Inden længe vil en ny havemyre, Lasius neglectus, marchere ind i Danmark.
Den invasive myre har udviklet sig fra arter i Sortehavsområdet. Da arten blev opdaget i Budapest, levede den i en 2 kilometer lang koloni, der bestod af en familie på millioner af myrer og en klike af dronninger.
Til sammenligning kan en dansk koloni af sorte havemyrer kun en enkelt dronning og kolonien består kun af 50.000 dyr.
Myren fra Sortehavsområdet er en invasiv art, der ikke er naturligt forekommende i Danmark. Den fordriver de eksisterende arter, hvor den kommer frem op gennem det nordlige Europa.
Det er formentlig kun et spørgsmål om tid, før den kommer til Danmark, og det vil være umulig at slippe af med den igen, siger biolog og lektor Jes Søe Pedersen ved Center for Social Evolution på Københavns Universitet til Politiken. Centeret har koordineret et forskningsprojekt med deltagelse af 20 forskere fra otte lande, som i årevis har kortlagt, hvor myrerne kommer fra og hvordan den spreder sig, samt hvordan den organiserer sig i kolonierne. Forskningen offentliggøres i tidsskriftet PLoS ONE.
Der er fem myrearter på listen over de 100 værste invasive arter på kloden. Myren fra Sortehavsområdet er den første invasive myreart, der er på vej mod Danmark. Typisk kræver udenlandske myrearter et mildere klima end det danske klima hidtil har været. Men denne art har vist sig at kunne trives i det nordlige Europa, som klimaet er i øjeblikket.
Myren er i de seneste år nået frem til Polen, det nordlige Tyskland og Belgien, hvor den er en stor plage. Myrerne spredes med jord via planteskolerne. Myren er fundet over 100 steder spredt over Europa, hvor den foretrækker haver og parker og hurtigt fortrænger de lokale arter. Og den rykker gerne indenfor i husene, hvor den er til gene for mennesker.
Den invasive myre vil først og fremmest fortrænge den danske havemyre, fordi dens koloni vokser sig meget større, samt fordi det er en aggressiv art, der angriber andre myrearter. Dette ser man tydeligt, hvis man sætter den sammen med andre myrearter i laboratoriet.
Den nye, invasive havemyreart er lidt mindre end den almindelige havemyre, og lidt brunlig, men kendes især på, at den er mere talrig. Den ligner den kendte sorte havemyre, men antallet af myrer, der kravler omkring på jorden og i planterne, er omkring 10 gange større, måske op til 100 gange flere. Så hvis der pludselig er 10 gange flere myrer, kan det være den nye art. Man kan få det bekræftet ved at sende den til Statens Skadedyrslaboratorium.
Globalt findes der ca. 12.500 myrearter i verden. Der findes ca.55 myrearter i Danmark. Den samlede vægt af myrer i Brasiliens Amazonas-område antages at være fire gange større end den samlede vægt af alle pattedyr, fugle, krybdyr og padder i området.
Den sorte havemyre, Lasius niger, kan leve 8-10 år. Den formerer sig ved, at hunner (der er potentielle dronninger) samt hanner fra forskellige myrekolonier mødes i luften og parrer sig. Derefter falder de til jorden og hver enkelt dronning kan derefter skabe sig et nyt bo. Når dens æg klækkes etableres dermed en ny, selvstændig koloni.
Den invasive havemyre, Lasium neglectus, blev opdaget i 1990 i Budapest, men stammer formentlig fra et sted i det vestlige Asien. Den danner superkolonier, hvor millioner af myrer er forbundet i et netværk af tusindsvis af boer, og der kan være 10-100 dronninger i hvert bo. Den formerer sig under jorden og flyver ikke væk efter parringen som den almindelige havemyre, og kolonien breder sig ved, at overskud af dronninger og arbejdere sendes ud til fremskudte poster i kolonien, hvor de så danner nye boer i superkolonien. Kolonien kan vokse med 10-30 meter om året, og er blevet målt til at kunne være op til 2 km lang. Verden over findes ganske mange myrearter med samme levevis. Det forklarer, hvorfor flere af disse arter allerede er blevet til en plage med gigantiske superkolonier, der er opbygget på samme måde, men i langt større skala.
Den invasive myreart lever primært af bladlus, som holdes som "husdyr" på planter omkring kolonien, og som malkes for sukkerstoffer. De gigantiske kolonier vil derfor kræve tilsvarende mange bladlus, som altså ikke dræbes, og som derfor vil æde sig ind i de danske haver og marker.
Invasive arter er en stigende trussel mod bevaringen af den naturlige artsrigdom. Den amerikanske brandmyre volder hvert år skade for omkring 750 mill. dollar i USA, og i Sydeuropa har Argentina-myren spredt sig langs 6000 km kystlinje, hvor den fortrænger lokale insekter og er en plage i beboelsesområder. Argentina-myren kom til Europa omkring 1900, og i 2002 havde den etableret, hvad der faktisk var en enkelt superkoloni langs tusinder af kilometer af kystområderne fra det nordvestlige Italien, rundt langs det sydlige Frankrig til nordkysten af Spanien, og har undervejs udryddet meget af det naturlige insektliv. I Californien har Argentina-myrerne næsten udryddet alle lokale myrearter.
I deres hjemegn kommer kolonierne af den invasive havemyre ikke ud af kontrol, fordi de holdes i skak af naturlige fjender, og når myrerne ikke flyver, er deres spredning begrænset. Hvis myrerne til gengæld findes i store potteplanter eller anden slags jord, der flyttes af os mennesker hen over landegrænserne, så kommer spredningen let ud af kontrol.
http://jp.dk/nyviden/article1532210.ece
http://politiken.dk/videnskab/article606542.ece
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-18755571.html?ss
http://www.science.ku.dk/nyheder/30102009/
http://news.bbc.co.uk/2/hi/science/nature/7761342.stm
http://www.livescience.com/animals/081203-ant-invasion.html
Artikel: Cremer et al. (2008): The evolution of invasiveness in garden ants,
PLoS ONE, offentliggøres d. 3 december 2008. http://dx.plos.org/10.1371/journal.pone.0003838
Kort med aktuel udbredelse af den invasive havemyre:
http://www.creaf.uab.es/xeg/Lasius/Ingles/distribution.htm
Hjemmesiden for Danmarks Grundforskningscenter for Social Evolution:
http://www1.bio.ku.dk/forskning/oe/cse/
[6243]
