Nedlukning af gener ved hjælp af RNAi-teknik har i museforsøg medført alvorlige og uforståede bivirkninger. Den nye teknik, som kaldes RNA-interferens, blev anvendt med henblik på at behandle hepatitis-virusinfektion. I begyndelsen af forsøget virkede alt efter hensigten, men pludselig blev musene syge af leverskade og døde.

RNAi-stykkerne blev indført ved hjælp af virus, som kunne formere sig i musenes lever, og dermed danne mange RNAi-stykker. Virusset i sig selv var uskadeligt, og efterfølgende forsøg viste, at mange forskellige RNAi-sekvenser alle medførte den alvorlige sygdom hos musene.

Man har ellers allerede indledt forsøg med RNAi til behandling af sygdomme hos mennesker, og derfor er det ubehageligt, at man ikke kender årsagen til den meget alvorlige bivirkning, som man ser i museforsøgene. Der er ikke set bivirkninger i forsøgene på mennesker, som sker ved simpelthen at indføre RNA-molekylerne i forsøgspersonerne, og ikke som i museforsøgene ved hjælp af levende virus, hvor dosis af RNA-molekylerne ikke kan reguleres.

Forskerne antager, at det er det høje antal af RNAi-molekyler, som ødelægger kropscellernes egne RNA-styringssystem, formentlig ved at den ekstra dosis af de små RNA-molekyler konkurrerer om et protein, som transporterer cellens eget RNA.

Der er stadig stor interesse for at anvende RNAi-metoden til behandling af f.eks. hepatitis C, respiratorisk virussygdom og makular-degeneration, og man håber nu, at det vil vise sig, at der ikke er bivirkninger, hvis blot RNAi-molekylerne doseres forsigtigt i patienterne. (Science bd.312 26. maj 2006 s.1121; Kilde (kun for Science-abon.). Se Science her).