BioNyt – Videnskabens Verden (bionyt.dk) : Nyheder & debat


  • Abonner på

  • Meta

  • 

    Arkiv for 'Virus' Kategori

    Kræftbehandlingsgennembrud med gensplejsede T-celler

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 12th august 2011

    Muligt gennembrud inden for kræftforskning.

    Tidlige resultater fra et klinisk forsøg tyder på, at gensplejsede T-celler kan bekæmpe leukæmi-celler. To ud af de tre patienter, der fik denne frontforsknings-behandling, har nu været fri for kræft i mere end et år.

    På et mikroskopi-billede, som vises i artiklen fra Los Angeles Times, ses to T-celler binde sig til perler, som får cellerne til at dele sig. Når perlerne er fjernet, indgives de dyrkede og gensplejsede T-celler tilbage til kræftpatienten.

    Det er forskere ved University of Pennsylvania, der gensplejsede patienternes egne T-celler – en type af hvide blodlegemer – hvorved T-cellerne blev bedre til at angribe kræftceller i fremskredne stadier af en almindelig form for leukæmi.

    Forsøg har vist, at T-celler med denne teknik kan gøres i stand til at dræbe en række forskellige kræftformer, herunder kræft i blodet, lungerne og tyktarmen.

    Lee M. Nadler, der er dekan for klinisk forskning på Harvard Medical School, betegner forskningsresultatet som et meget bemærkelsesværdig fremskridt. Det var ham, som opdagede det molekyle på kræftceller, som Pennsylvania universitets forskere brugte som mål for de manipulerede T-celler.

    For at få T-cellerne til at angribe kræftcellerne, anvendte forskerne et virus, som blev ændret, så det kunne overføre informationen, som satte T-cellen i stand til at lave et molekyle, hvormed det kan binde sig på målmolekylet på leukæmicellerne så T-cellen kan dræbe disse kræftceller. Forskerne inficerede udtaget blod fra tre patienter, der alle led af kronisk lymfatisk leukæmi. Blodets T-celler blev inficeret med det informationsbærende virus, og derefter opformeret.

    Da T-cellerne blev indgivet tilbage til patienterne, overlevede T-cellerne i månedsvis og formerede sig 1000 gange, og var altså i stand til at slå kræften ned. T-cellerne udviklede endog sovende “hukommelses”-T-celler, som kan stå på spring, hvis kræften skulle vende tilbage.

    I gennemsnit dræbte hver gensplejsede T-celle mindst 1.000 kræftceller.

    Der var nogle bivirkninger. Der var et omfattede tab af normale B-celler, en anden type af de hvide blodlegemer. Disse B-celler blev nemlig angrebet af de modificerede T-celler. En anden bivirkning var et “tumor lysis syndrom”, – en komplikation fremkaldt af de mange dræbte kræftceller (i øvrigt et tegn på, at behandlingen havde en meget dramatisk virkning).

    Man ved, at knoglemarvstransplantationer fra raske donorer kan bruges mod denne kræftsygdom (kronisk lymfatisk leukæmi), men transplantationsbehandlingen kan give bivirkninger i form af infektioner og skader på leveren og lungerne. En femtedel af knoglemarvstransplantationsmodtagere dør af komplikationerne.

    Man har derfor i flere år forsøgt at få patienternes eget immunsystem til at bekæmpe kræften, og man har også forsøgt at bruge manipulerede T-celler, men man har ikke tidligere været i stand til at få T-cellerne til at formere sig eller overleve i patienterne. I dette nye forsøg var T-cellerne gjort mere robuste, fordi man havde tilføjet ekstra instruktioner til virushjælperen, som medførte, at T-cellerne bedre kunne formere sig, overleve og i øvrigt angribe mere aggressivt.

    Omkring 15.000 patienter bliver diagnosticeret med kronisk lymfatisk leukæmi hvert år, siger en amerikansk forsker. Mange kan leve med sygdommen i årevis. Knoglemarvstransplantationer er den eneste behandling, der kan udrydde kræften i patienterne.

    Det vil være et stort fremskridt, hvis metoden kan bruges mod akut leukæmi – og i øvrigt mod andre kræftsygdomme. Endnu er denne forskning dog på et tidligt stade, som nævnt.

    Forsøgsresultaterne er blevet publiceret i to videnskabelige tidsskrifter, New England Journal of Medicine og Science Translational Medicine.

    Posted i Blodet, DNA, gener, molekylærbiologi, Forskning, Immunsystemet, Kræft og kræftbehandling, Medicin, Virus | 0 kommentarer »

    Pitstop-teknik skal spærre for virus-infektion.

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 5th august 2011

    Man kan blokere virus-indtrængen i celler ved hjælp af molekyler, som forhindrer at virusset kaprer proteinet clathrin, som normalt overfører hormoner og næringsstoffer til celler.

    Forskere fra Newcastle, Sydney og Berlin har fundet på en revolutionerende måde at forhindre virus i at komme ind i den menneskelige krop.

    Deres teknik har potentiale for en dag at kunne forhindre f.eks. HIV, ebola og visse kræftformer.

    Prof. Phil Robinson fra Sydney og prof. Volker Haucke fra Berlin fandt under et måltid i San Francisco ud af, at de begge havde forsøgt at finde et molekyle, der kunne stoppe stoffer som virus i at komme ind menneskets kropsceller.

    De to forskere besluttede at samarbejde, og da man på Volker Haucke’s afdeling identificerede to små molekyler, som så ud til at kunne stoppe virus i at komme ind i cellerne, satte Phil Robinson ham i kontakt med Adam McCluskey fra Newcastle University. Han er medicinsk kemiker, og det lykkedes ham at udvikle forbedrede kunstige udgaver af de to molekyler.

    Teknikken har Volker Haucke kaldt “pitstop”. (Inden for motorsport betyder “pit stop”, at bilen stopper for at få benzin på, skifte hjul, blive justeret eller få ny fører mv.). Molekylerne blokerer proteinet clathrin, der giver stoffer som hormoner og næringsstoffer mulighed for at trænge ind i cellerne. Nogle virus har en evne til at kapre clathrin, så virusset på den måde kan invadere en celle. Når først virusset er kommet ind i sin værtscelle kan virusset bruge cellens genetiske materiale til at formere sig selv, og de nye virus kan så sprede sig gennem kroppen.

    De eksisterende midler mod virus forsøger alle at stoppe virus, som allerede er kommet ind i kroppen. Forskerne håber, at de vil kunne lave nye lægemidler på baggrund af pitstop-teknikken, som vil kunne stoppe virus i at komme ind i cellerne i første omgang.

    Indtil videre har forskerne i laboratorieforsøg kunnet vise, at pitstop-molekyler i vævskultur kan blokere HIV-virus i at trænge ind i celler. Tilsvarende kan man blokere hepatitis C virus i at komme ind i cellerne. Dertil kommer, at nogle kræftformer, bl.a. hjernetumorer, virker ved at clathrin i cellerne bringes til at få cellerne til at vokse.

    Det næste skridt vil være at teste, hvor effektiv og sikker disse pitstop-molekyler er at bruge i dyr, og senere vil forsøg i mennesker så kunne komme på tale.

    Det anerkendte videnskabelige tidsskrift Cell bringer en artikel om teknikken.

    (9413, 9417)

    Posted i Biologi, DNA, gener, molekylærbiologi, HIV og AIDS, Kræft og kræftbehandling, Virus | 0 kommentarer »

    Japaneres udbredte brug af Tamiflu kan ende i fugle og medføre Tamiflu-resistente virus

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 4th oktober 2009

    Japanske forskere har opdaget, at  virusmidlet Tamiflu [oseltamivir-phosphat] via urin fra mennesker, der indtager dette antivirusmiddel, via kloakkerne kommer ud i floder og dermed kan ende i ænder mv., som ofte er inficeret med influenzavirus uden at blive syge selv. Forskerne er derfor bekymret for, at virusset dermed kan blive resistent over for Tamiflu.

    Opdagelsen er gjort af Gopal Ghosh og kolleger ved Kyoto University, der indsamlede vandprøver fra tre lokale rensningsanlæg og fra forskellíge steder langs floder, som spildevandet blev udledt til. Indsamlingen begyndte i december 2008 i begyndelsen af den japanske sæsoninfluenzaperiode, og nye indsamlinger blev foretaget i februar 2009, hvor influenza var mest udbredt i Japan.

    Tamiflu’s aktive form, oseltamivir-carboxylat, viste sig i det behandlede spildevand ved begge indsamlinger. Koncentrationerne var ved de første indsamlinger på nogle få nanogram pr. liter , men steg (til næsten 300 ng/l ved en spildevandsudledning) omkring toppen af influenzaepidemien.

    Undersøgelser viser, at praktisk taget al Tamiflu vil ende i miljøet i den aktive form, og her kun nedbrydes langsomt med en halveringstid på 3 uger.  80% af det indtagne Tamiflu kommer på en aktiv form, når kroppen omdanner det til stoffets carboxylat-form, som kroppen derefter udskiller med urinen. De resterende 20%, der vedbliver på den oprindelige phosphatform, bliver også udskilt med urinen, og omdannes hurtigt til den aktive carboxylat-form i spildevandsanlægget.  Kilde:  (http://promedmail.oracle.com/pls/otn/pm?an=20091003.3439; 28 Sep 2009 i "Environmental Health Perspectives").

    Ænder elsker det varmere, næringsrige spildevand ved spildevandsafløb fra rensningsanlæg i den kolde periode af året. Hvis dette forhold medfører udvikling af Tamifluresistente influenzavirus vil det ikke være pandemivirusset, fordi dette virus ikke synes at smitte fugle, men derimod spredes direkte mellem mennesker. Men fugleinfluenza og sæsoninfluenzavirus kunne blive Tamifluresistent via dette spildevands-link.

    Japan har ikke så restriktive regler for brug af Tamiflu, som man har i USA, hvor man søger at reservere Tamiflu til de meget syge og folk med svækket immunforsvar.

    Spildevandslinket er altså en potentiel mulighed for, at resistente virus kan opstå, men man har så vidt vides ikke påvist Tamifluresistente influenzavirus i vandfugle,

     

    Se www.bionyt.dk/influenza om pandemi-influenza

    Posted i Fugleinfluenza, Influenza, Resistens, Virus | 0 kommentarer »

    Status for pandemien 18. sep. 2009 (influenza H1N1)

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 19th september 2009

    57% af influenzatilfældene på den nordlige halvkugle er nu pandemiinfluenzatypen, medens 94% af influenzatilfældene på den nordlige halvkugle er pandemiinfluenzatypen. Virusset har ikke antigenisk ændret sig i forhold til den oprindelige type, hvilket betyder at den vaccine, der er udviklet, vil virke. Den amerikanske sundhedsmyndighed FDA har godkendt 4 vacciner (fra fire firmaer). Det synes at være tilstrækkeligt med én vaccinationsdosis.

    Virusset er fortsat følsomt for Tamiflu (der er fundet 26 resistente tilfælde blandt 10.000 test; de resistente fund har alle båret H275Y-mutationen, som giver Tamifluresistens).

    Influenzatendensen er pr. 18. sep. 2009 stigende i USA, Indien, Bangladesh, Bolivia og Venezuela. Influenzatendensen er lav i Canada, Centralasien og Europa, dog stigende i Frankrig fra uge 37. Lokal influenzaforekomst er rapporteret i flere lande (Østrig, Georgien, Irland, Luxembourg, Norge, Portugal, Tjekkiet, Cypern og Israel). Japan har stabil forhøjet influenzaforekomst, dog stigende på de sydlige øer ved Okinawa. Pandemien er nu efter en influenzaperiode faldende i Australien og Sydafrika.8055.

    Se BioNyt – Videnskabens Verden’s over 500 svar på spørgsmål om pandemien her (Kræver abonnement, 299-525 kr/år). Se temanummeret om pandemien.

    Posted i Influenza, Medicin, Virus | 0 kommentarer »

    500+ svar om pandemi ny-H1N1 (kaldt svineinfluenza)

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 28th august 2009

    Find bl.a. svar på disse spørgsmål (og 400 andre spørgsmål om influenzapandemi).
    (Siden kræver, at der tegnes abonnement på BioNyt – Videnskabens Verden 299-525kr).

    Er ældre mennesker immune mod ny-H1N1 fra 2009 ?
    Hvilken alder har mennesker, der dør af ny-H1N1 fra 2009 ("svineinfluenza") ?
    Hvilke midler findes mod influenza ?
    Hvor hurtigt skal influenzamidler indtages for at virke ?
    Hvor godt virker influenzamidlerne Tamiflu og Relenza ?
    Er der bivirkninger ved Tamiflu ?
    Hvorfor virker antivirusmidlerne amantadin og rimantadin ikke mod A-influenza af typen ny-H1N1 ?
    Hvad er forskellen på Tamiflu (oseltamivir) og Relenza (zanamivir) ?
    Findes der andre antivirale midler mod ny-H1N1 virusset fra 2009 ?
    Hvad skal man gøre, hvis man som patient bliver dårligere af influenza ?
    Er hospitalerne forberedte på en influenzaepidemi med ny-H1N1 ?
    Hvordan skal man behandle personale, som har været udsat for mulig smitte med ny-H1N1 ?
    Kan Tamiflu bruges til et 1-årigt barn ?
    Kan Relenza bruges til et 1-årigt barn ?
    Hvilken virkning har Tamiflu ?
    Hvor meget reducerer Tamiflu influenzasygdommen ?
    Hvor meget reducerer Tamiflu risikoen for influenzasygdom som forebyggende middel ?
    Hvordan er virkningsmekanismen for Tamiflu og Relenza ?
    Hvordan bør gravide behandles med Tamiflu ?
    Hvilke bivirkninger har Relenza ?
    Virker Tamiflu og Relenza mod forkølelse ?
    Findes der Tamiflu-resistent ny-H1N1-virus ?
    Findes der Relenza-resistent ny-H1N1-virus ?
    Hvor længe kan immunsvækkede personer udskille Tamiflu-resistente virus ?
    Bør man tage Tamiflu forebyggende ?
    Er Tamiflu på recept ?
    Hvilke overvejelser har man om brug af Tamiflu ?
    Hvorfor er nye influenzavirus ofte mere dødelige end gamle typer ?
    Hvor dødelig er ny-H1N1 fra 2009 ?
    Hvad er reproduktionstallet ?
    Hvordan undgår man at blive smittet af influenza ?
    Hvordan undgår man at blive smittet af en hostende ?
    Hvordan undgår man at smitte andre med influenza ?
    Tages risikoen for pandemier alvorligt nok ?
    Hvilke forholdsregler skal man tage mod ny-H1N1 fra 2009 ("svineinfluenza") ?
    Kan man stoppe en pandemi fra at udvikle sig ved at vaske hænder og holde afstand mellem mennesker ?
    Hvad skal man gøre, hvis man bliver syg ?
    Hvad skal man gøre, hvis ens barn bliver syg ?
    Skal man bruge hånd-tørreapparater med varmluft ?
    Hvilke personlige værnemidler anbefales til laboratoriepersonale, der håndterer ny-H1N1 ?
    Hvad er passende desinfektionsmidler ?
    Hvilken rolle spiller svin for udviklingen af nye influenzaformer ?
    Er svin modtagelige for menneskets influenzatyper ?
    Kan mennesker, der er i kontakt med svin, smitte ?
    Bliver mennesker syge, hvis de smittes af et influenzaramt svin ?
    Hvor mange bliver smittet af influenza fra svin ?
    Hvornår holdt WHO deres første møde om den nye epidemi med ny-H1N1 ?
    Hvordan betragtede WHO ny-H1N1 i begyndelsen ?
    Hvilke anbefalinger gav WHO om ny-H1N1 i begyndelsen ?
    Hvordan er pandemien forløbet i New Zealand’s influenzasæson ?
    Hvornår opgav man at indeslutte ny-H1N1 ?
    Kan man forebygge, så man kan undgå, at der kommer en pandemi ?
    Hvor mange mennesker er døde af fugleinfluenza ?
    Kan man vaccinere mod fugleinfluenza ?
    Hvad er fugleinfluenza ?
    Hvor dødelig er H5N1-fugleinfluenza ?
    Hvor kommer ny-H1N1-virusset fra ?
    Hvornår erklærede WHO pandemi ?
    Hvordan var situationen, da WHO erklærede pandemi ?
    Hvad betyder ordet pandemi ?
    Hvor hyppigt opstår pandemier ?
    Hvor mange dør under pandemier i Danmark ?
    Hvad ville en gentagelse af 1918-pandemien betyde i dag ?
    Hvilken risiko udgør smitsomme sygdomme i forhold til andre risici ?
    Hvad er det ikke-alarmerende ved ny-H1N1 ?
    Hvad er det alarmerende ved ny-H1N1 fra 2009 ("svineinfluenza") ?
    Hvad er dødeligheden af ny-H1N1 ?
    Hvor dødelig var 1918-pandemien ?
    Hvordan forløb 1957-pandemien ?
    Hvordan forløb 1968-pandemien ?
    Hvordan forløb 1976-influenzaen i USA ?
    Hvordan forløb SARS-infektionen ?
    Hvorved er ny-H1N1 forskellig fra SARS-infektionen ?
    Hvornår opdagede man de første tegn på den nye pandemi af ny-H1N1 ?
    Danmark: Hvornår var det første danske tilfælde ?
    Hvad betyder pandemi-faserne ?
    Kan svinekød smitte ?
    Hvornår bliver man smittefarlig, efter at være blevet smittet af ny-H1N1 ?
    Hvor længe er man smittefarlig af ny-H1N1 ?
    Er nogle mennesker immune over for ny-H1N1 ?
    Hvad er symptomerne ved ny-H1N1 ?
    Er der specielle symptomer ved ny-H1N1 ?
    Hvad er forskellen på forkølelse og influenza ?
    Hvem er særlig udsatte for fare ved influenza ?
    Hvilken betydning har bakteriefremkaldte co-infektioner ?
    Hvor mange bliver smittet i Danmark under en sæsoninfluenza-epidemi ?
    Hvad indeholder en influenzavaccine ?
    Hvad er vaccination ?
    Virker en vaccination, når man først er blevet smittet af influenzavirus ?
    Hvornår har en vaccination virkning ?
    Hvor længe har en vaccination virkning ?
    Kan man få influenza, selv om man er blevet vaccineret ?
    Hvordan gives en influenzavaccination ?
    Hvor stor er verdens vaccineproduktionskapacitet ?
    Hvor får Danmark sin vaccine fra ?
    Hvad er virus ?
    Hvordan ligner ny-H1N1 virusset de kendte influenzavira ?
    Hvad er forskellen på influenzavirussets "drift" og "skift" ?

    Posted i Biologi, DNA, gener, molekylærbiologi, Debat, Fugleinfluenza, Immunsystemet, Influenza, Medicin, Medicinalfirmaer, Resistens, Virus | 0 kommentarer »

    500 svar om pandemi ny-H1N1 (kaldt svineinfluenza)

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 26th august 2009

    Find bl.a. svar på disse spørgsmål (og 400 andre spørgsmål om influenzapandemi).
    (Siden kræver, at der tegnes abonnement på BioNyt – Videnskabens Verden).

    Er ældre mennesker immune mod ny-H1N1 fra 2009 ?
    Hvilken alder har mennesker, der dør af ny-H1N1 fra 2009 ("svineinfluenza") ?
    Hvilke midler findes mod influenza ?
    Hvor hurtigt skal influenzamidler indtages for at virke ?
    Hvor godt virker influenzamidlerne Tamiflu og Relenza ?
    Er der bivirkninger ved Tamiflu ?
    Hvorfor virker antivirusmidlerne amantadin og rimantadin ikke mod A-influenza af typen ny-H1N1 ?
    Hvad er forskellen på Tamiflu (oseltamivir) og Relenza (zanamivir) ?
    Findes der andre antivirale midler mod ny-H1N1 virusset fra 2009 ?
    Hvad skal man gøre, hvis man som patient bliver dårligere af influenza ?
    Er hospitalerne forberedte på en influenzaepidemi med ny-H1N1 ?
    Hvordan skal man behandle personale, som har været udsat for mulig smitte med ny-H1N1 ?
    Kan Tamiflu bruges til et 1-årigt barn ?
    Kan Relenza bruges til et 1-årigt barn ?
    Hvilken virkning har Tamiflu ?
    Hvor meget reducerer Tamiflu influenzasygdommen ?
    Hvor meget reducerer Tamiflu risikoen for influenzasygdom som forebyggende middel ?
    Hvordan er virkningsmekanismen for Tamiflu og Relenza ?
    Hvordan bør gravide behandles med Tamiflu ?
    Hvilke bivirkninger har Relenza ?
    Virker Tamiflu og Relenza mod forkølelse ?
    Findes der Tamiflu-resistent ny-H1N1-virus ?
    Findes der Relenza-resistent ny-H1N1-virus ?
    Hvor længe kan immunsvækkede personer udskille Tamiflu-resistente virus ?
    Bør man tage Tamiflu forebyggende ?
    Er Tamiflu på recept ?
    Hvilke overvejelser har man om brug af Tamiflu ?
    Hvorfor er nye influenzavirus ofte mere dødelige end gamle typer ?
    Hvor dødelig er ny-H1N1 fra 2009 ?
    Hvad er reproduktionstallet ?
    Hvordan undgår man at blive smittet af influenza ?
    Hvordan undgår man at blive smittet af en hostende ?
    Hvordan undgår man at smitte andre med influenza ?
    Tages risikoen for pandemier alvorligt nok ?
    Hvilke forholdsregler skal man tage mod ny-H1N1 fra 2009 ("svineinfluenza") ?
    Kan man stoppe en pandemi fra at udvikle sig ved at vaske hænder og holde afstand mellem mennesker ?
    Hvad skal man gøre, hvis man bliver syg ?
    Hvad skal man gøre, hvis ens barn bliver syg ?
    Skal man bruge hånd-tørreapparater med varmluft ?
    Hvilke personlige værnemidler anbefales til laboratoriepersonale, der håndterer ny-H1N1 ?
    Hvad er passende desinfektionsmidler ?
    Hvilken rolle spiller svin for udviklingen af nye influenzaformer ?
    Er svin modtagelige for menneskets influenzatyper ?
    Kan mennesker, der er i kontakt med svin, smitte ?
    Bliver mennesker syge, hvis de smittes af et influenzaramt svin ?
    Hvor mange bliver smittet af influenza fra svin ?
    Hvornår holdt WHO deres første møde om den nye epidemi med ny-H1N1 ?
    Hvordan betragtede WHO ny-H1N1 i begyndelsen ?
    Hvilke anbefalinger gav WHO om ny-H1N1 i begyndelsen ?
    Hvornår opgav man at indeslutte ny-H1N1 ?
    Kan man forebygge, så man kan undgå, at der kommer en pandemi ?
    Hvor mange mennesker er døde af fugleinfluenza ?
    Kan man vaccinere mod fugleinfluenza ?
    Hvad er fugleinfluenza ?
    Hvor dødelig er H5N1-fugleinfluenza ?
    Hvor kommer ny-H1N1-virusset fra ?
    Hvornår erklærede WHO pandemi ?
    Hvordan var situationen, da WHO erklærede pandemi ?
    Hvad betyder ordet pandemi ?
    Hvor hyppigt opstår pandemier ?
    Hvor mange dør under pandemier i Danmark ?
    Hvad ville en gentagelse af 1918-pandemien betyde i dag ?
    Hvilken risiko udgør smitsomme sygdomme i forhold til andre risici ?
    Hvad er det ikke-alarmerende ved ny-H1N1 ?
    Hvad er det alarmerende ved ny-H1N1 fra 2009 ("svineinfluenza") ?
    Hvad er dødeligheden af ny-H1N1 ?
    Hvor dødelig var 1918-pandemien ?
    Hvordan forløb 1957-pandemien ?
    Hvordan forløb 1968-pandemien ?
    Hvordan forløb 1976-influenzaen i USA ?
    Hvordan forløb SARS-infektionen ?
    Hvorved er ny-H1N1 forskellig fra SARS-infektionen ?
    Hvornår opdagede man de første tegn på den nye pandemi af ny-H1N1 ?
    Danmark: Hvornår var det første danske tilfælde ?
    Hvad betyder pandemi-faserne ?
    Kan svinekød smitte ?
    Hvornår bliver man smittefarlig, efter at være blevet smittet af ny-H1N1 ?
    Hvor længe er man smittefarlig af ny-H1N1 ?
    Er nogle mennesker immune over for ny-H1N1 ?
    Hvad er symptomerne ved ny-H1N1 ?
    Er der specielle symptomer ved ny-H1N1 ?
    Hvad er forskellen på forkølelse og influenza ?
    Hvem er særlig udsatte for fare ved influenza ?
    Hvilken betydning har bakteriefremkaldte co-infektioner ?
    Hvor mange bliver smittet i Danmark under en sæsoninfluenza-epidemi ?
    Hvad indeholder en influenzavaccine ?
    Hvad er vaccination ?
    Virker en vaccination, når man først er blevet smittet af influenzavirus ?
    Hvornår har en vaccination virkning ?
    Hvor længe har en vaccination virkning ?
    Kan man få influenza, selv om man er blevet vaccineret ?
    Hvordan gives en influenzavaccination ?
    Hvor stor er verdens vaccineproduktionskapacitet ?
    Hvor får Danmark sin vaccine fra ?
    Hvad er virus ?
    Hvordan ligner ny-H1N1 virusset de kendte influenzavira ?
    Hvad er forskellen på influenzavirussets "drift" og "skift" ?

    Posted i DNA, gener, molekylærbiologi, Debat, Fugleinfluenza, Immunsystemet, Influenza, Landbrug, Medicin, Medicinalfirmaer, Resistens, Virus | 0 kommentarer »

    Pandemien ny-H1N1 “svineinfluenza” er udførligt behandlet i BioNyt – Videnskabens Verden nr. 145 (tema).

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 11th august 2009

    Pandemien ny-H1N1 "svineinfluenza" er udførligt behandlet i BioNyt – Videnskabens Verden nr. 145 (tema). Se her.

    På den tilhørende internetside besvares over 500 spørgsmål om influenza og den nye pandemi.

     

    Publikationen omhandler bl.a.:
    Virusset A(H1N1)v
    Hvor opstod ny-H1N1 virusset, også kaldet "svineinfluenzavirusset fra 2009"?
    Virusepidemiens udvikling
    Risiko for gravide.

    Særlig udsatte for influenza-bivirkninger er mennesker med lungesygdomme (fx astma), autoimmune sygdomme såsom diabetes, samt hjertekarsygdomme eksempelvis i forbindelse med fedme. "Virusset er en særlig risiko for gravide samt måske også for meget kraftigt overvægtige."

    Symptomerne for influenza (karakteriseret ved pludselig feber, svækkelse, hovedpine, muskelsmerter og ømme muskler, tør hoste mv) – sammenlignet med forkølelse.

    Smittespredning af influenza
    Genetiske ændringer af influenzavirus.
    Infektionsforhold for influenzavirus.
    Forebyggelse mod influenza.

    Behandling af influenza.
    Forholdsregler mod influenza.
    Antivirale midler (fx Tamiflu).
    Vaccination mod influenza.
    Vaccineproduktion af influenzavaccine.

    Sæsoninfluenza.
    Influenzapandemier.
    Tidligere pandemier.
    Pandemi-faserne.

    Den spanske syge i 1918.
    Den asiatiske influenzapandemi i 1957.
    Hong Kong influenzapandemien i 1968.
    1976-influenzapandemien som aldrig kom.
    H5N1-fugleinfluenzaen i 1997 og siden 2003.

    Vaccinationsmetoder i fremtiden.
    Influenzavirussets ‘drift’ og ‘skift’.
    Hovedtyperne af influenza.

    Influenza hos svin.
    Svineinfluenzavirus.
    Svin som mellemvært for influenzavirus.
    Svinekød ikke smitsomt med influenzavirus.
    Fugleinfluenzavirus.


    Posted i Immunsystemet, Influenza, Medicin, Medicinalfirmaer, Resistens, Virus | 0 kommentarer »

    Smitsom svineinfluenza

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 26th april 2009

    Der er bekymring om den smitsomme svineinfluenza, som nu antages at have slået ca. 80 mennesker ihjel i Mexico, vil udvikle sig til en pandemi, altså en verdensomspændende epidemi. Det første bekræftede tilfælde i Europa var i Spanien d. 27. april 2009. Læs BioNyt’s artikler om sygdommens spredning og forholdsregler Se her.

    BioNyt – Videnskabens Verden nr. 121 om SARS: Se her. SARS spredtes ved kontaktinfektion og dråbeinfektion. Den nye svineinfektion synes at spredes lettere via luften. Den professor i Hong Kong, som blev kendt under SARS-epidemien, mener at WHO burde sætte alarmen op til maximal alarm for den nye svineinfluenza.

    Posted i Immunsystemet, Medicin, Resistens, Virus | 0 kommentarer »

    Udbredt brug af virusmidlet Tamiflu i Asien kan give resistens

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 29th januar 2009

    8.jan.2009 [6786]:
    Udbredt brug af virusmidlet Tamiflu i Asien vil være problematisk, og vil kunne medføre, at midlet ikke vil kunne bruges, hvis der opstår en større virusepidemi. Undersøgelser viser, at fugleinfluenza hurtig vil kunne udvikle resistens. Tamiflu (oseltamivir phosphate) er endnu ikke så udbredt i brug endnu, at virusresistens er udbredt. Men erfaringer med virusresistens mod andre midler viser, at det hurtigt vil kunne ske, hvis midlet tages i udbredt anvendelse.
    Læs mere [*kræver log-på, men du kan få gratis oplysning om links én gang]

    Posted i Fugleinfluenza, Resistens, Virus | 0 kommentarer »

    Hepatitis C øger pankreaskræft-risiko

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 29th januar 2009

    13.jan.2009 [6768]:
    Hepatitis C fordobler risikoen for pankreas-kræft, viser en undersøgelse. Risikoen for denne kræft steg dog kun til 4 pr. 100.000 person-år.

    Læs mere [*kræver log-på, men du kan få gratis oplysning om links én gang]

    Posted i Immunsystemet, Kræft og kræftbehandling, Virus | 0 kommentarer »

    Test af alle for HIV – og behand straks – vil være bedst på langt sigt.

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 2nd december 2008

    En beregning udført af WHO og publiceret i The Lancet viser, at på 20-års sigt vil det være både økonomisk og medicinsk bedre at teste alle og straks behandle de HIV-smittede. Dette gælder især for udviklingslandene.

    Medens der i Sydafrika nu er 20 smitte pr. 1000 personer vil en sådan ny strategi give et fald til 1 smittet person pr. 1000, fordi hurtig behandling vil holde viruskoncentrationen og dermed smittefaren på et lavere niveau.

    En sådan strategi vil dog være meget kostbar på korrt sigt, men vil altså tjene sig ind på langt sigt.

    http://www.newscientist.com/article/mg20026843.900-test-and-treat-everyone-to-vanquish-hiv.html [6228]

    Posted i HIV og AIDS, Medicin, Virus | 0 kommentarer »

    Test af alle for HIV vil reducere smitten.

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 1st december 2008

    Det skønnes, at over 33 millioner mennesker lever med HIV-infektion eller AIDS. 5000 af dem bor i Danmark.

    25% af de smittede i USA ved ikke, at de er smittet, og hele 80% i af de smittede i landene syd for Sahara ved ikke, at de er bærer af virusset. I Danmark skønnes det, at 2000 ikke ved, at de er smittet.

    Derfor bør alle over 13 år testes, mener American College of Physicians i USA.  Hvis man har den mindste mistanke bør man lade sit teste, mener en dansk forsker. WHO har rapporteret, at generel test af befolkningen kombineret med et behandlingstilbud vil stærkt begrænse HIV-smitten.

    http://www.nature.com/news/2008/081201/full/news.2008.1266.html  [6212]

    http://politiken.dk/videnskab/article605542.ece [6213]

    Posted i Medicin, Virus | 0 kommentarer »

    Forkølelsesvirus kom fra fugle

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 30th november 2008

    Forkølelse kan forårsages af mange infektioner, bl.a. human-metapneumovirus, som næsten alle er blevet smittet af inden de er 5 år.

    Denne hMPV-virus kan dog også give dødelig lungebetændelse i små børn.

    Genetiske undersøgelser har nu vist, at denne virus udvikledes fra fuglevirus for ca. 200 år siden, hvilket er for relativt nylig. Denne virus kan derfor bruges til studier af, hvordan fuglevirus kan spredes til mennesker.

    http://www.newscientist.com/article/mg20026846.000-which-virus-will-birds-give-us-next.html [6191]

    Posted i Virus | 0 kommentarer »

    BioNyt – Videnskabens Verden nr. 137.

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 31st juli 2007

    BioNyt – Videnskabens Verden nr. 137.
    Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!

    Køb bladet

    Galathea-3, mobiltelefonen, antibiotika, Neanderthaleren, karotenoider.

    Kilder til blad nr. 137 – Galathea-3, mobiltelefonen, antibiotika, Neanderthaleren, karotenoider.

    SPØRGSMÅL OG SVAR:

     

    Hvad er Galathea-3?

    Hvor lang blev Galathea-3 sejladsen?

    Hvad forskede man i under Galathea-3 ekspeditionen?

    Hvad er kryobiologi?

    Hvad er antifryseproteiner?

    Findes der fisk uden røde blodlegemer?

    Findes der bakterier i havet?

    Findes der virus i havet?

    Kan man finde antibiotika i havet?

    Hvad betyder havet for kulstofkredsløbet og atmosfærens CO2?

    Hvor er kviksølvforurening et problem?

    Har man ledt efter DNA i dybhavet?


    Kan man kortlægge Neanderthalerens genom?

    Hvor mange af Neanderthalerens gener eller DNA-dele kender man?

    Hvornår tror man, at Neanderthalerens genom er blevet kortlagt?

    Fra hvilket fortidsmenneske nedstammer Neanderthaleren?

    Kendte Darwin Neanderthaleren?

    Udviklede Neanderthaleren sig til et andet fortidsmenneske?

    Har der været sex mellem mennesket og Neanderthaleren?

    Har nutidsmennesket arvet gener fra Neanderthaleren?

    Hvad er forskellen mellem Cro Magnon mennesket og Neanderthaleren?

    Hvor levede Neanderthaleren?

    Hvornår opstod Neanderthaleren?

    Hvornår uddøde Neanderthaleren?

    HVor mange fund af Neanderthaleren har man gjort?

    Er nytidsmennesket udviklet ud fra Neanderthaleren?

    HVor var det sidste levested for Neanderthaleren?

    HVordan levede Neanderthaleren?

    HVad tror kreationister om Neanderthaleren?

    Var Neanderthaleren et menneske eller en selvstændig art?

    Hvor stor var populationen af Neanderthalere?

    Hvor mange generationen er det siden, at mennesket levede samtidigt med Neanderthaleren?

    Hvad er menneskets nærmeste slægtning, når vi regner de uddøde arter med?


    Hvad er Pragtbæger?

    Hvilken stofgruppe farver dyr og planter røde, gule og orange?

    Hvad er karotenoider?

    Hvilken betydning har karotenoider?

    Hvad er sammenhængen mellem A-vitamin og karotenoider?

    Hvordan opstår den gule, orange eller røde farve i karotenoid-molekyler?

    Hvad er konjugerede dobbeltbindinger?

    Hvilken betydning har dobbeltbindinger for elektronbevægelser i karotenoider, og disses farver?

    Hvad er dagsbehovet for vitamin-A?

    Hvor meget af de karotenoider, som vi spiser, bliver til vitamin-A?

    Hvor mange slags karotenoider findes der?

    Hvad er forskellen på karotener og xanthofyller?

    Findes der dyr, som kun optager enten karotener eller xanthofyller?

    Kan man lave syntetiske karotenoider?

    Hvor mange "isomerformer" kan karotenoider optræde i?

    Hvor i naturen finder vi karotenoiderne?

    Kan man fremkalde karotenoid-produktion ved stress?

    Kan dyr producere karotenoider?

    Kan alger producere karotenoider?

    Kan bakterier producere karotenoider?

    Hvor stor en andel af tørstoffet kan karotenoiderne udgøre?

    Har karotenoider antioxidant virkning?

    Er karotenoider ubetinget sunde at indtage?

    Kan man spise for mange karotenoider?

    Kan A-vitamin overdoseres?

    Hvad er A-vitamin godt for?


    Er mobiltelefoni skadeligt?

    Kan mobiltelefoni give kræft?

    Er mobiltelefoni blevet frikendt?

    Er mobiltelefoni skadeligt for børn?

    Er mobiltelefoni skadeligt for kvinder?

    Er mobiltelefoni skadeligt for mænd?

    Er mobiltelefoni skadeligt for landboere?

    Er mobiltelefoni skadeligt under transport?

    Er 3G-mobiltelefoni skadeligt?

    Er bluetooth-mobiltelefoni skadeligt?

    Er GSM-mobiltelefoni skadeligt?

    Hvad er SAR (som står på mobiltelefon-pakken)?

    Er nogle mennesker særlig følsomme for mobiltelefoni?

    Hvad anbefaler Kræftens Bekæmpelse om mobiltelefoni?

    Hvad anbefaler Sundhedsstyrelsen om mobiltelefoni?

    Hvad er de gode råd om mobiltelefoni?


    Hvordan kan man tidligt påvise Alzheimers demens?

    Hvad er nanobioteknologi?


    Hvordan udvikler en lungebetændelse sig (Pneumokok/Diplokok/Streptokok-lungebetændelse)?

    Hvordan behandles en lungebetændelse (Pneumokok/Diplokok/Streptokok-lungebetændelse)?

    Hvordan påvises en lungebetændelse (Pneumokok/Diplokok/Streptokok-lungebetændelse)?

    Findes penicillinresistent lungebetændelse (Pneumokok/Diplokok/Streptokok-lungebetændelse)?


    Hvilke sygdomme skyldes Streptokokker?

    Hvad er Lancefield-grupper af Streptokokker?

    Hvordan påvises en lungebetændelse (Pneumokok/Diplokok/Streptokok-lungebetændelse)?


    Udvikles der nye antibiotika?

    Vil antibiotika-resistens blive et problem?

    Hvad hæmmer forskningen af nye antibiotika?

    Hvad betyder patentlovningen for udviklingen af nye antibiotika?


    Kan chimpanser kommunikere med tegn?


    Hvilken plante har den største blomst?

    Hvad vejer den største blomst og den største blomsterstand?

    Findes der planter, som hverken har rødder, stængler eller grønkorn?

    Findes der planter, som lever hele livet skjult inde i en anden plante?

    Findes der parasitiske planter?

    Hvilken organisme har hurtigst udviklet kæmpestørrelse i evolutionen?

    Posted i Arktisk biologi, Biologi, Evolution, Forskning, Galathea-3, Klima, Medicin, Menneskets afstamning, Mobiltelefon, Teknologi, Virus | 0 kommentarer »

    RNAi-teknik giver sikkerhedsproblemer

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 1st juni 2006

    Nedlukning af gener ved hjælp af RNAi-teknik har i museforsøg medført alvorlige og uforståede bivirkninger. Den nye teknik, som kaldes RNA-interferens, blev anvendt med henblik på at behandle hepatitis-virusinfektion. I begyndelsen af forsøget virkede alt efter hensigten, men pludselig blev musene syge af leverskade og døde.

    RNAi-stykkerne blev indført ved hjælp af virus, som kunne formere sig i musenes lever, og dermed danne mange RNAi-stykker. Virusset i sig selv var uskadeligt, og efterfølgende forsøg viste, at mange forskellige RNAi-sekvenser alle medførte den alvorlige sygdom hos musene.

    Man har ellers allerede indledt forsøg med RNAi til behandling af sygdomme hos mennesker, og derfor er det ubehageligt, at man ikke kender årsagen til den meget alvorlige bivirkning, som man ser i museforsøgene. Der er ikke set bivirkninger i forsøgene på mennesker, som sker ved simpelthen at indføre RNA-molekylerne i forsøgspersonerne, og ikke som i museforsøgene ved hjælp af levende virus, hvor dosis af RNA-molekylerne ikke kan reguleres.

    Forskerne antager, at det er det høje antal af RNAi-molekyler, som ødelægger kropscellernes egne RNA-styringssystem, formentlig ved at den ekstra dosis af de små RNA-molekyler konkurrerer om et protein, som transporterer cellens eget RNA.

    Der er stadig stor interesse for at anvende RNAi-metoden til behandling af f.eks. hepatitis C, respiratorisk virussygdom og makular-degeneration, og man håber nu, at det vil vise sig, at der ikke er bivirkninger, hvis blot RNAi-molekylerne doseres forsigtigt i patienterne. (Science bd.312 26. maj 2006 s.1121; Kilde (kun for Science-abon.). Se Science her).

    Posted i Biologi, Medicin, RNAi-teknik, Virus | 0 kommentarer »