Succes på børsen røbes af fingerlængden

Lange ringfingre kan give succes på børsgulvet.

Ville du være god som børshandler? Se på længden af dine ringfingre i forhold til pegefingeren! Hvis din ringfinger ikke er meget større end pegefingeren, så skal du ikke forsøge dig på børsgulvet – det vil næppe gå godt.

Ringfingeren bærer guldringen – i mere end én forstand. Ifølge et nyt studie vil vinderne på børsen være mænd med relativt lange ringfingre, i forhold til pegefingeren.

På den baggrund kan man spørge: Er det fingerlængden, som afgør, hvem som vinder på børserne? Og er grunden til verdens nuværende økonomiske problemer et spørgsmål om fingerlængde?

Selv om det helt sikkert er en forenkling af vores nuværende økonomiske problemer, har forskere kunnet vise, at de finanshandlere, som mister flest penge, er mere tilbøjelige til at have kortere ringfingre end pegefingre.

Spåkoner påstår at kunne læse vores fremtid i vores hænder. Hvis disse spåkoner benyttede data fra den videnskabelige forskning, ville de faktisk kunne netop dette, spå i hænderne – i nogen grad. Det skyldes, at fingrene fortæller, hvordan vi under vores fostertilværelse blev påvirket af kønshormoner, og hvordan vi derved siden hen er blevet følsomme i forskellig grad for netop sådanne hormonpåvirkninger. Dette påvirker vores evner og vores reaktioner og indstillinger – bl.a. i krisesituationer.

Tidligere forskning har vist, at forholdet mellem pegefingeren og ringfingeren er en god indikator for, hvor meget testosteron, vi blev udsat for, medens vi opholdt os i vores moders livmoder. Forholdet mellem pegefingeren og ringfingeren kaldes også 2D:4D-nøgletallet (D = digit = finger incl. tommelfingeren). Det er altså længdeforholdet mellem længden af den 2. finger (pegefingeren) og den 4. finger (ringfingeren). Høje niveauer af testosteronhormonet har tendens til at medføre vækst af ringfingeren. Længere ringfinger viser sig ved et lavt 2D:4D-forholdstal (da den store ringfingerlængde er i nævneren af brøken).

Med øget, tidlig testosteron-eksponering kommer også en øget følsomhed over for hormoner i voksenlivet – og undersøgelser har forbundet denne øgede følsomhed med tendens til hurtige reaktioner og en vilje til at tage risici.

Hurtig reaktion og risikovillighed er begge ønskelige egenskaber for finanshandlere, som gør minut-for-minut investeringsafgørelser. Dette fik tidligere Wall Street handler og nu forsker i kognitiv videnskab John Coates fra University of Cambridge i Storbritannien til at spekulere over, om børshandlernes succes eller manglen på succes kan aflæses i deres hænders anatomi. Altså om forholdet mellem pegefingerlængden og ringfingerlængden er korreleret med succes på børsen.

John Coates og kolleger undersøgte højre hånd hos 44 mænd på Londons børs. De pågældende mænd havde med handler at gøre, som netop krævede hurtige reflekser, kølige nerver og villighed til at tage store risici. Nogle af disse mænd indtjener mere end 30-40 millioner kroner om året ved deres handler. Undersøgelsen viste, at de børshandlere, som havde et højt testosteron-niveau om morgenen, lavede flere penge end de børshandlere, der ikke havde et så højt testosteron-niveau før børshandlerne begyndte.

Man har tidligere påvist, at mænd med relativt lange ringfingre klarer sig bedre i sportskonkurrencer. Det fik en forsker til som anskuelsesundervisning i en fjernsynsudsendelse at forudsige den relative placering blandt en gruppe på bare 5 løbere ud fra deres pegefinger/ringfinger-forhold. Til trods for det ekstremt lille studiemateriale, bare 5 løbere, kom forskerens forudsigelse i høj grad til at stemme med placeringen af løberne i fjernsynsudsendelsens løbskonkurrence.

Det var faktisk sådanne undersøgelser af sportspræstationer i forhold til pegefinger/ringfinger-forholdstallet, som fik John Coates til at beslutte at tage fotokopier af højrehånden af 44 af de unge mandlige finanshandler, som alle arbejdede på det hurtige Londonbørs-gulv.

I den nye undersøgelse, som nu er rapporteret i det ansete amerikanske videnskabsakademis tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences, konkluderes det, at de børshandlere, der har det laveste forhold mellem pegefinger og ringfinger (dvs. med relativ længst ringfinger, og dermed de, som udsattes for mest testosteron før fødslen) lavede flest penge over en 20-måneders tidsperiode, selv når forskerne tog hensyn til, hvor mange års erfaring, de enkelte børshandlere havde. I gennemsnit indtjente disse ringfinger-lange børshandlere $1.232.590, hvilket var næsten seks gange mere, end indtjeningen hos de mænd, som havde et højt pegefinger/ringfinger-forholdstal (og som altså havde relativt korte ringfingre).

Over de 20 måneder fik børshandlerne med meget længere ringfingre end pegefingre indtjent 11 gange så mange penge som dem med de korteste ringfingre. Denne "biologiske" indvirkning på succes var direkte sammenlignelig med virkningen af mange års erfaring. De mest erfarne handelsmænd gav omkring ni gange så meget som de mindst erfarne af dem, altså en nogenlunde tilsvarende forskel. "Dette tyder på, at succes på de finansielle markeder lige så meget er præget af biologi som erfaring," siger forskerne.

Når forskerne kun kiggede på de børshandlere, som havde stor erfaring, så havde dem med længere ringfingre tjent langt mere end dem med kortere ringfingre – knap 8 millioner kr. mod godt 1 mio kr. "Jeg faldt næsten ned af stolen, da jeg så tallene" siger John Coates. Han kunne nærmest ikke tro, hvad han var vidne til.

Forskerteamet mener, at mængden af aggressionshormonet testosteron i livmoderen kan have forbedret den erhvervsdrivendes koncentration og finpudset reflekser, der gør det lettere at handle med meget kort varsel.

Børshandlere med relativt lange ringfingre tjente mere og blev længere tid i branchen end de børshandlere, som havde lige lange pege- og ringfingre, eller som ligefrem har kortere ringfingre end pegefingre.

En høj koncentration af testosteron under livmodertilværelsen har åbenbart skræddersyet drengen til f.eks. at være en god børsmægler. Mænd, der omvendt har lange pegefingre, kan dog også få økonomisk succes, men så vil det snarere være på handelsområder, som kræver strategisk tænkning og mere langsigtet tidshorisont.

Tim Harford, en klummeskribent for Financial Times og forfatter til bogen "The Logic of Life: The Rational Economics of an Irrational World", kalder undersøgelsen "fascinerende." Han siger, at han er glad for at se, at økonomerne nu er begyndt at se på de finansielle markeder som et resultat af naturlig udvælgelse i stedet for at se på dem som rationelle mennesker, som tager rationelle beslutninger.

John Coates understreger, at det er vigtigt at bemærke, at denne undersøgelse kun fokuserer på én type handler. Høj selvtillid og hurtige reaktioner kan måske ligefrem være en direkte hindring for handelsforhold, som skal foregå over lange tidsperioder, f.eks. investeringer i hedgefonde og investeringsbanker. "Hver handelsstil kræver måske et specielt sæt karaktertræk", siger han.

Fingrene udvikles meget tidligt under graviditeten, hvor fosteret udsættes for høje koncentrationer af hormoner i livmoderen. Hormonerne har betydning for, hvor lange fingrene bliver, og ofte udsættes drenge for maskuliniserende (androgene) hormoner som testosteron, medens pigerne modsvarende især påvirkes af østrogen. Mænd har oftest længere ringfingre end pegefingre, medens de fleste kvinder har pegefingre og ringfingre, som nogenlunde er lige lange.

Tidligere studier har sammenkoblet bl.a. ordblindhed, autisme og seksuel tilbøjelighed til længden af fingrene.

Belgiske forskere har vist, at mænd med relativt lange ringfingre bliver mindre socialt orienterede – idet de er mindre villige til at give penge til en kollega efter at have set voldelige film, som øger deres aggressionsniveau. Omvendt kunne man vise, at erhvervsmænd med relativt korte ringfingre gav flest penge væk.

Lederen af den belgiske undersøgelse, Kobe Hirse, siger at det testosteronniveau, som mennesket udsættes for i fosterstadiet, vil påvirke vores adfærd igennem hele livet, og at undersøgelser med kvinder giver det samme relative resultater som undersøgelserne af mænd.

 

kilder

[6671]


 

Ole Terney ( webredaktør )

Redaktør af BioNyt Videnskabens Verden

Udgivet i Hormoner, Kønsforskelle, Psykologi
Add Comment Register



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Anti-Spam Quiz: