BioNyt – Videnskabens Verden (bionyt.dk) : Nyheder & debat


  • Abonner på

  • Meta

  • 

    Arkiv for 'Biodiversitet' Kategori

    Alger: Energi- og fødekilde

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 8th september 2010

    BioNyt Videnskabens Verden om alger.

    BioNyt Videnskabens Verden har udgivet et temanummer om alger.  Med udgangspunkt i olieudslippet i Den Mexicanske Golf konstaterer bladet, at fossil olie medfører uheld og krige – og spørger, om alger kan levere en mere sikker olie.

    Alger danner selv olie – faktisk er meget af den fossile olie oprindelig alger. Nogle alger er ekstremt gode til at lave olie – hos en mikroskopisk grønalge er over 90% af tørstoffet fedtstoffer.

    Ifølge nogle fremskrivninger forventer man, at udviklingen vil gå fra 3 millioner liter algeolieproduktion i år 2011 til 22.000 millioner liter i år 2025 globalt.

    Måske kan alger dyrkes i Danmark – f.eks. tang, såsom Søsalat. En række danske institutioner er i gang med at undersøge sådanne tanker – og har fået millionstøtte hertil.

    Danmark har specielle forudsætninger – bl.a. særligt kendskab til biogas-produktion, samt know-how om, hvordan organismer kan dyrkes, og hvordan stoffer kan udvindes.

    På det seneste er der blevet fokuseret på brugen af tang i mad. Kendte danske kokke har kastet sig over dette nye tema i dansk madkultur, og fødevareindustrien er også interesseret.

    Alger indeholder en rigdom af stoffer, hvoraf nogle vil kunne udnyttes til lægevidenskabelige formål og andre vil kunne bruges til industrielle formål i bred forstand.

    Alger kan være giftige – men tang er ikke giftige, og faktisk har tang mange gode egenskaber. Måske var tang ligefrem vigtige for menneskets tidlige evolution, fordi menneskets store hjerne næppe ville kunne være blevet udviklet uden adgang til marine fødeemner.

    Tang kan visse steder i verden høstes ved blot at samle tangen op i tidevandszonen, men mange steder sker der en egentlig dyrkning af tang, og dyrkningen er blevet effektiviseret på forskellige måder. Alger kan også dyrkes i bioreaktorer, enten med lystilgang eller i mørke.

    Der er mange fordele ved alger – bl.a. vokser de meget hurtigere end landplanter, og de lægger ikke beslag på den sparsomme muldjord og ferskvand og kræver ikke, at man fælder regnskovene.

    Der er meget at lære, før man har fundet en optimal dyrkningsform og lært at udnytte algerne rigtigt. Men alger repræsenterer fremtiden.

    Temanummeret er på 56 storsider (A4), og kan købes hos www.bionyt.dk. Supplerende oplysninger om alger – bl.a. spørgsmål/svar om alger – kan findes på www.bionyt.dk/alger for bladets abonnenter.

    BioNyt Videnskabens Verden er i 2010 udkommet i 30 år.

    Posted i Alger, Biologi, Debat, Evolution, Flyvning, HIV og AIDS, Hjernen, Invasive arter, Kost og levnedsmidler, Kræft og kræftbehandling, Landbrug, Livets udvikling, Medicin, Menneskets afstamning, Naturmedicin, Planter, Ressourcer | 1 kommentar »

    Darwin-udstillingen Evolution på zoologisk museum

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 5th februar 2009

    5.feb.2009

    Den permanente udstilling om evolutionen åbner i dag i Zoologisk Museum, Lersø Park alle/Jagtvej i København. Ved den officielle åbning med kronprins Frederik i går var Darwin til stede i form af zoologiprofessor Jon Fjeldså, som bl.a. studerer fugle i verdens afsides egne på alle tropekontinenter i verden, når han ikke lige eksaminerer studerende til den afsluttende biologieksamen i København. Se det gode billede af Jon Fjeldså, da han hilser meget venligt på de indfødte på Salomonøerne. Jon Fjeldså, der oprindelig er norsk, er altid blevet kaldt "Darwin" på grund af hans Darwin-skæg.

    På evolutionsudstillingen ses livets træ opbygget på mere korrekt måde end den traditionelle træ-form. Fra et centralt punkt, hvor livet opstod, føres linier ud til de nulevende livsformer. Her er mennesket og chimpanserne kun en af utallige livsformer, som har været succesrige nok undervejs til at overleve i ca. 4 milliarder år på Jorden. Prøv om du kan finde mennesket i livets træ.

    En plante på udstillingen har en så lang spore med honning, at Darwin forudsagde, at der måtte findes et insekt, som havde en så lang snabel, at den kunne komme ned til honningen, og at dette insekt bestøver denne plante. Der gik rigtig mange år før dette insekt blev fundet, og man gav det et videnskabeligt navn, som betyder "som forudsagt".

    Det fantastiske skelet af det uddøde kæmpebæltedyr er på udstillingen sat sammen med nulevende arter af bæltedyr. Tilsvarende er det uddøde kæmpedovendyr sat sammen med nulevende arter af dovendyr.

    Primaterne, inklusiv mennesket, er opstillet, så de går væk fra samme udgangspunkt. Dette illustrerer, at mennesket ikke er udviklet fra f.eks. chimpansen, men at mennesket og chimpansen er udviklet fra samme stamform. Mennesket på udstillingen ser fjernsyn.

    Galapagos udgør en central del af udstillingen. Her er også plantet kaktusplanter, som passes af en gartner fra Botanisk Have.

    Der er lavet en rekonstruktion af kahytten, hvor Darwin boede på sin 5 år lange rejse Jorden rundt. De var tre mand i kahytten, og en af dem måtte sove uden for. Darwin havde råderet over et lille hjørne af det store bord, som ellers blev brugt til at tegne kort. Kahytten var så lavloftet, at Darwin ikke kunne stå oprejst i rummet. Darwin var med for at give kaptajnen selskab.

    Der er også en rekonstruktion af Darwins arbejdsværelse. Det er synd, at Jon Fjeldså ikke kan være en permanent del af udstillingen, for han er en levende udgave af Darwin.

    I øvrigt: Der er ingen grund til at tale om evolutionsteorien. Talen må være om evolutionen. Ligesom vi jo heller ikke taler om tyngdelovsteorien, solsystemteorien osv.

    I videnskabeligt sprogbrug er "teori" en-gennem-videnskabelige-undersøgelser-stærkt-underbygget-sammenhæng i naturen. Sammenhænge, som ikke er stærkt underbyggede, kaldes hypoteser. I dagligt sprogbrug anvendes ordet "hypoteser" aldrig, og man bruger i stedet ordet "teori". Dette giver anledning til alvorlige misforståelser. Mennesker, som ud fra gamle opfattelser før naturvidenskabens opdagelse af evolutionen taler om "at evolutionsteorien jo kun er en teori" bruger et miskmask af betydningen af ordet "teori". De sammensætter den videnskabelige "teori"-sprogbrug med den daglige "teori"-sprogbrug, hvorved de uhæderligt opnår at give folk det indtryk, at evolutionen er noget usikkert noget. Men det er evolutionen ikke, den er lige så velunderbygget som tyngdekraften og solsystemet.

    På Internettet findes utallige hjemmesider, lavet af kreationister – eller som de nu smart kalder det: "intelligent design". Disse websider er teknisk ofte meget vellavede, og meget smart manipulerende. Som f.eks. når børn bliver bedt om at sortere insekter på forskellige måder, og så bliver belært om: "Der kan I se, man kan lave mange forskellige slags systematik, og evolutionen behøver derfor ikke at være korrekt".

    Ved åbningen af evolutionsudstillingen blev det sagt, at opdagelsen af evolutionen er det område af naturvidenskaben, som har haft størst betydning. Årsagen hertil er bl.a., at hele lægevidenskaben, udviklingen af nye afgrøder inden for landbruget, den teknologiske udvikling inden for bioteknologien mv. bygger på vores viden om evolutionen.

    Evolutionen er bekræftet helt ned på molekylplan via studierne af arvematerialet DNA. Evolutionen er således både bekræftet på det store billede, som f.eks. den anatomiske sammenhæng mellem nulevende og uddøde dyreformer, og i de allermindste detaljer, som f.eks. når en enhed i DNA-strengen ændres og nedarves derefter.

    Betegnelsen "overlevelse af de bedst egnede" (survival of the fittest) har også givet anledning til misforståelser. Sagen er nemlig, at hvem som er "bedst egnede" afhænger af omstændighederne.

    Under et meteornedslag er de bedst egnede måske dyr, som lever i gange under jorden. Hvis havene bliver iltfattige eller sure, er dyr, som lever i ferskvand, måske de bedst egnede. Under dinosaurernes tid på Jorden var nataktive dyr, som levede i gange under jordoverfladen, de bedst egnede blandt pattedyrene. Så undgik de nemlig at blive spist af rovdinosaurer. Således ændres det hele tiden, hvem som er "de bedst egnede".

    Drivkraften for udviklingen er bl.a., at ikke alt afkom, som sættes i verden, overlever længe nok til at sætte sit eget afkom i verden. Man kan f.eks. tænke på, hvor mange agern, som falder fra et egetræ, antallet af frø i en valmueblomst eller antallet af æg fra en tudse. Der sker altså hele tiden en konkurrence om, hvem som sætter nyt afkom i verden. Og nogle individer sætter flere afkom eller mere levedygtige afkom i verden, og det vil være disse individers arveanlæg, som vil findes i næste generation. Eftersom der også hele tiden sker små ændringer i arvematerialet fra generation til generation, er der grundlag for ændring af det samlede arvemateriale af alt liv på jorden over tid. Dette har over den kolossalt lange tid, ca. 4 milliarder år, som livet har eksisteret på Jorden, givet sig udtryk i en evolution.

    Se billeder fra udstillingen Evolution.

    Læs: Line Friis Møllers biografi "Darwin- og ideen der vendte verden på hovedet".

    Links om Darwin:

    Aarhus Universitet/Darwin

  • Darwin Correspondence Project

  • DR – tema

     

  • Posted i Biodiversitet, Evolution, Menneskets afstamning | 0 kommentarer »

    Allergi-fremkaldende plante invaderer landet via fuglefrø.

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 5th december 2008

     

    Den ekstremt allergifremkaldende Bynke-ambrosie (Ambrosia artemisiifolia; engelsk: Common Ragweed)  kommer til Danmark via fuglefrø, især solsikkefrø fra Ungarn, som er forurenet med bynkeambrosie-frø. Planterne spirer fra frø, som havner på jorden. 

     

    Da Plantedirektoratet i efteråret 2007 undersøgte 16 tilfældige frøblandinger til vildtfugle, fandt man Bynke-ambrosie i HALVDELEN af dem! I fire af prøverne fandtes frøene i store mængder. Da man gentog undersøgelsen i efteråret 2008 var der stadig Bynke-ambrosie i vildtfrø, så producenterne har tydeligvis ikke taget risikoen alvorligt. Fuglefrø bliver nemlig ikke sorteret, inden eksporten til Danmark.

    Når frøene havner på jorden, vokser planten frem til en op til 1 meter høj ukrudtslignende plante med bregneagtige blade og musehalelignende blomster.

    Finder du den, så træk den op med rod. Brænd den eller smid den i en sæk til forbrænding, lyder en fælles opfordring fra Astma-Allergi Forbundet og Danmarks Naturfredningsforening. Husk at bruge handsker, for planten kan give allergiske reaktioner i form af nældefeber. Endvidere skal man være påpasselig, hvis planten er i blomst og spreder sit allergifremkaldende pollen. De små pollen kan komme langt ned i menneskers luftveje.

    Bynkeambrosie er en af de planter, der er allermest allergifremkaldende, – på linie med de værste tilfælde af birkeallergi. Hvis den ligesom dræbersneglen får fodfæste i Danmark, risikerer vi mange nye tilfælde af pollenallergi. Desuden vil pollensæsonen blive forlænget 2 måneder, fordi planten blomstrer sent, i september og oktober måned og måske langt ind i november, indtil frosten kommer.

    Planten udsender meget små, lette pollenkorn, som vinden kan transportere over lange afstande, hvorved den kan sprede sig hurtigt. Der er endnu så få eksemplarer af bynkeambrosie herhjemme, at vi har chancen for at bekæmpe den.

    Når planten først er kommet ind i haven, spreder den sig let herfra. Dens tornede frø hænger fast i tøj og dyrepels. Planten spreder sig fra haver ud i naturen.

    En enkelt plante producerer i gennemsnit fra 3000 til 6000 frø, men kan under gode forhold producere 60.000 frø pr. plante. Frøene kan overleve i ca. 40 år, mens de venter på det rette klima, hvilket er på vej i Danmark med det varmere vejr.

    Man har konstateret en enorm spredning af planten i Centraleuropa og Sydeuropa på grund af det mildere klima. I Schweiz er 12% af befolkningen nu allergisk overfor planten i de områder, hvor den vokser. 25 procent af dem får astma, så det er alvorligt, siger biolog Janne Sommer fra Astma-Allergi Forbundet.

    I Danmark har op mod en million danskere pollenallergi. Det tal kan stige med 100.000, hvis udviklingen går som f.eks. i Schweiz.

    I Tyskland er bekæmpelse af planten en del af den nationale allergihandlingsplan. Her kan man købe fuglefoder, der er mærket ”Ambrosie frei”.


    Yderligere information:
    Plantedirektoratet
    Skovbrynet 20
    2800 Kgs. Lyngby
    Tlf.:  4526 3600 
    E-mail: pdir@pdir.dk
    http://www.pdir.fvm.dk

    [6283]


    Se blomst her og hele planten her.

    Posted i Allergi og astma, Biodiversitet, Biologi, Immunsystemet, Invasive arter, Planter | 1 kommentar »

    Myre fra Sortehavet på vej mod Danmark

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 3rd december 2008

    Inden længe vil en ny havemyre, Lasius neglectus, marchere ind i Danmark.

    Den invasive myre har udviklet sig fra arter i Sortehavsområdet. Da arten blev opdaget i Budapest, levede den i en 2 kilometer lang koloni, der bestod af en familie på millioner af myrer og en klike af dronninger.

    Til sammenligning kan en dansk koloni af sorte havemyrer kun en enkelt dronning og kolonien består kun af 50.000 dyr.

    Myren fra Sortehavsområdet er en invasiv art, der ikke er naturligt forekommende i Danmark. Den fordriver de eksisterende arter, hvor den kommer frem op gennem det nordlige Europa.

    Det er formentlig kun et spørgsmål om tid, før den kommer til Danmark, og det vil være umulig at slippe af med den igen, siger biolog og lektor Jes Søe Pedersen ved Center for Social Evolution på Københavns Universitet til Politiken. Centeret har koordineret et forskningsprojekt med deltagelse af 20 forskere fra otte lande, som i årevis har kortlagt, hvor myrerne kommer fra og hvordan den spreder sig, samt hvordan den organiserer sig i kolonierne.  Forskningen offentliggøres i tidsskriftet PLoS ONE.

    Der er fem myrearter på listen over de 100 værste invasive arter på kloden. Myren fra Sortehavsområdet er den første invasive myreart, der er på vej mod Danmark. Typisk kræver udenlandske myrearter et mildere klima end det danske klima hidtil har været. Men denne art har vist sig at kunne trives i det nordlige Europa, som klimaet er i øjeblikket.

    Myren er i de seneste år nået frem til Polen, det nordlige Tyskland og Belgien, hvor den er en stor plage. Myrerne spredes med jord via planteskolerne. Myren er fundet over 100 steder spredt over Europa, hvor den foretrækker haver og parker og hurtigt fortrænger de lokale arter. Og den rykker gerne indenfor i husene, hvor den er til gene for mennesker.

    Den invasive myre vil først og fremmest fortrænge den danske havemyre, fordi dens koloni vokser sig meget større, samt fordi det er en aggressiv art, der angriber andre myrearter. Dette ser man tydeligt, hvis man sætter den sammen med andre myrearter i laboratoriet.

    Den nye, invasive havemyreart er lidt mindre end den almindelige havemyre, og lidt brunlig, men kendes især på, at den er mere talrig. Den ligner den kendte sorte havemyre, men antallet af myrer, der kravler omkring på jorden og i planterne, er omkring 10 gange større, måske op til 100 gange flere. Så hvis der pludselig er 10 gange flere myrer, kan det være den nye art. Man kan få det bekræftet ved at sende den til Statens Skadedyrslaboratorium.

    Globalt findes der ca. 12.500 myrearter i verden. Der findes ca.55 myrearter i Danmark. Den samlede vægt af myrer i Brasiliens Amazonas-område antages at være fire gange større end den samlede vægt af alle pattedyr, fugle, krybdyr og padder i området.

    Den sorte havemyre, Lasius niger, kan leve 8-10 år. Den formerer sig ved, at hunner (der er potentielle dronninger) samt hanner fra forskellige myrekolonier mødes i luften og parrer sig. Derefter falder de til jorden og hver enkelt dronning kan derefter skabe sig et nyt bo. Når dens æg klækkes etableres dermed en ny, selvstændig koloni.

    Den invasive havemyre, Lasium neglectus, blev opdaget i 1990 i Budapest, men stammer formentlig fra et sted i det vestlige Asien. Den danner superkolonier, hvor millioner af myrer er forbundet i et netværk af tusindsvis af boer, og der kan være 10-100 dronninger i hvert bo. Den formerer sig under jorden og flyver ikke væk efter parringen som den almindelige havemyre, og kolonien breder sig ved, at overskud af dronninger og arbejdere sendes ud til fremskudte poster i kolonien, hvor de så danner nye boer i superkolonien. Kolonien kan vokse med 10-30 meter om året, og er blevet målt til at kunne være op til 2 km lang. Verden over findes ganske mange myrearter med samme levevis. Det forklarer, hvorfor flere af disse arter allerede er blevet til en plage med gigantiske superkolonier, der er opbygget på samme måde, men i langt større skala.

    Den invasive myreart lever primært af bladlus, som holdes som "husdyr" på planter omkring kolonien, og som malkes for sukkerstoffer. De gigantiske kolonier vil derfor kræve tilsvarende mange bladlus, som altså ikke dræbes, og som derfor vil æde sig ind i de danske haver og marker.   

    Invasive arter er en stigende trussel mod bevaringen af den naturlige artsrigdom. Den amerikanske brandmyre volder hvert år skade for omkring 750 mill. dollar i USA, og i Sydeuropa har Argentina-myren spredt sig langs 6000 km kystlinje, hvor den fortrænger lokale insekter og er en plage i beboelsesområder. Argentina-myren kom til Europa omkring 1900, og i 2002 havde den etableret, hvad der faktisk var en enkelt superkoloni langs tusinder af kilometer af kystområderne fra det nordvestlige Italien, rundt langs det sydlige Frankrig til nordkysten af Spanien, og har undervejs udryddet meget af det naturlige insektliv. I Californien har Argentina-myrerne næsten udryddet alle lokale myrearter.

    I deres hjemegn kommer kolonierne af den invasive havemyre ikke ud af kontrol, fordi de holdes i skak af naturlige fjender, og når myrerne ikke flyver, er deres spredning begrænset. Hvis myrerne til gengæld findes i store potteplanter eller anden slags jord, der flyttes af os mennesker hen over landegrænserne, så kommer spredningen let ud af kontrol.

    http://jp.dk/nyviden/article1532210.ece
    http://politiken.dk/videnskab/article606542.ece
    http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-18755571.html?ss

    http://www.science.ku.dk/nyheder/30102009/

    http://news.bbc.co.uk/2/hi/science/nature/7761342.stm

    http://www.livescience.com/animals/081203-ant-invasion.html

    Artikel: Cremer et al. (2008): The evolution of invasiveness in garden ants,
    PLoS ONE, offentliggøres d. 3 december 2008. http://dx.plos.org/10.1371/journal.pone.0003838

    Kort med aktuel udbredelse af den invasive havemyre:
    http://www.creaf.uab.es/xeg/Lasius/Ingles/distribution.htm

    Hjemmesiden for Danmarks Grundforskningscenter for Social Evolution:
    http://www1.bio.ku.dk/forskning/oe/cse/

    [6243]

     

    Posted i Biodiversitet, Biologi, Insekter, Myrer | 0 kommentarer »

    Vandremuslingen fra Sortehavsområdet indtager Gudenåen

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 3rd december 2008

    En invasiv muslingearts spredning i søerne ved Gudenåen vil måske få konsekvenser for naturen, men muslingen er formentlig umulig at bekæmpe.

    Vandremuslingen stammer fra Sortehavet, og er nu fundet i Knudsø, Birksø og Brassø ved Ry. Det forventes at brede sig helt til Gudenåens udløb i Randers Fjord.

    Det er nærliggende at tro, at den spreder sig fra den ene sø til den anden som blind passager under joller. Derfor er det nødvendigt, at sejlere og fiskere renser deres fartøjer og grej, hvis de skal fra et ferskvandsområde til et andet, siger biolog i DOF, Knud Flensted. Ornithologerne er nemlig bekymret over, hvad den nye art kan betyde for naturen.

    http://www.berlingske.dk/article/20071115/danmark/711150333/   [6246]

    Posted i Biodiversitet, Biologi | 0 kommentarer »

    Ø-hav nær Antarktis rigere på liv end ved Galapagos

    Sendt af Ole Terney ( webredaktør ) d. 1st december 2008

    Der er flere arter på øerne og i havet omkring De sydlige Orkney Øer nær Antarktis end i havet ud for Galapagos. En undersøgelse har påvist over 1200 arter af søpindsvin, orme, krebsdyr og bløddyr og andre dyr i dette område.

    Det er en vidt udbredt opfattelse om, at livet er meget rigt i troperne og faldende gennem tempererede områder og  at polarområderne opfattes som golde. Men under overfladen af havet nær polerne er der et utroligt rigt miljø, og dykning disse steder er lidt ligesom dykning på et koralrev.

    Der blev kun fundet 5 nye arter, hvilket viser, at området har været godt undersøgt tidligere. Øerne vil blive fulgt i fremtiden for at påvise, om klimaændringer påvirker dyrelivet.

    http://news.bbc.co.uk/2/hi/science/nature/7754071.stm

    http://www.newscientist.com/article/dn16130-antarctic-islands-surpass-galapagos-for-biodiversity.html
    [6208]

    Posted i Biodiversitet, Biologi | 0 kommentarer »