Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 13th august 2011
Et hold forskere på BioEnergy Science Center i USA har udpeget et enkelt gen til at være det, der styrer produktionen af ethanol i en mikroorganisme. Forskerne mener selv, at opdagelsen kan være det manglende led i udviklingen af højproduktive energiafgrøder.
Genet for ethanolproduktion-styring er fundet i bakterien Clostridium thermocellum. Opdagelsen vil kunne betyde, at forskerne nu bliver i stand til at eksperimentere med genetiske ændringer med henblik på at producere mere og billigere bioethanol.
De nuværende metoder til fremstilling af bioethanol går ud på at anvende den type biomasse, der findes i f.eks. præriegræs og landbrugsaffald, men det kræver tilsætning af kostbare enzymer til at nedbryde de barrierer i planten, som forhindrer adgang til plantens energirige sukkerstoffer mv.
Derfor ønsker man at skræddersy mikroorganismer til at lave enzymer, der kan åbne op til plantens letomsættelige energistoffer – og altså forgære plantemassen til bioethanol i et enkelt produktionstrin, på en måde.
Identificering af det omtalte gen ses derfor som et vigtigt skridt frem mod målet: Den første skræddersyede mikroorganisme, der producerer bioethanol i en ettrinsproces.
BioEnergy Science Center, der ledes af Oak Ridge National Laboratory, er et af tre bioenergi-forskningscentre, som blev etableret af energiministeriet DOE i 2007 med henblik på at finde billige metoder til at udnytte ikke-foderplanter til energi.
En del af forskningen går ud på at udvikle træer og græsser til at klare sig under ekstreme miljøforhold, så de kan dyrkes på steder, som ikke udnyttes til landbrug. Der fokuseres bl.a. på planter som præriegræs, elefantgræs og stilkaks-græsser (Brachypodium) og poppel. Disse afgrøder skal kunne tåle tørke og dårlig jord for at undgå at konkurrere med fødevareproduktionen.
Forskningsresultatet om ethanol-kontrolgenet er publiceret i Proceedings of the National Academy of Sciences.
(ref.9429)
Posted i Biologi, DNA, gener, molekylærbiologi, Energi | 0 kommentarer »
Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 12th august 2011
Muligt gennembrud inden for kræftforskning.
Tidlige resultater fra et klinisk forsøg tyder på, at gensplejsede T-celler kan bekæmpe leukæmi-celler. To ud af de tre patienter, der fik denne frontforsknings-behandling, har nu været fri for kræft i mere end et år.
På et mikroskopi-billede, som vises i artiklen fra Los Angeles Times, ses to T-celler binde sig til perler, som får cellerne til at dele sig. Når perlerne er fjernet, indgives de dyrkede og gensplejsede T-celler tilbage til kræftpatienten.
Det er forskere ved University of Pennsylvania, der gensplejsede patienternes egne T-celler – en type af hvide blodlegemer – hvorved T-cellerne blev bedre til at angribe kræftceller i fremskredne stadier af en almindelig form for leukæmi.
Forsøg har vist, at T-celler med denne teknik kan gøres i stand til at dræbe en række forskellige kræftformer, herunder kræft i blodet, lungerne og tyktarmen.
Lee M. Nadler, der er dekan for klinisk forskning på Harvard Medical School, betegner forskningsresultatet som et meget bemærkelsesværdig fremskridt. Det var ham, som opdagede det molekyle på kræftceller, som Pennsylvania universitets forskere brugte som mål for de manipulerede T-celler.
For at få T-cellerne til at angribe kræftcellerne, anvendte forskerne et virus, som blev ændret, så det kunne overføre informationen, som satte T-cellen i stand til at lave et molekyle, hvormed det kan binde sig på målmolekylet på leukæmicellerne så T-cellen kan dræbe disse kræftceller. Forskerne inficerede udtaget blod fra tre patienter, der alle led af kronisk lymfatisk leukæmi. Blodets T-celler blev inficeret med det informationsbærende virus, og derefter opformeret.
Da T-cellerne blev indgivet tilbage til patienterne, overlevede T-cellerne i månedsvis og formerede sig 1000 gange, og var altså i stand til at slå kræften ned. T-cellerne udviklede endog sovende “hukommelses”-T-celler, som kan stå på spring, hvis kræften skulle vende tilbage.
I gennemsnit dræbte hver gensplejsede T-celle mindst 1.000 kræftceller.
Der var nogle bivirkninger. Der var et omfattede tab af normale B-celler, en anden type af de hvide blodlegemer. Disse B-celler blev nemlig angrebet af de modificerede T-celler. En anden bivirkning var et “tumor lysis syndrom”, – en komplikation fremkaldt af de mange dræbte kræftceller (i øvrigt et tegn på, at behandlingen havde en meget dramatisk virkning).
Man ved, at knoglemarvstransplantationer fra raske donorer kan bruges mod denne kræftsygdom (kronisk lymfatisk leukæmi), men transplantationsbehandlingen kan give bivirkninger i form af infektioner og skader på leveren og lungerne. En femtedel af knoglemarvstransplantationsmodtagere dør af komplikationerne.
Man har derfor i flere år forsøgt at få patienternes eget immunsystem til at bekæmpe kræften, og man har også forsøgt at bruge manipulerede T-celler, men man har ikke tidligere været i stand til at få T-cellerne til at formere sig eller overleve i patienterne. I dette nye forsøg var T-cellerne gjort mere robuste, fordi man havde tilføjet ekstra instruktioner til virushjælperen, som medførte, at T-cellerne bedre kunne formere sig, overleve og i øvrigt angribe mere aggressivt.
Omkring 15.000 patienter bliver diagnosticeret med kronisk lymfatisk leukæmi hvert år, siger en amerikansk forsker. Mange kan leve med sygdommen i årevis. Knoglemarvstransplantationer er den eneste behandling, der kan udrydde kræften i patienterne.
Det vil være et stort fremskridt, hvis metoden kan bruges mod akut leukæmi – og i øvrigt mod andre kræftsygdomme. Endnu er denne forskning dog på et tidligt stade, som nævnt.
Forsøgsresultaterne er blevet publiceret i to videnskabelige tidsskrifter, New England Journal of Medicine og Science Translational Medicine.
Posted i Blodet, DNA, gener, molekylærbiologi, Forskning, Immunsystemet, Kræft og kræftbehandling, Medicin, Virus | 0 kommentarer »
Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 5th august 2011
Man kan blokere virus-indtrængen i celler ved hjælp af molekyler, som forhindrer at virusset kaprer proteinet clathrin, som normalt overfører hormoner og næringsstoffer til celler.
Forskere fra Newcastle, Sydney og Berlin har fundet på en revolutionerende måde at forhindre virus i at komme ind i den menneskelige krop.
Deres teknik har potentiale for en dag at kunne forhindre f.eks. HIV, ebola og visse kræftformer.
Prof. Phil Robinson fra Sydney og prof. Volker Haucke fra Berlin fandt under et måltid i San Francisco ud af, at de begge havde forsøgt at finde et molekyle, der kunne stoppe stoffer som virus i at komme ind menneskets kropsceller.
De to forskere besluttede at samarbejde, og da man på Volker Haucke’s afdeling identificerede to små molekyler, som så ud til at kunne stoppe virus i at komme ind i cellerne, satte Phil Robinson ham i kontakt med Adam McCluskey fra Newcastle University. Han er medicinsk kemiker, og det lykkedes ham at udvikle forbedrede kunstige udgaver af de to molekyler.
Teknikken har Volker Haucke kaldt “pitstop”. (Inden for motorsport betyder “pit stop”, at bilen stopper for at få benzin på, skifte hjul, blive justeret eller få ny fører mv.). Molekylerne blokerer proteinet clathrin, der giver stoffer som hormoner og næringsstoffer mulighed for at trænge ind i cellerne. Nogle virus har en evne til at kapre clathrin, så virusset på den måde kan invadere en celle. Når først virusset er kommet ind i sin værtscelle kan virusset bruge cellens genetiske materiale til at formere sig selv, og de nye virus kan så sprede sig gennem kroppen.
De eksisterende midler mod virus forsøger alle at stoppe virus, som allerede er kommet ind i kroppen. Forskerne håber, at de vil kunne lave nye lægemidler på baggrund af pitstop-teknikken, som vil kunne stoppe virus i at komme ind i cellerne i første omgang.
Indtil videre har forskerne i laboratorieforsøg kunnet vise, at pitstop-molekyler i vævskultur kan blokere HIV-virus i at trænge ind i celler. Tilsvarende kan man blokere hepatitis C virus i at komme ind i cellerne. Dertil kommer, at nogle kræftformer, bl.a. hjernetumorer, virker ved at clathrin i cellerne bringes til at få cellerne til at vokse.
Det næste skridt vil være at teste, hvor effektiv og sikker disse pitstop-molekyler er at bruge i dyr, og senere vil forsøg i mennesker så kunne komme på tale.
Det anerkendte videnskabelige tidsskrift Cell bringer en artikel om teknikken.
(9413, 9417)
Posted i Biologi, DNA, gener, molekylærbiologi, HIV og AIDS, Kræft og kræftbehandling, Virus | 0 kommentarer »
Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 29th januar 2009
8.jan.2009 [6785]:
Forskere har påvist, hvordan sygdomsfremkaldende giftstoffer frigives hos Gram-negative bakteriepatogener, såsom mavesår-bakterien Helicobacter pylori, legionærlungebetændelse-bakterien Legionella pneumophila og kighostebakterien Bordetella pertussis. Samtidig har man opdaget, at den samme mekanisme er skyld i antibiotikaresistens hos disse bakterier.
Læs mere [*kræver log-på, men du kan få gratis oplysning om links én gang]
Posted i Bakterier, DNA, gener, molekylærbiologi | 0 kommentarer »
Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 29th januar 2009
2.jan.2009 [6792]:
Forskere har fundet et gen, som tillader kræftceller at være hvilende i årevis. Hvilende, ikke-aktive kræftceller er et problem ved flere kræftformer, bl.a. æggestokkræft og brystkræft. Genet tillod cellerne en form for selv-kannibalisme, hvorved kræftceller kunne overleve i såkaldt hvilende tilstand og derved undgå at blive opdaget.
Læs mere [*kræver log-på, men du kan få gratis oplysning om links én gang]
Posted i DNA, gener, molekylærbiologi, Kræft og kræftbehandling | 0 kommentarer »
Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 29th januar 2009
14.jan.2009 [6651]:
Et kunstigt fremstillet genetisk “ur” kan bestemme tiden i pattedyrceller. Schweiziske forskere har designet et genetisk grundlag for et syntetisk “ur” og indsat dette i pattedyrceller. Hvorefter de kunne bruge det til at kontrollere niveauet af et fluorescerende protein i cellerne. Denne fremgangsmåde kan indebære indsættelse af sammensatte gener med henblik på at frembringe biologiske ure, som ikke findes i naturen, og som en dag kan gøre det muligt at fremstille syntetiske celleure, som får cellerne til f.eks. at frigive stoffer på udvalgte tidspunkter.
Læs mere [*kræver log-på, men du kan få gratis oplysning om links én gang]
Posted i Biologiske ure, Cellen, DNA, gener, molekylærbiologi | 0 kommentarer »
Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 29th januar 2009
12.jan.2009 [6771]:
Kræftceller har ofte flere centrosomer, end normalt. Centrosomer er cellepartiikler, som har betydning for, hvordan cellens kan fordele sine kromosomer til dattercellerne under deling. Derfor er der højst 2 centrosomer i en normal celle. Man har nu fundet stoffer, som styrer, at cellen kan tælle til to.
Læs mere [*kræver log-på, men du kan få gratis oplysning om links én gang]
Posted i Cellen, DNA, gener, molekylærbiologi, Kræft og kræftbehandling | 0 kommentarer »
Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 29th januar 2009
12.jan.2009 [6770]:
Kæmpefugle af Moa-slægten levede før mennesket ankom til New Zealand. Når disse fugle dør i klippehuler, og ådslet bevares ved udtørring, er dets maveindhold og ekskrementer en guldgrube af DNA fra de planter, som voksede da fuglen døde. Undersøgelser har bl.a. vist, at fuglen levede af meget lave planter.
Læs mere [*kræver log-på, men du kan få gratis oplysning om links én gang]
Posted i DNA, gener, molekylærbiologi, Fortidens livsformer | 0 kommentarer »
Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 29th januar 2009
12.jan.2009 [6769]:
Middelalderens manuskripter forsøges undersøgt med DNA-test. DNA-undersøgelser af de skind, som gamle manuskripter er skrevet på, kan måske bruges til at lokalisere og tidsfæstne manuskripterne. En engelsk professor har som mål at oprette et DNA-arkiv over middelalder-dyreskind, som kan bruges til dette formål.
Læs mere [*kræver log-på, men du kan få gratis oplysning om links én gang]
Posted i DNA, gener, molekylærbiologi | 0 kommentarer »
Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 29th januar 2009
11.jan.2009 [6773]:
Biologer har opdaget, at der er en sammenhæng mellem områder i DNA-molekylet, som har CGG-gentagelser, og neurologiske sygdomme. Man kunne således vise, at CGG-gentagelse i cellens DNA gør det vanskeligere at reparere DNA-molekylet, således at DNA-trådene svækkes eller går i stykker.
Læs mere [*kræver log-på, men du kan få gratis oplysning om links én gang]
Posted i DNA, gener, molekylærbiologi, Hjernen, Nervesystemet, nerver | 0 kommentarer »
Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 28th januar 2009
10.jan.2009 [6778]:
For første gang er det lykkedes at lave et kunstigt, selvformerende molekylesystem, som tilmed kan undergå evolution. Systemet kan give et tip om, hvordan liv kan være opstået. Det kunstige selvreplicerende system består af to enzymer, som hver er opbygget af to dele, og som hver virker som katalysator for samlingen af det andet enzym. Det første enzym sammenbinder de to dele, som udgør det andet enzym. Dette andet enzym samler tilsvarende delene af det første enzym. På denne cykliske måde samler de to enzymer hinanden. Det kræver kun lidt startmateriale for at igangsætte processen samt et vedvarende tilskud af enkeltdelene, hvorefter processen i princippet kan fortsætte i det uendelige. I et forsøg sammenblandedes 12 forskellige sådanne systemer, og da enzymerne undertiden tog fejl og brugte dele fra andre enzymsystemer, skete der en evolutionslignende udvikling, hvor de bedste enzymer vandt i konkurrencen. Læs mere [*kræver log-på, men du kan få gratis oplysning om links én gang]
Posted i DNA, gener, molekylærbiologi, Evolution, Livets udvikling | 0 kommentarer »
Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 28th januar 2009
1.jan.2009 [6794]:
Forskere har for første gang bygget tredimensionale nanorør af DNA. Man tænker, at sådanne 3D-rør af DNA-molekylet kan bruges inden for elektronik, medicin eller bioteknologi. Under fremstillingen samler DNA-nanorørene sig selv. Læs mere [*kræver log-på, men du kan få gratis oplysning om links én gang]
Posted i DNA, gener, molekylærbiologi, Nanoteknologi | 0 kommentarer »
Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 26th januar 2009
26.jan.2009:
En Google-søgning på Hans Eiberg og "blue" (for blå øjne) gav i dag 5340 fund, heraf 505 billeder, på Google. Baggrunden er biokemiker Hans Eiberg’s påvisning af det nære slægtskab mellem alle, som har blå øjne. Hans Eiberg arbejder på Københavns Universitet.
Oprindelig havde vi brune øjne. Men for skønsmæssigt 6.000-10.000 år siden opstod et menneske med genet for blå øjne. Alle med blå øjne nedstammer fra denne fælles forfader. Forfaderen (der både kan have været en mand eller en kvinde) havde ikke selv blå øjne. Blå øjne opstår nemlig kun, hvis begge forældre har arvet genet og begge giver det videre til barnet. Så det kan f.eks. have været et oldebarn, som var det første menneske med blå øjne i verden.
Der er tale om en genetisk mutation, som påvirker et gen, som kaldes OCA2. Mutationen resulterer i, at evnen til at lave brune øjne mistes. Mutationen bestod blot i en etbogstavsændring: DNA-basen "A" (adenin) blev ændret til "G" (guanin) i DNA-strengen for genet.
Opdagelsen af den sene mutation for blå øjne kan fortælle om menneskets nyere vandringsveje og samliv via handelsveje osv.
Da jeg første gang hørte om det, i øvrigt under en hyggelig krofrokost sammen med Hans og hans kone, drømte jeg ikke om, at hans opdagelse ville vække så stor opsigt. Jeg tror også, at det kom bag på ham selv.
(BioNyt har tidligere beskrevet Hans Eibergs genetiske forskning: Nr.95. Biobanker I: Gener for høfeber, sengetisseri mv. [her] og nr.96 Biobanker II: Diskussion om biobanker og eksempler på biobanker [her]).
Posted i DNA, gener, molekylærbiologi, Evolution, Menneskets afstamning, Menneskets vandringer, Øjne | 0 kommentarer »
Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 2nd december 2008
Forskere har fundet et protein, som reparerer vores DNA, når det bliver ødelagt. Det kan være kilden til et ansigt uden rynker og evig ungdom, eller det kan måske i hvert fald bruges til at forebygge alderdomssygdomme. Mus, som fik ekstra dosis af proteinet, levede op til 46% længere.
Det er forskere på Harvard University, der har fundet proteinet, som hører til de såkaldte sirtuin-proteiner. Det blev først opdaget i svampe, men er nu også fundet i mus. Resultatet var bemærkelsesværdigt, da man gav aldrende mus injektioner af proteinet. Deres liv blev som sagt forlænget med op til 46 procent, og bl.a. aldringssymptomer som grå stær og knogleskørhed blev mindsket i musene, og der sås mindre alderdomstegn i hjerte, muskler, øjne og knogler.
Det nyopdagede proteins hovedopgave er at kontrollere DNA-reparation, når der sker skader på cellernes DNA’´-arvemasse. Genet udfører genregulering, dvs. ”slukker og tænder” for gener. Når vi bliver ældre, kommer der stadig oftere skader på vores DNA, og proteinet kan efterhånden ikke overkomme vedligeholdelsen af DNA’et. Ved at give musene ekstra doser af protein, blev proteinets overarbejde mindsket, og proteinet kunne igen koncentrere sig om at reparere DNA.
Stoffet resveratrol stimulerer proteinet, så det bliver mere effektivt, og da dette stof findes i rødvin, vindruer og forskellige nødder, kan man forsøge at drikke et glas rødvin til aftensmaden for at holde sig frisk.
http://ing.dk/artikel/93865-forskere-finder-kilden-til-evig-ungdom-i-et-protein [6216]
Posted i Alderdom og evig ungdom, Biologi, DNA, gener, molekylærbiologi, Medicin | 0 kommentarer »
Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 1st december 2008
Peptid-nukleinsyre (PNA), som efterligner informationen i DNA og RNA, men som er opbygget af proteinlignende strenge, er efter 15 års forskning nu nået til dyreforsøgstadiet. PNA-lægemidler er stadig ude i fremtiden, men PNA kan også tænkes brugt til at lave kunstigt liv.
Det er en af opfinderne af PNA, det kunstige dna, Peter E. Nielsen fra Københavns universitet, som har skrevet artiklen i det ansete blad Scientific American. Baggrunden for PNA’s opdagelse begyndte i starten af 1990′erne. Med henblik på at frembringe nye lægemidler med større kapacitet end den dengang kendte antisense-RNA-metode fandt Peter E. Nielsen, Michael Egholm, Rolf H. Berg og Ole Buchardt på at udvikle små molekyler, der kunne genkende det dobbeltstrengede DNA-molekyle, som er bærer af cellens arvelige egenskaber.
DNA-strengen er opbygget af fire baser, thymin (T), adenin (A), cytosin (C) og guanin (G). Rækkefølgen af disse fire baser lagrer al den genetiske information, som findes i DNA-strengen. (I RNA er thymin erstattet af et meget lignende molekyle, uracil eller U.). Hver base er bundet til sin modpart på den anden streng i DNA-dobbeltspiralen. Derved fremkommer nogle trin, nærmest som trappetrin, i molekylet. Tanken var at lave tilsvarende trappetrin, men af et andet materiale end DNA, men således at det stadig kunne aktivere udvalgte steder på DNA-strengen.
DNA og RNA er nukleinsyrer. Hvis to nukleinsyre-strenge på et område har komplementære sekvenser, vil der kunne ske en baseparring, så de to strenge låses sammen som i en lynlås.
I det dobbeltstrengede DNA er atomerne tæt forbundne med hydrogenbindinger, men særlige gen-regulerende proteiner kan åbne DNA-strengen på steder, hvor proteinet genkender sekvensen i DNA-strengen. Opgaven, som de danske forskere stillede sig, var at finde helt andre molekyler, som også kunne åbne DNA-strengen på udvalgte steder og som derved kunne indvirke på aflæsningen af generne i DNA-strengen. Et sådant stof ville have potentiale som lægemidler.
Aflæsningen af et gen finder sted i to etaper. I det første, som kaldes transskriptionen, opbygger et enzym meddeler-RNA (mRNA) som en kopi af basesekvensen af et stykke af DNA-strengen. En molekylmaskine, kendt som et "ribosom" (der i øvrigt selv er fremstillet af RNA og protein) udfører anden etape i aflæsningen af genet: Oversættelse af mRNA til protein sker ud fra koden i RNA-strengen, som svarer til den oprindelige kode i DNA-strengen.
Antisense-molekyler kan blande sig i denne oversættelse ved at binde sig til mRNA. Disse forbindelser er typisk små, kemisk modificerede RNA-molekyler eller DNA-molekyler, der er designet til at have den relevante rækkefølge til at kunne identificere deres mRNA-mål ved hjælp af en Watson-Crick baseparring. Ved at binde sig til sit mRNA-mål, kan antisensemolekylet hæmme funktionen af det pågældende mRNA.
Læs mere
Posted i DNA, gener, molekylærbiologi, Livets udvikling | 0 kommentarer »
