BioNyt – Videnskabens Verden (bionyt.dk) : Nyheder & debat


  • Abonner på

  • Meta

  • 

    Fremtid: Næsespray forhindrer mænd i at fylde sig uhæmmet og tabe impulskontrollen.

    Skrevet af Ole Terney ( webredaktør )

    Engang i fremtiden vil en næsespray måske blive brugt til at forhindre, at mænd drikker for meget eller kommer op at slås. Det er perspektiver ved en ny forskning, som betegnes “et videnskabeligt gennembrud”.

    Midlet,  der i princippet skulle kunne indgives med en næsespray eller tablet - men som endnu ikke er udviklet – åbner det perspektiv, at det ville kunne afholde fyrene fra at handle aggressivt og impulsivt – og burde derfor også kunne begrænse handlinger som impulsivt snyd og spillelidenskab.

    Forskere ved to kendte britiske universiteter har opdaget mekanismen bag et naturligt stof, der kan forhindre mænd i at opføre sig dårligt. Der er tale om forskning i neurotransmitteren gamma-aminosmørsyre (GABA), som er udført af forskere fra Cardiff Universitets Brain Imaging Research Imaging Center og University College London.

    Forskerne har foretaget hjernescanninger på mænd under 30 år med henblik på at måle deres naturlige GABA-niveauer. Forsøgspersonerne blev bedt om at udfylde spørgeskemaer om forskellige aspekter af impulsivitet og selvkontrol. Det viste sig, at de mænd, der havde de laveste GABA-niveauer i den præfrontale hjernebark, var mest tilbøjelige til at handle overilet.

    Resultaterne modsiger dermed teorien om, at selvkontrol skulle være alt, hvad der er behov for, når det gælder om at modstå  impulsive tanker. Der er nemlig samtidig også behov for noget mere af signalstoffet GABA i hjernen.

    Forskerne har ikke undersøgt kvinder, eftersom man ikke har påvist en sammenhæng mellem GABA og den kvindelige hjerne.

    Undersøgelsens leder, Dr. Frederic Boy, har efter offentliggørelsen af undersøgelsen udtalt: “Evnen til at regulere vores adfærd som reaktion på den fysiske og sociale verden er nøglen til et veltilpasset liv.” Han understregede, at disse studier endnu er i et tidligt stadie samt at yderligere forsøg af lignende art derfor vil være påkrævet. Men det er da muligt, at en “kur” mod overdreven impulsivitet vil kunne udvikles i løbet af de næste ca. ti år.

    kilde

    

    Send en kommentar

    XHTML: Du kan bruge disse tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>