Kræftbehandlingsgennembrud med gensplejsede T-celler

Muligt gennembrud inden for kræftforskning.

Tidlige resultater fra et klinisk forsøg tyder på, at gensplejsede T-celler kan bekæmpe leukæmi-celler. To ud af de tre patienter, der fik denne frontforsknings-behandling, har nu været fri for kræft i mere end et år.

På et mikroskopi-billede, som vises i artiklen fra Los Angeles Times, ses to T-celler binde sig til perler, som får cellerne til at dele sig. Når perlerne er fjernet, indgives de dyrkede og gensplejsede T-celler tilbage til kræftpatienten.

Det er forskere ved University of Pennsylvania, der gensplejsede patienternes egne T-celler – en type af hvide blodlegemer – hvorved T-cellerne blev bedre til at angribe kræftceller i fremskredne stadier af en almindelig form for leukæmi.

Forsøg har vist, at T-celler med denne teknik kan gøres i stand til at dræbe en række forskellige kræftformer, herunder kræft i blodet, lungerne og tyktarmen.

Lee M. Nadler, der er dekan for klinisk forskning på Harvard Medical School, betegner forskningsresultatet som et meget bemærkelsesværdig fremskridt. Det var ham, som opdagede det molekyle på kræftceller, som Pennsylvania universitets forskere brugte som mål for de manipulerede T-celler.

For at få T-cellerne til at angribe kræftcellerne, anvendte forskerne et virus, som blev ændret, så det kunne overføre informationen, som satte T-cellen i stand til at lave et molekyle, hvormed det kan binde sig på målmolekylet på leukæmicellerne så T-cellen kan dræbe disse kræftceller. Forskerne inficerede udtaget blod fra tre patienter, der alle led af kronisk lymfatisk leukæmi. Blodets T-celler blev inficeret med det informationsbærende virus, og derefter opformeret.

Da T-cellerne blev indgivet tilbage til patienterne, overlevede T-cellerne i månedsvis og formerede sig 1000 gange, og var altså i stand til at slå kræften ned. T-cellerne udviklede endog sovende “hukommelses”-T-celler, som kan stå på spring, hvis kræften skulle vende tilbage.

I gennemsnit dræbte hver gensplejsede T-celle mindst 1.000 kræftceller.

Der var nogle bivirkninger. Der var et omfattede tab af normale B-celler, en anden type af de hvide blodlegemer. Disse B-celler blev nemlig angrebet af de modificerede T-celler. En anden bivirkning var et “tumor lysis syndrom”, – en komplikation fremkaldt af de mange dræbte kræftceller (i øvrigt et tegn på, at behandlingen havde en meget dramatisk virkning).

Man ved, at knoglemarvstransplantationer fra raske donorer kan bruges mod denne kræftsygdom (kronisk lymfatisk leukæmi), men transplantationsbehandlingen kan give bivirkninger i form af infektioner og skader på leveren og lungerne. En femtedel af knoglemarvstransplantationsmodtagere dør af komplikationerne.

Man har derfor i flere år forsøgt at få patienternes eget immunsystem til at bekæmpe kræften, og man har også forsøgt at bruge manipulerede T-celler, men man har ikke tidligere været i stand til at få T-cellerne til at formere sig eller overleve i patienterne. I dette nye forsøg var T-cellerne gjort mere robuste, fordi man havde tilføjet ekstra instruktioner til virushjælperen, som medførte, at T-cellerne bedre kunne formere sig, overleve og i øvrigt angribe mere aggressivt.

Omkring 15.000 patienter bliver diagnosticeret med kronisk lymfatisk leukæmi hvert år, siger en amerikansk forsker. Mange kan leve med sygdommen i årevis. Knoglemarvstransplantationer er den eneste behandling, der kan udrydde kræften i patienterne.

Det vil være et stort fremskridt, hvis metoden kan bruges mod akut leukæmi – og i øvrigt mod andre kræftsygdomme. Endnu er denne forskning dog på et tidligt stade, som nævnt.

Forsøgsresultaterne er blevet publiceret i to videnskabelige tidsskrifter, New England Journal of Medicine og Science Translational Medicine.

Ole Terney ( webredaktør )

Redaktør af BioNyt Videnskabens Verden

Udgivet i Blodet, DNA, gener, molekylærbiologi, Forskning, Immunsystemet, Kræft og kræftbehandling, Medicin, Virus
Add Comment Register



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Anti-Spam Quiz: