygdomme i forhold til andre risici ?
    Hvad er det ikke-alarmerende ved ny-H1N1 ?
    Hvad er det alarmerende ved ny-H1N1 fra 2009 ("svineinfluenza") ?
    Hvad er dødeligheden af ny-H1N1 ?
    Hvor dødelig var 1918-pandemien ?
    Hvordan forløb 1957-pandemien ?
    Hvordan forløb 1968-pandemien ?
    Hvordan forløb 1976-influenzaen i USA ?
    Hvordan forløb SARS-infektionen ?
    Hvorved er ny-H1N1 forskellig fra SARS-infektionen ?
    Hvornår opdagede man de første tegn på den nye pandemi af ny-H1N1 ?
    Danmark: Hvornår var det første danske tilfælde ?
    Hvad betyder pandemi-faserne ?
    Kan svinekød smitte ?
    Hvornår bliver man smittefarlig, efter at være blevet smittet af ny-H1N1 ?
    Hvor længe er man smittefarlig af ny-H1N1 ?
    Er nogle mennesker immune over for ny-H1N1 ?
    Hvad er symptomerne ved ny-H1N1 ?
    Er der specielle symptomer ved ny-H1N1 ?
    Hvad er forskellen på forkølelse og influenza ?
    Hvem er særlig udsatte for fare ved influenza ?
    Hvilken betydning har bakteriefremkaldte co-infektioner ?
    Hvor mange bliver smittet i Danmark under en sæsoninfluenza-epidemi ?
    Hvad indeholder en influenzavaccine ?
    Hvad er vaccination ?
    Virker en vaccination, når man først er blevet smittet af influenzavirus ?
    Hvornår har en vaccination virkning ?
    Hvor længe har en vaccination virkning ?
    Kan man få influenza, selv om man er blevet vaccineret ?
    Hvordan gives en influenzavaccination ?
    Hvor stor er verdens vaccineproduktionskapacitet ?
    Hvor får Danmark sin vaccine fra ?
    Hvad er virus ?
    Hvordan ligner ny-H1N1 virusset de kendte influenzavira ?
    Hvad er forskellen på influenzavirussets "drift" og "skift" ?

    Posted i Biologi, Debat, DNA, gener, molekylærbiologi, Fugleinfluenza, Immunsystemet, Influenza, Medicin, Medicinalfirmaer, Resistens, Virus | 0 kommentarer »

    500 svar om pandemi ny-H1N1 (kaldt svineinfluenza)

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 26th august 2009

    Find bl.a. svar på disse spørgsmål (og 400 andre spørgsmål om influenzapandemi).
    (Siden kræver, at der tegnes abonnement på BioNyt – Videnskabens Verden).

    Er ældre mennesker immune mod ny-H1N1 fra 2009 ?
    Hvilken alder har mennesker, der dør af ny-H1N1 fra 2009 ("svineinfluenza") ?
    Hvilke midler findes mod influenza ?
    Hvor hurtigt skal influenzamidler indtages for at virke ?
    Hvor godt virker influenzamidlerne Tamiflu og Relenza ?
    Er der bivirkninger ved Tamiflu ?
    Hvorfor virker antivirusmidlerne amantadin og rimantadin ikke mod A-influenza af typen ny-H1N1 ?
    Hvad er forskellen på Tamiflu (oseltamivir) og Relenza (zanamivir) ?
    Findes der andre antivirale midler mod ny-H1N1 virusset fra 2009 ?
    Hvad skal man gøre, hvis man som patient bliver dårligere af influenza ?
    Er hospitalerne forberedte på en influenzaepidemi med ny-H1N1 ?
    Hvordan skal man behandle personale, som har været udsat for mulig smitte med ny-H1N1 ?
    Kan Tamiflu bruges til et 1-årigt barn ?
    Kan Relenza bruges til et 1-årigt barn ?
    Hvilken virkning har Tamiflu ?
    Hvor meget reducerer Tamiflu influenzasygdommen ?
    Hvor meget reducerer Tamiflu risikoen for influenzasygdom som forebyggende middel ?
    Hvordan er virkningsmekanismen for Tamiflu og Relenza ?
    Hvordan bør gravide behandles med Tamiflu ?
    Hvilke bivirkninger har Relenza ?
    Virker Tamiflu og Relenza mod forkølelse ?
    Findes der Tamiflu-resistent ny-H1N1-virus ?
    Findes der Relenza-resistent ny-H1N1-virus ?
    Hvor længe kan immunsvækkede personer udskille Tamiflu-resistente virus ?
    Bør man tage Tamiflu forebyggende ?
    Er Tamiflu på recept ?
    Hvilke overvejelser har man om brug af Tamiflu ?
    Hvorfor er nye influenzavirus ofte mere dødelige end gamle typer ?
    Hvor dødelig er ny-H1N1 fra 2009 ?
    Hvad er reproduktionstallet ?
    Hvordan undgår man at blive smittet af influenza ?
    Hvordan undgår man at blive smittet af en hostende ?
    Hvordan undgår man at smitte andre med influenza ?
    Tages risikoen for pandemier alvorligt nok ?
    Hvilke forholdsregler skal man tage mod ny-H1N1 fra 2009 ("svineinfluenza") ?
    Kan man stoppe en pandemi fra at udvikle sig ved at vaske hænder og holde afstand mellem mennesker ?
    Hvad skal man gøre, hvis man bliver syg ?
    Hvad skal man gøre, hvis ens barn bliver syg ?
    Skal man bruge hånd-tørreapparater med varmluft ?
    Hvilke personlige værnemidler anbefales til laboratoriepersonale, der håndterer ny-H1N1 ?
    Hvad er passende desinfektionsmidler ?
    Hvilken rolle spiller svin for udviklingen af nye influenzaformer ?
    Er svin modtagelige for menneskets influenzatyper ?
    Kan mennesker, der er i kontakt med svin, smitte ?
    Bliver mennesker syge, hvis de smittes af et influenzaramt svin ?
    Hvor mange bliver smittet af influenza fra svin ?
    Hvornår holdt WHO deres første møde om den nye epidemi med ny-H1N1 ?
    Hvordan betragtede WHO ny-H1N1 i begyndelsen ?
    Hvilke anbefalinger gav WHO om ny-H1N1 i begyndelsen ?
    Hvornår opgav man at indeslutte ny-H1N1 ?
    Kan man forebygge, så man kan undgå, at der kommer en pandemi ?
    Hvor mange mennesker er døde af fugleinfluenza ?
    Kan man vaccinere mod fugleinfluenza ?
    Hvad er fugleinfluenza ?
    Hvor dødelig er H5N1-fugleinfluenza ?
    Hvor kommer ny-H1N1-virusset fra ?
    Hvornår erklærede WHO pandemi ?
    Hvordan var situationen, da WHO erklærede pandemi ?
    Hvad betyder ordet pandemi ?
    Hvor hyppigt opstår pandemier ?
    Hvor mange dør under pandemier i Danmark ?
    Hvad ville en gentagelse af 1918-pandemien betyde i dag ?
    Hvilken risiko udgør smitsomme sygdomme i forhold til andre risici ?
    Hvad er det ikke-alarmerende ved ny-H1N1 ?
    Hvad er det alarmerende ved ny-H1N1 fra 2009 ("svineinfluenza") ?
    Hvad er dødeligheden af ny-H1N1 ?
    Hvor dødelig var 1918-pandemien ?
    Hvordan forløb 1957-pandemien ?
    Hvordan forløb 1968-pandemien ?
    Hvordan forløb 1976-influenzaen i USA ?
    Hvordan forløb SARS-infektionen ?
    Hvorved er ny-H1N1 forskellig fra SARS-infektionen ?
    Hvornår opdagede man de første tegn på den nye pandemi af ny-H1N1 ?
    Danmark: Hvornår var det første danske tilfælde ?
    Hvad betyder pandemi-faserne ?
    Kan svinekød smitte ?
    Hvornår bliver man smittefarlig, efter at være blevet smittet af ny-H1N1 ?
    Hvor længe er man smittefarlig af ny-H1N1 ?
    Er nogle mennesker immune over for ny-H1N1 ?
    Hvad er symptomerne ved ny-H1N1 ?
    Er der specielle symptomer ved ny-H1N1 ?
    Hvad er forskellen på forkølelse og influenza ?
    Hvem er særlig udsatte for fare ved influenza ?
    Hvilken betydning har bakteriefremkaldte co-infektioner ?
    Hvor mange bliver smittet i Danmark under en sæsoninfluenza-epidemi ?
    Hvad indeholder en influenzavaccine ?
    Hvad er vaccination ?
    Virker en vaccination, når man først er blevet smittet af influenzavirus ?
    Hvornår har en vaccination virkning ?
    Hvor længe har en vaccination virkning ?
    Kan man få influenza, selv om man er blevet vaccineret ?
    Hvordan gives en influenzavaccination ?
    Hvor stor er verdens vaccineproduktionskapacitet ?
    Hvor får Danmark sin vaccine fra ?
    Hvad er virus ?
    Hvordan ligner ny-H1N1 virusset de kendte influenzavira ?
    Hvad er forskellen på influenzavirussets "drift" og "skift" ?

    Posted i Debat, DNA, gener, molekylærbiologi, Fugleinfluenza, Immunsystemet, Influenza, Landbrug, Medicin, Medicinalfirmaer, Resistens, Virus | 0 kommentarer »

    Pandemien ny-H1N1 “svineinfluenza” er udførligt behandlet i BioNyt – Videnskabens Verden nr. 145 (tema).

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 11th august 2009

    Pandemien ny-H1N1 "svineinfluenza" er udførligt behandlet i BioNyt – Videnskabens Verden nr. 145 (tema). Se her.

    På den tilhørende internetside besvares over 500 spørgsmål om influenza og den nye pandemi.

     

    Publikationen omhandler bl.a.:
    Virusset A(H1N1)v
    Hvor opstod ny-H1N1 virusset, også kaldet "svineinfluenzavirusset fra 2009"?
    Virusepidemiens udvikling
    Risiko for gravide.

    Særlig udsatte for influenza-bivirkninger er mennesker med lungesygdomme (fx astma), autoimmune sygdomme såsom diabetes, samt hjertekarsygdomme eksempelvis i forbindelse med fedme. "Virusset er en særlig risiko for gravide samt måske også for meget kraftigt overvægtige."

    Symptomerne for influenza (karakteriseret ved pludselig feber, svækkelse, hovedpine, muskelsmerter og ømme muskler, tør hoste mv) – sammenlignet med forkølelse.

    Smittespredning af influenza
    Genetiske ændringer af influenzavirus.
    Infektionsforhold for influenzavirus.
    Forebyggelse mod influenza.

    Behandling af influenza.
    Forholdsregler mod influenza.
    Antivirale midler (fx Tamiflu).
    Vaccination mod influenza.
    Vaccineproduktion af influenzavaccine.

    Sæsoninfluenza.
    Influenzapandemier.
    Tidligere pandemier.
    Pandemi-faserne.

    Den spanske syge i 1918.
    Den asiatiske influenzapandemi i 1957.
    Hong Kong influenzapandemien i 1968.
    1976-influenzapandemien som aldrig kom.
    H5N1-fugleinfluenzaen i 1997 og siden 2003.

    Vaccinationsmetoder i fremtiden.
    Influenzavirussets ‘drift’ og ‘skift’.
    Hovedtyperne af influenza.

    Influenza hos svin.
    Svineinfluenzavirus.
    Svin som mellemvært for influenzavirus.
    Svinekød ikke smitsomt med influenzavirus.
    Fugleinfluenzavirus.


    Posted i Immunsystemet, Influenza, Medicin, Medicinalfirmaer, Resistens, Virus | 0 kommentarer »

    Smitsom svineinfluenza

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 26th april 2009

    Der er bekymring om den smitsomme svineinfluenza, som nu antages at have slået ca. 80 mennesker ihjel i Mexico, vil udvikle sig til en pandemi, altså en verdensomspændende epidemi. Det første bekræftede tilfælde i Europa var i Spanien d. 27. april 2009. Læs BioNyt’s artikler om sygdommens spredning og forholdsregler Se her.

    BioNyt – Videnskabens Verden nr. 121 om SARS: Se her. SARS spredtes ved kontaktinfektion og dråbeinfektion. Den nye svineinfektion synes at spredes lettere via luften. Den professor i Hong Kong, som blev kendt under SARS-epidemien, mener at WHO burde sætte alarmen op til maximal alarm for den nye svineinfluenza.

    Posted i Immunsystemet, Medicin, Resistens, Virus | 0 kommentarer »

    Naturligt protein kan beskytte mod HIV

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 29th januar 2009

    19.jan.2009 [6797]:
    Et kulhydrat-molekyle, som kaldes Pk, og som stikker ud på overfladen af røde blodlegemer og hvide blodceller, beskytter mod HIV-virus. Nemlig hos de få mennesker, en pr. million, som har unormalt høje mængder af dette beskyttende stof. Disse mennesker har en naturlig beskyttelse mod HIV. Det overvejes, om mængden af det naturligt beskyttende stof måske vil kunne øges hos HIV-inficerede.

    Læs mere [*kræver log-på, men du kan få gratis oplysning om links én gang]

    Posted i HIV og AIDS | 0 kommentarer »

    Hepatitis C øger pankreaskræft-risiko

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 29th januar 2009

    13.jan.2009 [6768]:
    Hepatitis C fordobler risikoen for pankreas-kræft, viser en undersøgelse. Risikoen for denne kræft steg dog kun til 4 pr. 100.000 person-år.

    Læs mere [*kræver log-på, men du kan få gratis oplysning om links én gang]

    Posted i Immunsystemet, Kræft og kræftbehandling, Virus | 0 kommentarer »

    Allergi-fremkaldende plante invaderer landet via fuglefrø.

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 5th december 2008

     

    Den ekstremt allergifremkaldende Bynke-ambrosie (Ambrosia artemisiifolia; engelsk: Common Ragweed)  kommer til Danmark via fuglefrø, især solsikkefrø fra Ungarn, som er forurenet med bynkeambrosie-frø. Planterne spirer fra frø, som havner på jorden. 

     

    Da Plantedirektoratet i efteråret 2007 undersøgte 16 tilfældige frøblandinger til vildtfugle, fandt man Bynke-ambrosie i HALVDELEN af dem! I fire af prøverne fandtes frøene i store mængder. Da man gentog undersøgelsen i efteråret 2008 var der stadig Bynke-ambrosie i vildtfrø, så producenterne har tydeligvis ikke taget risikoen alvorligt. Fuglefrø bliver nemlig ikke sorteret, inden eksporten til Danmark.

    Når frøene havner på jorden, vokser planten frem til en op til 1 meter høj ukrudtslignende plante med bregneagtige blade og musehalelignende blomster.

    Finder du den, så træk den op med rod. Brænd den eller smid den i en sæk til forbrænding, lyder en fælles opfordring fra Astma-Allergi Forbundet og Danmarks Naturfredningsforening. Husk at bruge handsker, for planten kan give allergiske reaktioner i form af nældefeber. Endvidere skal man være påpasselig, hvis planten er i blomst og spreder sit allergifremkaldende pollen. De små pollen kan komme langt ned i menneskers luftveje.

    Bynkeambrosie er en af de planter, der er allermest allergifremkaldende, – på linie med de værste tilfælde af birkeallergi. Hvis den ligesom dræbersneglen får fodfæste i Danmark, risikerer vi mange nye tilfælde af pollenallergi. Desuden vil pollensæsonen blive forlænget 2 måneder, fordi planten blomstrer sent, i september og oktober måned og måske langt ind i november, indtil frosten kommer.

    Planten udsender meget små, lette pollenkorn, som vinden kan transportere over lange afstande, hvorved den kan sprede sig hurtigt. Der er endnu så få eksemplarer af bynkeambrosie herhjemme, at vi har chancen for at bekæmpe den.

    Når planten først er kommet ind i haven, spreder den sig let herfra. Dens tornede frø hænger fast i tøj og dyrepels. Planten spreder sig fra haver ud i naturen.

    En enkelt plante producerer i gennemsnit fra 3000 til 6000 frø, men kan under gode forhold producere 60.000 frø pr. plante. Frøene kan overleve i ca. 40 år, mens de venter på det rette klima, hvilket er på vej i Danmark med det varmere vejr.

    Man har konstateret en enorm spredning af planten i Centraleuropa og Sydeuropa på grund af det mildere klima. I Schweiz er 12% af befolkningen nu allergisk overfor planten i de områder, hvor den vokser. 25 procent af dem får astma, så det er alvorligt, siger biolog Janne Sommer fra Astma-Allergi Forbundet.

    I Danmark har op mod en million danskere pollenallergi. Det tal kan stige med 100.000, hvis udviklingen går som f.eks. i Schweiz.

    I Tyskland er bekæmpelse af planten en del af den nationale allergihandlingsplan. Her kan man købe fuglefoder, der er mærket ”Ambrosie frei”.


    Yderligere information:
    Plantedirektoratet
    Skovbrynet 20
    2800 Kgs. Lyngby
    Tlf.:  4526 3600 
    E-mail: pdir@pdir.dk
    http://www.pdir.fvm.dk

    [6283]


    Se blomst her og hele planten her.

    Posted i Allergi og astma, Biodiversitet, Biologi, Immunsystemet, Invasive arter, Planter | 1 kommentar »

    Test af alle for HIV – og behand straks – vil være bedst på langt sigt.

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 2nd december 2008

    En beregning udført af WHO og publiceret i The Lancet viser, at på 20-års sigt vil det være både økonomisk og medicinsk bedre at teste alle og straks behandle de HIV-smittede. Dette gælder især for udviklingslandene.

    Medens der i Sydafrika nu er 20 smitte pr. 1000 personer vil en sådan ny strategi give et fald til 1 smittet person pr. 1000, fordi hurtig behandling vil holde viruskoncentrationen og dermed smittefaren på et lavere niveau.

    En sådan strategi vil dog være meget kostbar på korrt sigt, men vil altså tjene sig ind på langt sigt.

    http://www.newscientist.com/article/mg20026843.900-test-and-treat-everyone-to-vanquish-hiv.html [6228]

    Posted i HIV og AIDS, Medicin, Virus | 0 kommentarer »

    Epilepsi-anfald kan begrænses med immunhæmmende midler

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 2nd december 2008

    En reaktion mellem immunceller og blodkar i hjernen synes at spille en central rolle ved údviklingen af et epilepsi-anfald.

    Italienske forskere har opdaget, at immunceller, der klæber til blodkar i hjernen, forårsager betændelse, som medvirker til de epileptiske anfald. Opdagelsen vil måske en dag medføre, at lægemidler, som bruges til at påvirke immunsystemet i andre sygdomme, en dag også vil kunne bruges til at bekæmpe den invaliderende epilepsi-lidelse, som  påvirker omkring 1 procent af den almindelige befolkning i verden.

    Epilepsi anses for uhelbredelig, men medicin kan styre anfaldene hos de fleste mennesker, men kan til tider give alvorlige bivirkninger. Anfald, som er forårsaget af overdreven elektriske aktivitet i hjernen, indebærer tab af bevidsthed,  muskeltrækninger eller rystelser. Mennesker, der har haft mere end et anfald, anses for at have epilepsi.

    Forskerne fandt, at i forbindelse med et anfald frigiver hjernen et stof, som får de hvide blodlegemer (leukocytterne), til at holde fast i blodkarrene. Immuncellerne beskytter normalt kroppen mod infektioner fra bakterier og virus, men når disse immunceller slår til mod hjernens blodkar, forvolder de skade ved at frigive molekyler, som fremkalder betændelse og bidrager derved til de epileptiske anfald ifølge forsøgene med mus, Forskerne fandt en masse betændelse som følge af denne proces under opbygningen til et nyt anfald,

    Omvendt kunne man påvise, at mus, der fik monoklonale antistoffer, som blokerer, at immuncellerne klistrer til blodkarrene, fik en dramatisk reduktion af anfaldene, – i nogle tilfælde 100 procent, dvs. at anfaldene helt ophørte.

    Behandlingen virker biokemisk på samme måde som stoffet Tysabri fra Elan Corp Plc, der bruges mod multipel sklerose, og stoffet Raptiva fra  Genentech Inc., der bruges mod psoriasis. Det betyder, at disse lægemidler måske en dag vil blive brugt til behandling af epilepsi.

    http://www.int.iol.co.za/index.php?set_id=1&click_id=31&art_id=nw20081124153308939C544847  [6217]

    Posted i Epilepsi, Immunsystemet, Medicin | 0 kommentarer »

    Overanstrengte immunceller kan gøres aktive igen

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 1st december 2008

    Når infektioner og kræftsygdomme bliver kroniske, skyldes det, at immunforsvaret overanstrenges. Man har nu fundet hele 7 "bremseklodser" på immuncellerne, som får dem til at  blive inaktive. Det giver håb om, at man kan opretholde immunforsvaret ved at forhindre, at bremseklodserne virker.

    Immunsystemet har forskellige immunceller, bl.a. dræber-T-celler. Disse celler bekæmper virus og kræft, men de udmattes ved kronisk sygdom. Det skyldes, at cellerne selv danner receptor-proteiner, som medfører, at cellen hæmmes eller endog dør. 

    Man har tidligere haft kendskab til en sådan receptor. Den blev dannet af dræber-T-celler, der var udmattede i kronisk inficerede mus. Receptoren gav man derfor navnet "programmeret død 1" (PD1). Nu har forskere fra det amerikanske Wistar Institute fundet endnu 6 andre sådanne receptorer, som hæmmer de dræber-T-celler, som de dannes i.

    Opdagelsen af de 7 bremseklodser på dræber-T-cellerne åbner store perspektiver. Man har allerede påvist, at hvis man hæmmer to af disse receptorer i dræber-T-cellerne, kan disse forsvarsceller langt bedre opretholde deres forsvarsfunktion mod et virusangreb.

    Dræber-T-cellerne har altså et omfattende reguleringsapparat i form af forskellige receptorer. Formentlig hæmmer disse receptorer forskellige aspekter af T-cellernes forsvar, f.eks. deres celledeling, udsendelse af antivirusproteiner, drab på inficerede celler osv. Tilsammen medfører samtidig aktivering af flere af disse receptorer, at specifikke populationer af T-celler inaktiveres eller uddør.  

    Håbet er, at man ved at forhindre, at disse bremseklodser på T-cellerne går i funktion, kan opretholde immunforsvaret ved kroniske sygdomme.

    http://www.eurekalert.org/pub_releases/2008-11/twi-wsf112608.php   [6197]

    Posted i Biologi, Immunsystemet | 0 kommentarer »

    Hvad er sammenhængen mellem autoimmune sygdomme og sindslidelser?

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 14th juni 2006

    Mennesker med svære sindslidelser som skizofreni er af ukendte årsager ikke så udsatte for af få f. eks. leddegigt.  Center for Registerforskning  på Aarhus Universitet har fået 1½ mill. kr fra USA til at forske i spørgsmålet. Det er National Institute of Mental Health der giver pengene til at forske i sammenhængen mellem autoimmune sygdomme og svære sindslidelser som skizofreni, og det skal ske i samarbejde med Johns Hopkins University i USA.

    Centerleder Preben Bo Mortensen siger, at “Vores tidligere fund har vist, at mennesker med svære sindslidelser har mindre leddegigt men f.eks. i højere grad udvikler tarmsygdommen cøliaki”. Begge sygdomme er autoimmune sygdomme. Det er forskernes håb at en bedre forståelse af sammenhængen mellem autoimmune sygdomme og skizofreni kan øge forståelsen af de årsagsmekanismer der ligger bag sygdommen.

    Center for Registerforskning er et center under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet.

    Nærmere oplysninger: Centerleder Preben Bo Mortensen, 89 42 68 20, pbm@ncrr.dk

    Kilde: http://www.samfundsvidenskab.au.dk/nyt/nyt22-2006.htm

    Posted i Hjernen, Immunsystemet, Medicin, Sindslidelser | 0 kommentarer »