BioNyt – Videnskabens Verden (bionyt.dk) : Nyheder & debat


  • Abonner på

  • Meta

  • 

    Arkiv for 'Klima' Kategori

    Genet for ethanolproduktion-styring påvist i en bakterie: Potentiale for bioethanol.

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 13th august 2011

    Et hold forskere på BioEnergy Science Center i USA har udpeget et enkelt gen til at være det, der styrer produktionen af ethanol i en mikroorganisme. Forskerne mener selv, at opdagelsen kan være det manglende led i udviklingen af højproduktive energiafgrøder.

    Genet for ethanolproduktion-styring er fundet i bakterien Clostridium thermocellum. Opdagelsen vil kunne betyde, at forskerne nu bliver i stand til at eksperimentere med genetiske ændringer med henblik på at producere mere og billigere bioethanol.

    De nuværende metoder til fremstilling af bioethanol går ud på at anvende den type biomasse, der findes i f.eks. præriegræs og landbrugsaffald, men det kræver tilsætning af kostbare enzymer til at nedbryde de barrierer i planten, som forhindrer adgang til plantens energirige sukkerstoffer mv.

    Derfor ønsker man at skræddersy mikroorganismer til at lave enzymer, der kan åbne op til plantens letomsættelige energistoffer – og altså forgære plantemassen til bioethanol i et enkelt produktionstrin, på en måde.

    Identificering af det omtalte gen ses derfor som et vigtigt skridt frem mod målet: Den første skræddersyede mikroorganisme, der producerer bioethanol i en ettrinsproces.

    BioEnergy Science Center, der ledes af Oak Ridge National Laboratory, er et af tre bioenergi-forskningscentre, som blev etableret af energiministeriet DOE i 2007 med henblik på at finde billige metoder til at udnytte ikke-foderplanter til energi.

    En del af forskningen går ud på at udvikle træer og græsser til at klare sig under ekstreme miljøforhold, så de kan dyrkes på steder, som ikke udnyttes til landbrug. Der fokuseres bl.a. på planter som præriegræs, elefantgræs og stilkaks-græsser (Brachypodium) og poppel. Disse afgrøder skal kunne tåle tørke og dårlig jord for at undgå at konkurrere med fødevareproduktionen.

    Forskningsresultatet om ethanol-kontrolgenet er publiceret i Proceedings of the National Academy of Sciences.

    (ref.9429)

    Posted i Biologi, DNA, gener, molekylærbiologi, Energi | 0 kommentarer »

    Klimakonferencer i København: COP15 og forskernes klimakonference (BioNyt nr.147)

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 21st januar 2010

    Drivhuseffekten er uden for enhver tvivl reel. Det er også uden for enhver tvivl, at mennesket har øget drivhuseffekten ved at udsende CO2 og andre drivhusgasser i atmosfæren (så CO2-koncentrationen allerede nu formentlig er højere end den har været i de seneste 20 mill. år).

     

    Ifølge IPCC’s “Special Report on Emission Scenarios” (SRES, 2000), kan vi uden modforholdsregler forvente, at CO2-koncentrationen i år 2100 vil være 75-350% over den koncentration, der var i atmosfæren, før mennesket begyndte at pumpe CO2 op i atmosfæren, dvs. til den tid mellem 490 og 1260 ppm.

     

    Det ville være useriøst at påstå, at dette ikke vil medføre et varmetilskud til Jorden – spørgsmålet er kun, hvor meget varmetilskuddet er, og hvilke følgevirkninger, dette medfører.

     

    For at besvare dette spørgsmål har forskere nu i rigtig mange år studeret dette, og tendensen i deres hovedkonklusioner er entydig – virkningerne vurderes større og større, jo mere viden man samler.

     

    Tendensen for klimaskeptikerne er også entydig, de fastholder uændret, at mennesket ikke medfører nogen påvirkning af klimaet.

     

    Det tyder på, at forskerne bliver klogere, medens klimaskeptikerne ikke bliver klogere!

     

    Den sandsynlige årsag hertil kan læses i bladet.

    Bladet indeholder konklusionerne fra forskerkonferencen i København forud for FN-Klimakonferencen samt fra COP15, herunder emnerne:

     

    Københavnserklæringen "Copenhagen Accord" (oversat med forklaringer).

     

    Forskernes konklusioner om: Havtemperaturen. Indlandsisen. Havstigning. Ekstremer. Økosystemerne. Tippepunkter. Aerosoler. Samfundenes sårbarhed. Megabyer. Klimaflygtninge. Konflikter. Vi har før håndteret store miljøproblemer. Drivhusgasserne. CO2-dræn. Målsætninger og handlinger. REDD-initiativet. Teknologier. Vedvarende energi. Biomasse. Politiske beslutninger. Lighedstanken.

     

    BioNyt beskrev emnet klima i BioNyt nr. 146 og nr.129. Disse numre belyser også andre dele af problemkomplekset, og er derfor stadig aktuelt læsestof.

     

     

    Publikationen BioNyt-147 "Klimakonferencer i København: COP15 og forskernes klimakonference". Pris: 125 kr (følgende eksemplarer: 75 kr). Køb BioNyt nr.147  her

     

    Hvis man har brug for en download-version her og nu som e-bog kan det fås her .

    BioNyt – Videnskabens Verden, Falkonergårdsvej 4, 1959 Frederiksberg C (tlf. 35376408). bionyt@gmail.com

    Se iøvrigt
    www.bionyt.dk

    Posted i "BioNyt - Videnskabens Verden", Klima | 0 kommentarer »

    Thure Lindhardt speaks at COP15 demonstration 12th December 2009

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 13th december 2009

    Thure Lindhardt (Danish acter) was invited speaker at the peoples demonstration 12th December 2009 at COP15 in Copenhagen, Denmark, where 100.000 demonstrated for action against climate change.

    Source: http://www.youtube.com/watch?v=Lrlm0u4Ignk

    See other videos about COP15

    Posted i Klima | 0 kommentarer »

    Katherine Richardson: Climate science is – like Darwin did – challenging what the vast majority of society believes is an economic pillar – slavery trade then, fossil fuels now.

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 10th december 2009

     

    Katherine Richardson, a marine biologist at the University of Copenhagen, and chairman of the Danish climate commission said 9th December 2009 at the COP15 Peoples Climate Summit:

    The climate debate is like the Darwin debate: "Both debates are about how humans think about themselves. In the case of Darwin it was, ‘Can we really just be another species and may be decended from ape?’, and in this case it is ‘Can human beings, as small and insignificant as we are, really have an impact on something as huge as the Earth and the way it works?’ "

    "In both cases we are challenging what the vast majority of society actually believes is an economic pillar of the time. In the case of Darwin most of the people in power believed that economic growth was not possible without slave trade. When you come with an argument that we are all the same family and we are selling our brothers it kind of undermines slavery. That was one of the big problems in terms of social acceptance. And obviously we know that climate science is challenging the economic belief that you cannot have growth without fossil fuels as a source of energy".

    This video was taken by me, Ole Terney, editor of BioNyt – Videnskabens Verden (www.bionyt.dk). My publication about climate change is only in Danish ( (link))

    However I would strongly recommend this climate science status report from 2009:
    http://climatecongress.ku.dk/pdf/synthesisreport

    (which is also in several other languages than English on http://climatecongress.ku.dk, such like: Arabic, Chinese, Danish, French, Portuguese, Russian, and Spanish)

    My blog about COP15 is www.nanonyt.dk:
    Last blogs on this place was:
    http://www.nanonyt.dk/2009/12/10/kath…

    http://www.nanonyt.dk/2009/12/10/prof…

    Category:  News & Politics

    Posted i Klima | 0 kommentarer »

    Katherine Richardson: “Would you take an airplane, if there is only 10% chance not to fall down?”

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 10th december 2009

    Katherine Richardson, a marine biologist at the University of Copenhagen, chairman for Klimakommissionen, the Danish climate commission, said "Would you take an airplane, if there is only 10% chance not to fall down?" at the COP15 Peoples Climate Summit in Copenhagen, Denmark, 9 December 2009.



    This video was taken by me, Ole Terney, editor of (BioNyt – Videnskabens Verden). My publication about climate change is only in Danish ((link))

    However I would strongly recommend this: climatecongress.ku.dk/pdf/synthesisreport

    (which is also in several other languages than English on climatecongress.ku.dk, such like: Arabic, Chinese, Danish, French, Portuguese, Russian, and Spanish)

    Posted i Klima | 0 kommentarer »

    Scientists recommend action NOW! Inaction is inexcusable.

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 10th december 2009

    My publication about climate change is only in Danish (http://www.nanonyt.dk/2009/12/01/klima%c3%a6ndringer-status-ved-starten-pa-2010-bionyt-nr146/)

    However I would strongly recommend this:
    http://climatecongress.ku.dk/pdf/synthesisreport

    (which is also in several other languages than English on http://climatecongress.ku.dk, such like: Arabic, Chinese, Danish, French, Portuguese, Russian, and Spanish)

    My blog about COP15 is www.nanonyt.dk:
    Last blog on this place was:
    http://www.nanonyt.dk/2009/12/10/prof-stephen-h-schneider-stanford-univ-pa-cop15-vi-burde-tale-om-climate-denier-gate/

    Posted i Klima | 0 kommentarer »

    Prof. Stephen H. Schneider, Stanford univ. på COP15: Vi burde tale om “Climate-denier gate”.

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 10th december 2009

    Prof. Stephen H. Schneider, Stanford univ.: "Climate gate" contra "climate-denier gate".
    COP15, Peoples Climate Summit, Copenhagen, Denmark.

    Prof. Stephen H. Schneider at COP15 Peoples Climate Summit in Copenhagen, Denmark, commented 9th December 2009 on climate gate ("when in fact it is climate-denier gate"), climate spin doctors, and climate sceptics.

    Stephen H. Schneider, Ph.D., Presidential Adviser, 2007 Nobel Peace Prize IPCC co-recipient; 2009 National Geographic Fellow; Melvin and Joan Lane Professor for Interdisciplinary Environmental Studies; Professor, Department of Biology. Senior Fellow, Woods Institute for the Environment; Professor, by courtesy, Civil and Environmental Engineering, Stanford University.

    Author of the book "Science as a Contact Sport: Inside the Battle to Save Earth’s Climate. National Geographic. November 2009.

    From the book cover: "One of the world’s leading climatologists, founder of the journal Climatic Change, and senior participant in the Nobel Prize-winning Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC), his work has been instrumental in framing both the internal debates within the scientific community and the very public debate on understanding and dealing with climate change."

    Prof. Schneider’s climatechange-page
    Prof. Schneider on YouTube
    Stanford univ.
    Stanford univ.(book)
    Stanford univ. PDF-paper
    Prof. Schneider at Peoples Climate Summit at COP15 (the video above)
    Keywords: Stephen H. Schneider, Stephen Schneider, Steve Schneider, COP15, Peoples Climate Summit, Copenhagen, Denmark, climate gate, climate-denier gate, climate spin doctors, climate sceptics, IPCC, National Geographic, Stanford University, global warming, climate change.

    Posted i Klima | 0 kommentarer »

    33 mill. år siden: CO2-fald og kulde

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 29th januar 2009

    8.jan.2009 [6783]:
    Forskere har opdaget, at der efter en periode med stigning i antallet af diatomé-alger i havet frem til for 33 millioner år siden skete et pludseligt fald på dette tidspunkt (slutningen af Eocæn), hvilket blev ledsaget af en global afkølingsperiode. Da algerne er vigtige CO2-opsugere, er der nok en forbindelse her. Måske var disse mikroskopiske alger med til at udløse den mest kraftige kuldeperiode i de nyeste 100 mill. år ved at opsuge CO2 fra atmosfæren.
    Læs mere [*kræver log-på, men du kan få gratis oplysning om links én gang]

    Posted i Forhistorisk klima, Klima | 0 kommentarer »

    Klima: gamle træer dør med dobbelt hastighed

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 29th januar 2009

    23.jan.2009 [6795]:
    Amerikanske undersøgelser viser, at gamle træer nu dør med dobbelt så hurtig hastighed i forhold til dødshastigheden i 1955. Årsagen kan måske skyldes klimaændringer. Hvis gamle skole dør hurtigere kan det måske øge CO2-koncentrationen i atmosfæren.
    Læs mere [*kræver log-på, men du kan få gratis oplysning om links én gang]

    Posted i Klima, Planter | 0 kommentarer »

    Ã…r 2100: Sommervarme over nutidens rekord

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 29th januar 2009

    21.jan.2009 [6804]:
    Klimaundersøgelse konkluderer: Der er over 90% risiko for, at ved år 2100 vil somrene i troperne og subtroperne være varmere end de varmeste somre imellem 1900 og 2006.

    Læs mere [*kræver log-på, men du kan få gratis oplysning om links én gang]

    Posted i Klima | 0 kommentarer »

    Europa-klima: Færre tågedage

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 29th januar 2009

    19.jan.2009 [6650]:
    Der er færre tågedage i Europa i løbet af de sidste 30 år. Det viser undersøgelse af data fra 342 vejrstationer. Ã…rsagen er måske det varmere klima, og den mindre tåge giver i sig selv højere lokalt varmere temperatur, omkring 10-20% (og 50% i Østeuropa).
    Læs mere [*kræver log-på, men du kan få gratis oplysning om links én gang]

    Posted i Klima | 0 kommentarer »

    Debatbogen “Grænser for vækst” var korrekt

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 29th januar 2009

    17.jan.2009 [6694]:
    De dystre forudsigelser fra debatbogen “Grænser for vækst” holder stik. Det var i 1972, at den såkaldte Club of Rome udgav bogen “The Limits to Growth”. En undersøgelse af, hvordan det så er gået, har vist, at forudsigerlserne passer alt for godt.
    Læs mere [*kræver log-på, men du kan få gratis oplysning om links én gang]

    Posted i Energi, Klima, Ressourcer | 0 kommentarer »

    Lysreflekterende marker kunne afkøle Jorden

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 29th januar 2009

    15.jan.2009 [6646]:
    Forskellige afgrøder reflekterer sollyset i forskelligh grad. Derfor vil man kunne afkøle Jorden ved at vælge afgrøder, som err særlig god til at reflektere den del af sollyset, som ikke skal bruges til fotosyntese. Øget tilbagekastning af dette lys til rummet påvirker nemlig ikke fotosyntesen og planternes vækst.
    Læs mere [*kræver log-på, men du kan få gratis oplysning om links én gang]

    Posted i Klima | 0 kommentarer »

    Biler bør håndteres som våben

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 30th november 2008

    Dansk Forgænger Forbund ønsker, at man skal bruge gyldigt kørekort for at  tanke benzin.

    En jæger kan jo heller ikke købe ammunition uden at fremvise sit jagttegn.

    Vi forarges over den uansvarlige holdning til skydevåben i USA, men biler er farlige som våben og bør håndteres tilsvarende fra myndighederne, mener formanden for forbundet, Mikael le Dous.

    http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-18647411.html  [6196]

     

    Posted i Transport og biler | 0 kommentarer »

    Golfstrømmens fremtid stadig usikker – fremgang i dybhavspumpen kun midlertidig

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 30th november 2008

    Der er ingen tvivl om, at dybhavspumpen, som trækker overfladevand ned i dybhavet ud for Grønland, og dermed driver Golfstrømmen, vil svækkes ved vedvarende varmere klima.

    Dybhavspumpen drives af forskelle i temperatur og saltholdighed, og med varmere klima følger en mere ensartet lodret havsøjle, og dermed mindre pumpekraft.

    I vinteren 2007/2008 var temperaturen i Nordatlanten 5-6 grader Celsius koldere end i de tidligere syv år. Dette fik pumpen til at blive kraftigere ifølge to nye undersøgelser, men der skal formentlig netop sådanne ekstreme år til, for at pumpen øges.

    Endnu har man ikke med sikkerhed påvist svækkelse af Golfstrømmen. En stor svækkelse i 2005 blev senere karakteriseret som liggende inden for de naturlige udsving. Men på længere sigt er risikoen altså, at Golfstrømmen svækkes.

    Siden 2007 har man haft 3000 målerobotter til at måle temperatur, saltholdighed og vandtryk. Foreløbig har man kunnet konstatere, at Golfstrømmen styres af et utal af faktorer, som er vanskeligere at forudsige, end man umiddelbart havde troet.

    http://www.nature.com/news/2008/081129/full/news.2008.1262.html   [6195]

    Posted i Klima | 0 kommentarer »

    Rapport: Nuværende CO2-koncentration må reduceres

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 30th november 2008

    En team af internationale forskere under ledelse af James Hansen, der er leder af NASA’s Goddard Institute for Space Studies, siger i en rapport, at den nuværende koncentration på 385 dele pr. million CO2 er tilstrækkeligt til at fremkalde farlige ændringer af Jordens klima, dvs. ørkendannelse, fødevareknaphed, tab af koralrev og svigtende vandforsyning fra bjerggletschere.

    Rapporten konkluderer, at målet må være lavere CO2-koncentration end den nuværende. Der er slet ikke plads til den nuværende årlige stigning på 2 dele CO2 pr. million luftmolekyler.

    http://edition.cnn.com/2008/TECH/science/11/21/climate.danger.zone/index.html  [6194]

    Posted i Klima | 0 kommentarer »

    Kun 6 ud af 10 er overbeviste om at klimaændringerne primært skyldes mennesket

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 30th november 2008

    Kun 62 pct. af danskerne mener som videnskaben, at klimaændringer primært skyldes mennesket, medens næsten 4 ud af 10 svarer "ved ikke" eller henviser til naturgivne svingninger for at forklare klimaændringerne.

    Anders Fogh Rasmussen var selv i 2002 med til at sætte spørgsmålstegn ved eksperterne, og kaldte dem smagsdommere. At han nu siger, at han tog fejl, afviser folk som politik.

    Mange vil hellere være klimaoptimister. 2000 enige forskere i FN’¨s klimapanel gør ikke indtryk på dem.

    Klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) hæfter sig ved, at stadig flere lader sig overbevise,  Ved et rundspørge fra analyseinstituttet Synovate Vilstrup i efteråret 2008 svarede 62%, at klimaændringerne primært er menneskeskabte, medens tallet et halvt år før var 59%.

    http://politiken.dk/indland/article605268.ece  [6193]

    Posted i Klima | 0 kommentarer »

    Olieproduktionen i verden er måske toppet

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 30th november 2008

    Data fra verdens 580 største oliefelter viser, at det går ned ad bakke med produktionen fra de allerede kendte og producerende oliefelter, og at produktionen er toppet og nu især er afhængig af de største felter. Branchen forudser ikke olieknaphed, men skeptikere mener, at der tegnes et for optimistisk billede.

    http://ing.dk/artikel/93779-oliefelterne-topper-produktionen-i-aar   [6189]

     

    Posted i Energi | 0 kommentarer »

    Fed løgn at Danmark har haft vækst uden øget energiforbrug

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 24th juni 2008

    Det var en fed løgn, da statsminister Anders Fogh Rasmussen i en tale i USA’s Handelskammer i februar 2008 sagde "Fra 1980 til 2005 har Danmark nydt godt af omkring 70% økonomisk vækst med knap nogen vækst i sit energiforbrug".

    Sagen er, at vi danskere har eksporteret vores forurening til Kina. I FN-systemet bliver CO2-udslippet skrevet på den kinesiske klimaregning, så realiteten er altså, at Danmarks energiforbrugende og CO2-udsendende produktion reelt udføres i Kina og andre steder, og ikke medregnes i regnestykket.

    Verdensnaturfonden har beregnet, at hver dansker udledte 1500 kg CO2 fra kinesiske kraftværker og fabrikker i 2006. En Peugeot 207 skal køre 10.000 km for at udlede den samme mængde drivhusgas, skriver Politiken 23. okt. 2008 s.9..

    Danskerne udleder betragteligt mere CO2 end de officielle statistikker viser, skriver Politiken 24. juni 2008 på forsiden.

    En rapport "Dansk forbrug, global forurening" fra WWF Verdensnaturfonden konkluderer, at Danmarks udledning er steget markant siden 2001 og allerede dengang var den reelle dansk-frembragte CO2-udledning og energiforbrug mindst 20% over de officielle opgørelser. Rapporten beregner for første gang, hvor meget yderligere CO2-udledning Danmark er årsag til, fordi vi i stigende grad køber vores varer og tjenesteydelser fra ineffektive fabrikker i Kina, Indien og Rusland.

    Når man sender grisetarme til rensning i Kina, og tilbage igen for at bruge dem til danske pølser, koster det CO2-forurening. Baggrunden er naturligvis den enorme forskel i løn, men CO2-regnskabet bør ikke sminkes af den grund.

    Danmark har flyttet sin produktion til lande, som ikke har forpligtigelser til at reducere deres CO2-forurening. Hele den danske tøjindustri foregår f.eks. bl.a. i Kina, og i øvrigt med langt større indtjening end tidligere.

    Kineserne er nu oppe på at lukke 6 milliarder ton CO2 ud om året. En trediedel, 2 milliarder ton CO2, kommer fra eksporterhvervene. Når Kina er blevet en del af problemet er det, fordi kineserne producerer til os. Men Kina er heller ikke interesseret i at have en massiv forurening på hjemmefronten for at kunne eksportere til resten af verden har den kinesiske ministerpræsident Wen Jiabao udtalt.

    Danmark er langt fremme når det gælder energieffektivisering på visse områder, og det er dette, og ikke den kreative bogføring, som man bør slå på.

    Ministeriet forsvarer sig med, at det opgør tallene på samme måde som andre lande. Men det er ikke en undskyldning for kreativ bogføring, og slet ikke, når Danmark i forhold til andre lande får meget mere af sin produktion foretaget i udlandet.

    Posted i Debat, Klima, Politik | 0 kommentarer »

    500 svar om klima

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 8th juni 2008

    BioNyt – Videnskabens Verden har udgivet 500 svar om klimaændringer og global opvarmning på bladets hjemmeside, www.bionyt.dk.

     

    Klimaændringer

    Figurer: Har klimaet ændret sig?, varmestrømme, temp, varmebølge, tyfon, tørke, oversvøm., skybrud, El nino, isbjørn, pingvin, planter, fugl, insekt, plankton, plankton2, fisk, økosystem, træ, koralrev, global temp, moulin, iskerneboring, vandmangel, miljøflygtn., tørke Kina, Drivhusgas, Drivhusgas betydn., Temp./Sne, Mennesket, Scenarier, Temp.scenarier, polerne, polerne biol., temp.virkn., CO2 bidrag, CO2 befolkn.gr., CO2 Ækvi., CO2 kategorier, CO2 stabili., CO2 modvirken, industrirøg, vindmøller, køletårneskyer, fly, kyst, byer, ørken, gletschere, vulkaner, klimamodel landsk., brakjord, klimabevægelsen

    KLIMAÆNDRINGER

  •  
  • Har klimaet ændret sig?
  • Er global opvarmning en teori, som stadig mangler at blive bekræftet?
  • Er det blevet varmere?
  • Er Jorden blevet varmere?
  • Hvilke tegn er der på, at det er blevet varmere?
  • Hvor meget bliver Jorden varmere?
  • Hvad er det mest sandsynlige scenarie?
  • KLIMAMODELLER
  • Kan klimamodeller bevise noget?
  • Kan man forudsige klimaet, når man end ikke kan forudsige vejret 1 uge frem?
  • Hvad er forudsætningerne for B2-scenariet?
  • SOLLYSTILBAGEKASTNINGEN
  • Hvor stor er sollys-tilbagekastningen?

    TEMPERATUR

  • Global
  • Hvad er gennemsnitstemperaturen på Jorden?
  • Hvor meget er temperaturen steget de sidste 100 år?
  • Hvad er hockey stick kurven?
  • Hvorfor vises "den lille istid" ikke på "hockey"-kurven over den globale klimastigning?
  • Hvor stor har klimaændringen været hidtil?
  • Hvad kan hurtig klimaskift medføre?
  • Hvilken klimaændring forventer man?
  • Hvad vil 3°C stigning i gennemsnitstemperatur betyde?
  • Ekstrem varme
  • Er ekstrem varme blevet hyppigere?
  • Temperatur i atmosfæren
  • Hvor meget falder temperaturen med højden?
  • Temperatur og stråling
  • Hvor meget langbølget stråling afgives fra Jorden?
  • Hvad er sammenhængen mellem energi-indstråling og temperatur?
  • Hvad er varmestråling og langbølget stråling?
  • Temperatur og ørkener
  • Hvorfor falder temperaturen hurtigt om natten i ørkener?
  • Hvor meget infrarød stråling absorberes over en ørken?
  • Temperatur i Grønland
  • Vil Grønland blive varmere?
  • Temperatur på Antarktis
  • Vil Antarktis blive varmere?
  • Temperatur i Danmark
  • Er Danmark blevet varmere?
  • SOLINDSTRÅLING
  • Hvor meget af solstrålingen når igennem atmosfæren til jordoverfladen?
  • PLANTERS BETYDNING FOR CO2-KONCENTRATIONEN
  • Hvor meget svinger CO2-koncentrationen over vegetationen?
  • Hvilken feedbackvirkning har planter på klimaet?
  • Hvor meget CO2 fjerner planter fra atmosfæren?
  • Hvordan nedsætter planter atmosfærens indhold af CO2?
  • Hvor meget CO2 opsuges af planter og alger?
  • Planters betydning: Skovplantning
  • Kan klimaændringen reduceres ved at plante skov?
  • Hvor meget af Jordens nåleskove vokser i Ruslands taiga?
  • Planters betydning: Skove i Danmark
  • Hvad betyder klimaændringerne for danske skove og skovdriften?
  • Planters betydning: Regnskov
  • Hvilken betydning har skovrydning for klimaet?
  • Hvor meget tropisk skov har vi tilbage?
  • Hvor meget CO2 skyldes nedhugning af skov og ændret plantevækst?
  • Planters betydning: Vådområder
  • Hvor stort er arealet af Jordens vådområder?
  • Hvor meget carbon ophobes i vådområder?
  • Planters betydning: Landbrug: Danmark#
  • Hvor stor en del af Danmarks areal optages af landbruget?
  • Hvor meget CO2 udleder landbruget i Danmark?
  • NATUREN/SÆSONÆNDRINGER
  • Har naturen allerede reageret på klimaændringen?
  • Naturen: Planter
  • Er planterne blevet påvirket?
  • Naturen: Fugle
  • Er fuglene blevet påvirket?
  • Naturen: Insekter
  • Er insekterne blevet påvirket?
  • Naturen: Plankton
  • Er plankton blevet påvirket?
  • NATUREN/UDBREDELSESÆNDRINGER
  • Har planter og dyr flyttet til nye levesteder?
  • Vil økosystemerne kunne nå at indstille sig på klimaændringerne?
  • Hvor hurtigt kan planter nå at sprede sig?
  • Er trægrænsen i bjergene påvirket?
  • Hvor udbredt er varmepåvirkningen af økosystemerne?
  • Hvilke økosystemer er særlig følsomme?
  • Hvilke barrierer er der for naturens tilpasning?
  • [Vil økosystemerne kunne følge med havstigningen?]
  • Er træer særlig sårbare?
  • Naturen: DYR
  • isbjørne
  • pingviner
  • Naturen: ALGER
  • Hvad kan alge-opblomstring medføre?
  • Hvor dybt lever planktonalger i havet?
  • Hvilken betydning har planktonalgerne for klimaet?
  • Hvilken feedback-virkning har planktonalgerne på klimaet (1)?
  • Hvilken feedback-virkning har planktonalgerne på klimaet (2)?
  • Hvordan kan man måle fortidens planktonalge-mængde?
  • Kan man øge mængden af planktonalger i verdenshavene?
  • Naturen: BAKTERIER
  • Hvilken virkning har bakterierne på klimaet?
  • Naturen: KORALREV
  • Er koralrev blevet påvirket?
  • Hvilket miljø kræver koralrev?
  • Hvad betyder koralrevene?
  • Hvad betyder CO2-stigningen for koralrevene?
  • Naturen: SUMPOMRÅDER
  • Er sumpområderne blevet påvirket?
  • Naturen: ARTERS UDDØEN
  • Kan klimaændringen medføre arters uddøen
  • Kan klimaændringen medføre padders uddøen
  • HAVET
  • Hvor meget energi tilføres til havene?
  • Hvor meget energi indeholder havene?
  • Hvordan reagerer havene?
  • Havstigning
  • Hvor meget er havene steget?
  • Vil havet stige
  • Hvor meget er havene steget?
  • Hvor meget varme har havene optaget?
  • Vil Antarktis medføre havstigning?
  • Hvor meget vil havet stige, hvis Grønlands indlandsis smeltede?
  • Hvor meget vil havet stige i fremtiden?
  • Hvad er virkningerne af havstigningen?
  • Hvad er virkningerne af havstigningen i Bangladesh?
  • Hvad er virkningerne af havstigningen i Ægypten?
  • Hvad er virkningerne af havstigningen i Holland?
  • Hvad er virkningerne af havstigningen på verdens småøer?
  • Hvor meget land vil kunne blive oversvømmet?
  • Vil økosystemerne kunne følge med havstigningen?
  • Hvor meget stiger havet?
  • Hvor meget er havet steget på grund af øget CO2-koncentration i atmosfæren?
  • Hvor meget vil havet stige ved 550 ppm stabiliseringsscenariet?
  • Hvor meget vil havet omkring Danmark stige?
  • Hvor meget steg havet i det 20. århundrede (dvs. 1900-tallet)?
  • Hvor meget af havstigningen gennem 1900-tallet skyldtes varmere atmosfære?
  • Hvor meget vil havstigningen være for de næste 100 år?
  • Hvorfor stiger havniveauet?
  • Hvor mange mennesker bor inden for 1 meter i højde fra havniveauet?
  • Hvor mange mennesker bor nærmere end 100 km fra havet?
  • Havstigning under istiden
  • Hvad har de tidligere havniveauer været?
  • Hvor meget steg havet som følge af istidens ophør?
  • [ Hvor hurtigt steg havet efter istidens afslutning?]
  • [ Har havniveauet ændret sig inden for de sidste ca. 2000 år?]
  • Havet: Betydning af opdæmmede søer
  • Hvad betyder opdæmmede søer (dæmninger) for havniveauet?
  • Hvor meget vand siver væk i bunden af verdens opdæmmede søer?
  • Hvor meget betyder fordampning fra dæmninger for havniveauet?
  • Havet: Saltvand
  • Spiller indsivning af saltvand en rolle i Danmark?
  • Havet: Betydning for øer
  • Skaber stigende havniveau allerede nu problemer på øer?
  • Hvor mange øer er der i øgruppen Maldiverne – og hvad er deres gennemsnitshøjde?
  • Havet: Betydning for turisme
  • Trues turistindustrien af havstigningen?
  • Havet: Kystsikring
  • Hvad koster det at sikre en kyst mod nedbrydning fra havet?
  • Hvor høje er digerne i Holland?
  • Hvor lang er Europas kystlinie?
  • Hvor lang er EU’s udsatte kystlinie?
  • Hvad er verdens lavest liggende kontinent?
  • Havet: Oversvømmelser
  • Er ekstreme oversvømmelser blevet hyppigere?
  • Hvilke klimaændringer kan vi forvente: Oversvømmelser?
  • Hvad er årsagerne til oversvømmelsesulykker?
  • Hvilken betydning vil oversvømmelser få: Europa?
  • Havet: Oversvømmelser: Bangladesh
  • Hvorfor er Bangladesh særlig udsat ved klimaændring?
  • Hvilken betydning vil oversvømmelser få: Bangladesh?
  • Havet: fordampning
  • Hvor meget vand fordamper fra havene?
  • Havet: Vandmængde
  • Hvad er gennemsnitsdybden og størrelsen af havene?
  • Hvor meget af Jordens vand findes i havene?
  • Havet: Golfstrømmen
  • Vil Golfstrømmen stoppe?
  • Hvor meget energi er der i Golfstrømmen?
  • Hvor mange år tager det for Golfstrømmen at flyde fra Grønland og tilbage til Grønland igen?
  • Hvor meget vand synker til bunds i den "varmepumpe" som Golfstrømmen fodrer?
  • FERSKVAND
  • Vil der være ferskvand nok?
  • Vil kunstvanding blive vanskeligere?
  • Vil floderne svinde ind?
  • Ferskvand: Grundvand
  • Vil grundvand blive en mangel?
  • Vil vandstress blive et problem?
  • Ferskvand: Himalaya
  • Vil Himalaya-gletscherne smelte?
  • Vil gletscher-vandlageret forsvinde?
  • Ferskvand: Aralsøen
  • Hvorfor synker vandoverfladen i Aralsøen?
  • Ferskvand: Saudi Arabien
  • Hvornår blev grundvandet under Saudi Arabien dannet?
  • Ferskvand: Kunstvanding
  • Hvad betyder kunstvanding for havniveaustigningen?
  • Hvor meget vand bruges til kunstvanding i verden?
  • Hvor stor en del af kunstvandingen optages rent faktisk af planterne?
  • Hvor store landarealer kunstvandes i verden?
  • Ferskvand: Søer
  • Hvor mange søer har Danmark?
  • FØDEVARER
  • Vil der være fødevarer nok?
  • Vil klimaændringerne påvirke fødevareproduktionen
  • Forøger CO2 produktionen af afgrøder?
  • Medfører CO2 flere afgrøder?
  • Hvor meget øges befolkningstallet?
  • Vil der være risiko for hungersnød?
  • Hvordan påvirkes fødeproduktionen i i-landene?
  • Hvordan udnyttes Jorden til afgrøder?
  • Hvordan bliver Jorden udnyttet?
  • Hvordan udnyttes havet som fødevarekilde?
  • Er der fisk nok i havet?
  • JOB
  • Vil der være job til alle?
  • Påvirker klimaændringerne antallet af job i u-landene?
  • Hvad vil situationen for i-landene være?
  • VINDE
  • Hvordan opstår orkaner?
  • Har klimaændringen medført kraftigere og hyppigere storme?
  • Hvilke klimaændringer kan vi forvente: Storme?
  • Vinde: El Niño
  • Er El Niño blevet hyppigere?
  • Hvad skyldes El Niño fænomenet?
  • Hvad er El Niño?
  • Hvornår begyndte videnskaben at interessere sig for El Niño?
  • Er der en regelmæssighed i El Niño fænomenets forekomst?
  • Hvad er El Niño fænomenet?
  • Hvilken betydning har El Niño fænomenet?
  • Hvordan vil klimaændringerne påvirke El Niño fænomenet?
  • Vinde: El Niña
  • Hvad er La Niña?
  • PERMAFROST
  • Smelter permafrostjorde?

    ISKAPPER

  • Gletschere
  • Har gletscherne tidligere trukket sig tilbage i nyere tid?
  • Er gletscherne skrumpet?
  • Trækker gletscherne sig tilbage overalt?
  • Hvorfor trækker gletscherne sig tilbage?
  • Hvor hurtig kan en gletscher bevæge sig?
  • Skyldes gletschernes tilbagerykning forurening med sod?
  • Hvorfor smelter gletscherne på Kilimanjaro?
  • Iskappen i Grønland
  • Vil Grønlands indlandsis smelte?
  • [Vil Grønland blive varmere?]
  • Hvorfor bliver det varmere i Grønland?
  • Stiger ismængden på Grønland som følge af mere nedbør?
  • Smelter havisen over Nordpolen?
  • Iskappen på Antarktis
  • Smelter isen omkring Antarktis?
  • [Vil Antarktis blive varmere?]
  • Iskappen i tidligere tider
  • Hvor stor var istykkelsen i Alperne under istiden? ]
  • FERSKVAND
  • Hvor meget udgør isen på Antarktis af hele verdens ferskvandmængde?
  • Hvad er gennemsnitshøjden på Antarktis?
  • Hvor mange lande har kroniske vandproblemer?
  • SKYER
  • Hvordan virker skyer på klimaet?
  • Hvad vil klimaændringen betyde for skydækket?
  • Hvad medfører kraftigere skydække?
  • Hvordan virker feedbackmekanismen ved skyer?
  • Hvad er afgørende for, hvor meget sollys som reflekteres bort af et skydække?
  • Hvad er afgørende for, hvor meget et skydække virker som drivhusgas?
  • Hvad er nettovirkningen af skyernes kølende og lunende virkninger?
  • Vil klimaændring medføre flere skyer?
  • Hvilken betydning har skytyperne på sollys-tilbagekastningen (albedo) ?
  • Hvad betyder albedo?
  • Hvad betyder dråbestørrelsen for skyers reflektion af sollys?
  • Skytyper
  • Hvem har givet skyerne navne?
  • Hvad karakteriserer cirrus-skytypen?
  • Hvad er de 10 basale grupper af skyer?
  • Skyer: Regnskyer
  • Kan man få skyer til at afgive regn?
  • Skyer efter flyvemaskiner
  • Ved hvilken temperatur dannes kondensstriber efter fly?
  • Hvilken betydning har udstødningen fra fly for klimaet?
  • Skyer: Flyvemaskiners forurening
  • Hvor meget CO2 udledes ved flyvning?
  • Hvordan ville forurening fra fly kunne nedbringes?

    BYER

  • Byers temperatur
  • Kan de målte temperaturstigninger skyldes at målingerne er foretaget i byer?
  • Hvor meget er temperaturen steget i Mexico City på grund af menneskets tilstedeværelse der?
  • Byers udbredelse
  • Hvor meget af Jordens overflade benyttes til byer?
  • Byers grundvand
  • Hvordan ændres grundvandet under verdens byer?
  • KONVEKTIONSSTRØMME
  • Hvilken betydning har konvektionsstrømme?
  • DRIVHUSGASSER
  • Hvad er drivhuseffekten?
  • Hvad skyldes drivhuseffekten?
  • Hvad er drivhusgasser?
  • Hvordan virker drivhusgasserne?
  • Hvor meget betyder de forskellige drivhusgasser?
  • Hvor sikker er man på drivhuseffektens virkninger?
  • Hvilken forskel er der på de forskellige drivhusgasser?
  • Hvad ville temperaturen være uden vores atmosfære?
  • Hvilke drivhusgasser er vigtigst?
  • Er klimaændringen menneskeskabt?#
  • Hvor meget af drivhusgasvirkningen er menneskeskabt?
  • Har mennesket opvarmet Jorden?
  • Er forskerne blevet mere sikre?
  • Hvor meget bør CO2-udledningen reduceres?
  • Vil USA ændre holdning til klimaændringerne?
  • Hvor langt er en families tidshorisont?
  • Hvor mange af de nulevende mennesker vil opleve år 2050?
  • Klimaændringerne vil først påvirke menneskeheden for alvor langt ude i fremtiden! (diskussionspåstand).
  • Hvor kan man finde oplysninger om klimaændringerne?
  • Vi skal have større vished før vi handler! (diskussionspåstand)
  • Drivhusgasser: CO2
  • Er CO2 skyld i klimaændringerne?
  • Hvor meget betyder CO2-udledningen for den globale opvarmning i forhold til den direkte varmeafgivelse fra afbrænding af fossilt brændsel?
  • Hvor meget er CO2 steget i atmosfæren?
  • Hvor mange procent er CO2-koncentrationen steget siden istiden?
  • Hvad har CO2-koncentrationen betydet for istiders opståen?
  • Hvad betød koralrevenes udvikling for klimaet?
  • Hvad betød græssernes udvikling for klimaet?
  • Hvor bliver CO2 af?
  • Hvor meget vil CO2 betyde i fremtiden?
  • Hvad forventes CO2-koncentrationen at være i år 2100?
  • Hvad vil situationen ved fordoblet CO2 mængde være?
  • Hvor stort er lageret af CO2 i atmosfæren?
  • Hvor længe forbliver CO2 i atmosfæren?
  • Hvad er CO2-koncentrationen før industrialiseringen?
  • Hvornår vil CO2-koncentrationen falde til før-industriel mængde, hvis mennesket ikke var der?
  • Hvor meget CO2 vil blive udledt i fremtiden?
  • Hvor meget af den udledte CO2 forbliver i atmosfæren?
  • Hvordan måler man atmosfærens indhold af CO2?
  • Hvor meget CO2 udleder mennesket ved sine aktiviteter?
  • Hvor meget CO2 forbliver i atmosfæren?
  • Hvor meget CO2 skyldes cementfremstilling?
  • Hvilken virkning har CO2 fra fly?
  • Hvilken betydning har sne?
  • Hvad har CO2-koncentrationen været i tidligere tider?
  • Hvad vil CO2-koncentrationen stige til?
  • Hvor hurtigt stiger CO2-koncentrationen i atmosfæren?
  • Hvor meget CO2 har menneskets aktiviteter medført?
  • Hvor meget CO2 skal til for at fordoble koncentrationen i atmosfæren i forhold til den førindustrielle situation?
  • Hvad er Jordens carbonbalance?
  • Har man bevist, at CO2 er skyld i klimastigningen?
  • Hvilke fossile energikilder leverer mest CO2-udledning?
  • Hvilken virkning har CO2 på havet?
  • Hvad er CO2′s virkning i atmosfæren?
  • Drivhusgasser: CO2 i atmosfæren: Virkning
  • I hvilken højde virker drivhuseffekten fra CO2?
  • Hvor meget udgør CO2 af Jordens atmosfære?
  • Hvor stor er koncentrationen af CO2 i atmosfæren?
  • Drivhusgasser: CO2: Måling
  • Hvad er Mauna Loa?
  • Drivhusgasser: CO2: dannelse
  • Hvordan dannes CO2?
  • Hvor meget CO2 udsendes pr. år?
  • Drivhusgasser: CO2: Feedback: Opløsning i havet
  • Hvor meget CO2 absorberer havene?
  • Hvor meget CO2 absorberer havene?
  • Er havene blevet dårligere til at optage CO2?
  • Har CO2 sværere ved at opløses i et varmere hav?
  • Drivhusgasser: CO2: Begrænsning: Mængde
  • Hvordan kan man modvirke ophobningen af CO2 i atmosfæren?
  • Hvordan kan man sænke udledningen af CO2?
  • Hvad er målsætningen for hvor højt CO2-koncentrationen må stige?
  • Drivhusgasser: CO2: Begrænsning: Ved brug af enzymer
  • Hvordan kan CO2-forureningen nedbringes med enzymer?
  • Hvordan kan bioethanol nedbringe CO2-forureningen?
  • Hvordan finder man enzymer, som kan bruges mod CO2-forurening?
  • Drivhusgasser: CO2: Kyotoprotokollen
  • Kan klimaændringerne begrænses politisk?
  • Hvad gør man politisk for at begrænse klimaændringerne?
  • Hvad er Kyotoaftalen?
  • Hvornår trådte Kyotoaftalen i kraft?
  • Hvad er FN’s klimapanel IPCC?
  • Hvorfor blev IPCC oprettet?
  • Hvilke scenarier har man lavet som fremtidens klima?
  • Hvad er A1-scenariet?
  • Hvad er A2-scenariet?
  • Hvad er B1-scenariet?
  • Hvad er B2-scenariet?
  • Hvordan beskriver IPCC usikkerheder?
  • Hvordan vil klimaændringerne påvirke forskellige lande?
  • Hvem bliver taberne og hvem bliver vinderne på klimaændringerne?
  • Hvad er den økologiske udgift ved en stor fodboldskamp?
  • Hvordan udregner man et økologisk fodaftryk?
  • Hvad er nationale økologiske fodaftryk?
  • Hvorfor skal vi modvirke klimaændringerne?
  • Hvordan kan man modvirke klimaændringerne?
  • Kan skove modvirke klimaændringerne?
  • Drivhusgasser: CO2: Klimamodeller
  • Kan man tro på klimamodellerne?
  • Hvilke klimasatellitter har man opsendt?
  • Hvad er forskellen på vejr og klima?
  • Hvordan kan klimamodellerne afprøves?
  • Hvor gode er klimamodellerne?
  • Hvordan udvikler man klimamodeller?
  • Hvor langt frem kan man lave vejrudsigter?
  • Kan man forudsige ændrede samfundsforhold som følge af vejrudsigter?
  • Hvad forudsiges temperaturen at være i år 2100?
  • Hvor hurtigt kan klimaet ændre sig?
  • Kan man forudsige klimaændringer?
  • Hvordan kan man lave vejrudsigter?
  • Hvordan måler man Jordens gennemsnitstemperatur?
  • Hvor hurtigt vil vi møde klimaændringerne?
  • Hvilke klimaændringer kan vi forvente: Varme?
  • Hvor varmt vil det blive i fremtiden?
  • Drivhusgasser: CO2: Begrænsning: Danmark
  • Hvad er målsætningen for CO2-reduktion i Danmark?
  • Drivhusgasser: CO2: Begrænsning: Pris
  • Hvad vil det koste at stabilisere drivhusgasniveauet ved 550 ppm CO2 (en fordobling)?
  • Drivhusgasser: CO2: Begrænsning: prissammenligninger
  • Hvad er den samlede værdi af bygninger i Danmark?
  • Drivhusgasser: CO2: Begrænsning: temperatur
  • Hvor meget vil temperaturen stige ved B2-scenariet og ved 550 ppm CO2 scenariet?
  • DRIVHUSGASSER: CH4 (METHAN)
  • Hvad er drivhusgasvirkningen af methan?
  • Hvor meget er koncentrationen af methan steget i atmosfæren?
  • Hvilken betydning har methan?
  • Hvilken betydning har methanhydrat?
  • Hvad var årsagen til Perm-uddøen?
  • Hvor meget methan har der været i atmosfæren tidligere?
  • Hvor store er methanlagrene i verdenshavene?
  • Har havenes methanlagre haft udslip?
  • Hvor store lagre af methan findes i havbunden?
  • Drivhusgasser: N2O
  • Hvor meget N2O-lattergas er der i atmosfæren?
  • Hvor meget er koncentrationen af lattergas, N2O, steget i atmosfæren?
  • Hvordan virker NOx-stoffer på klimaændringerne?
  • Drivhusgasser: Freon mv.
  • Hvor længe forbliver CFC-gasserne i atmosfæren?
  • Drivhusgasser: Ozon
  • Er der en sammenhæng mellem ozonhullet og klimaændringer?
  • Er ozonlaget i stratosfæren opvarmende eller kølende?
  • Bidrager methylbromid til ozonhullet?
  • Hvilke alternativer er der til freongasserne, som er skyld i ozonhullet?
  • Hvor og hvordan dannes ozonlaget?
  • I hvilken højde findes ozonlaget?
  • Hvordan dannes ozon?
  • Ozonforurening
  • Hvad er ozonforurening?
  • Er ozonforurening sygdomsfremkaldende?
  • Ozonhullet
  • Hvilken betydning har stratosfærens temperatur for ozonhullet?
  • Hvad er ozonhullet?
  • Hvordan er atmosfæren opbygget?
  • Hvad er troposfæren?
  • Hvor meget vil temperaturen stige?
  • Hvordan dannes ozonhullet?
  • Hvordan dannes ozon i troposfæren?
  • Hvordan nedbrydes ozonlaget?
  • Hvor meget er ozonkoncentrationen faldet?
  • Hvad betyder ozonhullet for den ultraviolette stråling og hudkræft?
  • Hvor meget CFC-gas blev udledt?
  • Hvor meget har ozonkoncentrationen ændret sig?
  • Drivhusgasser: Vanddamp
  • Er vanddamp en drivhusgas eller en feedbackfaktor?
  • FEEDBACKMEKANISMER
  • Hvad er feedback-mekanismer?
  • Hvordan virker feedbackmekanismen ved sne?
  • Hvilke feedbackmekanismer påvirker klimaet?
  • Hvordan kan feedbackmekanismer virker destabiliserende?
  • [ Hvordan virker feedbackmekanismen ved skyer?]
  • [ Hvilken feedback-virkning har planktonalgerne på klimaet (1)?]
  • [ Hvilken feedback-virkning har planktonalgerne på klimaet (2)?]
  • [ Hvilken feedbackvirkning har planter på klimaet?]
  • [ Er vanddamp en drivhusgas eller en feedbackfaktor?]
  • [ Hvor meget CO2 absorberer havene?]
  • [ Har CO2 sværere ved at opløses i et varmere hav?]
  • [ Hvordan virker feedbackmekanismen ved skyer?]
  • EKSTREMT VEJR: OVERSVØMMELSER
  • Er ekstreme oversvømmelser blevet hyppigere?]
  • [ Hvilke klimaændringer kan vi forvente: Oversvømmelser?]
    Hvad er årsagerne til oversvømmelsesulykker?]
    Hvilken betydning vil oversvømmelser få: Europa?]
    Hvorfor er Bangladesh særlig udsat ved klimaændring?]
  • [
  • [
  • [
  • [ Hvilken betydning vil oversvømmelser få: Bangladesh?]

  • NEDBØR
  • Er ekstrem nedbør blevet hyppigere?
  • Nedbør: Regn
  • Hvilke klimaændringer kan vi forvente: Regn?
  • Hvad betyder ændring er nedbørsmønsteret?
  • Hvorfor kommer der mere regn?
  • Hvordan vil regnmønsteret ændres?
  • Regner det mere?
  • Hvordan afhænger nedbør af temperaturen?
  • Hvor meget kan det regne?
  • Hvor meget vand indeholder skyerne?
  • Hvad betyder relativ fugtighed?
  • Hvad er regn?
  • EKSTREMT VEJR: TØRKE
  • Er ekstrem tørke blevet hyppigere?
  • Hvilke klimaændringer kan vi forvente: Tørke?
  • Hvor bliver det mere tørt?
  • Ekstremt vejr: Tørke: Ørkener
  • Hvilke klimaændringer kan vi forvente: Ørkendannelse?
  • Hvor mange mennesker bor i Sahel-ørkenen?
  • Hvad betyder sandstorme?
  • ØKONOMI
  • Hvad koster klimaændringerne?
  • Hvordan vil klimaændringerne metode økonomiske skader?

    TIDLIGERE KLIMAÆNDRINGER

  • Tidligere klimaændringer: Havstigning
  • Har havniveauet ændret sig inden for de sidste ca. 2000 år?
  • Tidligere klimaændringer: Havstigning: istiden
  • Hvor hurtigt steg havet efter istidens afslutning?
  • Tidligere klimaændringer: Istiden
  • Hvordan er klimaet skiftet tidligere?
  • Hvordan er den mellemistid, vi nu lever i?
  • Hvordan ændredes klimaet ved istidens afslutning?
  • Hvornår sluttede istiden?
  • Hvordan har klimaet ændret sig?
  • Hvad var temperaturen ved istidens afslutning?
  • Hvor hurtigt blev det varmere ved istidens afslutning?
  • Hvorfor skete der en hurtig klimaændring ved istidens afslutning?
  • Hvad er den lille istid??
  • Hvad er Maunder Minimum?
  • Hvor meget ændrer temperaturen sig fra en istid til en efteristid?
  • Hvor hurtigt steg temperaturen i Grønland efter istiden?
  • Hvornår var istiden definitivt slut og al istidens is væk?
  • Hvor stor var istykkelsen i Alperne under istiden?
  • Tidligere klimaændringer: Mellemistid
  • Hvor længe varede den sidste mellemistid?
  • Tidligere klimaændringer: Middelalderen
  • Var temperaturen i Middelalderen lige så varm som i dag?
  • Hvordan kan man kende temperaturen i den varme middelalder? (Klimaindikatorer)

  • Klimaet i geologisk tid
  •  
  • Er klimaet på Jorden blevet mere stabilt gennem geologisk tid?

    ATMOSFÆREN

  • Atmosfærens lag
  • Hvad er troposfæren?
  • Er atmosfæren blevet varmere?
  • Hvad er stratosfæren?
  • Hvad er over stratosfæren?
  • Hvad er sammenhængen mellem troposfærens og stratosfærens temperatur?
  • Hvilken ændring er der sket i stratosfæren?
  • Hvad skyldes stratosfærens nedkøling?
  • Atmosfærens opbygning
  • Hvad består atmosfæren af?
  • INFEKTIONER
  • Hvorfor vil malaria blive hyppigere ved klimaændringer?
  • VULKANISME
  • Kan klimaændringerne skyldes vulkanisme?
  • Hvor lang tid virker vulkanudbrud på klimaet?
  • Hvilken virkning havde udbruddet af Pinatubo-vulkanen?
  • LUFTFORURENING
  • Hvad indeholder smog?
  • Hvad bestemmer luftforureningens omfang?
  • KRIGE
  • Hvor meget sod udsendtes fra de brændende oliekilder under Golfkrigen?
  • Krige: Atomvinter
  • Hvad er atomvinter?
  • MAGNETISME
  • Hvad er Nordlys?
  • SOLEN
  • Skyldes klimaændringerne solen?
  • Kan klimaændringerne forklares af variationer hos solen?
  • Er solen bliver kraftigere i sin udstråling?
  • Hvor meget energi sender solen til Jorden?
  • Hvorfor skinner solen?
  • Hvad er solens temperatur og udstråling?
  • Hvor meget energi sender solen ned til planeten Jorden?
  • Har solen ændret sig?
  • Hvor meget skulle solens aktivitet nedsættes, for at vi fik en ny istid?
  • Hvad er solpletter?
  • Hvad betyder ændringer i solens aktivitet for klimaændringen?
  • Hvor meget opvarmer solen atmosfæren?
  • Kan variation i solens aktivitet forklare klimaændringerne?
  • Skifter solen i aktivitet?
  • Hvordan varierer solens indstråling i nutiden?
  • JORDBANENS BETYDNING
  • Skyldes klimaændringen Jordens bane?
  • Har Jordens bane omkring solen betydning for klimaet?
  • Hvordan varierer Jordbanen?
  • Hvad skyldes den 100.000 årige Milankovitch-cyklus?
  • Hvad skyldes den 42.000 årige Milankovitch-cyklus?
  • Hvad skyldes den 20.000 årige Milankovitch-cyklus?
  • Hvordan har solstrålingen varieret de seneste 10000 år?
  • Medfører Milankovitch-cyklusserne istiderne?
  • Hvad betyder ændringer i jordbanen for klimaændringen?
  • Hvad betyder Jordbanens afvigelse fra en ren cirkelbane for den modtagne solenergi?

    ANDRE PLANETER

  • Venus
  • Hvad er varmevirkningen af drivhusgasser på Venus, Jorden og Mars?
  • Hvordan forsvandt vandet fra Venus?
  • Hvor meget af sollyset reflekteres på Venus?
  • Hvorfor blev Jorden ikke varm som Venus eller kold som Mars?
  • Hvad er klimasituationen på Venus?
  • Hvordan blev Venus så varm?
  • Mars
  • Hvad er klimasituationen på Mars?
  • DANMARK
  • Vil der ske dramatiske ændringer i Danmark på grund af klimaændringer?
  • Hvilken betydning vil klimaændringerne få for byggeri i Danmark?
  • [ Hvor meget vil havet omkring Danmark stige?]
  • Hvor meget vil Danmark spare i mindre energiforbrug til rumopvarmning ved en klimaændring?
  • Diverse data om Danmark
  • Hvor meget af Danmarks energiforbrug går til opvarmning?
  • Hvor længe holder jernbanespor i Danmark?
  • Hvor stort er kloaksystemet i Danmark?
  • ANDRE LANDE
  • Hvem bliver vinderne og hvem bliver taberne ved klimaændringer?
  • FREMTIDEN
  • Hvordan kan man indrette samfundet miljømæssigt bæredygtigt?
  • Hvor meget energi eksporterer Danmark?
  • FORKORTELSER
  • Forkortelsesliste
  • KRITIK
  • Er filmen "The Great Global Warming Swindle" troværdig?
  • Opvarmes atmosfæren?
  •  

    Denne side er et supplement til BioNyt – Videnskabens Verden nr.129.
    Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
    index


     

    Denne side er et supplement til BioNyt – Videnskabens Verden nr.129.
    Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
    index


    Posted i Klima | 0 kommentarer »