BioNyt – Videnskabens Verden (bionyt.dk) : Nyheder & debat


  • Abonner på

  • Meta

  • 

    Arkiv for 'Hjernen' Kategori

    Gennembrud i teknik for hjernestudier

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 30th juli 2011

    Det ligner et gennembrud i hjerneforskningen at man nu har konstrueret en musestamme, hvori man kan styre, om der skal dannes et bestemt signalstof i hjernen. Dermed har man et redskab til at løse nogle af mysterierne bag en række hjernesygdomme,

    Teknikken er i første omgang anvendt på signalstoffet serotonin. Musestammen er konstrueret, så det er muligt på selektiv måde at lukke for hjernens serotonin-producerende celler. Disse celler styrer vejrtrækning og kroppens temperaturregulering  og er med til at styre humøret.

    Når man inaktiverede serotonin-cellerne  kunne musene ikke øge deres ånding som reaktion på øget CO2-indhold i lungerne (CO2 findes i udåndingsluften og øget koncentration vil hos normale mus medføre hurtigere vejrtrækning for at nedsætte CO2-koncentrationen og øge iltkoncentrationen). Musene kunne desuden ikke opretholde deres kropstemperatur – den faldt til omgivelsernes temperatur.

    Det viser, at serotonin styrer åndedrætsreaktionen på høj CO2-koncentration, og at serotonin styrer kropstemperaturen.

    Vuggedød menes netop at være koblet til lavt serotonin-niveau, som medfører unormal åndedræt og dårlig temperaturkontrol.

    Hvis man med denne teknik kan lære at forstå mekanismen, kan man derfor måske også finde en forebyggende behandling mod vuggedød.  (Den bedste forebyggelse er i øvrigt at lægge spædbarnet på ryggen, når de skal sove – fordi barnets serotoninsystem åbenbart ikke altid kan regulere vejrtrækningen, når der er brug for hurtigere vejrtrækning, fordi barnet er blevet placeret med hovedet ned mod underlaget, hvorved der kan opbygges et CO2-holdigt område omkring barnets mund og næse, og altså for meget CO2 i lungerne og dermed livstruende iltmangel hos spædbarnet).

    Tilsvarende anbefaler man nu, at forældre skal sikre, at spædbarnet ikke overopvarmes under søvnen. Det skal iklædes let tøj og man bør undgå varme tæpper. Rummets temperatur skal være behageligt, men ikke for varmt – for det tilfælde, at spædbarnets krop ikke kan styre temperaturreguleringen på grund af en utilstrækkelig og ikke-modnet serotonin-styring. 

    Med en ny genetisk teknik har man indsat receptorer i bestemte signalstof-producerende hjerneceller. Receptorerne var specielle, og i cellerne placerede de sig på cellernes overflade. (Celler kommunikerer og styres typisk via de molekyler, der sidder på celleoverfladen).

    I dette tilfælde studerede man som sagt de serotonin-dannende nerveceller i hjernen.

    Tidlige teknikker til disse studier indebar, at dyrene var under bedøvelse, eller man brugte en teknik, hvor man helt inaktiverede et gen (knock-out teknik).

    Det er langt lettere at tolke resultaterne med den nye teknik, hvor man genetisk har fået dyrets celler til at danne den unikke receptor (der ikke findes i naturen). Tilsvarende bindes receptoren ikke til naturlige stoffer, men den bindes til et specialfremstillet stof, som kun bindes til netop denne kunstige receptor. Da receptoren kun findes på serotonincellerne (i dette forsøgdesign) er det derfor kun disse celler, der inaktiveres.

    Når dyret har en bestemt adfærd kan serotonin-cellernes aktivitet inaktiveres kunstigt.  Så kan man umiddelbart se, hvilken effekt dette har i den givne situation.

    Samme teknik vil kunne bruges for andre hjerneceller med andre signalstoffer. Dermed kan man altså studere andre signalstoffer end serotonin.

    Den nye teknik kan derfor også tænkes anvendt til at studere adskillige sygdomme, bl.a. psykiatriske tilstande som alvorlig depression eller panisk syndrom, og hjernedefekter som  Parkinsons sygdom, Alzheimers demens og epilepsi mv.

     www.bionyt.dk (BioNyt Videnskabens Verden) kilde nr.9389

    Posted i Epilepsi, Hjernen, Hjernens sygdomme, Sindslidelser | 0 kommentarer »

    Projekt: WEBSIDER FOR FOLKESKOLE OG GYMNASIUM PÅ GRUNDLAG AF BIONYT.DK

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 19th oktober 2010

      

    Projekt: WEBSIDER FOR FOLKESKOLE OG GYMNASIUM PÅ GRUNDLAG AF BIONYT.DK

    Interesserede – heriblandt unge under uddannelse – kan være med til at gøre naturvidenskab spændende for folkeskole-børn og gymnasie-ungdom i et projekt, som går ud på at opbygge en hjemmeside-portal med niveaudelte tekster, samt spørgsmål, svar og billeder mv. om natur, teknik og biologisk-relevante emner i bred forstand. 

    Du kan være med. Måske er du f.eks. interesseret i naturvidenskab eller kender til websidedesign eller har lyst til at praktisere markedsføring eller fundraising eller er god til engelsk eller andre sprog – eller elsker at tage billeder eller lave animationer…. 

    Projektet henvender sig bl.a. til unge under uddannelse: Når du har arbejdet som frivillig i 20 timer kan du få et bevis for, at du arbejder frivilligt i en forening. Det kan du få glæde af, når du søger praktikplads eller arbejde. 

    Baggrunden er ideen om, at non-profit tidsskriftet BioNyt Videnskabens Verden gerne vil lave en webside/webportal, der henvender sig til folkeskoleelever og gymnasie-ungdom på forskellige niveauer, f.eks. med 7 sværhedsgrader (inspireret af websiden danske-dyr.dk, der har 4 niveauer). 

    BioNyt Videnskabens Verden er her i 2010 blevet udgivet i 30 år, og har for tiden 668 abonnenter – f.eks. stort set alle gymnasierne. 

    Projektet skal etableres med webside-design, markedsføring over for skolerne, og etablering af samarbejdsaftaler med f.eks. engelsksprogede websider. 

    Websiderne kan have lyd/tale, video, (oversættelser af) animationer, illustrationer, quiz/opgaver, spørgsmål og svar. 

    Emnerne er biologi, medicin, sundhed, natur, teknik, historie set fra biologisk vinkel, samfundsforhold set fra biologisk vinkel osv. (alle fag kan ses fra en biologisk vinkel). 

    Muligheden for at lave versioner af siderne på forskellige sprog bør også overvejes. Det vil kunne bruges af tosprogede, og vil naturligvis via Internettet kunne bruges af børn og unge i andre lande. Billeder og video samt animationer kan selvfølgelig genbruges til websiderne på andre sprog. 

    Status for projektet: Vi har masser af tekstmateriale (på hjemmesiden bionyt.dk  og i bladet BioNyt Videnskabens Verden gennem 30 år). 

    Hjemmesidens adresse vil være www.uglesiden.dk

    Designet af hjemmesiden pågår stadig. Men allerede nu kan indhold fyldes på. Sideløbende skal hjemmesiden markedsføres overfor skoler mv og fundraising kan igangsættes allerede nu. 

    HVIS DU HAR LYST TIL AT DELTAGE SOM FRIVILLIG I DETTE PROJEKT, SÅ MELD DIG (SE EMAIL NEDERST I DENNE ARTIKEL). Projektet indgår i projektfrivillig.dk 

    BESKRIVELSE AF PROJEKTET:  

    Websiderne skal have niveau-deling (meget let, let, svær osv.). 

    Et eksempel kan ses her

    Websiderne skal have tema-inddeling (afhængig af emnet). 

    Eksempler kan ses her: beskrivelsen af grøn frø (gå til krybdyr/padder->frøer osv.).

    Websiderne skal omhandle f.eks. astronomi, alger, stamceller osv. – men også historie, samfundsfag osv. f.eks. historisk udvikling af den biologiske videnskab. 

    Websiderne skal have billeder og animationer der kan forklare ting, f.eks. blodtyperne. 

    Websiderne skal henvende sig til forskellige klassetrin, samt til ikke-læsere (oplæst tekst) og til ikke-dansktalende (tekster på andre sprog). 

    Websiderne kan oversættes til andre sprog og derfor bruges i andre lande. 

    Der kan være quizzer, opgaver, kontrolspørgsmål, “eksaminer”, gå-på-opdagelse, spørgsmål/svar osv. 

    Skriv til bionyt@gmail.com
     

    Her er eksempler på, hvordan du kan hjælpe: 

    Du kender til webdesign! Du kan så hjælpe med opbygning af siden – enten med overordnet design, med specielle features, eller med administration af siden. 

    Vi vil gerne afprøve forskellige webdesign-platforme, såsom Joomla, Drupal og andre. 

    Du kender til fundraising! Du kan så hjælpe med at finde fonde osv., indhente oplysninger om disses form og ønsker, og hjælpe med at udforme ansøgninger til disse. 

    Du kender til markedsføring! Du kan så hjælpe med udbrede kendskabet til siden overfor f.eks. skoler. 

    Du kender til foto! Du kan så hjælpe med finde billeder på internettet, som vi må bruge, eller fra organisationer mv. 

    Du kender til animationer! Du kan så hjælpe med udarbejde animationer, eller finde animationer på internettet som vi må bruge, og tilrette dem. 

    Du kender til et fagområde! Du kan så hjælpe med at udarbejde tekster på forskellige sværhedstrin. Alle fagområder, som kan gives en biologisk vinkel, er relevante. F.eks. Historie set fra biologisk vinkel (den historiske udvikling af naturvidenskaben). Astronomi set fra biologisk vinkel (Hvorfra kommer stoffet, som opbygger det biologiske liv?). Desuden naturligvis medicin, landbrug, kemi, fysik osv. Også matematik (undervisning i matematik ud fra biologiske eksempler). Idrætsbiologi. 

    Du kender til sprog! Du kan hjælpe med at oversætte teksterne og animationerne til eller fra andre sprog. Sider på andre sprog vil så også bruges af ikke-dansktalende. 

    Du kender til korrekturlæsning! Du kan hjælpe med at kontrollere teksterne. 

    Du kender til børn og unge! Du kan hjælpe med at vurdere teksternes egnethed til børn. Du kan også udarbejde versioner af en tekst, som er rettet mod forskellige aldersgrupper mv. 

    Du kender til andet! Du kan hjælpe med at lave quizzer, øvelser, forsøg, ekskursionsforslag, pædagogiske tip, osv.osv. 

    Skriv til: 

    bionyt@gmail.com

      

     

    Posted i "BioNyt - Videnskabens Verden", Folkeskoleundervisning, Pædagogik, Undervisning | 0 kommentarer »

    Alger: Energi- og fødekilde

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 8th september 2010

    BioNyt Videnskabens Verden om alger.

    BioNyt Videnskabens Verden har udgivet et temanummer om alger.  Med udgangspunkt i olieudslippet i Den Mexicanske Golf konstaterer bladet, at fossil olie medfører uheld og krige – og spørger, om alger kan levere en mere sikker olie.

    Alger danner selv olie – faktisk er meget af den fossile olie oprindelig alger. Nogle alger er ekstremt gode til at lave olie – hos en mikroskopisk grønalge er over 90% af tørstoffet fedtstoffer.

    Ifølge nogle fremskrivninger forventer man, at udviklingen vil gå fra 3 millioner liter algeolieproduktion i år 2011 til 22.000 millioner liter i år 2025 globalt.

    Måske kan alger dyrkes i Danmark – f.eks. tang, såsom Søsalat. En række danske institutioner er i gang med at undersøge sådanne tanker – og har fået millionstøtte hertil.

    Danmark har specielle forudsætninger – bl.a. særligt kendskab til biogas-produktion, samt know-how om, hvordan organismer kan dyrkes, og hvordan stoffer kan udvindes.

    På det seneste er der blevet fokuseret på brugen af tang i mad. Kendte danske kokke har kastet sig over dette nye tema i dansk madkultur, og fødevareindustrien er også interesseret.

    Alger indeholder en rigdom af stoffer, hvoraf nogle vil kunne udnyttes til lægevidenskabelige formål og andre vil kunne bruges til industrielle formål i bred forstand.

    Alger kan være giftige – men tang er ikke giftige, og faktisk har tang mange gode egenskaber. Måske var tang ligefrem vigtige for menneskets tidlige evolution, fordi menneskets store hjerne næppe ville kunne være blevet udviklet uden adgang til marine fødeemner.

    Tang kan visse steder i verden høstes ved blot at samle tangen op i tidevandszonen, men mange steder sker der en egentlig dyrkning af tang, og dyrkningen er blevet effektiviseret på forskellige måder. Alger kan også dyrkes i bioreaktorer, enten med lystilgang eller i mørke.

    Der er mange fordele ved alger – bl.a. vokser de meget hurtigere end landplanter, og de lægger ikke beslag på den sparsomme muldjord og ferskvand og kræver ikke, at man fælder regnskovene.

    Der er meget at lære, før man har fundet en optimal dyrkningsform og lært at udnytte algerne rigtigt. Men alger repræsenterer fremtiden.

    Temanummeret er på 56 storsider (A4), og kan købes hos www.bionyt.dk. Supplerende oplysninger om alger – bl.a. spørgsmål/svar om alger – kan findes på www.bionyt.dk/alger for bladets abonnenter.

    BioNyt Videnskabens Verden er i 2010 udkommet i 30 år.

    Posted i Alger, Biologi, Debat, Evolution, Flyvning, HIV og AIDS, Hjernen, Invasive arter, Kost og levnedsmidler, Kræft og kræftbehandling, Landbrug, Livets udvikling, Medicin, Menneskets afstamning, Naturmedicin, Planter, Ressourcer | 1 kommentar »

    Kan man få en computer til at le, så det lyder naturligt?

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 28th juli 2010

    New Scientist har bedt sine læsere om at udvælge, hvilke lyde, som lyder mest som latter: På Internetsiden http://www.soundsfunny.org/turing/ bliver man bedt om at lytte til en række lyde, og undervejs vælge, om man tror, at den kommer fra et menneske eller fra en computer. 

    Latter behandles i artikler i New Scientist 17. juli 2010 s.32-36.

    Hvad ler vi af?

    Robert Provine fra Maryland universitet i Baltimore har undersøgt, hvornår vi ler. Han noterede sig situationerne ved 1200 forekomster af latter i et varehus. Kun 10-20% var reaktioner på noget, som måske kunne minde svagt om en vittighed. For det meste opstod latteren ved en banal kommentar eller som understregning af noget, som vi bare lige siger i hverdagssproget.

    I sin bog, “Laughter: A scientific investigation”, skriver Robert Provine, at vi er 50% mere tilbøjelige til at le, når vi taler, end når vi lytter.

    Man er desuden ikke mindre end 30 gange mere lattermild i en social sammenhæng, end når man ikke er i en social sammenhæng, såsom en TV-udsendelse.

    Robert Provine konkluderer, at den nødvendige betingelse for latter ikke er en vittighed, men derimod, at der er en anden person. Latter er et meget mere generelt fænomen end blot en reaktion på noget humor. Det er en social lim, som vi alle bruger på alle mulige måder for at lave sociale bindinger til hinanden.

    Den første latter kommer i en alder på fra 2 måneder til 6 måneder. Dette gælder også for døve babyer. Babylatteren udløses af overraskelse i en sikker situation.

    Eftersom latter er forbundet med aktivitet i hjernens dopamin-belønningssystem motiverer det babyer til at undersøge verden ved at få dem til at føle sig glade og sikre. Når småbørn tumler rundt med hinanden er latteren et signal om, at det hele ikke skal tages alvorligt. Derved kan barnet afprøve sociale grænser på en ufarlig måde. Latter er et socialt smøremiddel og bogstavelig talt lyden af rå-og-tumlende-leg, siger Robert Provine. De store menneskeaber har faktisk noget, som minder om latter i denne situation.

    Latter under samtale kan lette en stressfyldt, spændt situation ved at berolige mennesker, og latterens smittevirkning medfører, at humøret for hele gruppen bliver ens, og at adfæren for hele gruppen bliver den samme. Dette letter en koordineret aktivitet for gruppen, til fælles bedste. (The Quarterly Review of Biology bd.80 s.395).

    Psykologen Michael Owren fra Georgia State University i Atlanta påpeger, at latter også kan bruges til at påvirke andre. En insider-vittighed kan udelukke andre, og latter kan vise, hvem som er chefen.

    Vi kan være ret sikre på, at intet andet dyr ler, som mennesket gør. Det forhold, at mennesket går på to ben, har betydning. Dyr, som går på fire ben, må synkronisere åndedrættet med deres gang. Ved at tage trykket fra brystet fik vi kontrol over åndedrættet, således at vi kan tale. Desuden medfører det evnen til at tilbageholde udåndingen, hvilket giver menneskelatteren sin karakteristiske ha-ha-ha lyd.

    De store menneskeabers lyd under rå-og-tumlende-leg har ikke menneskets melodiske lyd, fordi lyden ikke fremkaldes ved at tilbageholde åndedrættet, men ved at ånde forceret ind og ud. Dette giver en anden lyd end vores latter. Da Robert Provine afspillede en optagelse af denne lyd for sine studerende, troede de fleste, at det var en hund, som gøede. Nogle få foreslog, at det var lyden af støjende sex og nogle foreslog, at det var lyden af savning eller slibning.

    Marina Davila-Ross fra Portsmouth universitet i England kildede 3 babyer og 21 orangutanger, gorillaer, chimpanser og bonobo’er og målte deres forskellige akustiske karakteristika ved de lyde, som de frembragte. Derved kunne man fremstille et familietræ for latter. Dette slægtskabstræ for latter var bemærkelsesværdigt lig det evolutionære træ (Current Biology vol. 19 s.1106). De stærkeste akustiske forskelle var mellem mennesket og menneskeaberne, fortæller Marina Davila-Ross. Men lydene fra chimpanserne og gorillaerne, som er vores nærmeste slægtninge, var akustisk mere lig menneskets latter end de skingre lyde, som orangutangerne udsender, når de kildes.

    Men skal vi definere latter som simpelthen en lyd, som frembringes under leg? Forskerne er ikke enige om dette. Jaak Panksepp fra Pullman universitet i staten Washington opdagede, ved at lave lydoptagelser af rotter ved hjælp af flagermus-detektorer, at rotterne frembringer karakteristiske ultrahøje kvidrelyde ved en frekvens på 50.000 Hertz, når rotterne kildes eller nusses. Han betragter dette som latter, og argumenterer for, at studier af rotterne kan hjælpe os til at forstå neurobiologien bag menneskets latter (Behavioral Brain Research bd.182 s.231).

    Har latter noget med kønnene at gøre?

    Den humoristiske sans varierer enormt fra person til person. Meget er indlært eller kulturelt påvirket. Men der er intet, som tyder på en systematisk forskel i de ting, som mænd og kvinder finder morsomme (Journal of Pragmatics bd.38 s.1).

    Nyere forskning støtter heller ikke, at kvinder ler mere end mænd, som en tidligere undersøgelse ellers tydede på (New Scientist nr.2769 s.34).

    Der er dog en situation, hvor forskellen på mænd og kvinder viser sig, nemlig når de to køn er sammen. Lige fra starten er drenge latter-frembringere. De er skoleklovne, som underholder de fnisende piger, konkluderer Robert Provine i sin forskning. Han har fundet det samme mønster i kontaktannoncer, hvor mænd har tendens til at annoncere med deres sans for humor, og kvinder leder efter en morsom mand. Robert Provine mener, at dette viser, at denne adfærd er udviklet ved seksuel selektion, og har kontroversielt foreslået, at kvindelig latter i nærvær af mænd er et signal om underkastelse (New Scientist nr.2769 s.34).

    En anden mulighed er, at denne forskel snarere er kulturelt bestemt end biologisk bestemt. Mange studier har vist, at dominerende individer – lige fra ældre i stammesamfund til bossen på jobbet – har større sandsynlighed for at frembringe latter end deres underordnede har, og at de kan bruge latter som et middel til at udvise magt eller til at binde deres underordnede til sig. Det forhold, at kvinder ler mere i grupper, hvor både mænd og kvinder er til stede, kunne så skyldes det forhold, at mænd generelt er mere magtfulde i samfundet end kvinder er.

    Eller måske manipulerer kvinder mænd i disse tilfælde, som psykologen Michael Owren fra Georgia State University i Atlanta og kollegaen Jo-Anne Bachorowski fra Vanderbilt University i Nashville, Tennessee, mener. De har fundet, at latter påvirker lytteren på to måder.

    For det første påvirker det – som enhver pludselig, høj og stigende lyd – ved at være stimulerende og påkalder sig opmærksomhed og agtpågivenhed. Men latter får også lytteren til at føle sig bedre tilpas ved association til positive følelser fra den tidligste barndom.

    Mænd og kvinder kan drage fordel af disse virkninger i forskellige sammenhænge, siger Michael Owren.  Kvinder har tilbøjelighed til at være forsigtigt tilbageholdende og på vagt over for ukendte mænd, men ved at le nervøst kan de påvirke hans humør, så situationen kommer til at føles mere positiv. Ifølge Michael Owren kan det samme trick ikke bruges af en mand, der møder en kvinde. Mandens latter ville tværtimod øge kvindens allerede hævede, alarmerede årvågenhed og gøre situationen mere anspændt (New Scientist nr.2769 s.35).

    Er latter den bedste medicin?

    Lee Berk fra Loma Linda University i Californien viste 14 frivillige 20 minutters videoklip af humoristiske TV-programmer, såsom Saturday Night Live. Han målte deres blodtryk og cholesterolniveau før og efter. Resultatet, som han præsenterede på 2009-mødet for Association for Psychological Science i San Fransisco, var, at cholesterolniveauet faldt og det systoliske blodtryk faldt også. Det er vanskeligt at sammenligne med motion, men Lee Berk vurderer, at den fysiologiske fordel svarer til 20 minutters moderat workout-motion. At se dystre scener fra filmen Saving Private Ryan havde ikke disse virkninger.

    Andre undersøgelser har vist, at latter øger virkningen af immunsystemet ved at øge produktionen af antistoffer og antiviteten af naturlige dræberceller. En moders latter kan forøge kvaliteten af hendes brystmælk, så den bliver mere effektiv til at bekæmpe hudallergier i det nyfødte barn  (New Scientist 16. juni 2007 s.23).

    Leslie Martin fra La Sierra University i Riverside, Californien, undersøgte livslængden hos 1215 amerikanere på grundlag af deres psykologiske profil, da de var 10 år. Hun fandt, at de mest humørfyldte (cheerful) også var dem, som døde tidligst. Et humørniveau i den øverste fjerdedel af den undersøgte gruppe mennesker øgede risikoen for dødsfald på et hvilket som helst tidspunkt i deres liv med 21% over risikoen for dem, der var i den nederste fjerdedel (Personality and Social Psychology Bulletin bd.28 s.1155).

    Undersøgelsen viste, at humørbørnene var mere tilbøjelige til at drikke og ryge senere i livet. Det kan være, at de mindre humørfyldte tager mere vare på sig selv (New Scientist nr.2769 s.35).

    Hvorfor er latter smitsomt?

    Det er velkendt, at latter smitter. Charles Dickens skrev for 160 år siden i “A Christmas Carol”, at under sygdom og sorg kan latter være uimodståelig smitsom. Men man ved stadig ikke, hvorfor latter smitter.

    Sophie Scott fra University College London målte hjerneaktiviteten hos 20 frivillige i en funktionel MRI-scanner, medens de hørte en CD med latter – og sammenlignede med lyde såsom triumfhujen, jamren osv. Hun afspillede også en neutral, kunstig lyd, som ikke havde nogen specifik mening for forsøgspersonerne.

    Alle de emotionelle lyde frembragte en reaktion i hjernens premotoriske cortex-bark, som er det område af hjernen, som styrer ansigtsmusklerne. Dette til trods for, at forsøgspersonerne ikke brugte disse muskler, medens de lå inde i hjernescanneren. Sophie Scott forklarer dette med, at hjernen er udstyret med spejlende forbindelser, som får os til at kopiere andres adfærd, når vi genkender deres følelser.

    Hjernens reaktion var tydeligere, når forsøgspersonen hørte latter og triumfhujen, end når lydene viste negative følelser. Dette kunne tyde på, at tilbøjeligheden til at kopiere er størst, når vi hører andres morskab og fryd (Journal of Neuroscience bd.26 s.13067).

    Dette kan altså måske forklare, hvordan latter er smitsomt. Men hvorfor skulle latter være smitsomt?

    En forklaring tager sit udgangspunkt i, at latter stammer fra dets evolutionære oprindelse i rå-og-tumlende leg, hvor latter udsender en tydelig meddelelse om, at vi ikke kæmper for alvor. Det kan være vigtigt, at hele gruppen modtager dette sikkerhedssignal, så legen ikke går over gevind, fordi nogen ikke har forstået, at det blot var en leg, siger Christian Hempelmann fra Purdue University i West Lafayette, Indiana.

    Sophie Scott har et andet forslag til forklaring. Hun mener, at ved at spejle den andens følelsesmæssige tilstand kan man lette kommunikationen og samspillet med hinanden. Ved at le af det samme, får vi lejlighed til at vise tilknytning til den anden. Dette kan være baggrunden for, at latter er specielt smitsomt. Latter er en umådelig sammenbindende ting, siger Sophie Scott.

    Der findes en anden slags smitsom latter, som ikke er så behagelig og legende. I 1962 var der i Tanzania noget, som blev kaldt “latterepidemien”. Den brød ud i en pigeskole, og spredte sig i løbet af nogle måneder over hele landet. Latteren var dog kun et enkelt symptom ud af en kompleks samling af symptomer, som blev kendt som en “massepsykogenisk sygdom” eller massehysteri, som opstod som resultat af politisk og socialt tryk i området (Humor bd.20 s.49). Det havde derfor næppe noget med den almindelige smittende latter at gøre.

    Kan man få en computer til at udsende latterlyde?

    Vores latter og fnisen varierer meget, og det er derfor ingen let sag at få en computer til at le. De komplekse frekvensmønstre i menneskets latter er vanskeligt at programmere en computer til at lave. Menneskets ha-ha-ha er den mest almindelige lyd, men variationer går over alle vokalerne (Journal of the Acoustical Society of America bd.110 s.1581). Vi varierer også rytme og betoning. Vi kan bruge dette til at give latteren forskellig karakteristik, såsom lykke eller latterliggørelse (Emotion bd.9 s.397). Lyde, hvor stemmebåndene vibrerer, såsom latterskrig, foretrækkes af lytterne frem for lyde, hvor stemmebåndene ikke vibrerer, såsom snorken, stønnen og grynt.

    New Scientist har bedt sine læsere om at udvælge, hvilke lyde, som lyder mest som latter: På Internetsiden http://www.soundsfunny.org/turing/ bliver man bedt om at lytte til en række lyde, og undervejs vælge, om man tror, at den kommer fra et menneske eller fra en computer. 

    Lydene er frembragt kunstigt af forskellige forskere:

    Jürgen Trouvain og kolleger fra Saarland universitet i Saarbrücken, Tyskland, arbejder med at lave modeller for bevægelserne af stemmelæberne og luftstømmene.

    Grégory Beller fra Pierre og Marie Curie Universitet i Paris bruger en algoritme, som laver tekst om til tale og ændrer rytmen og betoningen i forsøg på at efterligne forskellige følelser.

    Shiva Sundaram fra Deutsche Telekom i Berlin anvender en teknik, som kaldes liniær-forudsigelig talekodning for at frembringe individuelle “ha”-latterlyde og en simpel algoritme til at bestemme, til hvilket tidspunkt, de skal komme.

    Jérôme Urbain fra Mons Universitet i Belgien blander og manipulerer enkelte latterlyde, der er hentet fra rigtig latter.

    Internetsiden http://www.webkomplet.eu/frederiksberglatterklub indeholder mange oplysninger om latter – samt eksempler på latter.

    Posted i Aber, Hjernen, Immunsystemet, Latter og latteryoga, Menneskets afstamning, Psykologi, Sindslidelser | 0 kommentarer »

    Demonstration 2.feb.2010 Kbh.Univ. mod afskedigelser på biologi, geologi mv.

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 2nd februar 2010

    Studerende på geologi- og geografistudierne ved Københavns Universitet blokerede undervisningen og arrangerede sammen med biologi-, biokemi og molekylærbiologistuderende en demonstration som protest mod afskedigelser af lærerne som er udløst af mindre taxametertilskud fordi færre studerende har valgt naturfagene, hvorved en dårlig spiral er sat igang, idet nedlæggelsen af fagretninger medfører færre studerende, hvorved der altså ifølge den gældende tilskudsordning gives mindre tilskud til undervisningen, så der derfor udløses afskedigelser, hvorved endnu flere fagretninger nedlægges, hvorved endnu færre studerende vælger studiet osv. osv. i en dårlig spiral.

    Eksempler: 40% af lærerne på Biologisk Institut er skåret væk. 74 ansatte på biologi er fyret, hvoraf flertallet var undervisere. 20% af personalet på biologi er fyret på 3 år. Fag som botanik og ferskvandsinsekter forsvinder mere eller mindre. På Institut for geografi og geologi ryger hver tredie stilling. Faget geologi på Københavns Universitet er reduceret til 15 videnskabelige årsværk (svarende til 15 fuldtidsansatte).

    Udbuddet af fag bliver meget tyndt. Der er efterhånden ikke specialister nok. Når f.eks. fykologi (læren om alger) rammes påvirkes således et specialistfag. Studiet af alger forventes at kunne bidrage til alge-biomasseproduktion mv. På geologi- og geografistudierne bortskæres flere fagretninger, heriblandt fag, der er vigtige for forskning i klimaforandringer. Geologisk ekspertice er forudsætning for udnyttelse af jordens ressourcer, miljøovervågning, sikring af fundamenter for nye broer, varsling af naturkatastrofer osv.

    Universiteternes bevillinger fastsættes år for år af Videnskabsministeriet (universitetet ønsker 3-års planer og at flere midler gives som frie midler i stedet for at være tilknyttet særlige forskningsprogrammer). Det tager typisk 6-8 år at etablere et forskningsmiljø, men det kan slettes med et pennestrøg.

    Ved demonstrationen, hvor 350 studerende deltog, fik et par repræsentanter for de studerende et møde med Københavns Universitets rektor Ralf Hemmingsen, som efterfølgende kom ud til de studerende og holdt en tale i megafon til demonstranterne, hvor han konstaterede, at det var vigtigt at bryde den dårlige spiral, og bl.a. konstaterede, at politikerne nu må gøre noget. Efter 2012 vil en pulje, kaldet globaliseringsmidlerne, ophøre, hvilket vil gøre universitetet endnu mere trængt.

    Rektor for Københavns Universitet Ralf Hemmingsen taler til de demonstrerende bio- og geo-studerende 2. feb. 2010

    Politisk er der ingen sammenhæng mellem tale og handling – i regeringsgrundlaget fra 2007 loves "undervisning og uddannelse i verdensklasse".

    Ved de studerendes demonstration råbte man "Verdensklasse koster!". "Rektor, rektor – hvor er min lektor!". "Ralf H – KU går i stå!". "Raaaaalf!". "Rektor, rektor, vær nu rar – tag nu li’ lidt ansvar!". "Demonstration er vores reaktion!". "Panik, panik, hvor er botanik?". "Dekan, dekan, stop den spareplan!". Og på grund af kulden var det populært at hoppe til råbet: "Dem der ikke hopper, de elsker rektor" eller råbe "Sne eller slud, vi holder ud!".

    Denne video er optaget af Ole Terney fra tidsskriftet BioNyt – Videnskabens Verden. Se her.

    BIONYT – VIDENSKABENS VERDEN KOSTER 299 KR PR. ÅR FOR STUDERENDE. (425 KR FOR ANDRE, 525 KR FOR INSTITUTIONER). BLADET ER UDKOMMET I 30 ÅR, OG ER DERMED DET DANSKE TIDSSKRIFT INDEN FOR POPULÆR NATURVIDENSKAB, SOM HAR VÆRET UDGIVET I LÆNGST TID.

    På Facebook kan henvises til: Studerende mod nedskæringer af ansatte på Biologi på KU.

    Posted i Debat, Forskning, Geologi, Undervisning | 0 kommentarer »

    Deprimerede har gavn af husketeknik

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 31st oktober 2009

    Deprimerede kan forbedre deres hukommelse ved hukommelsesteknik, såsom at se visuelle billeder for sig.

    I mange tilfælde kan det, at deprimerede studenter med studieproblemer på denne måde kan få demonstreret, at deres hukommelse kan forbedres, være med til at løfte dem ud af depressionen og dermed gøre studieproblemerne mindre.

    Deprimerede har dårligere koncentrationsevne, og de husker almindelige ting dårligere.

    Undersøgelser har dog vist, at deprimerede har en forbedre huskeevne for negative ting og negative ord, og på dette punkt har de faktisk en udmærket huskeevne. Men de har generelt dårligere ved at huske, og har derfor generelt sværere ved at klare et arbejde.

    Ved at indlære ting ved hjælp af husketeknik kan deprimerede lære at se deres handicap i et nyt og mere positivt lys. Dette kan bidrage til at de hurtigere kommer ud af deres depression.

    Der undervises i husketeknik på Memoskolen, hvor der også tilbydes personlig coaching i husketeknik. Se www.bionyt.dk/husketeknik  

    Posted i Hjernen, Husketeknik | 0 kommentarer »

    Husk politiets hotline

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 21st oktober 2009

    Politiets hotline, hvor man – eventuelt anonymt – kan indrapportere, hvad man har set til bandekriminalitet mv., har telefon nr. 35 21 92 50.

    Det er jo ekstremt nemt at huske – eller hvad?

    Hvis man bruger HUSKETEKNIK, kan nummeret huskes på følgende måde:

    Theodor Felgens bil – bliver skubbet af Buster Larsen – som følges af Mr. Bean – som følges af Finn Nørbygaard.

    (Der er lidt Olsen-banden over billedet).

    HUSKETEKNIK-reglen er følgende:

    35 Theodor Felgens bil (3=T, Tre; 5=F, Fem) – bliver skubbet af 21 Buster Larsen (2=B, fordi B er det 2. bogstav i alfabetet; L = 1, fordi lille-l ligner et 1-tal) – som følges af 92 Mr. Bean (9= M, fordi "NI" sammenskrevet bliver til et "M"; og 2=B havde vi jo tidligere) – som følges af 50 Finn Nørbygaard (5=F, Fem, som vi havde tidligere; og 0=N, Nul).

    Læs mere om husketeknik her: http://www.bionyt.dk/husketeknik

    Posted i Demens, Hjernen, Intelligens, Undervisning | 0 kommentarer »

    Latter til polterabend, teambuilding i firmaer og antimobning i skoler

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 24th juni 2009

    Latterøvelser populært ved polterabend.

    Ved polterabend er det populært at hyre en latterinstruktør til at lave latteryoga / latterøvelser / lattertræning. Hvis bruden eller brudgommen har mod på det, kan der blive lejlighed til at instruere nogle af latterøvelserne, efter at latterinstruktøren først har vist, hvordan det kan gøres. Det er en udfordring, som er sjov for alle parter, og det er meget lettere end det lyder. Kaproningslatter, hyldestlatter osv. er blandt de utallige muligheder. Der kan opfindes nye latterøvelser til lejligheden.

    Efter cirka en time er der fri latter, dvs. uden instruktion – indtil man trænger til noget at drikke. Latterøvelserne er ikke anstrengende, men man føler alligevel, at man har fået god motion og er blevet varm i kroppen. Alle lærer hinanden meget bedre at kende – uanset om man kendte hinanden før eller ej. Der er skabt en positiv, glad atmosfære.

    Teambuilding i firmaer.

    Latterøvelser er velegnede til teambuilding i firmaer. Latterinstruktøren kan tage udgangspunkt i deltagernes stikord til deres arbejde, og designe latterøvelserne derudfra. Firmalatter kan gøre det lettere at samarbejde og lettere at finde humoren frem i hverdagen på arbejdet. Det nedsætter stress og øger kreativiteten og samarbejdsviljen.

    Kursus i latterøvelser for skoleelever og skolelærere.

    Latter er smittende, og både skoleelever og skolelærere kan smitte hinanden med latter. Latter kan også bruges mod problemer – tænk på noget ubehageligt og le samtidig – ofte forsvinder det ubehagelige som dug for solen. Vi kan le mange bekymringer væk, f.eks. uretfærdigheder, eksamensangst osv. Samtidig giver regelmæssige latterøvelser mere selvsikkerhed, fokuseringsevne og initiativrigdom.

    Latter kan trænes. I foredrag kan latterinstruktøren fortælle om latter, og latterøvelserne kan indøves i praksis. Man kan vælge at starte skoledagen med at alle – elever og lærere – ler sammen på den strukturerede måde, som man gør i latterklubberne. Det giver fokus og sammenhold og skaber en bedre stemning for at modtage indlæring.

    Bestilling af en latterinstruktør (hele landet) kan ske her: Email: frederiksberglatterklub@gmail.com eller telefon 35376408, Frederiksberg Latterklub, Ole Terney, Falkonergårdsvej 4, 1959 Frederiksberg C. Internet: se her

    Posted i Hjernen, Latter og latteryoga, Meditation, Pædagogik, Undervisning | 0 kommentarer »

    Chimpanser ler også

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 8th juni 2009

    Et forskerhold under ledelse af Marina Davila Ross fra universitetet i Portsmouth i England har lavet biologiske latterstudier ved at kilde mennesker og aber. Det er 3 forskere fra USA, England og Tyskland, som har kildet 22 aber (unger af orangutanger, chimpanser, gorillaer og bonober) samt tre menneskebørn og analyseret latterlydene akustisk.

    Resultaterne bringes som en videnskabelig artikel i det amerikanske tidsskrift Current Biologi. Konklusionen på undersøgelserne er, at vi griner som aberne, og aberne griner som os.

    Latter har tidligere været studeret, men ikke tidligere med udgangspunkt i arternes afstamning (dvs. som et fylogenetisk studie) ved at måle lydene og sammenligne dem. Vores nærmeste genetiske og evolutionære slægtninge, chimpanser og bonoboer – har latter, der ligesom menneskets er karakteriseret ved lange serier afbrudt af kortere ophold.  Menneskets latter er dog speciel ved at bruge stemmebåndet – under udånding. Chimpanser ler derimod både, mens de ånder ud, og når de ånder ind, – hvilket frembringer deres stødagtige latterlyde, der for os lyder, som om de er ophidsede. Vi mennesker udsender latterlydene regelmæssigt, og altså kun ved udåndingen.

    Latteren hos mennesker og aber kan føres tilbage til en fælles biologisk oprindelse for over 10-16 millioner år siden. Den menneskelige latter er altså dybt rodfæstet i den menneskelige biologi, og optræder da også i alle kulturer samt hos døve og blinde børn.

    Gorillaer og andre aber ler også, og latteren hos de forskellige abearter følger udviklingen, så menneskets latter mest ligner chimpansernes og bonoboernes latter, – de abegrupper, som vi som omtalt er tættest beslægtede med.

    Orangutangens latter har lange, langsomme, konstante lyde – og lyder formentlig som latteren må have lydt hos menneskeabernes fælles forfader.

    Latter signalerer glæde, leg, samhørighed med andre, velvilje og ufarlighed, og latter er et signal til artsfæller om velbefindende og livslyst, hvilket er grundliggende for et positivt socialt samvær.

    Nogle forskere mener, at latteren opstod meget tidligere. Rotter, som bliver kildet eller som leger med hinanden, piber og kvidrer ekstatisk på så høje lydfrekvenser, at det menneskelige øre ikke kan opfatte lydene, men lydene kan naturligvis indfanges med følsomme mikrofoner. Disse lydafgivelser sker under samtidig aktivering af bestemte nervebaner i hjernen, og det er de samme nervebaner, som aktiveres hos os mennesker, når vi ler. Blandt andet derfor mener man, at rotteungerne faktisk ler. Når rotterne bliver voksne ler de sjældent, og dette svarer jo bemærkelsesværdigt godt til, at voksne mennesker ler meget mindre end børn.

    Hos mennesket kan latter også markere nervøsitet og statusmæssig underlegenhed – som når alle ler af chefens vittigheder. Men denne anstrengte latter er næppe det samme som den uhæmmede glade latter, som kommer fra børn, når de bliver kildet eller løber pjattende rundt om et bord.

    [7086]

    http://politiken.dk/videnskab/article725711.ece

    http://www.dn.se/nyheter/vetenskap/aven-apor-skrattar-1.884579

    http://www.cell.com/current-biology/abstract/S0960-9822(09)01129-4 

    Læs mere om latter her: http://www.webkomplet.eu/frederiksberglatterklub. Her er der også mulighed for at prøve latterøvelser for voksne (børn velkomne).

     

    Marina Davila Ross, Michael J Owren, Elke Zimmermann:

    "Reconstructing the Evolution of Laughter in Great Apes and Humans"

    Human emotional expressions, such as laughter, are argued to have their origins in ancestral nonhuman primate displays [1,2,3,4,5,6]. To test this hypothesis, the current work examined the acoustics of tickle-induced vocalizations from infant and juvenile orangutans, gorillas, chimpanzees, and bonobos, as well as tickle-induced laughter produced by human infants. Resulting acoustic data were then coded as character states and submitted to quantitative phylogenetic analysis. Acoustic outcomes revealed both important similarities and differences among the five species. Furthermore, phylogenetic trees reconstructed from the acoustic data matched the well-established trees based on comparative genetics. Taken together, the results provide strong evidence that tickling-induced laughter is homologous in great apes and humans and support the more general postulation of phylogenetic continuity from nonhuman displays to human emotional expressions. Findings also show that distinctively human laughter characteristics such as predominantly regular, stable voicing and consistently egressive airflow are nonetheless traceable to characteristics of shared ancestors with great apes.

    Current Biology, 04 June 2009   doi:10.1016/j.cub.2009.05.028

    Marina Davila Ross1Centre for the Study of Emotion, Psychology Department, University of Portsmouth, Portsmouth PO1 2DY, UK

    Michael J Owren2Institute of Zoology, University of Veterinary Medicine Hannover, Hannover 30559, Germany

    Elke Zimmermann 3Department of Psychology, Georgia State University, Atlanta, GA 30302-5010, USA

    http://www.sciencedirect.com/science?_ob=ArticleURL&_udi=B6VRT-4WFHK7G-5&_user=10&_coverDate=06%2F04%2F2009&_rdoc=1&_fmt=high&_orig=browse&_sort=d&view=c&_acct=C000050221&_version=1&_urlVersion=0&_userid=10&md5=1dae6119e675614c3619d47d44dffe56

     _________________________________________________________________________

    Posted i Evolution, Hjernen, Latter og latteryoga, Menneskets afstamning | 0 kommentarer »

    Kvinders hormoner øger baby-vurdering

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 29th januar 2009

    22.jan.2009 [6710]:
    Kvinders evne til at vurdere billeder af særlig nuttede babyer er påvirket af kvindens hormonniveau. Kvinderne blev vist babybilleder, som ved hjælp af computermanipulation var gjort ekstra nyttede, med større øjne og mere buttede kinder. Man målte, hvor godt kvinderne kunne se små ændringer i billederne. Yngre kvinder var bedre til at se små ændringer end ældre kvinder og mænd uanset alder.
    Læs mere [*kræver log-på, men du kan få gratis oplysning om links én gang]

    Posted i Hjernen, Hormoner, Psykologi | 0 kommentarer »

    Kaffe modvirker demens

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 29th januar 2009

    20.jan.2009 [6736]:
    Tre-fem kopper kaffe dagligt reducerer risikoen for demens. Forskerne udvalgte 1.409 tilfældige 65-79 årige personer fra et langtidsstudie, som blev påbegyndt i 1971.
    Læs mere [*kræver log-på, men du kan få gratis oplysning om links én gang]

    Posted i Demens, Hjernen, Kaffe | 0 kommentarer »

    Social aktivitet modvirker demens

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 29th januar 2009

    19.jan.2009 [6680]:
    Social aktivitet modvirker udvikling af demens, viser en undersøgelse. Kronisk stress er skadeligt for hjernen, hvorimod et roligt, socialt aktivt liv nedsætter denne risiko. (Man har også i en anden undersøgelse vist, at hvis dementer spiser sammen i familielignende grupper, klarer de sig bedre og får mere at spise)
    Læs mere [*kræver log-på, men du kan få gratis oplysning om links én gang]

    Posted i Alderdom og evig ungdom, Demens, Hjernen, Nervesystemet, Psykologi | 0 kommentarer »

    Gen hæmmer hjernens ældning

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 29th januar 2009

    16.jan.2009 [6756]:
    Canadiske og amerikanske forskere opdager gen, som kontrollerer hjernens ældning. Den nye undersøgelse viste, at nerveceller i øjets nethinde og hjernebarken kræver et gen, kaldet Bmi1, for at forhindre aktivering af p53-reaktionsvejen og ophobning af frie radikaler.

    Læs mere [*kræver log-på, men du kan få gratis oplysning om links én gang]

    Posted i Alderdom og evig ungdom, Hjernen | 0 kommentarer »

    Asymmetri vigtig for hjernen

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 29th januar 2009

    14.jan.2009 [6761]:
    Der er en asymmetri i hjernen, de to halvdele er noget forskellige. Forskere har fundet et protein, i hver hjernehalvdel, som tiltrækker nerveceller, men den venstre hjernehalvdel har et hjælpeprotein, som frembringer en asymmetri. Man kan i dyreforsøg nedsætte asymmetrien ved at hæmme dette protein. En mere symmetrisk hjerne er ingen fordel. Kyllinger, der vokser op i mørke, får mindre asymmetriske hjerner, og de får sværere ved at gøre flere ting samtidig. Skizofrene mennesker har også mindre asymmetriske hjerner, antager man.
    Læs mere [*kræver log-på, men du kan få gratis oplysning om links én gang]

    Posted i Hjernen | 0 kommentarer »

    Vi søger flertallet

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 29th januar 2009

    14.jan.2009 [6668]:
    Hjernen fyrer i bestemte områder, når et persons vurdering af et ansigts smukhed adskiller sig fra gruppens vurdering. Kvindelige forsøgspersoner blev (under MR-hjernescanning) bedt om at vurdere kvindeansigters smukhed. Hvis de derefter fik at vide, at andre i gruppen havde vurderet anderledes kom der aktivitet i rostral cingulate zone og nucleus accumbens. Hvis de efterfølgende blev bedt om en ny vurdering havde de tendens til at følge “flertallet”.
    Læs mere [*kræver log-på, men du kan få gratis oplysning om links én gang]

    Posted i Hjernen, Nervesystemet, Psykologi | 0 kommentarer »

    Meditation gør hjernen tættere

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 29th januar 2009

    13.jan.2009 [6689]:
    Meditation forandrer vores hjerner. Daglig meditation i flere måneder ses i pandelappen med tættere billede af den grå substans, hvilket kan skyldes, at der er kommet flere forbindelser mellem nervecellerne. Meditation sænker stresshormoner og øger opmærksomhedsevnen.

    Læs mere [*kræver log-på, men du kan få gratis oplysning om links én gang]

    Posted i Hjernen, Meditation | 0 kommentarer »

    Visse gentagelser i DNA svækker og giver sygdom

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 29th januar 2009

    11.jan.2009 [6773]:
    Biologer har opdaget, at der er en sammenhæng mellem områder i DNA-molekylet, som har CGG-gentagelser, og neurologiske sygdomme. Man kunne således vise, at CGG-gentagelse i cellens DNA gør det vanskeligere at reparere DNA-molekylet, således at DNA-trådene svækkes eller går i stykker.
    Læs mere [*kræver log-på, men du kan få gratis oplysning om links én gang]

    Posted i DNA, gener, molekylærbiologi, Hjernen, nerver, Nervesystemet | 0 kommentarer »

    Dårlig søvn og søvnløshed koster samfundet dyrt

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 25th januar 2009

    1.jan.2009 [6793]:
    Dårlig søvn og søvnløshed koster samfundet omkring en procent af nationalbudgettet, konkluderer en canadisk undersøgelse.
    Læs mere [*kræver log-på, men du kan få gratis oplysning om links én gang]

    Posted i Hjernen, Søvn | 0 kommentarer »

    Motion er med til at holde hjernen ung

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 3rd december 2008

    Hjernens aldersbetingede svækkelse kan vendes med motion. Fysiske dele af hjernens struktur (nemlig stamcellerne i hjernens huskecenter Hippocampus) kan forbedres med motion. 

    Produktionen af nerve-stamceller hos mus kunne i et forsøg, hvor musene blev motioneret, fordobles ved blot en times daglig motion. Forskerne regner med, at der sker noget tilsvarende i menneskets hjerne, hvis vi motionerer.

    Ved at stimulere væksten af stamceller i hippocampus bliver det lettere for hjernen at holde hukommelsesprocesserne i gang. Den nye forskning tyder med andre ord på, at fysisk bevægelse holder hjernens reparationsmekanismer i et højt gear.

    Det er et hold forskere fra Taiwan, der har konstateret, at motion sætter gang i hjernens produktion af nervestamceller og progenitorceller, dvs. forstadieceller til nye nerveceller i hjernens hippocampus. Denne produktion af nye nerveceller plejer ellers at gå mere eller mindre i stå, når man bliver midaldrende.

    Begge slags celler er multipotente, hvilket betyder, at de under de rette signalpåvirkninger kan udvikle sig til mange forskellige slags celler. Progenitorcellerne er kommet længere i deres differentiering, så de er mere funktionsrettede end de mere fleksible stamceller.

    Det er kun i ca. 20 år, at hjerneforskere har haft kendskab til, at hjernen dette sted er i stand til at reparere sig selv gennem en proces, der kaldes neurogenese, hvilket vil sige, at der dannes nye nerveceller. Dette sker ikke overalt i hjernen, men det sker, hvor der er behov for at huske nyt, og det sker altså ved hjælp af stamceller og progenitorceller, der udvikles i hippocampus-området.

    Hippocampus spiller en afgørende rolle for hukommelse og indlæring. Man har fundet beviser på, at hukommelsen og indlæringsevnen bliver ringere, når stamcelleproduktionen falder i hippocampus.

    Når man bliver ældre, sker der et fald i stamcelleproduktionen.

    Forskerne satte mus i fem forskellige aldersgrupper til at løbe i trædemøller i en time dagligt. Undervejs holdt man øje med niveauet af forskellige stoffer i hjernen. Fem kontrolgrupper fik ingen motion.

    De midaldrende mus havde som forventet en lav produktion af nye stamceller i hippocampus – faktisk kun 5% af niveauet i de unge mus. Men med blot en times daglig motion i trædemøllen steg produktionen af stamceller i de midaldrende mus trods alt til det dobbelte i forhold til den ikke-motionerende testgruppe.

    Samtidig steg overlevelsesprocenten af disse celler med 170%.

    Med alderen sker der også en stigning i hormonet corticosteron. Man har troet, at denne stigning i koncentrationen af corticosteron-hormonet kunne have betydning for neurogenesen, altså dannelsen af nye nerveceller i hippocampus, men det viste sig ikke at være tilfældet.

    Man kunne konstatere, at mængden af corticosteron hos de ældre mus forblev uændret trods motionen, hvilket altså tyder på, at dette hormon ikke havde betydning for stamcellernes overlevelse.

    Produktionen af stamceller steg endnu mere hos de unge mus, der motionerede.

    Forskerne konkluderede, at det må være vækstfaktorer hos stamcellerne, der har betydning for hjernens vedligeholdelse i hippocampus-området. Og at væksten af de vigtige stamceller her er bl.a. er forbundet med fysisk aktivitet.

    Lignende opdagelser hos mus har tidligere vist sig også at holde stik for menneskers vedkommende. Det er altså formentlig også sundt for menneskers hukommelse og indlæringsevne at motionere.

    http://ing.dk/artikel/93465-motion-er-afgoerende-for-at-holde-hjernen-ung  [6247]

    Posted i Hjernen, Intelligens | 0 kommentarer »

    Ældre bliver let distaheret

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 30th november 2008

    Ældre lader sig lettere distahere´- de har sværere ved at ignorere uvedkommende informationer – og har bl.a. derfor sværere ved at indlære og huske. I en undersøgelse, hvor ældre og yngre menneskerr skulle genkende ansigter, var der aktivitet i hørecenteret i hjernen hos de ældre, men ikke hos de yngre. Hjernescanningsmaskinens støj distaherede kun de ældre.

    Forskerne sammenlignende to grupper, en 19-33 år gammel gruppe og en gruppe af 60-72 årige. Under elektroencephalogram-registrering af hjernens aktivitet skulle de genkende billeder af ansigter. De ældre kunne i det første 1/5 sekund ikke undertrykke uvedkommende stimuli. Senere blev den ældre hjerne bedre til dette, men på dette senere tidspunkt havde den irrelevante information haft tid til at genere hukommelsesprocessen.

    Problemet er kun et problem hos en del af de ældre. Hvis man inddelte ældregruppen i de ældre med størst distraktion og de ældre med lavest distration, viste det sig, at kun de dårligst fungerende havde et problem.

    http://www.livescience.com/health/081128-ap-older-distraction.html  og http://www.sciam.com/article.cfm?id=brains-more-distracted  [6163]

    Posted i Hjernen | 0 kommentarer »