BioNyt – Videnskabens Verden (bionyt.dk) : Nyheder & debat


  • Abonner på

  • Meta

  • 

    Arkiv for 'Medicin' Kategori

    Forskere ser mulighed for at forhindre dødelig prostatakræft

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 17th august 2011

    En test, der kan skelne mellem godartede og farlige former for prostatakræft, kan måske udvikles efter at man nu har forstået vigtige dele af den komplicerede genetik, der ligger bag den mest almindelige form for kræft hos mænd, prostata-kræften.Forskere mener at have påvist, hvad der udgør den bagvedliggende forskel på den farlige metastatiske prostata-tumor, der breder sig til andre dele af kroppen, og den ret harmløse, langsomt-voksende prostata-svulst, der ikke spreder sig i kroppen.

    Det har længe været en topprioritet at forstå mekanismen bag denne forskel. Nu mener et forskerhold på Cold Spring Harbor Laboratory i New York, at de kan have fundet et afgørende fingerpeg om, hvordan man kan udvikle en sådan test.

    Forskerholdets leder, professor Lloyd Trotman, forestiller sig en test baseret på en simpel blodprøve – eller måske små biopsier fra prostata.

    Undersøgelsen, som er publiceret i Cancer Cell, beskriver forholdet mellem tre gener, som tilsammen afgør, om en prostata-celle bliver til en cancercelle, og om den resulterende tumor vil sprede sig.

    Forskerne fandt, at et gen, PHLPP1, arbejder sammen med et andet gen, PTEN, der er muteret hos omkring halvdelen af alle prostatacancer-ramte mænd. Normalt fungerer begge disse gener som “tumor-hæmmere”, dvs. at de normalt forhindrer kræft i at udvikle sig. Når begge disse gener er muterede, kan det imidlertid føre til kræftudvikling.

    Et tredje gen, kendt som p53, fungerer også som en tumorhæmmer. Dette gen fungerer som en “brandslukker”, når de to andre gener er skadet. Det vil sige, at p53-genet forhindrer kræft-”branden” i at sprede sig yderligere. Men hvis p53 selv er muteret, er der meget stor risiko for, at metastatisk kræft udvikler sig, siger professor Lloyd Trotman.

    Det er kendt, at fejlfunktion hos tre forskellige gener ofte er et kendetegnende træk ved metastase-kræftformer. Derfor forestiller Lloyd Trotman sig en test, der måler aktivitetsniveauet af disse tre gener, som tilsammen afgør om der udvikles kræft i prostata.

    Det åbner også mulighed for at udvikle lægemidler, der kan påvirke de metaboliske veje, som styres af disse gener. Måske vil man kunne finde lægemidler, som kan erstatte funktionen af de beskadigede gener, og derved igen etablere den tumorhæmning, som disse gener normal bidrager med.

    Omkring 250.000 mænd i Storbritannien lever med prostatakræft, men kun en lille brøkdel af disse tumorer vil blive metastatiske. Hvis kræften begynder at danne metastaser fører det imidlertid normalt til døden. Hver dag får 100 mænd i Storbritannien at vide, at de har sygdommen – og hver time i gennemsnit dør en mand i Storbritannien af prostatakræft.

    (ref.9440).

    Posted i Kræft og kræftbehandling, Medicin | 0 kommentarer »

    3D-mammografi

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 14th august 2011

    I februar 2011 godkendte FDA (de amerikanske sundhedsmyndigheder) en 3-dimensional mammografi-metode, og apparatet er nu i brug i mindst ni stater i USA. Læger håber at 3D-mammografi vil give bedre påvisning af brystkræft og færre fejlalarmer.

    Apparatet kaldes Hologic 3-D Selenia eller Selenia Dimensions systemet. Maskinen er fremstillet af firmaet Hologic i Bedford, USA.

    Foreløbige studier af apparatet tyder på, at man opnår 7% forbedret evne til at skelne kræft fra ikke-kræft tilfælde. I USA screenes 39 millioner kvinder pr. år, og forbedringen vil i USA derfor betyde, at flere hundrede tusinder kvinder undgår at skulle til en ny undersøgelse på grund af et falsk positivt resultat.

    Firmaet Hologic markedsfører sig som “The Women Health Company”, og sælger også en 2D-digital mammografi-maskine, en test for tidlig-fødsel-risiko, gynækologiske produkter og knogletæthed-målere.

    Hologic er det eneste firma, som har en FDA-godkendelse af et 3D-mammografiapparat, men General Electric er også ved at udvikle en 3D-maskine.

    En 3-D-maskine koster over 2 mill. kr.

    Størst præcision opnås ved en kombineret 2D- og 3D-mammografi, men kvinden udsættes så for dobbelt dosis røntgenstråling (dog stadig inden for den FDA-godkendte grænse).

    3D-mammografi virker nærmest som en CT-scanning. Apparatet tager 15 billeder af brystet i lidt forskellige vinkler, og sætter derefter billederne sammen til ét billede. Hvis brystkræftknuder altid var runde, ville de se ens ud på alle 15 billeder.

    Men kræftknuder er næsten altid ikke-runde. Kræftknuden kan f.eks. have tendens til at følge vævsbaner i brystet, så knuden bliver aflang. Det kan gøre det meget vanskeligt at se knuden på et 2D-mammografibillede.

    Tynde “spicules”-tråde, som rager ud fra kræftknuden – og som er tegn på at kræftknuden er ondartet – er meget lettere at se på et 3D-mammografibillede.

    3D-apparatet er ikke det sidste, der sker på denne front. Muligheden for at bruge kontraststoffer overvejes, og endnu et nyt apparat, et “gamma-camera”, er blevet foreslået, samt computerprogrammer, som selv kan tolke billederne.

    (ref.9437)

    Posted i Kræft og kræftbehandling, Mammografi, Medicin | 0 kommentarer »

    Sterile gensplejsede myg skal begrænse malaria

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 14th august 2011

    Britiske og italienske forskere har gensplejset hanlige malariamyg på en måde, så de ikke kan danne sædceller. Myggene kan dog stadig danne sædvæske, og derfor kan parringen ske på normal måde. Men hunnens æg forbliver altså ubefrugtede.

    Der er tusindvis af myggearter, men kun en håndfuld myggearter kan overføre malaria-parasitten. Hvis man derfor specifikt kan målrette bekæmpelsen til disse få myggearter vil bekæmpelsen derfor begrænse den negative indflydelse, som det vil have på det lokale økosystem.

    Anopheles-myg, som kan overføre malaria-parasitten, har tendens til at være monogam – dvs. at en parret hunmyg ikke parrer sig med en anden hanmyg. Hvis hanmyggen er steril vil hendes æg altså ikke blive befrugtet af en anden, frugtbar han.

    Det er faktisk muligt, at de myg, som på grund af modifikationen ikke danner sædceller, vil have en konkurrencefordel overfor andre hanmyg – fordi de gensplejsede myg slipper for at bruge energi til sædcelledannelsen.

    Mere end 225 millioner mennesker verden over lider af malaria. Hvert år dør 800.000 mennesker af sygdommen. Mange er afrikanske børn.

    Den gensplejsnings-sterile hanmyg er kun én af adskillige teknikker, som er udviklet i forsøget på at finde en metode, som i praksis vil kunne begrænse malariamyggens sygdomsoverførsel.

    I 2009 brugte australske forskere således en modificeret bakterie til at halvere levetiden for myg. Man håbede, at dette ville reducere smitten med Dengue feber – en anden infektion, der rammer mange millioner mennesker hvert år og som årligt dræber 20.000 mennesker.

    Både Dengue-feber og malaria kræver, at parasitten får tid til at udvikle sig i myggen, før den færdigudviklede parasit kan overføres til et menneske ved et myggestik. Kortlevende myg vil ikke kunne nå at sprede smitten, men vil stadig bevare deres funktion for økosystemet – eller det var i hvert fald idéen bag at forkorte myggens levetid – I 2010 blev mellem 2.000 og 3.000 af disse kortlevende myg i øvrigt sat fri i Malaysia i et forsøg på at begrænse Dengue feber i området.

    I et andet myg-begrænsende studie har man gjort hanmyggene ude af stand til at flyve (og myggenes afkom kunne heller ikke flyve).

    I et tredie studie inficerede man myggene med en svampeart, som skulle nedsætte myggens evne til at overføre parasitten til mennesker.

    Den nye forskning om de sædcelle-manglende hanmyg er publiceret i Proceedings of National Academy of Sciences

    ref.9430

    Posted i Biologi, Insekter, Medicin, Parasitisme på mennesket | 0 kommentarer »

    Kræftbehandlingsgennembrud med gensplejsede T-celler

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 12th august 2011

    Muligt gennembrud inden for kræftforskning.

    Tidlige resultater fra et klinisk forsøg tyder på, at gensplejsede T-celler kan bekæmpe leukæmi-celler. To ud af de tre patienter, der fik denne frontforsknings-behandling, har nu været fri for kræft i mere end et år.

    På et mikroskopi-billede, som vises i artiklen fra Los Angeles Times, ses to T-celler binde sig til perler, som får cellerne til at dele sig. Når perlerne er fjernet, indgives de dyrkede og gensplejsede T-celler tilbage til kræftpatienten.

    Det er forskere ved University of Pennsylvania, der gensplejsede patienternes egne T-celler – en type af hvide blodlegemer – hvorved T-cellerne blev bedre til at angribe kræftceller i fremskredne stadier af en almindelig form for leukæmi.

    Forsøg har vist, at T-celler med denne teknik kan gøres i stand til at dræbe en række forskellige kræftformer, herunder kræft i blodet, lungerne og tyktarmen.

    Lee M. Nadler, der er dekan for klinisk forskning på Harvard Medical School, betegner forskningsresultatet som et meget bemærkelsesværdig fremskridt. Det var ham, som opdagede det molekyle på kræftceller, som Pennsylvania universitets forskere brugte som mål for de manipulerede T-celler.

    For at få T-cellerne til at angribe kræftcellerne, anvendte forskerne et virus, som blev ændret, så det kunne overføre informationen, som satte T-cellen i stand til at lave et molekyle, hvormed det kan binde sig på målmolekylet på leukæmicellerne så T-cellen kan dræbe disse kræftceller. Forskerne inficerede udtaget blod fra tre patienter, der alle led af kronisk lymfatisk leukæmi. Blodets T-celler blev inficeret med det informationsbærende virus, og derefter opformeret.

    Da T-cellerne blev indgivet tilbage til patienterne, overlevede T-cellerne i månedsvis og formerede sig 1000 gange, og var altså i stand til at slå kræften ned. T-cellerne udviklede endog sovende “hukommelses”-T-celler, som kan stå på spring, hvis kræften skulle vende tilbage.

    I gennemsnit dræbte hver gensplejsede T-celle mindst 1.000 kræftceller.

    Der var nogle bivirkninger. Der var et omfattede tab af normale B-celler, en anden type af de hvide blodlegemer. Disse B-celler blev nemlig angrebet af de modificerede T-celler. En anden bivirkning var et “tumor lysis syndrom”, – en komplikation fremkaldt af de mange dræbte kræftceller (i øvrigt et tegn på, at behandlingen havde en meget dramatisk virkning).

    Man ved, at knoglemarvstransplantationer fra raske donorer kan bruges mod denne kræftsygdom (kronisk lymfatisk leukæmi), men transplantationsbehandlingen kan give bivirkninger i form af infektioner og skader på leveren og lungerne. En femtedel af knoglemarvstransplantationsmodtagere dør af komplikationerne.

    Man har derfor i flere år forsøgt at få patienternes eget immunsystem til at bekæmpe kræften, og man har også forsøgt at bruge manipulerede T-celler, men man har ikke tidligere været i stand til at få T-cellerne til at formere sig eller overleve i patienterne. I dette nye forsøg var T-cellerne gjort mere robuste, fordi man havde tilføjet ekstra instruktioner til virushjælperen, som medførte, at T-cellerne bedre kunne formere sig, overleve og i øvrigt angribe mere aggressivt.

    Omkring 15.000 patienter bliver diagnosticeret med kronisk lymfatisk leukæmi hvert år, siger en amerikansk forsker. Mange kan leve med sygdommen i årevis. Knoglemarvstransplantationer er den eneste behandling, der kan udrydde kræften i patienterne.

    Det vil være et stort fremskridt, hvis metoden kan bruges mod akut leukæmi – og i øvrigt mod andre kræftsygdomme. Endnu er denne forskning dog på et tidligt stade, som nævnt.

    Forsøgsresultaterne er blevet publiceret i to videnskabelige tidsskrifter, New England Journal of Medicine og Science Translational Medicine.

    Posted i Blodet, DNA, gener, molekylærbiologi, Forskning, Immunsystemet, Kræft og kræftbehandling, Medicin, Virus | 0 kommentarer »

    Pitstop-teknik skal spærre for virus-infektion.

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 5th august 2011

    Man kan blokere virus-indtrængen i celler ved hjælp af molekyler, som forhindrer at virusset kaprer proteinet clathrin, som normalt overfører hormoner og næringsstoffer til celler.

    Forskere fra Newcastle, Sydney og Berlin har fundet på en revolutionerende måde at forhindre virus i at komme ind i den menneskelige krop.

    Deres teknik har potentiale for en dag at kunne forhindre f.eks. HIV, ebola og visse kræftformer.

    Prof. Phil Robinson fra Sydney og prof. Volker Haucke fra Berlin fandt under et måltid i San Francisco ud af, at de begge havde forsøgt at finde et molekyle, der kunne stoppe stoffer som virus i at komme ind menneskets kropsceller.

    De to forskere besluttede at samarbejde, og da man på Volker Haucke’s afdeling identificerede to små molekyler, som så ud til at kunne stoppe virus i at komme ind i cellerne, satte Phil Robinson ham i kontakt med Adam McCluskey fra Newcastle University. Han er medicinsk kemiker, og det lykkedes ham at udvikle forbedrede kunstige udgaver af de to molekyler.

    Teknikken har Volker Haucke kaldt “pitstop”. (Inden for motorsport betyder “pit stop”, at bilen stopper for at få benzin på, skifte hjul, blive justeret eller få ny fører mv.). Molekylerne blokerer proteinet clathrin, der giver stoffer som hormoner og næringsstoffer mulighed for at trænge ind i cellerne. Nogle virus har en evne til at kapre clathrin, så virusset på den måde kan invadere en celle. Når først virusset er kommet ind i sin værtscelle kan virusset bruge cellens genetiske materiale til at formere sig selv, og de nye virus kan så sprede sig gennem kroppen.

    De eksisterende midler mod virus forsøger alle at stoppe virus, som allerede er kommet ind i kroppen. Forskerne håber, at de vil kunne lave nye lægemidler på baggrund af pitstop-teknikken, som vil kunne stoppe virus i at komme ind i cellerne i første omgang.

    Indtil videre har forskerne i laboratorieforsøg kunnet vise, at pitstop-molekyler i vævskultur kan blokere HIV-virus i at trænge ind i celler. Tilsvarende kan man blokere hepatitis C virus i at komme ind i cellerne. Dertil kommer, at nogle kræftformer, bl.a. hjernetumorer, virker ved at clathrin i cellerne bringes til at få cellerne til at vokse.

    Det næste skridt vil være at teste, hvor effektiv og sikker disse pitstop-molekyler er at bruge i dyr, og senere vil forsøg i mennesker så kunne komme på tale.

    Det anerkendte videnskabelige tidsskrift Cell bringer en artikel om teknikken.

    (9413, 9417)

    Posted i Biologi, DNA, gener, molekylærbiologi, HIV og AIDS, Kræft og kræftbehandling, Virus | 0 kommentarer »

    Gennembrud i teknik for hjernestudier

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 30th juli 2011

    Det ligner et gennembrud i hjerneforskningen at man nu har konstrueret en musestamme, hvori man kan styre, om der skal dannes et bestemt signalstof i hjernen. Dermed har man et redskab til at løse nogle af mysterierne bag en række hjernesygdomme,

    Teknikken er i første omgang anvendt på signalstoffet serotonin. Musestammen er konstrueret, så det er muligt på selektiv måde at lukke for hjernens serotonin-producerende celler. Disse celler styrer vejrtrækning og kroppens temperaturregulering  og er med til at styre humøret.

    Når man inaktiverede serotonin-cellerne  kunne musene ikke øge deres ånding som reaktion på øget CO2-indhold i lungerne (CO2 findes i udåndingsluften og øget koncentration vil hos normale mus medføre hurtigere vejrtrækning for at nedsætte CO2-koncentrationen og øge iltkoncentrationen). Musene kunne desuden ikke opretholde deres kropstemperatur – den faldt til omgivelsernes temperatur.

    Det viser, at serotonin styrer åndedrætsreaktionen på høj CO2-koncentration, og at serotonin styrer kropstemperaturen.

    Vuggedød menes netop at være koblet til lavt serotonin-niveau, som medfører unormal åndedræt og dårlig temperaturkontrol.

    Hvis man med denne teknik kan lære at forstå mekanismen, kan man derfor måske også finde en forebyggende behandling mod vuggedød.  (Den bedste forebyggelse er i øvrigt at lægge spædbarnet på ryggen, når de skal sove – fordi barnets serotoninsystem åbenbart ikke altid kan regulere vejrtrækningen, når der er brug for hurtigere vejrtrækning, fordi barnet er blevet placeret med hovedet ned mod underlaget, hvorved der kan opbygges et CO2-holdigt område omkring barnets mund og næse, og altså for meget CO2 i lungerne og dermed livstruende iltmangel hos spædbarnet).

    Tilsvarende anbefaler man nu, at forældre skal sikre, at spædbarnet ikke overopvarmes under søvnen. Det skal iklædes let tøj og man bør undgå varme tæpper. Rummets temperatur skal være behageligt, men ikke for varmt – for det tilfælde, at spædbarnets krop ikke kan styre temperaturreguleringen på grund af en utilstrækkelig og ikke-modnet serotonin-styring. 

    Med en ny genetisk teknik har man indsat receptorer i bestemte signalstof-producerende hjerneceller. Receptorerne var specielle, og i cellerne placerede de sig på cellernes overflade. (Celler kommunikerer og styres typisk via de molekyler, der sidder på celleoverfladen).

    I dette tilfælde studerede man som sagt de serotonin-dannende nerveceller i hjernen.

    Tidlige teknikker til disse studier indebar, at dyrene var under bedøvelse, eller man brugte en teknik, hvor man helt inaktiverede et gen (knock-out teknik).

    Det er langt lettere at tolke resultaterne med den nye teknik, hvor man genetisk har fået dyrets celler til at danne den unikke receptor (der ikke findes i naturen). Tilsvarende bindes receptoren ikke til naturlige stoffer, men den bindes til et specialfremstillet stof, som kun bindes til netop denne kunstige receptor. Da receptoren kun findes på serotonincellerne (i dette forsøgdesign) er det derfor kun disse celler, der inaktiveres.

    Når dyret har en bestemt adfærd kan serotonin-cellernes aktivitet inaktiveres kunstigt.  Så kan man umiddelbart se, hvilken effekt dette har i den givne situation.

    Samme teknik vil kunne bruges for andre hjerneceller med andre signalstoffer. Dermed kan man altså studere andre signalstoffer end serotonin.

    Den nye teknik kan derfor også tænkes anvendt til at studere adskillige sygdomme, bl.a. psykiatriske tilstande som alvorlig depression eller panisk syndrom, og hjernedefekter som  Parkinsons sygdom, Alzheimers demens og epilepsi mv.

     www.bionyt.dk (BioNyt Videnskabens Verden) kilde nr.9389

    Posted i Epilepsi, Hjernen, Hjernens sygdomme, Sindslidelser | 0 kommentarer »

    Middel mod alle typer af A-influenza

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 30th juli 2011

    Forskere har fundet et antistof, som inaktiverer alle undertyper af influenza-A. Antistoffets bindingssted på virusset ligger i et stabilt område af virusset, og derfor kan dette nyopdagede antistof måske blive bruges til at udvikle den første vaccine mod influenza, som ikke skal fornyes med nye vaccinetyper år efter år.

    Det har nemlig hidtil været nødvendigt at lave nye vacciner i takt med, at influenzavirusset ændrer sig, og det gør det hurtigt. Virusset muterer konstant. Så hver gang det bliver influenzasæson må man have en ny vaccine parat.

    En immunolog i Schweiz har imidlertid ved studier af, hvordan menneskets immunsystem reagerer på influenzavirus, opdaget, at det burde være muligt at lave en vaccine, som ikke lader sig påvirke af virussets hyppige mutationer.

    Under pandemien i 2009 med H1N1-influenza (i begyndelsen kaldt svineinfluenza) fandt man nogle mennesker, som havde dannet antistoffer, der virkede mod flere forskellige undertyper af virusset.

    Antistof er betegnelse for de proteiner, som de såkaldte B-celler (en type af hvide blodlegemer) danner. Disse antistoffer kan enten inaktivere virusset eller markere stedet, så det kan angribes af andre immun-forsvarsceller.

    Ved at sammenligne B-celler fra 8 mennesker, som var blevet smittet med eller blevet immuniseret mod forskellige influenzastammer, og ved at foretage denne screening tidligt i immunresponset (hvor B-cellerne danner særlig mange forskellige antistoffer) lykkedes det at finde et antistof, som virker mod alle 16 kendte undertyper af influenza A. (Da dette lykkedes havde man så godt nok også screenet mange B-celler, nærmere bestemt 104.000 B-celler).Det er første gang man har set, at et antistof kan reagere på alle disse 16 kendte undertyper af A-influenza.

    Det kan tage flere år at udvikle en ny vaccine på grundlag af bindingsstedet for antistoffet, men i mellemtiden vil antistoffet selv kunne bruges som behandling. Når antistoffet bindes til de frigjorte virus, forhindres disse i at inficere nye celler i kroppen. Forsøg med dyr har vist, at antistoffet kan bruges på denne måde. Dyrene overlevede infektion med flere forskellige influenzastammer og i doser, som ellers normalt ville være dødelige for dem. Hos mennesker ville blot en 10% nedsættelse i antallet af frie virus i kroppen kunne forhindre, at folk blev syge.

    www.bionyt.dk,  (BioNyt – Videnskabens Verden)  kilde 9388

     

     

    Nu skal antistoffet så bruges til at lave en vaccine. Man håber at kunne finde et lille proteinområde, som ligner det sted på virusset, som antistoffet genkender. Hvis man kan lave en vaccine ved brug af dette proteinområde, så vil man kunne få kroppen til at danne antistoffet, og altså derved “være vaccineret” mod virusset, som man kalder det.

    Antistoffet bindes til et ikke-varierende område af virussets hæmagglutinin-protein, som findes på virusoverfladen. De fleste influenza-antistoffer bindes til hæmagglutinin, men oftest til det område af hæmagglutinin-proteinet, som rager mest frem, og ikke til områder, der er mere skjult, sådan som det fundne antistof gør. Virusset kan mutere de fremstikkende dele af hæmagglutinin-proteinet, men åbenbart ikke de mere skjulte dele. Mutationer i dette område gør virusset inaktivt, så virus med sådanne mutationer kan ikke formere sig.

    Man har endnu ikke bevist, at en vaccine mod dette område af hæmagglutinin-proteinet vil virke mod forskellige A-influenza-undertyper hos mennesket, men man har kunne vise, at mus, der er blevet immuniseret med et lille protein fra stammen (det stabile område) af hæmagglutinin-proteinet var beskyttet mod flere forskellige influenzastammer, så det tyder jo godt.

     

    Posted i Influenza | 0 kommentarer »

    Alger: Energi- og fødekilde

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 8th september 2010

    BioNyt Videnskabens Verden om alger.

    BioNyt Videnskabens Verden har udgivet et temanummer om alger.  Med udgangspunkt i olieudslippet i Den Mexicanske Golf konstaterer bladet, at fossil olie medfører uheld og krige – og spørger, om alger kan levere en mere sikker olie.

    Alger danner selv olie – faktisk er meget af den fossile olie oprindelig alger. Nogle alger er ekstremt gode til at lave olie – hos en mikroskopisk grønalge er over 90% af tørstoffet fedtstoffer.

    Ifølge nogle fremskrivninger forventer man, at udviklingen vil gå fra 3 millioner liter algeolieproduktion i år 2011 til 22.000 millioner liter i år 2025 globalt.

    Måske kan alger dyrkes i Danmark – f.eks. tang, såsom Søsalat. En række danske institutioner er i gang med at undersøge sådanne tanker – og har fået millionstøtte hertil.

    Danmark har specielle forudsætninger – bl.a. særligt kendskab til biogas-produktion, samt know-how om, hvordan organismer kan dyrkes, og hvordan stoffer kan udvindes.

    På det seneste er der blevet fokuseret på brugen af tang i mad. Kendte danske kokke har kastet sig over dette nye tema i dansk madkultur, og fødevareindustrien er også interesseret.

    Alger indeholder en rigdom af stoffer, hvoraf nogle vil kunne udnyttes til lægevidenskabelige formål og andre vil kunne bruges til industrielle formål i bred forstand.

    Alger kan være giftige – men tang er ikke giftige, og faktisk har tang mange gode egenskaber. Måske var tang ligefrem vigtige for menneskets tidlige evolution, fordi menneskets store hjerne næppe ville kunne være blevet udviklet uden adgang til marine fødeemner.

    Tang kan visse steder i verden høstes ved blot at samle tangen op i tidevandszonen, men mange steder sker der en egentlig dyrkning af tang, og dyrkningen er blevet effektiviseret på forskellige måder. Alger kan også dyrkes i bioreaktorer, enten med lystilgang eller i mørke.

    Der er mange fordele ved alger – bl.a. vokser de meget hurtigere end landplanter, og de lægger ikke beslag på den sparsomme muldjord og ferskvand og kræver ikke, at man fælder regnskovene.

    Der er meget at lære, før man har fundet en optimal dyrkningsform og lært at udnytte algerne rigtigt. Men alger repræsenterer fremtiden.

    Temanummeret er på 56 storsider (A4), og kan købes hos www.bionyt.dk. Supplerende oplysninger om alger – bl.a. spørgsmål/svar om alger – kan findes på www.bionyt.dk/alger for bladets abonnenter.

    BioNyt Videnskabens Verden er i 2010 udkommet i 30 år.

    Posted i Alger, Biologi, Debat, Evolution, Flyvning, HIV og AIDS, Hjernen, Invasive arter, Kost og levnedsmidler, Kræft og kræftbehandling, Landbrug, Livets udvikling, Medicin, Menneskets afstamning, Naturmedicin, Planter, Ressourcer | 1 kommentar »

    Kan man få en computer til at le, så det lyder naturligt?

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 28th juli 2010

    New Scientist har bedt sine læsere om at udvælge, hvilke lyde, som lyder mest som latter: På Internetsiden http://www.soundsfunny.org/turing/ bliver man bedt om at lytte til en række lyde, og undervejs vælge, om man tror, at den kommer fra et menneske eller fra en computer. 

    Latter behandles i artikler i New Scientist 17. juli 2010 s.32-36.

    Hvad ler vi af?

    Robert Provine fra Maryland universitet i Baltimore har undersøgt, hvornår vi ler. Han noterede sig situationerne ved 1200 forekomster af latter i et varehus. Kun 10-20% var reaktioner på noget, som måske kunne minde svagt om en vittighed. For det meste opstod latteren ved en banal kommentar eller som understregning af noget, som vi bare lige siger i hverdagssproget.

    I sin bog, “Laughter: A scientific investigation”, skriver Robert Provine, at vi er 50% mere tilbøjelige til at le, når vi taler, end når vi lytter.

    Man er desuden ikke mindre end 30 gange mere lattermild i en social sammenhæng, end når man ikke er i en social sammenhæng, såsom en TV-udsendelse.

    Robert Provine konkluderer, at den nødvendige betingelse for latter ikke er en vittighed, men derimod, at der er en anden person. Latter er et meget mere generelt fænomen end blot en reaktion på noget humor. Det er en social lim, som vi alle bruger på alle mulige måder for at lave sociale bindinger til hinanden.

    Den første latter kommer i en alder på fra 2 måneder til 6 måneder. Dette gælder også for døve babyer. Babylatteren udløses af overraskelse i en sikker situation.

    Eftersom latter er forbundet med aktivitet i hjernens dopamin-belønningssystem motiverer det babyer til at undersøge verden ved at få dem til at føle sig glade og sikre. Når småbørn tumler rundt med hinanden er latteren et signal om, at det hele ikke skal tages alvorligt. Derved kan barnet afprøve sociale grænser på en ufarlig måde. Latter er et socialt smøremiddel og bogstavelig talt lyden af rå-og-tumlende-leg, siger Robert Provine. De store menneskeaber har faktisk noget, som minder om latter i denne situation.

    Latter under samtale kan lette en stressfyldt, spændt situation ved at berolige mennesker, og latterens smittevirkning medfører, at humøret for hele gruppen bliver ens, og at adfæren for hele gruppen bliver den samme. Dette letter en koordineret aktivitet for gruppen, til fælles bedste. (The Quarterly Review of Biology bd.80 s.395).

    Psykologen Michael Owren fra Georgia State University i Atlanta påpeger, at latter også kan bruges til at påvirke andre. En insider-vittighed kan udelukke andre, og latter kan vise, hvem som er chefen.

    Vi kan være ret sikre på, at intet andet dyr ler, som mennesket gør. Det forhold, at mennesket går på to ben, har betydning. Dyr, som går på fire ben, må synkronisere åndedrættet med deres gang. Ved at tage trykket fra brystet fik vi kontrol over åndedrættet, således at vi kan tale. Desuden medfører det evnen til at tilbageholde udåndingen, hvilket giver menneskelatteren sin karakteristiske ha-ha-ha lyd.

    De store menneskeabers lyd under rå-og-tumlende-leg har ikke menneskets melodiske lyd, fordi lyden ikke fremkaldes ved at tilbageholde åndedrættet, men ved at ånde forceret ind og ud. Dette giver en anden lyd end vores latter. Da Robert Provine afspillede en optagelse af denne lyd for sine studerende, troede de fleste, at det var en hund, som gøede. Nogle få foreslog, at det var lyden af støjende sex og nogle foreslog, at det var lyden af savning eller slibning.

    Marina Davila-Ross fra Portsmouth universitet i England kildede 3 babyer og 21 orangutanger, gorillaer, chimpanser og bonobo’er og målte deres forskellige akustiske karakteristika ved de lyde, som de frembragte. Derved kunne man fremstille et familietræ for latter. Dette slægtskabstræ for latter var bemærkelsesværdigt lig det evolutionære træ (Current Biology vol. 19 s.1106). De stærkeste akustiske forskelle var mellem mennesket og menneskeaberne, fortæller Marina Davila-Ross. Men lydene fra chimpanserne og gorillaerne, som er vores nærmeste slægtninge, var akustisk mere lig menneskets latter end de skingre lyde, som orangutangerne udsender, når de kildes.

    Men skal vi definere latter som simpelthen en lyd, som frembringes under leg? Forskerne er ikke enige om dette. Jaak Panksepp fra Pullman universitet i staten Washington opdagede, ved at lave lydoptagelser af rotter ved hjælp af flagermus-detektorer, at rotterne frembringer karakteristiske ultrahøje kvidrelyde ved en frekvens på 50.000 Hertz, når rotterne kildes eller nusses. Han betragter dette som latter, og argumenterer for, at studier af rotterne kan hjælpe os til at forstå neurobiologien bag menneskets latter (Behavioral Brain Research bd.182 s.231).

    Har latter noget med kønnene at gøre?

    Den humoristiske sans varierer enormt fra person til person. Meget er indlært eller kulturelt påvirket. Men der er intet, som tyder på en systematisk forskel i de ting, som mænd og kvinder finder morsomme (Journal of Pragmatics bd.38 s.1).

    Nyere forskning støtter heller ikke, at kvinder ler mere end mænd, som en tidligere undersøgelse ellers tydede på (New Scientist nr.2769 s.34).

    Der er dog en situation, hvor forskellen på mænd og kvinder viser sig, nemlig når de to køn er sammen. Lige fra starten er drenge latter-frembringere. De er skoleklovne, som underholder de fnisende piger, konkluderer Robert Provine i sin forskning. Han har fundet det samme mønster i kontaktannoncer, hvor mænd har tendens til at annoncere med deres sans for humor, og kvinder leder efter en morsom mand. Robert Provine mener, at dette viser, at denne adfærd er udviklet ved seksuel selektion, og har kontroversielt foreslået, at kvindelig latter i nærvær af mænd er et signal om underkastelse (New Scientist nr.2769 s.34).

    En anden mulighed er, at denne forskel snarere er kulturelt bestemt end biologisk bestemt. Mange studier har vist, at dominerende individer – lige fra ældre i stammesamfund til bossen på jobbet – har større sandsynlighed for at frembringe latter end deres underordnede har, og at de kan bruge latter som et middel til at udvise magt eller til at binde deres underordnede til sig. Det forhold, at kvinder ler mere i grupper, hvor både mænd og kvinder er til stede, kunne så skyldes det forhold, at mænd generelt er mere magtfulde i samfundet end kvinder er.

    Eller måske manipulerer kvinder mænd i disse tilfælde, som psykologen Michael Owren fra Georgia State University i Atlanta og kollegaen Jo-Anne Bachorowski fra Vanderbilt University i Nashville, Tennessee, mener. De har fundet, at latter påvirker lytteren på to måder.

    For det første påvirker det – som enhver pludselig, høj og stigende lyd – ved at være stimulerende og påkalder sig opmærksomhed og agtpågivenhed. Men latter får også lytteren til at føle sig bedre tilpas ved association til positive følelser fra den tidligste barndom.

    Mænd og kvinder kan drage fordel af disse virkninger i forskellige sammenhænge, siger Michael Owren.  Kvinder har tilbøjelighed til at være forsigtigt tilbageholdende og på vagt over for ukendte mænd, men ved at le nervøst kan de påvirke hans humør, så situationen kommer til at føles mere positiv. Ifølge Michael Owren kan det samme trick ikke bruges af en mand, der møder en kvinde. Mandens latter ville tværtimod øge kvindens allerede hævede, alarmerede årvågenhed og gøre situationen mere anspændt (New Scientist nr.2769 s.35).

    Er latter den bedste medicin?

    Lee Berk fra Loma Linda University i Californien viste 14 frivillige 20 minutters videoklip af humoristiske TV-programmer, såsom Saturday Night Live. Han målte deres blodtryk og cholesterolniveau før og efter. Resultatet, som han præsenterede på 2009-mødet for Association for Psychological Science i San Fransisco, var, at cholesterolniveauet faldt og det systoliske blodtryk faldt også. Det er vanskeligt at sammenligne med motion, men Lee Berk vurderer, at den fysiologiske fordel svarer til 20 minutters moderat workout-motion. At se dystre scener fra filmen Saving Private Ryan havde ikke disse virkninger.

    Andre undersøgelser har vist, at latter øger virkningen af immunsystemet ved at øge produktionen af antistoffer og antiviteten af naturlige dræberceller. En moders latter kan forøge kvaliteten af hendes brystmælk, så den bliver mere effektiv til at bekæmpe hudallergier i det nyfødte barn  (New Scientist 16. juni 2007 s.23).

    Leslie Martin fra La Sierra University i Riverside, Californien, undersøgte livslængden hos 1215 amerikanere på grundlag af deres psykologiske profil, da de var 10 år. Hun fandt, at de mest humørfyldte (cheerful) også var dem, som døde tidligst. Et humørniveau i den øverste fjerdedel af den undersøgte gruppe mennesker øgede risikoen for dødsfald på et hvilket som helst tidspunkt i deres liv med 21% over risikoen for dem, der var i den nederste fjerdedel (Personality and Social Psychology Bulletin bd.28 s.1155).

    Undersøgelsen viste, at humørbørnene var mere tilbøjelige til at drikke og ryge senere i livet. Det kan være, at de mindre humørfyldte tager mere vare på sig selv (New Scientist nr.2769 s.35).

    Hvorfor er latter smitsomt?

    Det er velkendt, at latter smitter. Charles Dickens skrev for 160 år siden i “A Christmas Carol”, at under sygdom og sorg kan latter være uimodståelig smitsom. Men man ved stadig ikke, hvorfor latter smitter.

    Sophie Scott fra University College London målte hjerneaktiviteten hos 20 frivillige i en funktionel MRI-scanner, medens de hørte en CD med latter – og sammenlignede med lyde såsom triumfhujen, jamren osv. Hun afspillede også en neutral, kunstig lyd, som ikke havde nogen specifik mening for forsøgspersonerne.

    Alle de emotionelle lyde frembragte en reaktion i hjernens premotoriske cortex-bark, som er det område af hjernen, som styrer ansigtsmusklerne. Dette til trods for, at forsøgspersonerne ikke brugte disse muskler, medens de lå inde i hjernescanneren. Sophie Scott forklarer dette med, at hjernen er udstyret med spejlende forbindelser, som får os til at kopiere andres adfærd, når vi genkender deres følelser.

    Hjernens reaktion var tydeligere, når forsøgspersonen hørte latter og triumfhujen, end når lydene viste negative følelser. Dette kunne tyde på, at tilbøjeligheden til at kopiere er størst, når vi hører andres morskab og fryd (Journal of Neuroscience bd.26 s.13067).

    Dette kan altså måske forklare, hvordan latter er smitsomt. Men hvorfor skulle latter være smitsomt?

    En forklaring tager sit udgangspunkt i, at latter stammer fra dets evolutionære oprindelse i rå-og-tumlende leg, hvor latter udsender en tydelig meddelelse om, at vi ikke kæmper for alvor. Det kan være vigtigt, at hele gruppen modtager dette sikkerhedssignal, så legen ikke går over gevind, fordi nogen ikke har forstået, at det blot var en leg, siger Christian Hempelmann fra Purdue University i West Lafayette, Indiana.

    Sophie Scott har et andet forslag til forklaring. Hun mener, at ved at spejle den andens følelsesmæssige tilstand kan man lette kommunikationen og samspillet med hinanden. Ved at le af det samme, får vi lejlighed til at vise tilknytning til den anden. Dette kan være baggrunden for, at latter er specielt smitsomt. Latter er en umådelig sammenbindende ting, siger Sophie Scott.

    Der findes en anden slags smitsom latter, som ikke er så behagelig og legende. I 1962 var der i Tanzania noget, som blev kaldt “latterepidemien”. Den brød ud i en pigeskole, og spredte sig i løbet af nogle måneder over hele landet. Latteren var dog kun et enkelt symptom ud af en kompleks samling af symptomer, som blev kendt som en “massepsykogenisk sygdom” eller massehysteri, som opstod som resultat af politisk og socialt tryk i området (Humor bd.20 s.49). Det havde derfor næppe noget med den almindelige smittende latter at gøre.

    Kan man få en computer til at udsende latterlyde?

    Vores latter og fnisen varierer meget, og det er derfor ingen let sag at få en computer til at le. De komplekse frekvensmønstre i menneskets latter er vanskeligt at programmere en computer til at lave. Menneskets ha-ha-ha er den mest almindelige lyd, men variationer går over alle vokalerne (Journal of the Acoustical Society of America bd.110 s.1581). Vi varierer også rytme og betoning. Vi kan bruge dette til at give latteren forskellig karakteristik, såsom lykke eller latterliggørelse (Emotion bd.9 s.397). Lyde, hvor stemmebåndene vibrerer, såsom latterskrig, foretrækkes af lytterne frem for lyde, hvor stemmebåndene ikke vibrerer, såsom snorken, stønnen og grynt.

    New Scientist har bedt sine læsere om at udvælge, hvilke lyde, som lyder mest som latter: På Internetsiden http://www.soundsfunny.org/turing/ bliver man bedt om at lytte til en række lyde, og undervejs vælge, om man tror, at den kommer fra et menneske eller fra en computer. 

    Lydene er frembragt kunstigt af forskellige forskere:

    Jürgen Trouvain og kolleger fra Saarland universitet i Saarbrücken, Tyskland, arbejder med at lave modeller for bevægelserne af stemmelæberne og luftstømmene.

    Grégory Beller fra Pierre og Marie Curie Universitet i Paris bruger en algoritme, som laver tekst om til tale og ændrer rytmen og betoningen i forsøg på at efterligne forskellige følelser.

    Shiva Sundaram fra Deutsche Telekom i Berlin anvender en teknik, som kaldes liniær-forudsigelig talekodning for at frembringe individuelle “ha”-latterlyde og en simpel algoritme til at bestemme, til hvilket tidspunkt, de skal komme.

    Jérôme Urbain fra Mons Universitet i Belgien blander og manipulerer enkelte latterlyde, der er hentet fra rigtig latter.

    Internetsiden http://www.webkomplet.eu/frederiksberglatterklub indeholder mange oplysninger om latter – samt eksempler på latter.

    Posted i Aber, Hjernen, Immunsystemet, Latter og latteryoga, Menneskets afstamning, Psykologi, Sindslidelser | 0 kommentarer »

    Husk politiets hotline

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 21st oktober 2009

    Politiets hotline, hvor man – eventuelt anonymt – kan indrapportere, hvad man har set til bandekriminalitet mv., har telefon nr. 35 21 92 50.

    Det er jo ekstremt nemt at huske – eller hvad?

    Hvis man bruger HUSKETEKNIK, kan nummeret huskes på følgende måde:

    Theodor Felgens bil – bliver skubbet af Buster Larsen – som følges af Mr. Bean – som følges af Finn Nørbygaard.

    (Der er lidt Olsen-banden over billedet).

    HUSKETEKNIK-reglen er følgende:

    35 Theodor Felgens bil (3=T, Tre; 5=F, Fem) – bliver skubbet af 21 Buster Larsen (2=B, fordi B er det 2. bogstav i alfabetet; L = 1, fordi lille-l ligner et 1-tal) – som følges af 92 Mr. Bean (9= M, fordi "NI" sammenskrevet bliver til et "M"; og 2=B havde vi jo tidligere) – som følges af 50 Finn Nørbygaard (5=F, Fem, som vi havde tidligere; og 0=N, Nul).

    Læs mere om husketeknik her: http://www.bionyt.dk/husketeknik

    Posted i Demens, Hjernen, Intelligens, Undervisning | 0 kommentarer »

    Japaneres udbredte brug af Tamiflu kan ende i fugle og medføre Tamiflu-resistente virus

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 4th oktober 2009

    Japanske forskere har opdaget, at  virusmidlet Tamiflu [oseltamivir-phosphat] via urin fra mennesker, der indtager dette antivirusmiddel, via kloakkerne kommer ud i floder og dermed kan ende i ænder mv., som ofte er inficeret med influenzavirus uden at blive syge selv. Forskerne er derfor bekymret for, at virusset dermed kan blive resistent over for Tamiflu.

    Opdagelsen er gjort af Gopal Ghosh og kolleger ved Kyoto University, der indsamlede vandprøver fra tre lokale rensningsanlæg og fra forskellíge steder langs floder, som spildevandet blev udledt til. Indsamlingen begyndte i december 2008 i begyndelsen af den japanske sæsoninfluenzaperiode, og nye indsamlinger blev foretaget i februar 2009, hvor influenza var mest udbredt i Japan.

    Tamiflu’s aktive form, oseltamivir-carboxylat, viste sig i det behandlede spildevand ved begge indsamlinger. Koncentrationerne var ved de første indsamlinger på nogle få nanogram pr. liter , men steg (til næsten 300 ng/l ved en spildevandsudledning) omkring toppen af influenzaepidemien.

    Undersøgelser viser, at praktisk taget al Tamiflu vil ende i miljøet i den aktive form, og her kun nedbrydes langsomt med en halveringstid på 3 uger.  80% af det indtagne Tamiflu kommer på en aktiv form, når kroppen omdanner det til stoffets carboxylat-form, som kroppen derefter udskiller med urinen. De resterende 20%, der vedbliver på den oprindelige phosphatform, bliver også udskilt med urinen, og omdannes hurtigt til den aktive carboxylat-form i spildevandsanlægget.  Kilde:  (http://promedmail.oracle.com/pls/otn/pm?an=20091003.3439; 28 Sep 2009 i "Environmental Health Perspectives").

    Ænder elsker det varmere, næringsrige spildevand ved spildevandsafløb fra rensningsanlæg i den kolde periode af året. Hvis dette forhold medfører udvikling af Tamifluresistente influenzavirus vil det ikke være pandemivirusset, fordi dette virus ikke synes at smitte fugle, men derimod spredes direkte mellem mennesker. Men fugleinfluenza og sæsoninfluenzavirus kunne blive Tamifluresistent via dette spildevands-link.

    Japan har ikke så restriktive regler for brug af Tamiflu, som man har i USA, hvor man søger at reservere Tamiflu til de meget syge og folk med svækket immunforsvar.

    Spildevandslinket er altså en potentiel mulighed for, at resistente virus kan opstå, men man har så vidt vides ikke påvist Tamifluresistente influenzavirus i vandfugle,

     

    Se www.bionyt.dk/influenza om pandemi-influenza

    Posted i Fugleinfluenza, Influenza, Resistens, Virus | 0 kommentarer »

    Status for pandemien 18. sep. 2009 (influenza H1N1)

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 19th september 2009

    57% af influenzatilfældene på den nordlige halvkugle er nu pandemiinfluenzatypen, medens 94% af influenzatilfældene på den nordlige halvkugle er pandemiinfluenzatypen. Virusset har ikke antigenisk ændret sig i forhold til den oprindelige type, hvilket betyder at den vaccine, der er udviklet, vil virke. Den amerikanske sundhedsmyndighed FDA har godkendt 4 vacciner (fra fire firmaer). Det synes at være tilstrækkeligt med én vaccinationsdosis.

    Virusset er fortsat følsomt for Tamiflu (der er fundet 26 resistente tilfælde blandt 10.000 test; de resistente fund har alle båret H275Y-mutationen, som giver Tamifluresistens).

    Influenzatendensen er pr. 18. sep. 2009 stigende i USA, Indien, Bangladesh, Bolivia og Venezuela. Influenzatendensen er lav i Canada, Centralasien og Europa, dog stigende i Frankrig fra uge 37. Lokal influenzaforekomst er rapporteret i flere lande (Østrig, Georgien, Irland, Luxembourg, Norge, Portugal, Tjekkiet, Cypern og Israel). Japan har stabil forhøjet influenzaforekomst, dog stigende på de sydlige øer ved Okinawa. Pandemien er nu efter en influenzaperiode faldende i Australien og Sydafrika.8055.

    Se BioNyt – Videnskabens Verden’s over 500 svar på spørgsmål om pandemien her (Kræver abonnement, 299-525 kr/år). Se temanummeret om pandemien.

    Posted i Influenza, Medicin, Virus | 0 kommentarer »

    Blandt intensiv-pandemipatienter har 50% ingen medicinske risikofaktorer

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 15th september 2009

    Folk, som ikke har risikofaktorer vedrørende influenza, bør ikke føle sig for sikre. Selv om hovedparten vil komme sig, vil nogle få en farlig lungebetændelse. Halvdelen af de pandemiramte, som på grund af alvorlige komplikationer blev indlagt på intensivafdelinger på hospitaler, havde ingen forudgående risikofaktorer eller sygdomme. Dette viser den hidtil største europæiske pandemiundersøgelse, udført på intensivafdelinger på 21 hospitaler i Spanien, og publiceret i lægefagbladet Critical Care. Undersøgelsen omfatter 32 patienter, der blev syge mellem 23. juni og 31. juli 2009.

    Den ukomplicerede influenza-A sygdom består i 3-4 dage med feber over 38 grader, og derefter gradvis bedring over de følgende dage. Men en mindre gruppe af patienterne får det værre på 4. eller 5. dagen. En patient, som får åndedrætbesvær, skal hurtigst muligt kontakte sundhedssystemet – også selv om personen ikke havde nogen risikofaktorer før sygdommen. Det antages ud fra erfaringerne fra Storbritannien, at 0,2% skal behandles på intensivafdelinger. Det er 2000 personer pr. 1 million smittede. Selv dette begrænsede antal kan overvælde intensivafdelingernes kapacitet i nogle tilfælde. Patienter, der indlægges på intensivafdelinger, har primært syge lunger, men 75% udvikler ifølge den spanske undersøgelse sygdom i flere organer. Denne type fler-organ-lungebetændelse er yderst sjælden, eller måske hidtil ukendt. 22 måtte således have nyredialyse. 75% fik jernlungebehandling.

    Gennemsnitsalderen for patienter, som indlægges med pandemiinfluenza på intensivafdelingerne i Spanien, var 36 år. Hver fjerde af disse patienter døde (8 patienter).

    31% af de indlagte var fede, 6% var gravide og 50% havde haft forudgående medicinske komplikationer.

    31% fik højdosis-Tamiflu (300 mg/dag) i 5-10 dage. Typisk var Tamiflubehandlingen forsinket, så den først påbegyndtes 2-8 dage efter sygdommens start.

    Det er muligt, at sygdomsmønsteret er anderledes i Spanien end f.eks. i England, men årsagen hertil er i så fald ukendt.

    [kilde].

    BioNyt – Videnskabens Verden nr. 145 er tema om pandemivirusset, og på den tilhørende internetside for abonnenter findes over 500 svar på spørgsmål om den aktuelle pandemiinfluenza. Se [her].

    Posted i Influenza, Medicin | 0 kommentarer »

    500+ svar om pandemi ny-H1N1 (kaldt svineinfluenza)

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 28th august 2009

    Find bl.a. svar på disse spørgsmål (og 400 andre spørgsmål om influenzapandemi).
    (Siden kræver, at der tegnes abonnement på BioNyt – Videnskabens Verden 299-525kr).

    Er ældre mennesker immune mod ny-H1N1 fra 2009 ?
    Hvilken alder har mennesker, der dør af ny-H1N1 fra 2009 ("svineinfluenza") ?
    Hvilke midler findes mod influenza ?
    Hvor hurtigt skal influenzamidler indtages for at virke ?
    Hvor godt virker influenzamidlerne Tamiflu og Relenza ?
    Er der bivirkninger ved Tamiflu ?
    Hvorfor virker antivirusmidlerne amantadin og rimantadin ikke mod A-influenza af typen ny-H1N1 ?
    Hvad er forskellen på Tamiflu (oseltamivir) og Relenza (zanamivir) ?
    Findes der andre antivirale midler mod ny-H1N1 virusset fra 2009 ?
    Hvad skal man gøre, hvis man som patient bliver dårligere af influenza ?
    Er hospitalerne forberedte på en influenzaepidemi med ny-H1N1 ?
    Hvordan skal man behandle personale, som har været udsat for mulig smitte med ny-H1N1 ?
    Kan Tamiflu bruges til et 1-årigt barn ?
    Kan Relenza bruges til et 1-årigt barn ?
    Hvilken virkning har Tamiflu ?
    Hvor meget reducerer Tamiflu influenzasygdommen ?
    Hvor meget reducerer Tamiflu risikoen for influenzasygdom som forebyggende middel ?
    Hvordan er virkningsmekanismen for Tamiflu og Relenza ?
    Hvordan bør gravide behandles med Tamiflu ?
    Hvilke bivirkninger har Relenza ?
    Virker Tamiflu og Relenza mod forkølelse ?
    Findes der Tamiflu-resistent ny-H1N1-virus ?
    Findes der Relenza-resistent ny-H1N1-virus ?
    Hvor længe kan immunsvækkede personer udskille Tamiflu-resistente virus ?
    Bør man tage Tamiflu forebyggende ?
    Er Tamiflu på recept ?
    Hvilke overvejelser har man om brug af Tamiflu ?
    Hvorfor er nye influenzavirus ofte mere dødelige end gamle typer ?
    Hvor dødelig er ny-H1N1 fra 2009 ?
    Hvad er reproduktionstallet ?
    Hvordan undgår man at blive smittet af influenza ?
    Hvordan undgår man at blive smittet af en hostende ?
    Hvordan undgår man at smitte andre med influenza ?
    Tages risikoen for pandemier alvorligt nok ?
    Hvilke forholdsregler skal man tage mod ny-H1N1 fra 2009 ("svineinfluenza") ?
    Kan man stoppe en pandemi fra at udvikle sig ved at vaske hænder og holde afstand mellem mennesker ?
    Hvad skal man gøre, hvis man bliver syg ?
    Hvad skal man gøre, hvis ens barn bliver syg ?
    Skal man bruge hånd-tørreapparater med varmluft ?
    Hvilke personlige værnemidler anbefales til laboratoriepersonale, der håndterer ny-H1N1 ?
    Hvad er passende desinfektionsmidler ?
    Hvilken rolle spiller svin for udviklingen af nye influenzaformer ?
    Er svin modtagelige for menneskets influenzatyper ?
    Kan mennesker, der er i kontakt med svin, smitte ?
    Bliver mennesker syge, hvis de smittes af et influenzaramt svin ?
    Hvor mange bliver smittet af influenza fra svin ?
    Hvornår holdt WHO deres første møde om den nye epidemi med ny-H1N1 ?
    Hvordan betragtede WHO ny-H1N1 i begyndelsen ?
    Hvilke anbefalinger gav WHO om ny-H1N1 i begyndelsen ?
    Hvordan er pandemien forløbet i New Zealand’s influenzasæson ?
    Hvornår opgav man at indeslutte ny-H1N1 ?
    Kan man forebygge, så man kan undgå, at der kommer en pandemi ?
    Hvor mange mennesker er døde af fugleinfluenza ?
    Kan man vaccinere mod fugleinfluenza ?
    Hvad er fugleinfluenza ?
    Hvor dødelig er H5N1-fugleinfluenza ?
    Hvor kommer ny-H1N1-virusset fra ?
    Hvornår erklærede WHO pandemi ?
    Hvordan var situationen, da WHO erklærede pandemi ?
    Hvad betyder ordet pandemi ?
    Hvor hyppigt opstår pandemier ?
    Hvor mange dør under pandemier i Danmark ?
    Hvad ville en gentagelse af 1918-pandemien betyde i dag ?
    Hvilken risiko udgør smitsomme sygdomme i forhold til andre risici ?
    Hvad er det ikke-alarmerende ved ny-H1N1 ?
    Hvad er det alarmerende ved ny-H1N1 fra 2009 ("svineinfluenza") ?
    Hvad er dødeligheden af ny-H1N1 ?
    Hvor dødelig var 1918-pandemien ?
    Hvordan forløb 1957-pandemien ?
    Hvordan forløb 1968-pandemien ?
    Hvordan forløb 1976-influenzaen i USA ?
    Hvordan forløb SARS-infektionen ?
    Hvorved er ny-H1N1 forskellig fra SARS-infektionen ?
    Hvornår opdagede man de første tegn på den nye pandemi af ny-H1N1 ?
    Danmark: Hvornår var det første danske tilfælde ?
    Hvad betyder pandemi-faserne ?
    Kan svinekød smitte ?
    Hvornår bliver man smittefarlig, efter at være blevet smittet af ny-H1N1 ?
    Hvor længe er man smittefarlig af ny-H1N1 ?
    Er nogle mennesker immune over for ny-H1N1 ?
    Hvad er symptomerne ved ny-H1N1 ?
    Er der specielle symptomer ved ny-H1N1 ?
    Hvad er forskellen på forkølelse og influenza ?
    Hvem er særlig udsatte for fare ved influenza ?
    Hvilken betydning har bakteriefremkaldte co-infektioner ?
    Hvor mange bliver smittet i Danmark under en sæsoninfluenza-epidemi ?
    Hvad indeholder en influenzavaccine ?
    Hvad er vaccination ?
    Virker en vaccination, når man først er blevet smittet af influenzavirus ?
    Hvornår har en vaccination virkning ?
    Hvor længe har en vaccination virkning ?
    Kan man få influenza, selv om man er blevet vaccineret ?
    Hvordan gives en influenzavaccination ?
    Hvor stor er verdens vaccineproduktionskapacitet ?
    Hvor får Danmark sin vaccine fra ?
    Hvad er virus ?
    Hvordan ligner ny-H1N1 virusset de kendte influenzavira ?
    Hvad er forskellen på influenzavirussets "drift" og "skift" ?

    Posted i Biologi, DNA, gener, molekylærbiologi, Debat, Fugleinfluenza, Immunsystemet, Influenza, Medicin, Medicinalfirmaer, Resistens, Virus | 0 kommentarer »

    500 svar om pandemi ny-H1N1 (kaldt svineinfluenza)

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 26th august 2009

    Find bl.a. svar på disse spørgsmål (og 400 andre spørgsmål om influenzapandemi).
    (Siden kræver, at der tegnes abonnement på BioNyt – Videnskabens Verden).

    Er ældre mennesker immune mod ny-H1N1 fra 2009 ?
    Hvilken alder har mennesker, der dør af ny-H1N1 fra 2009 ("svineinfluenza") ?
    Hvilke midler findes mod influenza ?
    Hvor hurtigt skal influenzamidler indtages for at virke ?
    Hvor godt virker influenzamidlerne Tamiflu og Relenza ?
    Er der bivirkninger ved Tamiflu ?
    Hvorfor virker antivirusmidlerne amantadin og rimantadin ikke mod A-influenza af typen ny-H1N1 ?
    Hvad er forskellen på Tamiflu (oseltamivir) og Relenza (zanamivir) ?
    Findes der andre antivirale midler mod ny-H1N1 virusset fra 2009 ?
    Hvad skal man gøre, hvis man som patient bliver dårligere af influenza ?
    Er hospitalerne forberedte på en influenzaepidemi med ny-H1N1 ?
    Hvordan skal man behandle personale, som har været udsat for mulig smitte med ny-H1N1 ?
    Kan Tamiflu bruges til et 1-årigt barn ?
    Kan Relenza bruges til et 1-årigt barn ?
    Hvilken virkning har Tamiflu ?
    Hvor meget reducerer Tamiflu influenzasygdommen ?
    Hvor meget reducerer Tamiflu risikoen for influenzasygdom som forebyggende middel ?
    Hvordan er virkningsmekanismen for Tamiflu og Relenza ?
    Hvordan bør gravide behandles med Tamiflu ?
    Hvilke bivirkninger har Relenza ?
    Virker Tamiflu og Relenza mod forkølelse ?
    Findes der Tamiflu-resistent ny-H1N1-virus ?
    Findes der Relenza-resistent ny-H1N1-virus ?
    Hvor længe kan immunsvækkede personer udskille Tamiflu-resistente virus ?
    Bør man tage Tamiflu forebyggende ?
    Er Tamiflu på recept ?
    Hvilke overvejelser har man om brug af Tamiflu ?
    Hvorfor er nye influenzavirus ofte mere dødelige end gamle typer ?
    Hvor dødelig er ny-H1N1 fra 2009 ?
    Hvad er reproduktionstallet ?
    Hvordan undgår man at blive smittet af influenza ?
    Hvordan undgår man at blive smittet af en hostende ?
    Hvordan undgår man at smitte andre med influenza ?
    Tages risikoen for pandemier alvorligt nok ?
    Hvilke forholdsregler skal man tage mod ny-H1N1 fra 2009 ("svineinfluenza") ?
    Kan man stoppe en pandemi fra at udvikle sig ved at vaske hænder og holde afstand mellem mennesker ?
    Hvad skal man gøre, hvis man bliver syg ?
    Hvad skal man gøre, hvis ens barn bliver syg ?
    Skal man bruge hånd-tørreapparater med varmluft ?
    Hvilke personlige værnemidler anbefales til laboratoriepersonale, der håndterer ny-H1N1 ?
    Hvad er passende desinfektionsmidler ?
    Hvilken rolle spiller svin for udviklingen af nye influenzaformer ?
    Er svin modtagelige for menneskets influenzatyper ?
    Kan mennesker, der er i kontakt med svin, smitte ?
    Bliver mennesker syge, hvis de smittes af et influenzaramt svin ?
    Hvor mange bliver smittet af influenza fra svin ?
    Hvornår holdt WHO deres første møde om den nye epidemi med ny-H1N1 ?
    Hvordan betragtede WHO ny-H1N1 i begyndelsen ?
    Hvilke anbefalinger gav WHO om ny-H1N1 i begyndelsen ?
    Hvornår opgav man at indeslutte ny-H1N1 ?
    Kan man forebygge, så man kan undgå, at der kommer en pandemi ?
    Hvor mange mennesker er døde af fugleinfluenza ?
    Kan man vaccinere mod fugleinfluenza ?
    Hvad er fugleinfluenza ?
    Hvor dødelig er H5N1-fugleinfluenza ?
    Hvor kommer ny-H1N1-virusset fra ?
    Hvornår erklærede WHO pandemi ?
    Hvordan var situationen, da WHO erklærede pandemi ?
    Hvad betyder ordet pandemi ?
    Hvor hyppigt opstår pandemier ?
    Hvor mange dør under pandemier i Danmark ?
    Hvad ville en gentagelse af 1918-pandemien betyde i dag ?
    Hvilken risiko udgør smitsomme sygdomme i forhold til andre risici ?
    Hvad er det ikke-alarmerende ved ny-H1N1 ?
    Hvad er det alarmerende ved ny-H1N1 fra 2009 ("svineinfluenza") ?
    Hvad er dødeligheden af ny-H1N1 ?
    Hvor dødelig var 1918-pandemien ?
    Hvordan forløb 1957-pandemien ?
    Hvordan forløb 1968-pandemien ?
    Hvordan forløb 1976-influenzaen i USA ?
    Hvordan forløb SARS-infektionen ?
    Hvorved er ny-H1N1 forskellig fra SARS-infektionen ?
    Hvornår opdagede man de første tegn på den nye pandemi af ny-H1N1 ?
    Danmark: Hvornår var det første danske tilfælde ?
    Hvad betyder pandemi-faserne ?
    Kan svinekød smitte ?
    Hvornår bliver man smittefarlig, efter at være blevet smittet af ny-H1N1 ?
    Hvor længe er man smittefarlig af ny-H1N1 ?
    Er nogle mennesker immune over for ny-H1N1 ?
    Hvad er symptomerne ved ny-H1N1 ?
    Er der specielle symptomer ved ny-H1N1 ?
    Hvad er forskellen på forkølelse og influenza ?
    Hvem er særlig udsatte for fare ved influenza ?
    Hvilken betydning har bakteriefremkaldte co-infektioner ?
    Hvor mange bliver smittet i Danmark under en sæsoninfluenza-epidemi ?
    Hvad indeholder en influenzavaccine ?
    Hvad er vaccination ?
    Virker en vaccination, når man først er blevet smittet af influenzavirus ?
    Hvornår har en vaccination virkning ?
    Hvor længe har en vaccination virkning ?
    Kan man få influenza, selv om man er blevet vaccineret ?
    Hvordan gives en influenzavaccination ?
    Hvor stor er verdens vaccineproduktionskapacitet ?
    Hvor får Danmark sin vaccine fra ?
    Hvad er virus ?
    Hvordan ligner ny-H1N1 virusset de kendte influenzavira ?
    Hvad er forskellen på influenzavirussets "drift" og "skift" ?

    Posted i DNA, gener, molekylærbiologi, Debat, Fugleinfluenza, Immunsystemet, Influenza, Landbrug, Medicin, Medicinalfirmaer, Resistens, Virus | 0 kommentarer »

    Pandemien ny-H1N1 “svineinfluenza” er udførligt behandlet i BioNyt – Videnskabens Verden nr. 145 (tema).

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 11th august 2009

    Pandemien ny-H1N1 "svineinfluenza" er udførligt behandlet i BioNyt – Videnskabens Verden nr. 145 (tema). Se her.

    På den tilhørende internetside besvares over 500 spørgsmål om influenza og den nye pandemi.

     

    Publikationen omhandler bl.a.:
    Virusset A(H1N1)v
    Hvor opstod ny-H1N1 virusset, også kaldet "svineinfluenzavirusset fra 2009"?
    Virusepidemiens udvikling
    Risiko for gravide.

    Særlig udsatte for influenza-bivirkninger er mennesker med lungesygdomme (fx astma), autoimmune sygdomme såsom diabetes, samt hjertekarsygdomme eksempelvis i forbindelse med fedme. "Virusset er en særlig risiko for gravide samt måske også for meget kraftigt overvægtige."

    Symptomerne for influenza (karakteriseret ved pludselig feber, svækkelse, hovedpine, muskelsmerter og ømme muskler, tør hoste mv) – sammenlignet med forkølelse.

    Smittespredning af influenza
    Genetiske ændringer af influenzavirus.
    Infektionsforhold for influenzavirus.
    Forebyggelse mod influenza.

    Behandling af influenza.
    Forholdsregler mod influenza.
    Antivirale midler (fx Tamiflu).
    Vaccination mod influenza.
    Vaccineproduktion af influenzavaccine.

    Sæsoninfluenza.
    Influenzapandemier.
    Tidligere pandemier.
    Pandemi-faserne.

    Den spanske syge i 1918.
    Den asiatiske influenzapandemi i 1957.
    Hong Kong influenzapandemien i 1968.
    1976-influenzapandemien som aldrig kom.
    H5N1-fugleinfluenzaen i 1997 og siden 2003.

    Vaccinationsmetoder i fremtiden.
    Influenzavirussets ‘drift’ og ‘skift’.
    Hovedtyperne af influenza.

    Influenza hos svin.
    Svineinfluenzavirus.
    Svin som mellemvært for influenzavirus.
    Svinekød ikke smitsomt med influenzavirus.
    Fugleinfluenzavirus.


    Posted i Immunsystemet, Influenza, Medicin, Medicinalfirmaer, Resistens, Virus | 0 kommentarer »

    Dårlig etik – medicinalfirma udsendte falsk tidsskrift

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 27th maj 2009

    Det lyder ret utroligt, men medicinalfirmaet Merck har fået det – bortset fra denne sag måske stadig velanskrevne – forlag Elsevier til at udgive et falsk-videnskabeligt tidsskrift med en videnskabeligt-klingende titel. Intet sted fremgik det, at tidsskriftet var et rent reklameprodukt for Merck. Artiklerne er klip af artikler, som roser Merck’s produkter (f.eks. 2/3 af artiklerne i bladets nr. 2). Det pågældende tidsskrift "The Australasian Journal of Bone and Joint Medicine" udkommer ikke længere, men så længe det blev udgivet (indtil 2004) betalte Merck altså verdens største udgiver af videnskabelige tidsskrifter, Elsevier, et ukendt beløb for at udgive tidsskriftet og dermed indirekte lægge navn til indholdet, skriver The Scientist. Tidsskriftet udkom første gang i 2003, og Merck kunne undervejs referere til artikler i det, når Merck skulle markedsføre produkter - f.eks kunne de skrive: "Som en artikel i The Australasian Journal of Bone and Joint Medicine konkluderer…", osv. Tidsskriftet blev rundsendt til forskere og læger, som ikke vidste, at det var et reklameblad, idet det helt lignede et videnskabeligt tidsskrift. Merck forsvarer sig med, at artiklerne var klip fra andre tidsskrifter, som var peer-reviewed (vurderet for valør), men under alle omstændigheder er det forkert at lancere et tidsskriftet under falsk varebetegnelse og fylde det med rosende omtale af firmaets egne produkter – under dække af en række fremtrædende videnskabsfolk som er tildelt en plads i bladets "redaktionskomite". [7064][]

    Sagen vagte stor opmærksomhed: Se de mange kommentarer.

    Posted i Medicin, Medicinalfirmaer, Politik | 0 kommentarer »

    Smitsom svineinfluenza

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 26th april 2009

    Der er bekymring om den smitsomme svineinfluenza, som nu antages at have slået ca. 80 mennesker ihjel i Mexico, vil udvikle sig til en pandemi, altså en verdensomspændende epidemi. Det første bekræftede tilfælde i Europa var i Spanien d. 27. april 2009. Læs BioNyt’s artikler om sygdommens spredning og forholdsregler Se her.

    BioNyt – Videnskabens Verden nr. 121 om SARS: Se her. SARS spredtes ved kontaktinfektion og dråbeinfektion. Den nye svineinfektion synes at spredes lettere via luften. Den professor i Hong Kong, som blev kendt under SARS-epidemien, mener at WHO burde sætte alarmen op til maximal alarm for den nye svineinfluenza.

    Posted i Immunsystemet, Medicin, Resistens, Virus | 0 kommentarer »

    Udbredt brug af virusmidlet Tamiflu i Asien kan give resistens

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 29th januar 2009

    8.jan.2009 [6786]:
    Udbredt brug af virusmidlet Tamiflu i Asien vil være problematisk, og vil kunne medføre, at midlet ikke vil kunne bruges, hvis der opstår en større virusepidemi. Undersøgelser viser, at fugleinfluenza hurtig vil kunne udvikle resistens. Tamiflu (oseltamivir phosphate) er endnu ikke så udbredt i brug endnu, at virusresistens er udbredt. Men erfaringer med virusresistens mod andre midler viser, at det hurtigt vil kunne ske, hvis midlet tages i udbredt anvendelse.
    Læs mere [*kræver log-på, men du kan få gratis oplysning om links én gang]

    Posted i Fugleinfluenza, Resistens, Virus | 0 kommentarer »

    Hindbær-anthocyaniner hæmmer kræft

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 29th januar 2009

    8.jan.2009 [6782]:
    Forskere har i dyreforsøg påvist, at anthocyaniner i hindbær hæmmer kræft. Hele hindbær virkede kun lidt bedre, og det vil være lettere at dosere de isolerede anthocyaniner. Man har udført kliniske forsøg med mennesker, som fik 60 gram hindbærpulver om dagen. Der vil kræves mindre doser, hvis de isolerede aktivstof benyttes.
    Læs mere [*kræver log-på, men du kan få gratis oplysning om links én gang]

    Posted i Kræft og kræftbehandling, Naturmedicin | 0 kommentarer »