DR1-TV programmet "Ha’ det godt" fra 25. november 2008 om latteryoga, som jeg deltog i, gav udmærket information om latteryoga. Marianne Florman deltog i latteryoga-øvelserne, og under den afsluttende fri latter viser udsendelsen, at Marianne ikke kan grine med – og der klippes til nogle tidligere optagelser fra en anden sammenhæng, hvor Marianne får et grineflip. Det er naturligvis en morsom historie, men ikke helt og fuldstændig retvisende, for man kunne alternativt have ladet kameraet forblive på Mariannes deltagelse i den afsluttende frie latter, hvilket ville have vist, at hun til sidst måtte overgive sig. Noget andet, som heller ikke kom med i udsendelsen, var, at kameramanden grinede så meget, at han havde svært ved at holde kameraet stille. Man kan se udsendelsen her: http://www.webkomplet.eu/frederiksberglatterklub. (Der er fire links: Et link viser Mariannes deltagelse i latterøvelserne, et link viser Peter Qvortrup Geisling, som beskriver hvad latter gør ved os, et tredie link angiver foromtalen og endelig giver det fjerde link en tekst med, hvad der blev sagt i udsendelsen.
DETTE BLEV SAGT I UDSENDELSEN:
MARIANNE FLORMAN: Latteryoga kombinerer latter med yogaens åndedrætsøvelser og velvære.
Latteryoga blev udviklet i Indien i midten af 1990′erne. Ideen går ud på at kombinere latter med vejrtrækningsøvelser og strækøvelser fra yogaens verden.
SUSANNE PREISLER: Latteryoga er en kombination af strækøvelser, åndedrætsøvelser og stimuleret latter, dvs. at vi sætter latteren i gang med vilje, og så laver man nogle klapøvelser ind imellem.
Når vi griner meget, får vi virkelig tømt vores lunger for ilt: Vi starter derfor lige med en åndedrætsøvelse – Vi bøjer forover og trækker vejret dybt ind, medens vi strækker armene op over hovedet.
Mange gemmer deres latter, fordi vi får en masse opmærksomhed, hvis vi bare griner højt, og det er der mange folk, som ikke kan lide. Ved denne øvelse skal vi grine rigtig, rigtig højt. Men vi starter med at smile til hinanden, og så putter vi mere og mere lyd på, og til sidst brager vi fuldstændig igennem – vi kan godt tømme lungerne helt, og så sænker vi latteren igen og ender med et smil. Er I klar?
Vi skal lege lidt mere. At lege er også hjernetræning. Så vi sætter nogle tanker bag hver øvelse, som vi laver – det er sådan set essensen i latteryogaen – så sætter vi nogle tanker i gang og laver nogle kropsbevægelser, som kan virke lidt fjollet nogle gange. Men det er også med til at udfordre vores egen selvhøjtidelighed. Vi skal sådan kunne grine lidt af os selv.
OLE TERNEY: Personligt kan jeg lide at le i en latterklub, fordi man kommer i godt humør. Der er motion i det, man får gode venner og så får man selvsikkerhed.
HANNE KRISTIANSEN: Latterøvelserne får latteren dybere ned i kroppen, og giver større frihed.
SUSANNE PREISLER: Under øvelserne gælder det om at slippe sine hæmninger løs og løsne op for bekymringer og andet ubehag i kroppen. Det styrker hele vores helbred og vi får positive tanker. Det er lige så godt som en god løbetur. 1 minuts latter svarer faktisk til 10 minutters let jogging.
Der er altså mange gode grunde til at grine. En latteryoga-seance varer ca. 1 time, og slutter af med, at deltagerne sidder i en rundkreds og slipper den ægte latter løs.
Det, som kan være det svære, er, at folk synes, at "jeg skal have noget at grine af", at man skal have en grund til at grine, og "jeg skal i hvert fald ikke grine uægte". Men det er jo bare en form for træning. Du sætter bare latteren i gang, for efterfølgende får du mere af den naturlige, spontane latter. Og det er den, som er så lækker at opnå. Forskellen er bare her, at det er latteren, som kommer først, – før den sjove ting.
——————————————————————————–
Læge PETER QVORTRUP GEISLING: Det er sundt at grine, ingen tvivl om det, men hvad sker der egentlig i kroppen, når vi griner. Ja, der dannes endorfiner. Det er kroppens egen morfin. Det sker i hjernen, og det giver dig en følelse af afslapning og velvære.
Endorfiner er et beroligende og smertestillende stof. Latter udskiller også de naturlige signalstoffer dopamin og serotonin, som virker afslappende og giver en lykkefølelse i hjernen. Så du skal altså forestille dig, at den klump fedt på 1,4 kg, som vi kender som hjernen, har nogle forskellige centre, som registrerer følelser, og der bliver altså her flere og flere endorfiner og dopamin og serotonin, når du griner, og det giver dig altså denne her lykkefølelse. På den måde kan man sige, at latter kan kaldes en form for indre motion.
Og latter er altså også godt for mange ting. Latter styrker immunforsvaret. Man kan angiveligt måle flere hvide blodlegemer. Efter et godt grineflip øges mængden af endorfiner som nævnt, og de er kroppens naturlige smertestillere.
De forskellige stoffer, som frigøres i hjernen, er gode mod angst, depression og søvnløshed, så latter virker altså afslappende på krop og sjæl. Og ifølge nogle eksperter, så¨skulle 1 minuts latter producere stoffer nok inde i hjernen til 45 minutters velvære. Og kroppen skelner angiveligt ikke mellem ægte og uægte latter, og det er så her, at de såkaldte latterkurser kommer ind i billedet.
Vittigheder er ikke velegnede, fordi vi mennesker har så forskellig humoristisk sans.
Vi voksne griner 15 gange om dagen, medens børn griner flere hundrede gange hver dag.
http://www.dr.dk/Forms/Published/PlaylistGen.aspx?qid=844700&odp=true
http://www.dr.dk/Forms/Published/PlaylistGen.aspx?qid=844701&odp=true
http://dr.dk/DR1/hadetgodt/Indslag/Mental%20sundhed/2008_efteraar/20081125103251.htm
http://www.webkomplet.eu/frederiksberglatterklub/DR1-TV_tekst.html
Se også: www.webkomplet.eu/frederiksberglatterklub
